Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Børneydelser & familieforhold

Cirkulæreskrivelse om bekendtgørelse om opkrævning af underholdsbidrag

Børne- og Socialministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9021 af 29/1 2009 ændret ved:

vejledning nr. 9280 af 20/3 2019.

1. Indledning

Ved lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige blev alle bestemmelser om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder underholdsbidrag, samlet i en lov. Som konsekvens af dette blev inddrivelsesbestemmelser m.v. i en række love ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love.

Ved § 13 i denne lov blev lov om inddrivelse af underholdsbidrag ændret. Denne ændring indebærer bl.a., at lov om inddrivelse af underholdsbidrag alene omhandler opkrævning af underholdsbidrag. Lovens titel er derfor blevet ændret til lov om opkrævning af underholdsbidrag (Bidragsopkrævningsloven).

Lovene trådte i kraft den 1. januar 2009.

Som følge heraf har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1364 af 19. december 2008 om opkrævning af underholdsbidrag (Bidragsopkrævningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2009 og ophævede bidragsinddrivelsesbekendtgørelsen – nr. 1286 af 8. december 2006.

Bidragsopkrævningsbekendtgørelsen fastlægger især, hvilke myndigheder der varetager opkrævningen i de forskellige situationer, og fastlægger samspillet mellem de involverede myndigheder. Endvidere fastlægger bekendtgørelsen, hvornår danske myndigheder skal opkræve et underholdsbidrag.

Til toppen

2. Fordelingen af opgaverne med opkrævning af underholdsbidrag

Bidragsopkrævningslovens anvendelsesområde fremgår af lovens § 1, mens § 2 fastsætter, hvilken myndighed der forestår opkrævningen. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

”§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på opkrævning af underholdsbidrag til barn, ægtefælle eller en uden for ægteskab besvangret kvinde, såfremt bidraget tjener til fyldestgørelse af en i dansk lov hjemlet underholdsforpligtelse.

Stk. 2. Endvidere finder lovens regler anvendelse på opkrævning af bidrag til fyldestgørelse af en underholdsforpligtelse i henhold til udenlandsk lov i det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller bestemmes af justitsministeren.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på opkrævning af renter af underholdsbidrag.

§ 2. Kommunalbestyrelsen opkræver efter anmodning krav på underholdsbidrag. Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver dog krav på underholdsbidrag, der er omfattet af § 1, stk. 2, mens statsforvaltningen afgør indsigelser mod eksistensen af sådanne krav.”

Indenfor rammerne af disse bestemmelser fastlægger bidragsopkrævningsbekendtgørelsen, hvilke myndigheder der varetager opkrævningen i hvilke situationer, og fastlægger samspillet mellem de involverede myndigheder.

Den opkrævningsopgave, der er reguleret i lovens § 2, består af 2 elementer:

  • Fremsendelse af anmodning til bidragsbetaleren om betaling af forfaldne bidrag, herunder rykkerprocedurer, indgåelse af afdragsordninger m.v.
  • Stillingtagen til indsigelser mod bidragskrav, f.eks. at kravet er forældet eller allerede betalt. Dette gælder både indsigelser under opkrævningen og indsigelser, der først fremsættes efter overdragelse af fordringen til inddrivelse.

Efter § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige overdrages fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. En anmodning om inddrivelse af et bidrag skal derfor forstås som en anmodning om først opkrævning og derefter – om nødvendigt – inddrivelse af bidraget.

Efter bekendtgørelsens § 2 skal danske myndigheder kun foretage opkrævning af underholdsbidrag, når sagen har den fornødne tilknytning til Danmark, enten

1) fordi bidragsmodtageren bor her, eller

2) fordi der kan foretages inddrivelse i Danmark, fordi bidragsbetaleren bor i Danmark eller har aktiver eller får udbetalt løn i Danmark.

Opkrævning i Danmark forudsætter, at der er truffet en dansk afgørelse om underholdsbidrag, eller der er truffet en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag, der er omfattet af en af de internationale konventioner om underholdsbidrag, som Danmark har tilsluttet sig.

I situation 1 skal den kompetente danske myndighed foretage opkrævning, uanset om bidragsbetaleren bor i Danmark eller i udlandet. I relation til sager, hvor bidragsbetaleren bor i udlandet, bemærkes, at hvis opkrævningen er forgæves, skal opkrævningsmyndigheden overdrage sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på foretagelse af inddrivelse i udlandet, f.eks. gennem en inddrivelseskonvention, et inkassobureau el.lign. Om uerholdelige fordringer indeholder lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i § 16 følgende bestemmelse:

”Restanceinddrivelsesmyndigheden kan afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, herunder undlade at afbryde forældelse, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1.”

Det er således ikke opkrævningsmyndighedens opgave at vurdere, om det vil være muligt at inddrive et bidrag i udlandet.

I situation 2 skal den kompetente danske myndighed foretage opkrævning, uanset hvor parterne bor. En dansk myndighed skal således foretage opkrævning, blot bidragsbetaleren har aktiver eller får udbetalt løn i Danmark.

Til toppen

3. Danske afgørelser om børnebidrag og ægtefællebidrag

Det følger af bidragsopkrævningslovens §§ 1-2, at kommunen opkræver krav på underholdsbidrag på grundlag af danske afgørelser. Dette gælder, uanset om en af parterne – eller begge parter – ikke bor i Danmark.

Kommunen skal således opkræve bidraget, når bidragsbetaleren bor i udlandet, ligesom kommunen skal opkræve bidrag, selvom bidragsmodtageren bor i udlandet, når bidragsbetaleren bor i Danmark eller har aktiver m.v. her.

Det er ligeledes kommunen, der opkræver bidraget, når bidragsbetaleren bor i Danmark, og bidragsmodtageren bor i Grønland eller på Færøerne. Dette forudsætter dog, at de grønlandske og færøske myndigheder har forsøgt at formå bidragsbetaleren til at betale bidraget, inden sagen fremsendes til Danmark. Behovet for opkrævning af bidraget ved en dansk myndighed skyldes, at bidragsopkrævningsloven ikke gælder for hverken Grønland eller Færøerne1), og at der skal ske opkrævning i Danmark, inden der kan ske inddrivelse i Danmark.

Bor bidragsbetaleren i Grønland eller på Færøerne, er det ligeledes en kommune i Danmark, der varetager opkrævningen, inden sagen sendes til inddrivelse i Grønland eller på Færøerne.

Efter aftale med de øvrige nordiske lande kan danske afgørelser om børnebidrag danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag i de øvrige nordiske lande. Den forskudsvise udbetaling af disse bidrag og muligheden for at pålægge bidragsbetaleren at refundere de udbetalte beløb er reguleret af loven i det land, hvor udbetalingen foretages. Når bidraget er udbetalt forskudsvist i et andet nordisk land, er der i relation til opkrævning og inddrivelse i Danmark af det udbetalte bidrag fortsat tale om en dansk afgørelse. Det er derfor kommunen, der foretager opkrævningen af bidraget efter anmodning fra den myndighed, der har udbetalt bidraget forskudsvis. Hvis det bidrag, der er fastsat i afgørelsen, overstiger det forskudsvist udbetalte bidrag, er det ligeledes kommunen, der varetager opkrævningen heraf, jf. oven for.

Kommunens afgørelse om opkrævning af et bidrag kan påklages til det sociale nævn.

Betaler bidragsbetaleren ikke bidraget, sender kommunen fordringen til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det bemærkes, at afgørelser, der er truffet på Færøerne eller i Grønland, er omfattet af lovens § 1, stk. 1; sådanne afgørelser er derfor i relation til loven ”danske” afgørelser.

4. Nordiske afgørelser om børnebidrag og ægtefællebidrag

Efter kapitel 4 i bidragsopkrævningsbekendtgørelsen gælder den nordiske inddrivelseskonvention i Danmark. Det følger af lovens §§ 1-2, at restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver krav på underholdsbidrag på grundlag af afgørelser fra de øvrige nordiske lande, der er omfattet af konventionen. Denne opkrævningsopgave varetages af Skattecenter Tønder. Det er dog statsforvaltningen, der afgør indsigelser mod eksistensen af sådanne krav. Efter bekendtgørelsen varetages denne opgave af Statsforvaltningen Syddanmark med Familiestyrelsen som klageinstans.

Opkrævningen foretages af Skattecentret, uanset om en af parterne – eller begge parter – ikke bor i Danmark, forudsat at sagen har den tilknytning til Danmark, der er beskrevet i bekendtgørelsens § 2, jf. oven for. Skattecentret skal således opkræve bidraget, når bidragsmodtageren bor i Danmark, og bidragsbetaleren bor i udlandet, ligesom Skattecentret skal opkræve bidrag, selvom bidragsmodtageren bor i udlandet, når bidragsbetaleren bor i Danmark eller har aktiver m.v. her. Skattecentret skal også opkræve bidraget, når begge parter bor i Danmark.

Det er endvidere Skattecentret, der opkræver bidraget, når bidragsbetaleren bor i Danmark, og bidragsmodtageren bor i Grønland eller på Færøerne. Dette forudsætter dog, at de grønlandske og færøske myndigheder har forsøgt at formå bidragsbetaleren til at betale bidraget, inden sagen fremsendes til Danmark, jf. pkt. 3.

Betaler bidragsbetaleren ikke bidraget, sender Skattecentret fordringen til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden – de regionale skattecentre.

Bor bidragsbetaleren i Grønland eller på Færøerne, er det ligeledes Skattecentret, der varetager opkrævningen, inden sagen sendes til inddrivelse i Grønland eller på Færøerne, når sagen har den fornødne tilknytning til Danmark.

Efter aftale med de øvrige nordiske lande kan nordiske afgørelser om børnebidrag efter børnetilskudsloven danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag i Danmark, når bidragsmodtageren bor i Danmark. Selvom bidraget er udbetalt forskudsvist i Danmark på grundlag af en afgørelse fra et andet nordisk land, er der i relation til opkrævning og inddrivelse af bidraget i Danmark ikke tale om en dansk afgørelse, men en afgørelse fra et andet nordisk land. Det er derfor Skattecentret, der foretager opkrævningen af bidraget, uanset om bidragsbetaleren bor i Danmark eller i udlandet. Hvis det bidrag, der er fastsat i afgørelsen, overstiger det forskudsvist udbetalte bidrag, er det ligeledes Skattecentret, der varetager opkrævningen heraf, jf. oven for.

Det er på sin vis uhensigtsmæssigt, at bidraget i denne situation ikke opkræves af den kommune, der har udbetalt bidraget forskudsvist – eller af en anden kommune – men af Skattecentret. Denne konstruktion er imidlertid en følge af, at kommunerne ikke er involveret i sager om opkrævning og inddrivelse i Danmark, når grundlaget for dette er en udenlandsk afgørelse. Dette skyldes, at der ved inddrivelse i Danmark på grundlag af udenlandske – herunder nordiske – afgørelser kan opstå en række juridiske problemstillinger, der svarer til de problemstillinger, der kan opstå ved inddrivelse på grundlag af afgørelser, der er omfattet af Haagerkonventionerne, jf. pkt. 5.

For at gøre behandlingen af disse sager mere smidig og søge at begrænse det samlede offentlige ressourceforbrug skal Familiestyrelsen henlede opmærksomheden på muligheden for, at den kommune, der har udbetalt bidraget forskudsvist, opfordrer bidragsbetaleren til at betale bidraget, inden en sag om opkrævning af bidraget oversendes til Skattecentret. En sådan betalingsopfordring overfører ikke opkrævningsopgaven til kommunen; den søger alene at undgå at flere myndigheder end nødvendigt involveres i behandlingen af ukomplicerede sager om opkrævning af bidrag. Det drejer sig især om det betydelige antal sager, hvor bidragsbetaleren både er indstillet på at betale bidraget og i stand til at betale det; mange bidragsbetalere betaler således bidraget til kommunen ved fast bankoverførsel, når bidraget forfalder.

5. Afgørelser om underholdspligt truffet i et Haagerkonventionsland

Efter kapitel 5 i bidragsopkrævningsbekendtgørelsen gælder Haagerunderholdspligtkonventionerne fra 1958 og 1973 i Danmark. Det følger af lovens §§ 1-2, at restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver krav på underholdsbidrag på grundlag af afgørelser fra de lande, der er omfattet af konventionen. Denne opkrævningsopgave varetages af Skattecenter Tønder.

Inden opkrævningen skal statsforvaltningen dog tage stilling til, om den udenlandske afgørelse opfylder konventionens betingelser for anerkendelse og fuldbyrdelse i Danmark. Statsforvaltningen tager endvidere stilling til indsigelser om fordringen. Efter bekendtgørelsen varetages disse opgaver af Statsforvaltningen Syddanmark med Familiestyrelsen som klageinstans.

Skattecentrets opkrævningsopgaver i relation til afgørelser fra lande, der er omfattet af de 2 Haagerkonventioner, svarer til de opgaver, der er beskrevet i pkt. 4.

Det bemærkes, at statsforvaltningen også skal træffe afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse, der er omfattet af en af Haagerkonventionerne, når begge parter bor i Danmark.

Statsforvaltningen skal derimod ikke træffe afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse omfattet af en af Haagerkonventionerne i situationer, hvor bidragsbetaleren ikke bor i Danmark og ikke har aktiver eller får udbetalt løn i Danmark. Skal en eventuel inddrivelse således ikke foretages i Danmark, indgives anmodningen om opkrævning til Skattecenter Tønder.

Det bemærkes, at afgørelser om børnebidrag fra lande – bortset fra de nordiske – der er omfattet af en af Haagerkonventionerne, efter børnetilskudsloven ikke kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag i Danmark.

6. Afgørelser om børnebidrag og ægtefællebidrag truffet i et FN-konventionsland

FN-konventionen adskiller sig fra ovennævnte konventioner, idet den ikke pålægger medlemsstaterne at anerkende og fuldbyrde udenlandske afgørelser. Den pålægger alene medlemsstaterne at lette inddrivelsen af udenlandske afgørelser ved hjælp af inddrivelseslandets egen lovgivning.

Anmodninger om inddrivelse af bidrag i Danmark på grundlag af en afgørelse, der er omfattet af FN-konventionen, indgives til statsforvaltningen, der opkræver fordringen. Hvis bidragsbetaleren ikke betaler fordringen, betragtes anmodningen som en anmodning om fastsættelse af bidrag efter dansk ret. Fastsættes der bidrag, overdrager statsforvaltningen sagen til kommunen til opkrævning. Da der nu er tale om en dansk afgørelse, foretages opkrævningen som beskrevet i pkt. 3.

Det bemærkes, at konventionen også omfatter anmodninger om fastsættelse af underholdsbidrag i Danmark, hvor der ikke i udlandet er truffet en afgørelse om underholdsbidrag. Sådanne anmodninger er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

***

Familiestyrelsen vil senere udsende en vejledning om opkrævning m.v. af underholdsbidrag til afløsning af vejledning nr. 10108 af 21. december 2006 om opkrævning og inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag. Det bemærkes, at vejledning nr. 9664 af 25. september 2008 om behandling af anmodninger om opkrævning og inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag i udlandet på grundlag af en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag fra den 1. januar 2009 ikke længere finder anvendelse.

 

Til toppen

4.-6. (Ophævet)

Til toppen

Noter

1) Lov om inddrivelse af underholdsbidrag gælder på Færøerne, men en række ændringer af loven er ikke sat i kraft der.

 

Punkt 4-6 ophævet ved vejl. 9280 af 20/3 2019.

Til toppen