Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Boligstøtte & boligforhold

Eftergivelse af beboerindskudslån

Skats meddelelse nr. SKM2007.606.SKAT af 6/9 2007.

SKAT Hovedcenteret har modtaget forespørgsler om, hvorvidt der kan ske eftergivelse af beboerindskudslån ydet efter lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven).

Lovgrundlaget

Ifølge § 51, stk. 2, i boligstøtteloven kan tilbagebetalingskrav eftergives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i opkrævningslovens § 15.

Der har hersket tvivl om, hvorvidt denne hjemmel til eftergivelse af tilbagebetalingskrav også omfatter beboerindskudslån.

Udtalelse fra Socialministeriet

Landsskatteretten har i en konkret sag forespurgt Socialministeriet om forståelsen af den pågældende bestemmelse.

Det fremgår af Socialministeriets udtalelse, at begrebet "boligstøtte" efter Socialministeriets opfattelse i almindelighed dækker over samtlige ydelser efter boligstøtteloven, herunder beboerindskudslån. Det er på denne baggrund Socialministeriets opfattelse, at udtrykket "tilbagebetalingskrav", der anvendes i boligstøttelovens § 51, dækker krav vedrørende boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån samt kaution herfor.

Landsskatteretten konkluderer på den baggrund i sin afgørelse af 9. maj 2007, at reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens § 15 finder anvendelse på krav vedrørende boligstøtte, boligsikring og beboerindskudslån.

Særligt om beboerindskudslån under tilbagebetaling

Ved behandling af sager om eftergivelse, hvor der indgår beboerindskudslån, skal opmærksomheden særligt henledes på følgende forhold:

Det fremgår af SKM2006.540.SKAT, pkt. 8.3, at krav der er under opkrævning hos fordringshaver, men som ikke er overgivet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som er forfaldent til betaling før den i eftergivelsessagen valgte skæringsdato, skal medtages i restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af en skyldners ansøgning om eftergivelse i henhold til opkrævningslovens §§ 15-15b og kildeskattelovens §§ 73B-D.

Beboerindskudslån bør således som udgangspunkt være forfaldne, før de eftergives.

Efter boligstøttelovens § 58 er beboerindskudslån rente- og afdragsfri i 5 år, hvorefter lånet tilbagebetales i løbet af en årrække. Kommunalbestyrelsen kan bevilge yderligere rente- og afdragsfrihed, såfremt forholdene i særlig grad taler for det. Kommunalbestyrelsen kan endvidere lade rente- og afdragsfriheden ophøre eller forlange, at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat åremål, hvis væsentligt ændrede forhold taler for det.

I den periode, hvor lånet er rente- og afdragsfrit samt mens det tilbagebetales efter den fastsatte plan, betragtes skyldneren ikke som værende i restance med beløbet, og kravet skal derfor ikke indgå i behandlingen af en eftergivelsessag.

Vær særligt opmærksom på

Nogle kommuner anvender debitorsystemet til at styre beboerindskudslån mv. Det er således ikke nødvendigvis udtryk for, at debitor er i restance med lånet, alene fordi låneforholdet fremgår af debitorsystemet.

Tilbagebetaling ved fraflytning

Beboerindskudslån samt lån til depositum osv., der ydes efter boligstøttelovens kapitel 10 og 10a, returneres normalt fra boligorganisationen ved fraflytning af lejemålet.

Såfremt der gives eftergivelse til en skyldner, og eftergivelsen omfatter beboerindskudslån, som skyldneren er i restance med, i tilfælde hvor det lejemål, der er ydet beboerindskudslån til, ikke er fraflyttet, skal der derfor tages forbehold for, at eventuelle tilbagebetalingsbeløb fra boligorganisationen kan anvendes til dækning af de restancer, der var på lånet, inden det blev eftergivet.

Til toppen