Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udsatte

Bekendtgørelse om indberetning af lægelig stofmisbrugsbehandling og indsats mod hepatitis C blandt stofmisbrugere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1700 af 21/12 2010.

I medfør af § 195 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, fastsættes:

§ 1. Oplysninger om stofmisbrugere i behandling i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 1, og om lægelige kerneydelser, der indgår i forbindelse med forebyggelse, udredning og sikring af behandling for hepatitis C, skal indberettes til Sundhedsstyrelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af det til enhver tid gældende »Fællesindhold for indberetning til Stofmisbrugsdatabasen under afsnittet om indikatorer for den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C«, som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Indberetningen skal ske ved afslutningen af behandlingen eller senest 12 måneder efter indskrivning i behandling.

Stk. 4. Indberetning skal ske uanset indberetning/anmeldelse til andre centrale registre.

Stk. 5. Indberetningen skal ske elektronisk i overensstemmelse med den til enhver tid gældende brugermanual »Brugervejledning for indberetning til Stofmisbrugsdatabasen«, som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

§ 2. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at indberetning af oplysninger sker i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog overlade indberetningen af oplysninger til de institutioner, hvorpå behandlingen i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 1, finder sted.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

 

Til toppen