Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Behandlingen af nye sagstyper vedrørende ferie-efterløn – personer, der har modtaget feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1, og personer, der har holdt ferie før overgangen til efterløn

Arbejdsdirektoratets skrivelse nr. 9247 af 17/5 2010.

Denne skrivelse giver retningslinier for behandling af sager

  • om personer, der har holdt ferie før overgangen til efterløn i forbindelse med et arbejdsophør, og
  • om personer, der har fået udbetalt feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til tidligere rundskrivelser om sager vedrørende feriepenge og efterløn nr. 06/08, 09/08,13/08, 27/08, 36/08 og 42/08.

Til toppen

1. Personer, der har holdt ferie umiddelbart før overgangen til efterløn i forbindelse med et arbejdsophør

Ankestyrelsen har truffet afgørelser om a-kassernes vejledning i forbindelse med, at medlemmet holdt ferie inden overgangen til efterløn, enten efter afslutningen af arbejdsforholdet eller i den sidste periode i arbejdsforholdet.

I sag nr. 1 var medlemmet i kontakt med a-kassen før ferien og før overgang til efterløn. Medlemmet var desuden til et vejledningsmøde i a-kassen midt i ferien, hvor hun afleverede sin ansøgning om efterløn til overgang dagen efter feriens afslutning.

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde fået tilstrækkelig vejledning og derfor skulle stilles som om, hun havde søgt om efterløn fra den dag, hun startede på ferien. Medlemmet skulle kunne vælge at blive stillet, som om hun ikke havde holdt ferien.

I sag nr. 2 var medlemmet blevet vejledt om, at han skulle holde sin ferie inden overgangen til efterløn. Medlemmet holdt derefter ferien i den sidste del af ansættelsesforholdet.

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde fået tilstrækkelig vejledning, og at han derfor skulle stilles, som om han var blevet vejledt korrekt. Han skulle have mulighed for at overgå til efterløn på den dag midt i ferien, hvor han opfyldte 2-års-reglen, og han skulle have mulighed for at blive stillet, som om han ikke havde holdt resten af ferien efter overgangen til efterløn.

Til toppen

2. Personer, der har fået udbetalt feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1, og som har fået fradrag i efterlønnen

Ankestyrelsen har truffet afgørelser om en a-kasses vejledningsforpligtelse i de tilfælde, hvor medlemmet har fået udbetalt feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1. I alle sagerne har Ankestyrelsen lagt uprøvet til grund, at udbetalingen var sket efter ferielovens § 30, stk. 1.

I sag nr. 3 vidste a-kassen ikke, at medlemmet ville få udbetalt feriepengene, før udbetalingen var sket. Der havde derfor ikke været en anledning for a-kassen til at vejlede medlemmet om muligheden for at udskyde udbetalingen og dermed undgå fradrag i efterlønnen. Der var ikke sket nogen vejledningsfejl, og medlemmet havde derfor ikke ret til at få efterbetalt efterløn.

I sag nr. 4 var feriepengene optjent i optjeningsåret 2005 og 2006. Selv om a-kassen havde vejledt forkert tidligere, kunne dette ikke ændre medlemmets retsstilling, idet en eventuel udbetaling efter ferieårets slutning efter ferielovens § 34 b, ville have medført fradrag i efterlønnen, da reglerne om fradrag for ferie var blevet ændret pr. 29. april 2006 således, at feriepenge, der blev udbetalt efter ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3, medførte fradrag i efterlønnen, hvis de var optjent i 2005 eller senere. Medlemmet havde derfor ikke ret til at få efterbetalt efterløn.

I sag nr. 5 havde medlemmet søgt om efterløn 5 måneder før overgangstidspunktet. Han havde på ansøgningen erklæret, at han havde fået eller forventede at få opsparet feriegodtgørelse udbetalt som et engangsbeløb uden samtidig at holde ferie. A-kassen burde have vejledt medlemmet om, at han havde mulighed for at undgå fradrag i efterlønnen ved at vente med at få feriepengene udbetalt efter ferieårets afslutning.

Afgørelsen indebar, at medlemmet skulle stilles, som om han havde fået korrekt vejledning. Han kunne vælge, om han ville stilles, som om han fik feriepengene udbetalt uden fradrag i efterlønnen.

De anonymiserede afgørelser er vedlagt som bilag.

Til toppen

3. Konsekvenser af Ankestyrelsens afgørelser

Efter Ankestyrelsens afgørelser må man lægge den retsopfattelse til grund, at a-kasserne var forpligtet til at vejlede medlemmer, der ville overgå til efterløn i perioden fra 1. januar 2004 til 30. april 2006

  • i de tilfælde, hvor a-kassen forud for feriens afholdelse havde kendskab til, at medlemmet planlagde at holde ferien inden overgang til efterløn. Det samme gælder medlemmer, der under afholdelsen af ferien oplyste a-kassen om ferien, og
  • i de tilfælde, hvor a-kassen forud for udbetalingen af feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1, havde kendskab til at feriepengene ville blive udbetalt, fx hvor medlemmet havde krydset "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende havde fået eller forventede at få opsparet feriegodtgørelse udbetalt som et engangsbeløb uden samtidig at holde ferie.

Medlemmerne skulle vejledes om den afholdte feries eller feriepengenes betydning for fradrag i efterlønnen. A-kasserne var herunder forpligtet til at vejlede om muligheden for at undlade at holde ferien eller få feriepengene udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1, og i stedet få feriepengene udbetalt uden fradrag efter ferieårets udløb. I det omfang, der var en anledning til at vejlede, var a-kasserne også forpligtet til at give denne vejledning, selv om medlemmet ikke havde bedt om vejledning.

Konsekvensen af ankenævnets afgørelser er, at alle medlemmer, der ikke modtog tilstrækkelig vejledning, dvs. enten ikke modtog vejledning eller modtog forkert vejledning, skal stilles, som om de i forbindelse med overgangen til efterløn var blevet vejledt om valgets betydning for udbetaling af feriepenge og fradrag i efterlønnen for udbetalte feriepenge. Det vil sige, at de nu skal kunne vælge, om de ville undlade at holde ferien eller undlade at få feriepengene udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1, og i stedet ønske at få feriepengene udbetalt efter ferieårets udløb. Medlemmet skal også vejledes om dette valgs konsekvenser for opfyldelse af 2-års-reglen og den skattefri præmie.

Til toppen

4. Delegation af kompetencen til at træffe afgørelse om realudligning i disse sager inden for ferie-efterlønskomplekset

Arbejdsdirektoratet delegerer kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager til a-kasserne. Det skyldes dels antallet af sager, dels ønsket om en hurtig behandling af sagerne. Dermed delegeres afgørelseskompetencen i alle de sager, der svarer til ankenævnets ovennævnte afgørelser fra december 2009 og januar- marts 2010.

Retningslinjerne i denne skrivelse afspejler ligesom retningslinjerne i Arbejdsdirektoratets Rundskrivelser nr. 06/08 af 31. januar 2008 og nr. 42/08 af 14. november 2008 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs (tidligere Arbejdsmarkedets Ankenævn) retsopfattelse.

Ifølge almindelige forvaltningsretlige principper er Arbejdsdirektoratet som underordnet instans forpligtet til at følge Ankestyrelsens retsopfattelse, indtil den måtte blive ændret af Ankestyrelsen selv eller tilsidesat af domstolene i en retssag anlagt af en a-kasse.

Nogle få a-kasser har i forhold til sager omfattet af Arbejdsdirektoratets Rundskrivelse nr. 42/08 givet udtryk for tvivl om, hvorvidt direktoratets delegation af kompetence til at træffe afgørelse afskærer a-kasserne fra en klageadgang.

Arbejdsdirektoratets delegation af kompetence til at træffe afgørelse om realudligning afskærer ikke a-kasserne fra en klageadgang.

A-kasserne har som hidtil mulighed for at anfægte Ankestyrelsens retsopfattelse og dermed medlemmets ret til realudligning.

A-kasserne kan, som det også har været tilfældet med sager omfattet af Rundskrivelse nr. 42/08, træffe afgørelse om realudligning og derpå sende sagen til Arbejdsdirektoratet. Direktoratet vil i givet fald behandle sagen og træffe en afgørelse. Direktoratets afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen eller indbringes for domstolene i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Til toppen

5. Hvilke sager skal a-kasserne genoptage?

A-kasserne skal udsøge de medlemmer, der er gået på efterløn i perioden 1. januar 2004 – 30. april 2006.

Personer, der er overgået før 1. januar 2004, er ikke omfattet, fordi den ændrede ferielov først trådte i kraft 1. januar 2004. For personer, der er overgået lige omkring lovens ikrafttrædelse 1. januar 2004, må det bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, om a-kassen har givet medlemmet den generelle vejledning efter 1. januar 2004 og dermed givet en mangelfuld vejledning.

Personer, der har optjent ferie i optjeningsåret 2005 eller senere, er ikke omfattet, idet reglerne om fradrag i efterlønnen for ferie blev ændret pr. 29. april 2006.

A-kassen skal genoptage følgende sager:

5.1. Medlemmer, der har holdt ferie umiddelbart før overgangen til efterløn i forbindelse med et arbejdsophør:

A-kassen skal udsøge de sager, hvor medlemmerne

  • overgik til efterløn i perioden 1. januar 2004 til 30. april 2006, og
  • ikke har fået fradrag for ferie for de 2 første år efter påbegyndelsen af efterlønnen.

A-kassen skal undersøge, om disse medlemmer har holdt ferie umiddelbart inden overgangen til efterløn i forbindelse med et arbejdsophør, og i givet fald tage stilling til, om der forud for afholdelsen af ferien har været en anledning for a-kassen til at vejlede medlemmet. Hvis dette er tilfældet, skal a-kassen informere dem om muligheden for at vælge om. Medlemmer, der i ferieåret har fået arbejdsløshedsdagpenge for mindst det antal dage, der er holdt ferie, har ikke ret til at få udbetalt feriepenge efter ferielovens § 34 b, og skal derfor ikke undersøges nærmere.

5.2. Medlemmer, der har fået udbetalt feriepenge efter ferielovens § 30. stk. 1:

A-kassen skal endvidere udsøge de sager, hvor medlemmerne

  • overgik til efterløn i perioden 1. januar 2004 til 30. april 2006, og
  • havde fradrag i efterlønnen den første måned efter overgangsdatoen.

A-kassen skal undersøge, om disse medlemmer har fået fradrag for feriepenge, der er udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1, og i givet fald tage stilling til, om der forud for udbetalingen af feriepengene har været en anledning for a-kassen til at vejlede medlemmet. En sådan anledning kan være, at medlemmet på sin efterlønsansøgning har oplyst om udbetalingen af feriepengene. Hvis dette er tilfældet, skal a-kassen informere dem om muligheden for at vælge om. Medlemmer, der har fået arbejdsløshedsdagpenge i det ferieår, hvor feriepengene er beregnet til at holde ferie for, for mindst det antal dage, feriepengene dækker, har ikke ret til at få udbetalt feriepenge efter ferielovens § 34 b og skal derfor ikke undersøges nærmere.

A-kassen skal i begge situationer vejlede om, at det kun er afholdt ferie, der kan tælle med til opfyldelse af 2-års-reglen og til den skattefri præmie.

Medlemmer, der har fået efterbetalt efterløn efter de retningslinier, der fremgår af Rundskrivelserne 06/08 eller 42/08, skal naturligvis ikke have efterbetalt efterløn for de samme perioder igen.

Arbejdsdirektoratet vil træffe afgørelser i de klagesager, der ligger i direktoratet.

I sager, hvor direktoratet allerede har truffet en afgørelse, som ikke er påklaget, vil direktoratet vurdere, om sagerne skal genoptages. Direktoratet vil herefter eventuelt træffe ny afgørelse i sagerne i lyset af denne rundskrivelse.

Til toppen

6. Forældelse

Arbejdsdirektoratet henleder a-kassernes opmærksomhed på, at medlemmernes eventuelle krav på efterbetaling af efterløn er omfattet af lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer. Opmærksomheden henledes herunder på overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1.

A-kassen skal derfor oplyse sagen med henblik på at kunne vurdere, om medlemmets eventuelle krav på efterbetaling af efterløn er forældet.

A-kassen bør som det mindste oplyse og undersøge to særlige forhold i forbindelse med vurderingen af, om et krav på efterbetaling af efterløn er forældet.

For det første bør a-kassen oplyse tidspunktet, hvor medlemmet kunne have krævet den efterbetalte efterløn, hvis medlemmet oprindeligt var blevet vejledt korrekt af a-kassen.

I sager omfattet af denne skrivelses punkt 1 vil der nærmere bestemt være tale om det tidspunkt, hvor den eller de efterbetalte efterlønsydelser vil være blevet udbetalt, hvis medlemmet var overgået til efterløn uden først at afvikle sin opsparede ferie. I sager omfattet af punkt 2 vil der nærmere bestemt være tale om tidspunktet for de enkelte efterlønsudbetalinger, hvori der skete fradrag for den udbetalte feriegodtgørelse.

For det andet bør a-kassen undersøge, hvornår medlemmet fik eller burde have fået kendskab til, at man kunne få udbetalt feriegodtgørelse efter ferieårets udløb uden fradrag i efterlønnen.

Efter Arbejdsdirektoratets opfattelse burde medlemmerne have fået kendskab til muligheden senest i marts 2006 efter den omfattende og ganske intense mediedækning, der fulgte Ældresagens offentlige kritik af a-kasserne for ikke at have vejledt medlemmerne om muligheden.

Det kan være, at nogle medlemmer fik eller burde have fået kendskab til muligheden forud for marts 2006. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis a-kassen forinden marts 2006 har oplyst medlemmet om muligheden eksempelvis under en samtale, via medlemsblad eller pr. brev.

A-kasserne bør derfor i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af, om medlemmet forud for marts 2006 fik eller burde havde fået kendskab til muligheden for at få udbetalt feriegodtgørelse efter ferieårets udløb uden fradrag i efterlønnen. A-kasserne bør i den forbindelse spørge medlemmet om, hvornår den pågældende blev bekendt med muligheden. A-kassen bør endvidere undersøge, om a-kassen på et (tidligere) tidspunkt har oplyst medlemmet om muligheden.

A-kasserne skal i øvrigt indhente oplysninger og fortage undersøgelser, der måtte være nødvendige for, at a-kasserne kan vurdere, om medlemmernes eventuelle krav på efterbetaling af efterløn er forældet.

Under inddragelse af bl.a. disse oplysninger og undersøgelser må a-kassen herefter foretage en bedømmelse af, om medlemmets eventuelle krav på efterbetaling af efterløn er forældet.

Til toppen

7. Refusion

Hvis en a-kasse har begået fejl i sagsbehandlingen, og Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn som følge heraf træffer afgørelse om, at medlemmet har ret til en ydelse, falder a-kassens ret til refusion væk. Refusionen falder væk for perioden indtil tidspunktet for direktoratets eller ankenævnets afgørelse. Det fremgår af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

Det fremgår af Ankestyrelsens ovennævnte afgørelser i sag nr. 1, 2 og 5, at medlemmet ikke havde modtaget tilstrækkelig vejledning i forbindelse med afholdelsen af ferien og overgangen til efterløn, og at medlemmet skal stilles, som om medlemmet havde været vejledt fuldt ud i forbindelse med overgangen til efterløn.

I sager, der er sammenlignelige med de ovennævnte sager, har a-kasserne derfor ikke ret til refusion for den efterbetalte efterløn for perioden.

Når a-kassen ikke har ret til refusion for den efterbetalte efterløn, har a-kassen heller ikke ret til refusion for de deraf flydende renter.

En regeludstedende myndighed har efter almindelige forvaltningsretlige principper mulighed for at dispensere fra regler, der er udstedt af myndigheden, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Direktoratet vil ved vurderingen af, om der er grundlag for at dispensere, bl.a. lægge vægt på,

  • at Arbejdsmarkedets Ankenævn og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i henhold til en række afgørelser generelt anser a-kasserne for at have en omfattende vejledningsforpligtelse i forhold til medlemmerne.
  • at formålet med § 2, stk. 2, i refusionsbekendtgørelsen er at tilskynde a-kasserne til at undgå fejl i sagsbehandlingen, og
  • om der i den konkrete sag herefter alligevel foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation uden derved at forspilde formålet.

Det skal bemærkes, at disse sager ikke er omfattet af de retningslinier, der blev fastlagt i direktoratets rundskrivelse nr. 70/07 af 20. december 2007, som blev erstattet af nr. 06/08 af 31. januar 2008, idet Finansudvalgets tilslutning til at yde a-kasserne refusion alene omfatter sager, hvor medlemmet i efterlønsperioden har sendt sit feriekort ind og har bedt om at få det attesteret, eller hvor medlemmet i forbindelse med indsendelse af feriekort har anmodet om vejledning og fået forkert vejledning.

Til toppen

8. Renter og forfaldsdato

Der henvises til retningslinierne i punkt 9 og punkt 15.3 i rundskrivelse 06/08. Ligeledes henvises til rentespørgsmål som er besvaret i rundskrivelse nr. 09/08 og 13/08.

Til toppen

9. Hvad skal a-kassens afgørelse indeholde

Retningslinjerne for a-kassernes sagsbehandling og udformning af afgørelser er beskrevet i direktoratets vejledning nr. 19 af 4. marts 2005 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.

I forhold til ferie-efterlønssagerne, hvor kompetencen til at foretage realudligning helt ekstraordinært er uddelegeret til a-kasserne, er det særligt vigtigt at sikre, at afgørelserne kvalitetsmæssigt er ensartede. Vi skal derfor henvise til vejledningen og bede a-kassen følge den.

A-kassens afgørelse skal indeholde klagevejledning, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 908 af 1. september 2004 om klage over a-kassernes afgørelser.

A-kassernes afgørelser skal i øvrigt indeholde følgende elementer:

  • Datoen for medlemmets overgang til efterløn
  • Oplysning om ferieperioder, der har ført til fradrag, og antallet af dage
  • Oplysning om perioder med arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og børnepasningsorlovsydelse i det ferieår, medlemmet er gået på efterløn
  • Oplysning om antallet af dage eller timer med efterløn, der efterbetales
  • Oplysning om efterlønsbeløbet
  • Oplysning om rentebeløbet
  • At medlemmet skriftligt har erklæret, at ansættelsesforholdet var ophørt, da ferieåret udløb. Det er dog ikke nødvendigt med en skriftlig erklæring fra medlemmet, såfremt dette på anden vis kan dokumenteres af a-kassen. Det skal i så fald fremgå af a-kassens afgørelse.
  • At medlemmet har fået vejledning om konsekvenserne i forhold til 2-års-reglen og skattefri præmie. Vejledningen om skattefri præmie skal dog kun gives til medlemmer, der opfyldte 2-års-kravet på tidspunktet for overgang til efterløn.
  • En vurdering af, om medlemmets eventuelle krav på efterbetaling af efterløn er forældet, jf. nærmere punkt 6.

A-kassen skal til brug for tilsyn blandt andet kunne fremskaffe:

  • Udbetalingsbilag eller print fra a-kassens udbetalingssystem, hvor fradraget i efterlønnen i 2004/2005/2006 fremgår.
  • Udbetalingsbilag eller print fra a-kassens udbetalingssystem, hvor efterbetalingen af efterlønsbeløbet og renter fremgår.

Til toppen

10. Arbejdsdirektoratets tilsyn

Direktoratet vil føre tilsyn med a-kassernes løsning af disse sager. Det sker for at sikre, at sagerne løses korrekt i a-kasserne. Direktoratet vender tilbage med oplysninger om, hvordan tilsynet bliver gennemført.

Til brug for tilsynet skal a-kasserne kunne redegøre for, hvordan de medlemmer, som er omfattet af denne Skrivelse er udsøgt, og det skal på cpr. nr.-niveau registreres:

1. hvor mange medlemmer, der i alt er omfattet af udsøgningen

2. hvor mange medlemmer, der evt. efter en nærmere vurdering alligevel ikke omfattes og dermed ikke kontaktes

3. hvor mange medlemmer, som får afslag på realudligning og

4. hvor mange medlemmer, som får realudligning og dermed efterbetaling af efterløn

5. I sidstnævnte tilfælde skal det efterbetalte beløb registreres og udspecificeres på efterbetalt efterløn og renter.

Til toppen

11. Udbetaling til medlemmer og indberetning til Arbejdsdirektoratet

A-kasserne skal ekstraordinært anvende NemKontoSystemet til efterbetaling af efterløn til medlemmerne, selvom a-kasserne ikke har ret til refusion for udbetalingen. A-kassen skal i den situation, senest samme dag som beløbet ekspederes i SKB, indsætte beløbet på Arbejdsdirektoratets bankkonto.

Dermed opnår a-kasserne, at udbetalingerne kan gennemføres på samme måde som alle andre udbetalinger af ydelser.

Den nærmere procedure er beskrevet her:

1. Et beløb svarende til de samlede udbetalinger skal senest samme dag som betalingerne ekspederes i SKB være indsat på Arbejdsdirektoratets SKBkonto nr. 4069 064477, reg.nr. 0216.

2. Betaling af den indeholdte A-skat sker via SKATs Tast SelvErhverv, hvor der vælges "Betaling via SKB". Tilsvarende som ved udbetaling til medlemmerne skal det samlede skattebeløb være indsat på Arbejdsdirektoratets konto senest samme dag, skatten forfalder til betaling.

Eventuel betaling af tilbageholdte bidrag til ATP kan ligeledes ske via den etablerede procedure for betaling af ATP-bidrag af dagpenge mv. På samme måde som ved betalingerne via SKB skal det totale ATP-beløb (medlemmets egenbetaling tillige med statens andel) være indsat på Arbejdsdirektoratets konto senest samme dag, ATP’en forfalder til betaling.

3. Udbetalingen i SKB vedrørende ferie holdt før overgang til efterløn – se afsnit 1 og afsnit 5.1. – foretages med angivelse af posteringstype 1 556 1 ("Udbetaling vedr. ferie-efterløn – ferie holdt før overgangen til efterløn – uden ret til refusion") for efterbetalingsbeløb og posteringstype 1 556 6 for rentebeløb. Alle ind- og udbetalinger vil blive registreret på særskilte konti uden om refusionsregnskabet.

4. Udbetalingen i SKB vedrørende feriepenge udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1 – se afsnit 2 og afsnit 5.2. – foretages med angivelse af posteringstype 1 557 1 ("Udbetaling vedr. ferie-efterløn – feriepenge udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1 – uden ret til refusion") for efterbetalingsbeløb og posteringstype 1 557 6 for rentebeløb. Alle ind- og udbetalinger vil blive registreret på særskilte konti uden om refusionsregnskabet.

Såfremt beløbene indbetales for sent til Arbejdsdirektoratets konto, vil der blive beregnet renter efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser.

Til toppen

12. Særlige forhold, som a-kasserne skal være opmærksomme på

De fortolkningsbidrag, der er givet i rundskrivelserne nr. 06/08, 09/08, 13/08, 27/08 og 36/08, dækker også denne gruppe sager. Særligt skal fremhæves, at der også her skal ske modregning for arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, og børnepasningsorlov, jf. ferielovens § 34b, stk. 4.

12.1. Hvilke efterlønsbeløb kan medlemmet få efterbetalt?

Muligheden for at undgå fradrag i efterlønnen gælder kun for ferie optjent i 2002, 2003 og 2004. Det betyder, at ferie optjent i 2005, som kunne afholdes fra 1. maj 2006, fører til fradrag, uanset hvordan feriepengene kommer til udbetaling.

12.2

Ankestyrelsens afgørelser indebærer, at medlemmer, der har været i et ansættelsesforhold indtil overgangen til efterløn og har holdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, kan blive stillet som om de søgte om at overgå til efterløn før feriens start eller under ferien. Dette kan have den konsekvens, at medlemmet kan blive stillet, som om ferien ikke var holdt, selv om ferien var aftalt med arbejdsgiveren, og at medlemmet kan få efterløn for denne periode, selv om ansættelsesforholdet ikke var ophørt.

Dette skyldes, at der i sager om realudligning (hvor medlemmet stilles, som om den pågældende havde fået korrekt og tilstrækkelig vejledning) er tale om en vurdering af, hvor sandsynligt det er, at medlemmet med den rigtige vejledning ville have handlet anderledes, herunder ville have sagt sit arbejde op på et tidligere tidspunkt, end det faktisk skete, eller at medlemmet ville have afbrudt sin ferie.

12.3. Præmieberegning

Præmieberegningen vil ligeledes kunne blive påvirket af ændringen. Akassen skal vejlede medlemmerne om, at feriepenge, der udbetales, uden at ferien holdes, ikke kan regnes med til optjening af den skattefri præmie.

Til toppen

13. Praktiske oplysninger

De praktiske oplysninger, der er nævnt i punkt 15 i rundskrivelse 06/08, gælder også i disse sager.

A-kasserne skal have afsluttet behandlingen af disse sager inden 31. december 2010.

Til toppen

Bilag

Ankestyrelsens afgørelser om personer, der har holdt ferie umiddelbart før overgangen til efterløn i forbindelse med et arbejdsophør og om personer, der har fået udbetalt feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1, og som har fået fradrag i efterlønnen.

Sag nr. 1

Ankestyrelsens afgørelse af 14. december 2009

J. nr. 2600471-09

Arbejdsdirektoratets j. nr. 08-653-0604

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag

Resultatet er:

Du har ikke modtaget tilstrækkelig vejledning af a-kassen.

Du kan derfor vælge, om du vil stilles, som om du søgte om efterløn fra den 1. maj 2004.

Såfremt a-kassen finder, at du ville have haft ret til at få feriepenge optjent i 2004 udbetalt efter ferieårets udløb uden fradrag i efterlønnen, kan du vælge, om du vil stilles, som om du undlod at holde ferie i perioden fra den 1. maj 2004 til den 15. juni 2004.

Vi ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse delvist.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, retsregler med videre.

Begrundelsen for afgørelsen

Det fremgår af Arbejdsdirektoratets afgørelse af 28. august 2009, at direktoratet finder det godtgjort, at a-kassen den 5. april 2004 havde mulighed for at konstatere, at du havde et særligt behov for vejledning.

Det er direktoratets vurdering, at a-kassen burde have vejledt dig om muligheden for at vælge mellem at holde ferie eller undlade at holde ferie og få feriepengene udbetalt efter ferieårets udløb.

Direktoratet finder således, at a-kassen har vejledt dig mangelfuldt, og at a-kassen ikke har opfyldt sin vejledningspligt.

Vi har lagt direktoratets vurdering af, at a-kassen ikke har opfyldt sin vejledningsforpligtelse, uprøvet til grund.

Vi finder imidlertid, at du skal have mulighed for at vælge, om du vil stilles, som om du søgte om efterløn allerede fra den 1. maj 2004.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at havde a-kassen vejledt dig korrekt den 5. april 2004, ville du have haft mulighed for at ansøge om efterløn pr. 1. maj 2004.

Vi har endvidere lagt vægt på, at det må anses for tilstrækkeligt sandsynligt, at du - hvis du var blevet korrekt vejledt - ville have ansøgt om efterløn fra den 1. maj 2004.

Retsregler

Vi henviser til:

  • § 65, stk. 1, og stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og
  • § 1 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Sag nr. 2

Ankestyrelsens afgørelse af 14. december 2009

J. nr. 2600467-09

Arbejdsdirektoratets j. nr. 08-653-1087

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag

Resultatet er:

Du har ikke modtaget tilstrækkelig vejledning af din a-kasse.

Du kan derfor vælge, om du vil stilles, som om du søgte om efterløn fra den 11. september 2004. Det bemærkes, at dit ansættelsesforhold i så fald anses for ophørt pr. 11. september 2004.

Hvis du opfylder betingelserne for ret til efterløn pr. 11. september 2004, har du mulighed for at vælge, om du mod fradrag i efterlønnen vil holde ferie med feriegodtgørelse i perioden fra den 11. september 2004 til den 30. september 2004, eller om du vil undlade at holde ferie og have feriegodtgørelsen udbetalt efter ferieårets udløb uden fradrag i efterlønnen.

Du bedes rette henvendelse til a-kassen med henblik på at modtage vejledning om, hvilke valg du ønsker at foretage.

Vi ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 18. august 2009.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, retsregler med videre.

Begrundelsen for afgørelsen

Du har i klagen gjort gældende, at du ikke er blevet korrekt vejledt af a-kassen, og at du har ret til efterløn fra den 11. september 2004.

Ferie med feriepenge eller løn medfører fradrag i efterlønnen på det tidspunkt, hvor ferien holdes.

Ferieloven blev pr. 1. januar 2004 ændret med virkning for ferie optjent fra 1. januar 2002, således at feriepenge for ferie, der ikke var afholdt i løbet af ferieåret, kunne udbetales ved ferieårets slutning, hvis det pågældende arbejdsforhold var ophørt. Fik medlemmet udbetalt feriepengene ved ferieårets slutning, skulle der ikke ske fradrag i efterlønnen for feriegodtgørelsen.

A-kasserne vejledte ikke om, hvilken betydning den nye bestemmelse i ferieloven havde for retten til efterløn. En del medlemmer blev derfor fortsat rådet til at holde ferien med feriegodtgørelse.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf flere afgørelser om, at medlemmer, der havde fået fejlrådgivning eller slet ikke havde fået vejledning, og hvor der havde været en anledning til vejledning, skulle stilles som om de havde fået korrekt vejledning om mulighederne for at undlade at holde ferien og herefter få feriepengene udbetalt uden fradrag i efterlønnen.

Retstilstanden er herefter ændret, idet bekendtgørelsen om fleksibel efterløn pr. 29. april 2006 blev ændret med virkning for feriegodtgørelse optjent fra 1. januar 2005, således at der nu også skal ske fradrag i efterlønnen for feriepenge, der blev udbetalt ved ferieårets slutning.

A-kassen har pligt til at vejlede sine medlemmer om rettigheder og pligter i henhold til arbejdsløshedslovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen i øvrigt. Har medlemmet et særligt behov herfor, skal a-kassen vejlede medlemmet individuelt og personligt.

Vi finder ikke, at a-kassen har opfyldt sin vejledningspligt.

Vi har herved lagt vægt på, at a-kassens lokalafdeling har oplyst over for Ankestyrelsen, at a-kassen vejledte dig om, at du skulle holde din ferie inden overgang til efterløn.

Vi har endvidere lagt vægt på, at a-kassen må anses for at have haft anledning til at vejlede dig om muligheden for at undlade at holde ferie, overgå til efterløn pr. 11. september 2004 og få feriegodtgørelsen udbetalt ved ferieårets slutning uden fradrag i efterlønnen.

Retsregler

Vi henviser til:

  • § 65, stk. 1, og stk. 5, § 74 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
  • § 34 b i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004,
  • § 34, stk. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 og bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn, og
  • § 1 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Sag nr. 3

Ankestyrelsens afgørelse af 1. februar 2010

J. nr. 2600286-09

Direktoratets j. nr. 08-653-0353

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om efterløn.

Resultatet er:

Der skal ske fradrag i din efterløn for de 14,6 dages ferie optjent i 2004, som du fik udbetalt den 1. juni 2004.

Vi er således kommet til det samme resultat som Arbejdsdirektoratet.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, retsregler med videre.

Begrundelsen for afgørelsen

Beskæftigelsesudvalget finder, at der skal ske fradrag i din efterløn for de 14,6 dages ferie optjent i 2004, som du fik udbetalt den 1. juni 2004.

Vi har lagt til grund, at du fik udbetalt feriegodtgørelsen som et engangsbeløb efter ferielovens § 30, stk. 1. Vi har ikke taget stilling til, om betingelserne for udbetaling af feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 1 var opfyldt.

Vi har lagt vægt på, at feriegodtgørelsen blev udbetalt indenfor 3 måneder før du overgik til efterløn, og der skal derfor efter reglerne ske fradrag i efterlønnen for feriegodtgørelsen.

Vi har videre lagt vægt på, at a-kassen ikke vidste, at du ville få udbetalt feriegodtgørelsen, før pengene var udbetalt. Der har således ikke været en anledning for a-kassen til at vejlede dig om muligheden for at udskyde udbetalingen og dermed undgå fradrag i efterlønnen.

Bemærkninger til klagen

Du har i din klage anført, at du ikke fra din fagforening har modtaget tilstrækkelig vejledning om reglerne for ferie og efterløn.

Vi skal hertil bemærke, at vi alene kan behandle klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser. Vi kan derfor ikke tage stilling til den vejledning, som du har modtaget fra din fagforening.

Du har videre i din klage anført, at du ikke havde mulighed for at vide, at der ville ske fradrag i din efterløn for de 14,6 dages ferie optjent i 2004.

Vi skal hertil bemærke, at a-kassens vejledningspligt ikke indebar, at a-kassen af egen drift skulle vejlede dig om reglerne for fradrag af ferie i din efterløn, når a-kassen i øvrigt ikke var i kontakt med dig vedrørende ferie.

Du har i brev af 20. juli 2009 henvist til en tidligere kollega, som efter en afgørelse fra [a-kasse] har ret til at få efterbetalt efterløn for en del af den periode, hvor hun var blevet modregnet for optjent ferie.

Vi skal hertil bemærke, at vi træffer afgørelse ud fra de konkrete omstændigheder i din sag.

Vi har i øvrigt ikke bemærkninger til afgørelsen i den anden sag, da vi ikke har kendskab til den. Hverken Arbejdsmarkedets Ankenævn eller Beskæftigelsesudvalget har prøvet den anden sag.

Retlige overvejelser

Feriegodtgørelse udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1 – tidligere praksis

Det følger af ferielovens § 30, stk. 1, at feriegodtgørelse for tidligere eller løbende optjeningsår kan udbetales til lønmodtageren, hvis den pågældende forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har tidligere truffet afgørelse i sager, hvor arbejdsgiver havde udbetalt feriegodtgørelsen kontant efter ferielovens § 30, stk. 1, til et medlem, der overgik til fleksibel efterløn.

Arbejdsmarkedets Ankenævn stillede medlemmet, som om feriegodtgørelsen ikke var udbetalt, idet Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at arbejdsgiver ikke havde haft ret til kontant udbetaling, idet den pågældende ikke havde forladt arbejdsmarkedet.

Kammeradvokaten har efterfølgende på Arbejdsdirektoratets foranledning udarbejdet et notat om spørgsmålet om kompetencen til at træffe afgørelse om kontant udbetaling efter ferielovens § 30, stk. 1.

Kammeradvokaten udtaler i notatet, at det nævn (tidligere Arbejdsmarkedets Ankenævn, i dag Beskæftigelsesudvalget), som afgør spørgsmål om arbejdsløshedsforsikring, herunder efterløn, ikke samtidig har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål efter ferieloven.

Fradrag for feriegodtgørelse i efterløn

Det følger af reglerne, at feriegodtgørelse, der udbetales efter ferielovens § 30, stk. 1 i perioden med efterløn eller indenfor 3 måneder før medlemmets overgang til efterløn, medfører fradrag i efterlønnen.

Ferieloven blev pr. 1. januar 2004 ændret med virkning for ferie optjent fra 1. januar 2002, således at feriepenge for ferie, der ikke var afholdt i løbet af ferieåret eller udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1, kunne udbetales ved ferieårets slutning, hvis det pågældende arbejdsforhold var ophørt. Fik medlemmet i stedet udbetalt feriepengene ved ferieårets slutning, skulle der ikke ske fradrag i efterlønnen for feriegodtgørelsen.

A-kasserne vejledte ikke om, hvilken betydning den nye bestemmelse i ferieloven havde for retten til efterløn. En del medlemmer blev derfor fortsat rådet til at holde ferien med feriegodtgørelse eller få feriepengene udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf flere afgørelser om, at medlemmer, der havde fået fejlrådgivning eller slet ikke havde fået vejledning, og hvor der havde været en anledning til vejledning, skulle stilles som om de havde fået korrekt vejledning om mulighederne for at undlade at holde ferien og herefter få feriepengene udbetalt uden fradrag i efterlønnen.

Retstilstanden er herefter ændret, idet bekendtgørelsen om fleksibel efterløn pr. 29. april 2006 blev ændret med virkning for feriegodtgørelse optjent fra 1. januar 2005, således at der nu også skal ske fradrag i efterlønnen for feriepenge, der blev udbetalt ved ferieårets slutning.

Det følger af reglerne, at a-kassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Derudover skal en a-kasse give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særlig behov herfor.

Retsregler

Vi har truffet afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (arbejdsløshedsforsikringsloven)

Vi henviser til:

  • § 65, stk. 1 og stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
  • § 30, stk. 1, i Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 31. maj 2000,
  • § 34 b, stk. 2 og stk. 4, i Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004,
  • § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1034 af 20. november 2000 om ferie med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 974 af 15. november 2001,
  • § 35, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, som ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002, og
  • § 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Sag nr. 4

Ankestyrelsens afgørelse af 2. februar 2010

J.nr. 2600242-09

Direktoratets j. nr. 08-653-0966

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om fradrag af ferie i din efterløn.

Resultatet er:

Der skal ske fradrag i din efterløn for den ferie optjent i 2005 og 2006, som du fik udbetalt i januar 2006.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsdirektoratet.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, retsregler med videre.

Begrundelsen for afgørelsen

Beskæftigelsesudvalget finder, at der skal ske fradrag i din efterløn for den ferie, du optjente i 2005 og 2006, og som du fik udbetalt i januar 2006.

Vi har lagt til grund, at du fik udbetalt feriegodtgørelsen som et engangsbeløb efter ferielovens § 30, stk. l.

Vi har ikke taget stilling til, om betingelserne for udbetaling af feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 1 var opfyldt.

Vi har lagt vægt på, at dine feriepenge var optjent i 2005 og 2006. Dermed er udbetalingen omfattet af regelændringen pr. 29. april 2006 for ferie optjent fra den 1. januar 2005 og frem. Regelændringen betyder, at der fra og med den 29. april 2006 skal ske fradrag i efterlønnen for feriepenge, der bliver udbetalt efter ferieårets afslutning.

Bemærkninger til klagen

Du har i din klage anført, at hvis a-kassen havde oplyst dig om muligheden for at få et feriekort og vente med at hæve feriepengene til efter ferieårets udløb, uden fradrag i efterlønnen, ville dette have været muligt i januar 2006. Det er først i april 2006, at der sker en regelændring.

Vi bemærker hertil, at a-kassens vejledning den 22. december 2005 ikke efter dagældende regler var korrekt.

Dette skyldtes, at reglerne i december 2005 stadig indebar mulighed for, at medlemmer kunne vælge at få et feriekort og vente med at hæve feriepengene til efter ferieårets udløb, uden fradrag i efterlønnen.

Reglerne blev imidlertid ændret den 29. april 2006 for ferie optjent fra den 1. januar 2005 og frem, således at der fra og med den 29. april 2006 skal ske fradrag i efterlønnen for feriepenge, der bliver udbetalt efter ferieårets slutning.

Det afgørende for om udbetalingen af feriegodtgørelsen i januar 2006 er omfattet af regelændringen er, om feriegodtgørelsen er optjent fra den 1. januar 2005 og frem.

Det fremgår af sagen, at din feriegodtgørelse var optjent i 2005 og 2006.

Udbetalingen af feriegodtgørelsen er derfor omfattet af regelændringen pr. 29. april 2006, selvom du gik på efterløn i januar 2006.

Selvom du var blevet vejledt korrekt af a-kassen i december 2005 om dagældende regler og udskudt udbetalingen af din efterløn til henholdsvis efter den 1. maj 2007 og efter den 1. maj 2008, ville du således stadig skulle have fradrag i din efterløn på grund af regelændringen den 29. april 2006.

En a-kasse kan alene vejlede om gældende ret på vejledningstidspunktet, og der vil altid være en risiko for at reglerne vil kunne blive ændret på et senere tidspunkt til ugunst for medlemmet.

Du har videre i din klage anført, at hvis du havde ventet med at få feriepengene udbetalt til du fyldte 65 år, kunne du have undgået fradrag i efterlønnen.

Vi bemærker hertil, at a-kassen alene er forpligtet til at vejlede dig om de rettigheder og pligter, der følger efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Folkepension og andre ydelser, som kan udbetales til en borger efter det 65. år, er ikke reguleret i arbejdsmarkedslovgivningen. A-kassen skal derfor ikke vejlede dig om konsekvenserne ved at få feriepenge udbetalt efter det 65. år.

En eventuel vejledning om udbetalte feriepengenes betydning for folkepensionen, bør ske i din bopælskommune.

Retlige overvejelser

Feriegodtgørelse udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1 – tidligere praksis

Det følger af ferielovens § 30, stk. 1, at feriegodtgørelse for tidligere eller løbende optjeningsår kan udbetales til lønmodtageren, hvis den pågældende forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har tidligere truffet afgørelse i sager, hvor arbejdsgiver havde udbetalt feriegodtgørelsen kontant efter ferielovens § 30, stk. 1 til et medlem, der overgik til fleksibel efterløn.

Arbejdsmarkedets Ankenævn stillede medlemmet, som om feriegodtgørelsen ikke var udbetalt, idet Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at arbejdsgiver ikke havde haft ret til kontant udbetaling, idet den pågældende ikke havde forladt arbejdsmarkedet.

Kammeradvokaten har efterfølgende på Arbejdsdirektoratets foranledning udarbejdet et notat om spørgsmålet om kompetence til at træffe afgørelse om kontant udbetaling efter ferielovens § 30, stk. 1.

Kammeradvokaten udtaler i notatet, at det nævn (tidligere Arbejdsmarkedets Ankenævn, i dag Beskæftigelsesudvalget), som afgør spørgsmål om arbejdsløshedsforsikring, herunder efterløn, ikke samtidig har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål efter ferieloven.

Fradrag for feriegodtgørelse i efterløn

Det følger af reglerne, at feriegodtgørelse, der udbetales efter ferielovens § 30, stk. 1, i perioden med efterløn eller indenfor 3 måneder før medlemmets overgang til efterløn, medfører fradrag i efterlønnen.

Ferieloven blev pr. 1. januar 2004 ændret med virkning for ferie optjent fra 1. januar 2002, således at feriepenge for ferie, der ikke var afholdt i løbet af ferieåret eller udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1, kunne udbetales ved ferieårets slutning, hvis det pågældende arbejdsforhold var ophørt. Fik medlemmet i stedet udbetalt feriepengene ved ferieårets slutning, skulle der ikke ske fradrag i efterlønnen for feriegodtgørelsen.

A-kasserne vejledte ikke om, hvilken betydning den nye bestemmelse i ferieloven havde for retten til efterløn. En del medlemmer blev derfor fortsat rådet til at holde ferien med feriegodtgørelse eller få feriepengene udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf flere afgørelser om, at medlemmer, der havde fået fejlrådgivning eller slet ikke havde fået vejledning, og hvor der havde været en anledning til vejledning, skulle stilles som om de havde fået korrekt vejledning om mulighederne for at undlade at holde ferien og herefter få feriepengene udbetalt uden fradrag i efterlønnen.

Retstilstanden er herefter ændret, idet bekendtgørelsen om fleksibel efterløn pr. 29. april 2006 blev ændret med virkning for feriegodtgørelse optjent fra 1. januar 2005, således at der nu også skal ske fradrag i efterlønnen for feriepenge, der blev udbetalt ved ferieårets slutning.

Det følger af reglerne, at a-kassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Derudover skal en a-kasse give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særlig behov herfor.

Retsregler

Vi har truffet afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (arbejdsløshedsforsikringsloven).

Vi henviser til:

  • § 65, stk. 1 og stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,
  • § 30, stk. 1, i Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 31. maj 2000,
  • § 34 b, stk. 2 og stk. 4, i Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004,
  • § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1034 af 20. november 2000 om ferie med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 974 af 15. november 2001,
  • § 35, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, som ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002, og
  • § 1 og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Sag nr. 5

Ankestyrelsens afgørelse af 4. marts 2010

J.nr. 2600198-09

Arbejdsdirektoratets j. nr. 08-653-0294

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sag om vejledning af […] om efterløn og feriegodtgørelse.

Resultatet er

A-kassen har vejledt medlemmet mangelfuldt.

A-kassen skal undersøge, om han ville have haft ret til et feriekort og til at få feriepengene udbetalt uden fradrag i efterlønnen efter ferieårets udløb.

Hvis det er tilfældet, kan medlemmet vælge, om han i stedet vil stilles, som om han fik feriepengene udbetalt uden fradrag.

Hvis medlemmet vælger at blive stillet, som om han havde fået feriepengene udbetalt, uden fradrag, skal a-kassen opgøre og udbetale medlemmet det efterlønsbeløb med tillæg af renter, som han har ret til at få efterbetalt.

Vi er således kommet til det samme resultat som Arbejdsdirektoratet.

Spørgsmålet om a-kassens ret til refusion behandles af Beskæftigelsesministeriet.

På de næste sider kan a-kassen læse om begrundelse, retsregler med videre.

Begrundelsen for afgørelsen

Vejledning om feriepenge og efterløn

Beskæftigelsesudvalget finder, at a-kassen ikke har vejledt medlemmet tilstrækkeligt om mulighederne for at få udbetalt feriepengene optjent i 2003 og 2004 uden fradrag i efterlønnen.

Vi har lagt til grund, at a-kassen modtog medlemmets ansøgning om efterløn den 4. maj 2004 med oplysning om, at han ønskede at overgå til efterløn den 1. september 2004, og at han havde fået eller forventede at få opsparet feriegodtgørelse udbetalt som et engangsbeløb uden samtidig at holde ferien. Medlemmet overgik til efterløn den 1. september 2004.

Vi har videre lagt til grund, at medlemmet den 8. oktober 2004 fik udbetalt feriegodtgørelsen som et engangsbeløb efter ferielovens § 30, stk. 1, og feriegodtgørelsen blev modregnet i medlemmets efterløn fra den 1. september 2004 til den 30. september 2004. Vi har ikke taget stilling til, om betingelserne for udbetaling af feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 1, var opfyldt.

Vi har lagt vægt på, at a-kassen ikke vejledte medlemmet om, at han havde mulighed for at undgå fradrag i efterlønnen ved at undlade at holde ferien og få feriepengene udbetalt efter ferieårets afslutning.

Vi har videre lagt vægt på, at der gik ca. 5 måneder fra a-kassen modtog medlemmets oplysninger om ferie og til at feriegodtgørelsen blev udbetalt. Der har således været en anledning for a-kassen til at vejlede medlemmet, før pengene var udbetalt

Renter

Det følger af § 46, stk. 2, jf. stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., at udbetales ydelser ikke rettidigt, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdatoen.

Det fulgte af § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om renter at efterbetaling af dagpenge mv., at forfaldsdatoen er den dispositionsdato, som a-kassen har fastsat, eller som er fastsat på anden vis. Der beregnes renter indtil det tidspunkt, hvor den forfaldne ydelse faktisk er udbetalt på en efterfølgende dispositionsdag.

Beskæftigelsesudvalget finder, at hvis medlemmet opfylder betingelserne og vælger at blive stillet, som om han havde fået feriepengene udbetalt, uden fradrag, er han berettiget til udbetaling af renter af det efterlønsbeløb, der skal efterbetales.

Vi har lagt vægt på, at det ikke skyldtes medlemmets forhold, at a-kassen har modregnet feriegodtgørelsen i efterlønnen fra den 1. september 2004 til den 30. september 2004.

A-kassen skal betale renter fra den dispositionsdato, som a-kassen har fastsat, eller som er fastsat på anden vis. A-kassen skal betale renter indtil det tidspunkt, hvor efterbetalingen faktisk er udbetalt på en efterfølgende dispositionsdag.

Bemærkninger til klagen

A-kassen har anført, at lov om arbejdsløshedsforsikring og bekendtgørelse om renter af efterbetaling af dagpenge mv. ikke kan anvendes i sagen, da der ikke er tale om en efterbetaling med hjemmel i loven. Hjemlen skal i stedet findes i det forvaltningsretlige princip om realudligning.

A-kassen har videre anført, at princippet om realudligning hviler på en forudsætning om, at der er lidt et tab som følge af den manglende vejledning. A-kassen anfører, at det i sagen er yderst tvivlsomt, om der er lidt et tab. A-kassen henviser blandt andet til modregning for tjenestemandspension mv.

Beskæftigelsesudvalget skal hertil bemærke, at det fulgte af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., at a-kassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter loven og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Derudover skal en a-kasse give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særlig behov herfor.

A-kassen har ifølge afgørelsen ikke vejledt medlemmet tilstrækkeligt om mulighederne for at få udbetalt feriepengene uden fradrag i efterlønnen.

Som følge af det forvaltningsretlige princip om realudligning, har medlemmet krav på at blive stillet som om han havde modtaget tilstrækkelig vejledning.

Det følger af forvaltningsretlig praksis og praksis fra Arbejdsmarkedets Ankenævn og praksis fra Beskæftigelsesudvalget, at i tilfælde, hvor medlemmet ikke har modtaget tilstrækkelig vejledning om mulighederne for at få udbetalt feriepenge uden fradrag, at medlemmet så kan vælge at blive stillet som om han undlod at holde ferien og fik feriepengene udbetalt efter ferieårets udløb uden fradrag i efterlønnen.

Beskæftigelsesudvalget finder på den baggrund, at sagen vedrører efterbetaling af efterløn med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Vi bemærker hertil, at loven ikke kræver et økonomisk tab fra medlemmets side og ikke giver hjemmel til at fradrage eventuelt afledede gevinster af den forsinkede udbetaling.

Retlige overvejelser

Feriegodtgørelse udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1 – tidligere praksis

Det følger af ferielovens § 30, stk. 1, at feriegodtgørelse for tidligere eller løbende optjeningsår kan udbetales til lønmodtageren, hvis den pågældende forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har tidligere truffet afgørelse i sager, hvor arbejdsgiver havde udbetalt feriegodtgørelsen kontant efter ferielovens § 30, stk. 1, til et medlem, der overgik til fleksibel efterløn.

Arbejdsmarkedets Ankenævn stillede medlemmer som om feriegodtgørelsen ikke var udbetalt, idet Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at arbejdsgiver ikke havde haft ret til kontant udbetaling, idet den pågældende ikke havde forladt arbejdsmarkedet.

Kammeradvokaten har efterfølgende på Arbejdsdirektoratets foranledning udarbejder et notat om spørgsmålet om kompetencen til at træffe afgørelse om kontant udbetaling efter ferielovens § 30, stk. 1.

Kammeradvokaten udtaler i notatet, at det nævn (tidligere Arbejdsmarkedets Ankenævn, i dag Beskæftigelsesudvalget), som afgør spørgsmål om arbejdsløshedsforsikring, herunder efterløn, ikke samtidig har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål efter ferieloven.

Fradrag for feriegodtgørelse i efterløn

Det følger af reglerne, at feriegodtgørelse, der udbetales efter ferielovens § 30, stk. 1, i perioden med efterløn eller indenfor 3 måneder for medlemmets overgang til efterløn, medfører fradrag i efterlønnen.

Ferieloven blev pr. 1. januar 2004 ændret med virkning for ferie optjent fra 1. januar 2002, således at feriepenge for ferie, der ikke var afholdt i løbet af ferieåret eller udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1, kunne udbetales ved ferieårets slutning, hvis det pågældende arbejdsforhold var ophørt. Fik medlemmet i stedet udbetalt feriepengene ved ferieårets slutning, skulle der ikke ske fradrag i efterlønnen for feriegodtgørelsen.

A-kasserne vejledte ikke om, hvilken betydning den nye bestemmelse i ferieloven havde for retten til efterløn. En del medlemmer blev derfor fortsat rådet til at holde ferien med feriegodtgørelse eller få feriepengene udbetalt efter ferielovens § 30, stk. l.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf flere afgørelser om, at medlemmer, der havde fået fejlrådgivning eller slet ikke havde fået vejledning, og hvor der havde været en anledning til vejledning, skulle stilles som om de havde fået korrekt vejledning om mulighederne for at undlade at holde ferien og herefter få feriepengene udbetalt uden fradrag i efterlønnen.

Retstilstanden er herefter ændret, idet bekendtgørelsen om fleksibel efterløn pr. 29. april 2006 blev ændret med virkning for feriegodtgørelse optjent fra 1. januar 2005, således at der nu også skal ske fradrag i efterlønnen for feriepenge, der blev udbetalt ved ferieårets slutning.

Det fulgte af reglerne, at a-kassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. Derudover skal en a-kasse give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særlig behov herfor.

Retsregler

Vi har truffet afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (arbejdsløshedsforsikringsloven) Det er lov nr. 114 af 24. marts 1970, som er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

Vi henviser til:

  • § 46, stk. 2, stk. 4 og stk. 5, § 65, stk. 1 og stk. 5.

Vi henviser endvidere til:

  • § 1 og § 5, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.,
  • § 34, stk. 2, § 35, stk. 1 og stk. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002,
  • § 1, § 2 og § 3, stk. 1 og stk. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 om renter af efterbetaling af dagpenge mv., og
  • § 30, stk. 1 og 34 b, stk. 2 og stk. 3, i lov nr. 396 af 3l. maj 2000 om ferie (ferieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004.

 

 

Til toppen