Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Forsørgelse & aktivering

Skrivelse ang. administration af 2-årig forsøgsordning med jobpræmie til enlige forsørgere

Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse nr. 9001 af 14/12 2010.

I brev af 10. november 2010 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er kommunerne blevet orienteret om fremsættelse af forslag til lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere (lovforslag nr. L 52). Lovforslaget kan ses på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Lovforslaget forventes vedtaget 17. december 2010.

Det fremgår af lovforslaget, at Arbejdsmarkedsstyrelsen dels fremsender oplysninger til kommunerne om, hvilke personer, der er omfattet af forsøgsordningen dels udarbejder et brev til kommunerne som kommunerne hurtigst muligt skal fremsende til de personer, der er omfattet af forsøgsordningen.

Til brug herfor vil Arbejdsmarkedsstyrelsen til hver enkelt kommune fremsende cpr-numre på de personer, der er omfattet af forsøgsordningen i kommunen og som vil være berettiget til en jobpræmie, såfremt de kommer i beskæftigelse i perioden januar 2011-december 2012. Kommunerne vil kunne indtaste de fremsendte cpr-numre under et nyoprettet KLE-nummer i KMD-sag (KLE-nummer 32-09-16) og herunder løbende kunne følge disse cpr-numres lønindkomst i indkomstregisteret som grundlag for opgørelse af jobpræmiens størrelse.

For at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fremsende cpr-numre på de borgere, der i kommunen er omfattet af forsøgsordningen samt fremsende det brev som kommunen skal sende de til personer, der er omfattet af forsøgsordningen, anmodes kommunen om at oplyse følgende til Arbejdsmarkedsstyrelsen:

1) Navn, telefonnummer og e-mailadresse på kontaktperson i kommunen

2) Navn og adresse på den forvaltning i kommunen, der administrerer jobpræmieordningen

3) Sikker e-mail adresse til brug for fremsendelse af cpr-numre på målgruppen

Da ordningen træder i kraft 1. januar 2011, og de personer der er omfattet af forsøgsordningen hurtigst muligt skal orienteres herom, skal Arbejdsmarkedsstyrelsen udbede sig svar fra kommunen senest 21. december 2010. Oplysningerne bedes sendt til ams(at)ams.dk, att. Kennson Wong, der også kan kontaktes på 35 28 81 52.

Så snart Arbejdsmarkedsstyrelsen har modtaget ovenstående oplysninger fra kommunen vil Arbejdsmarkedsstyrelsen fremsende cpr-numre på de personer, der er omfattet af forsøgsordningen til kommunens sikre e-mailadresse med att. til kommunens kontaktperson. Det brev, som kommunen skal sende de til personer, der er omfattet af forsøgsordningen, vil blive fremsendt i forbindelse hermed.

 

Til toppen