Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Orientering om nye regler for dagpenge i EØS-lande

Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse nr. 9054 af 4/2 2010.

Den 1. maj 2010 ændres reglerne for dagpenge til ledige, der søger job i et EØS-land.

Forordning (EF) nr. 883/04 træder i kraft den 1. maj 2010, og samtidig ophæves forordning (EØF) nr.1408/71.

Der vil fra 1. maj 2010 være indholdsmæssige, strukturelle og administrative ændringer, som følge af den nye forordning.

  • Indholdsmæssigt vil reglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om ydelser ved arbejdsløshed blive udvidet til også at omfatte personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede på baggrund af selvstændig virksomhed.
  • Artikel 64 i den nye forordning giver – ligesom artikel 69 i den gældende forordning – fortsat mulighed for, at en person kan søge arbejde i et andet medlemsland i op til 3 måneder med arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark. Fremover udbetales dagpenge direkte fra det kompetente lands institution – hvilket i Danmark vil sige arbejdsløshedskassen.
  • Ifølge artikel 65 i den nye forordning kan den helt ledige grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejdere, som et supplerende skridt, vælge også at stille sig til rådighed for arbejdsformidlingen i det seneste arbejdsland. Det betyder fx, at grænsearbejdere har mulighed for også at stå til rådighed i arbejdslandet, selvom de er fuldt ledige og får dagpenge i deres bopælsland.
  • Dog forbliver forordning (EØF) nr. 1408/71 i kraft for de lande, der den 1. maj 2010 endnu ikke har tiltrådt forordning (EF) nr. 883/04. Det gælder Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det vides ikke, hvornår disse lande vil tiltræde den nye forordning. Det betyder blandt andet, at arbejdstagere fra disse lande fortsat skal have udbetalt dagpenge fra det danske jobcenter under arbejdssøgning i Danmark, og at danske arbejdstagere, der søger arbejde i et af de nævnte lande, fortsat skal have udbetalt dagpenge fra det pågældende lands arbejdsmarkedsmyndighed.

 

Til toppen