Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Skrivelse om Modregning i ægtefællens overskydende skat – forgæves udlæg hos skyldner

Skats skrivelse nr. 9117 af 28/3 2008.

Iflg. lov nr. 346 af 18. april 2007 om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (automatisk modregning m.v.) er der vedtaget ændringer af kildeskattelovens § 72 (nyt stk. 3), der giver mulighed for modregning i ægtefællens overskydende skat. Se endvidere SKM2007.439.SKAT.

Modregning kan foretages for personskatterestancer tillige med tillæg, renter og gebyrer.

Der er 3 betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der kan foretages modregning i ægtefællens overskydende skattebeløb:

  • Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv
  • Samlivet skal bestå på tidspunktet for gennemførelse af modregningen
  • Restancerne skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået.

Vedr. punktet, at der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv

Reglen indeholder en solidarisk hæftelse for ægtefællen til at betale den anden ægtefælles skat, men hæftelsen er alene subsidiær, idet udlæg skal være forsøgt hos restanten selv. Det er en betingelse for den subsidiære hæftelse, at udlæg først er forsøgt hos skyldner selv. Det antages, at formuleringen i ksl. § 72, stk. 2, om, at udlæg forgæves skal være forsøgt, må forstås således, at der enten skal foretages en egentlig udlægsforretning, der slutter som forgæves, eller der skal afgives insolvenserklæring af skyldner.

Fra det tidspunkt hvor den overskydende skat er betalingsmoden (dvs. at skatteforvaltningen har sikret, hvilket beløb der er til udbetaling) og indtil 14 dage efter dette tidspunkt, skal der være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv, såfremt der ikke foreligger et allerede forgæves udlæg indenfor de sidste 6 måneder.

Efter Hovedcentrets opfattelse er det muligt, at foretage forgæves udlæg hos skyldner indenfor den ekspeditionstid, som er i forbindelse med udbetalingerne af overskydende skat og som normalt ikke må overstige 14 dage (jf. Vejledning om det Centrale Fordringsregister).

Til toppen