Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Børneydelser & familieforhold

Vejledning om behandlingen af pensionsrettigheder ved dødsfald, separation og skilsmisse (Lov nr. 483 og 484 af 7. juni 2006)

Familiestyrelsens vejledning nr. 10088 af 14/12 2006.

1. Indledning

Ved lov nr. 483 og 484 af 7. juni 2006 har Folketinget vedtaget nye regelsæt om pensioners behandling på ægtefælleskifte.

Formålet med denne vejledning er overordnet at beskrive de nye regler, som træder i kraft den 1. januar 2007.

Familiestyrelsen har ved skrivelse af 14. september 2006 foretaget en overordnet orientering med fokus på særlige overgangsforhold.

Til toppen

2. Baggrund

De nye regelsæt er blevet til på baggrund af Ægtefællepensionsudvalgets betænkning nr. 1466: Ægtefællers pensionsrettigheder – behandling på skifte af fællesbo.

Betænkningen indeholder udover en omfattende deskriptiv del overvejelser om behovet for en særskilt lovmæssig regulering af pensions- og forsikringsrettigheders behandling på skifte i anledning af den ene ægtefælles død samt i forbindelse med separation og skilsmisse. Betænkningen indeholder også overvejelser om behovet for en fortsat regulering af spørgsmålet om ægtefællepension (reguleret i enkepensionsloven fra 1941).

2.1. Pensionsrettigheder

Pensionsrettigheder i bred forstand er som alt overvejende regel rettigheder, der enten er livsbetingede løbende ydelser, eller ikke-livsbetingede, men bundne eller klausulerede formueaktiver.

Egne pensionsrettigheder i form af livsbetingede løbende ydelser fra pensionsalderens indtræden antages at kunne udtages forlods (uden deling), når ægtefæller skifter fællesboet. Dette følger af en fortolkning af retsvirkningslovens § 15, stk. 2, om personlige og uoverdragelige rettigheder.

Bestemmelsen har derimod ikke ført til, at pensionsrettigheder i form af rate- eller kapitalpensioner, der typisk også er uoverdragelige, ligeledes kan udtages forlods uden deling mellem ægtefællerne. Sådanne pensionsordninger indgår som hovedregel i delingen af fællesejet – uanset at ordningerne er arbejdsgiverfinansierede og bundne samt bestemt til alderdomsforsørgelse.

Denne forståelse af bestemmelsen i retsvirkningslovens § 15, stk. 2, blev principielt fastlagt ved Højesterets afgørelse UfR 1961.23 H og er siden blevet fulgt i praksis. Det afgørende er herefter ikke pensionsformålet, men derimod graden af rettighedens (pensionsordningens) personlige karakter. Den nærmere fastlæggelse af, hvad der kan betegnes som personlige pensionsrettigheder, er ikke ganske afklaret.

Domstolenes fortolkning fører til tilfælde, hvor en ægtefælle med en kapitalpension må lade denne ordning indgå i ligedelingen mellem ægtefællerne til trods for, at den anden ægtefælles pension med ret til løbende ydelser kan udtages forlods på skiftet (1½-½). En variant opstår i tilfælde, hvor den ene ægtefælle ikke har en pensionsordning, og hvor den anden ægtefælle kan udtage sin pension med ret til løbende ydelser forlods på skiftet (1-0).

Til toppen

3. Lov nr. 483 af 7. juni 2006 – lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v. med flere love

Lovens ændringer af retsvirkningsloven indebærer følgende hovedsynspunkter:

1. På et dødsboskifte skal længstlevende ægtefælles egne pensionsrettigheder ikke indgå i delingen, hvad enten der skiftes straks ved førstafdødes død, eller der skiftes i længstlevendes levende live efter uskiftet bo.

2. Ægtefæller kan i forbindelse med et separations- eller skilsmisseskifte udtage alle rimelige pensionsrettigheder forlods – dvs. rettighederne skal ikke indgå i bodelingen.

3. Ægtefællers pensionsrettigheder skal ikke indgå i bodelingen, hvis der er tale om et korterevarende ægteskab (op til 5 år).

3.1. Behandlingen af en ægtefælles egne pensionsrettigheder på dødsboskifte

Bestemmelsen i lovens § 16 a er i det væsentlige udtryk for en kodificering af gældende ret, som den er kommet til udtryk i retspraksis. Der er tale om en fortsættelse af den ægtefællevenlige tendens, som har præget udviklingen igennem de senere år, og som harmonerer med en afvejning af længstlevende ægtefælles interesser over for førstafdøde ægtefælles arvinger.

Efter bestemmelsen er længstlevende ægtefælle på skifte med førstafdødes arvinger berettiget til at udtage sine egne pensionsrettigheder og lignende ordninger, der tjener pensionsformål. Denne adgang til forlods udtagelse omfatter også længstlevendes udbetalte kapitalpensionsopsparings- og kapitalforsikringsordninger, hvis denne kapital ikke må anses som forbrugt. Surrogater (f.eks. værdipapirer og fast ejendom), der er købt for pensionsmidlerne kan også udtages forlods af den efterlevende ægtefælle. Det samme gælder indtægter af og værdistigning på pensionsmidlerne eller surrogater for disse.

3.2. Behandlingen af ægtefællers pensionsrettigheder på skifte i anledning af separation og skilsmisse

Regelsættet er udtryk for det principielle udgangspunkt, at ægtefæller må indstille sig på, at de får den pension – som det også gælder for fremtidig lønindtægt – som svarer til deres uddannelse og arbejdsmæssige situation, selv om der har været fælleseje i ægteskabet, og selv om deres ægtefælle har en bedre pensionsmæssig situation. Reglerne har som sådant et pensionsvenligt udgangspunkt, som dog suppleres og balanceres af regler, der har fokus på eventuelle fortsatte forsørgelsesbehov hos ægtefæller, der har sparet mindre op til pension end deres ægtefæller.

3.2.1. Rimelige pensionsrettigheder

Med bestemmelsen i § 16 b udtager ægtefæller forlods egne rimelige pensionsrettigheder på et separations- og skilsmisseskifte, hvorimod værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i delingen af fællesboet. Dette skal sikre, at den ægtefælle, der har den mindste pensionsopsparing, ikke skal affinde sig med, at den anden ægtefælle – ud over at have den største pensionsopsparing – også forlods kan udtage en ekstra opsparing.

Med en begrænsning af mulighederne for forlodsudtagelse til rimelige pensionsordninger tages højde for eventuelle aldersforskelle mellem ægtefæller, ligesom der tages højde for grupper, der ikke har noget sædvanligt pensionsopsparingsforløb. Dette gælder eksempelvis selvstændige erhvervsdrivende. Også pensionsordninger for mindre grupper, der har et kortere eller anderledes opsparingsforløb end sædvanligt, som f.eks. piloter, balletdansere, sangere og lignende, vil falde ind under begrebet rimelige pensionsrettigheder, hvis ordningen må anses for rimelig i forhold til den pågældende ægtefælles økonomiske situation og forventede pensioneringstidspunkt.

Centralt ved vurderingen af, om en ordning er rimelig, er, om ordningen er sædvanlig for den pågældende. Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner er rimelige, idet ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter må anses som udtryk for det pensionsopsparingsniveau, der er almindeligt accepteret som svarende til de pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.

Ved vurderingen af, om en pensionsordning, f.eks. for en selvstændig erhvervsdrivende, kan holdes uden for bodelingen, må der lægges vægt på, om ordningen må anses for rimelig ud fra en samlet og konkret vurdering af virksomhedens økonomiske forhold. Det er således ikke afgørende for denne bedømmelse, hvilke muligheder for pensionsindbetalinger, skattelovgivningen tillader.

Regelmæssige indbetalinger til en pensionsordning, der størrelsesmæssigt svarer til de på et givet tidspunkt sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger inden for det pågældende område, vil som udgangspunkt kunne udtages forlods og dermed holdes uden for bodelingen. Dette gælder uafhængigt af, om den pågældende ægtefælle på indbetalingstidspunktet er ansat eller ej, og om ægtefællen har en pensionsordning som led i sin ansættelse eller ej.

Andre pensionsindbetalinger vil derimod som udgangspunkt falde uden for det rimelige, uden at de alene af den grund kan betegnes som urimelige – de skal blot sidestilles med anden opsparing. Derved tages bl.a. højde for, at opsparingen af skattemæssige grunde foretages alene hos den ene af ægtefællerne. Har en ægtefælle f.eks. foretaget en ekstra opsparing i ønsket om en større dækningsgrad end vedkommendes arbejdsmarkedspension sikrer, bør værdien af en sådan ekstra opsparing sidestilles med anden opsparing og indgå i delingen med den anden ægtefælle, hvis denne ikke har foretaget en tilsvarende ekstra opsparing.

Hensigten med at knytte afgrænsningen til, hvad der på indbetalingstidspunktet er sædvanlige pensionsindbetalinger for den pågældende ægtefælle – eller hvad der svarer hertil – er også at tilvejebringe en så objektiv målestok som mulig. Det afgørende er, hvilke beløb der indbetales f.eks. efter den pågældendes overenskomst. Målestokken er ikke det nuværende pensionsniveau, ikke det gennemsnitlige danske pensionsniveau og ikke en rimelig dækningsgrad. Hvis en ægtefælle samtidig med en sædvanlig pensionsopsparing foretager en ekstra pensionsopsparing (der i andre sammenhænge vil kunne karakteriseres som rimelig), skal værdien af denne ekstra pensionsopsparing indgå i delingen, da den som udgangspunkt i forhold til den anden ægtefælle skal sidestilles med anden opsparing.

Har den ekstra indbetaling haft til formål at kompensere for, at pensionsopsparingen er påbegyndt i en relativ sen alder som følge af, at der slet ikke har været pensionsdækning på ægtefællens arbejdsområde, at der har været ret beskedne indbetalingsprocenter, eller fordi ægtefællen er kommet sent ind på arbejdsmarkedet, er udgangspunktet stadig, at værdien af den ekstra indbetaling skal indgå i delingen – medmindre den pågældende ægtefælle er den, der i forvejen har den mindste pensionsopsparing (se nedenfor).

Ved vurderingen af, om en pensionsordning må anses for rimelig, skal der størrelsesmæssigt ud over ægtefællens egen situation og indtjeningsforhold også lægges vægt på ægtefællernes samlede situation. Pensionsindbetalinger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension – eller hvad der svarer hertil – som har til formål at bringe den i pensionsmæssigt henseende ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden ægtefælle, vil derfor som udgangspunkt skulle anses som en del af en rimelig pensionsordning, hvis ægtefællernes økonomiske forhold i øvrigt tilsiger en sådan ekstra opsparing. Foretager begge ægtefæller ekstra pensionsindbetalinger, vil ligedelingsprincippet for disse ekstra indbetalinger føre til, at kun differencen i værdien af den yderligere opsparing bliver delt.

3.2.2. Kortvarige ægteskaber

Med henblik på at undgå små justeringer mellem ægtefæller og for at forenkle systemet, fremgår det af § 16 c, at der ikke skal ske deling af pensionsrettigheder ved korterevarende ægteskaber. Et ægteskab vil blive anset som kortvarigt, hvis det har varet i mindre end ca. 5 år.

3.3. Kompensationsmuligheder

Med regelsættet er der to kompensationsmuligheder, der begge skal imødegå uhensigtsmæssige situationer som følge af lovens udgangspunkt om forlods udtagelse af rimelige pensioner.

3.3.1. Fællesskabskompensation

I § 16 d er der adgang til kompensation for en ægtefælle, som under ægteskabet har foretaget mindre pensionsopsparing end den anden, fordi den pågældende ægtefælle har haft barsels- eller børnepasningsorlov, været hjemmegående eller på deltid for at kunne passe børn eller i øvrigt understøtte den anden ægtefælles karriere eller virksomhed eller for at kunne følge med den anden ægtefælle til udlandet. I disse tilfælde kan den anden ægtefælle – der er pensionsmæssigt bedst stillet – pålægges at betale et beløb som kompensation.

Det bærende hensyn er, at ægtefæller skal kunne indrette sig, som de finder bedst for dem som familie uden tanke på, om det går ud over den enes pension.

Bestemmelsen opfanger den gruppe af ægtefæller, hvor fællesskabet med den anden er selve årsagen til den pensionsmæssigt ringere stilling. Bestemmelsen er på denne måde en erstatningslignende bestemmelse, hvor kompensationsmuligheden er snævert knyttet til den familiemæssige situation og omfatter derfor ikke pensionstab som følge af f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller værnepligt. Kompensationen kan højst føre til, at ægtefællen får halvdelen af ægtefællernes samlede pensionsopsparing under ægteskabet. Kompensation er endvidere betinget af, at ægtefællen, der har sparet mindre op end ellers, er den ringest stillet i pensionsmæssig henseende.

Mindre forskelle mellem ægtefællernes pensionsopsparinger kan ikke udlignes efter bestemmelsen. Således skal de manglende pensionsindbetalinger svare til op mod to års manglende indbetalinger for en fuldtidsforsikret, før der kan opstå spørgsmål om kompensation.

3.3.2. Rimelighedskompensation

Reglen i § 16 e sikrer, at ægtefæller, der enten ingen pension har, eller som kun har en beskeden pension, efter et længerevarende ægteskab (15 år eller mere) kan få kompensation for ikke at blive stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende. Reglen er en ren rimelighedsregel, der skal afbøde urimelige konsekvenser af forslagets udgangspunkt om forlods udtagelse, og som skal sikre de – typisk lidt ældre – ægtefæller.

Efter bestemmelsen er det tilstrækkeligt for at opnå kompensation, at en ægtefælle ellers vil blive stillet ”urimeligt i pensionsmæssig henseende”, idet reglen skal kompensere for, at rimelige pensionsværdier undtages fra delingen mellem ægtefællerne, uden at ægtefællerne selv har aftalt dette.

Det er en betingelse for at kunne anvende bestemmelsen, at der er tale om et længerevarende ægteskab, hvilket normalt vil være tilfældet, hvis ægteskabet har varet 15 år eller mere. Herudover skal der være tale om stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder både på skiftetidspunktet og på ægtefællernes sædvanlige pensioneringstidspunkt. Med stor forskel menes en årlig forskel på 50.000 kr. eller mere.

Der skal herudover kun betales kompensation, hvis en ægtefælle er urimeligt stillet i pensionsmæssig henseende. Har en ægtefælle således en egen pension, der på tidspunktet for pensioneringen udgør årligt ca. 135.000 kr., skal der som udgangspunkt ikke betales kompensation, hvortil kommer, at en kompensation ikke som udgangspunkt kan bringe ægtefællen op over dette beløb.

I ovenstående beløbsgrænser medregnes ikke folkepension mv.

Ved vurderingen af, om en ægtefælle skal betale den anden ægtefælle en kompensation efter bestemmelsen og med hvilken størrelse, skal der endvidere tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt. Har den i pensionsmæssigt henseende dårligst stillede ægtefælle f.eks. særejemidler, der kompenserer for pensionsforholdene, bør der ikke udbetales kompensation.

Kompensationsbeløbets størrelse fastsættes skønsmæssigt men bør normalt ikke være større end 25 % af forskellen mellem værdien af hver af ægtefællernes pensionsopspring under ægteskabet.

3.4. Deling af pensionsrettigheder/udbetaling af kompensation

Det er et grundlæggende princip for regelsættet, at der ikke skal ske deling af selve pensionsordningerne, hvis ægtefællerne i øvrigt har aktiver, der kan danne grundlag for kompensation, eller hvis der kan etableres en afdragsordning.

Foreligger der imidlertid ikke andre aktiver i ægtefællernes fælles bo end pensionsordninger, eller kan der ikke etableres en afdragsordning, kan der blive tale om deling af en kapital- eller ratepension. Foreligger der alene en pensionsordning med løbende livsbetingede ydelser, kan der blive tale om en form for opsat afdragsordning, som pensionsselskabet administrerer. Beløbet vil da først komme til udbetaling – i rater – når pensionen er aktualiseret.

3.5. Ægtefællers aftaler

Ægtefællernes aftaler er reguleret i § 16 h.

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pension skal være særeje, og dette gælder efter bestemmelsen også fremtidige indbetalinger.

Ægtefæller kan ligeledes ved ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- og ratepension skal indgå i delingen som hidtil på separations- og skilsmisseskifter. Dette kan navnlig være aktuelt for ægtefæller, hvor den ene har en kapitalpension, hvis værdi efter de nugældende regler skal indgå i delingen, og hvor der ikke i øvrigt er pensionsordninger i ægteskabet. Ægtefællerne kan ikke dele selve ordningen under ægteskabet, da det vil udløse beskatning, og det vil være for usikkert for ikke-ejerægtefællen at vente, til separation/skilsmisse eventuelt er aktuel.

3.6. Overgangsforhold

Loven træder i kraft den 1. januar 2007 og finder anvendelse på separation, skilsmisse, bosondring og dødsfald, der meddeles eller indtræder efter lovens ikrafttræden.

Dette gælder dog ikke ved separation og skilsmisse, hvis sagen er anlagt ved retten, eller hvis ansøgning er indgivet til statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden. I disse tilfælde vil de hidtidige regler om deling af pensionsrettigheder finde anvendelse. Der henvises i den forbindelse til cirkulæreskrivelse af 14. september 2006.

Konkret indebærer dette, at ægtefæller, som ikke kan blive enige om, at en kapitalpension fortsat skal behandles efter de eksisterende regler – og således deles mellem dem – kan anlægge separations- eller skilsmissesag eller indgive anmodning herom i den mellemliggende periode og derved opnå den samme retsstilling som hidtil. Retsstillingen er således ikke afhængig af, om separationen eller skilsmissen er meddelt inden lovens ikrafttræden.

Det er endvidere som en overgangsregel fastsat, at ægtepagter, hvor ægtefæller aftaler, at en kapital- eller ratepensionsordning fortsat skal indgå i bodelingen, skal kunne tinglyses allerede fra den 1. juli 2006. Dette er imidlertid alene et tinglysningsmæssigt spørgsmål, idet selve aftalen, der er indeholdt i ægtepagten, først træder i kraft samtidig med lovens ikrafttræden den 1. januar 2007.

Til toppen

4. Lov nr. 484 af 7. juni 2006 – lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse

Loven er en modernisering og en begrænset revision af enkepensionsloven fra 1941. Loven er gjort kønsneutral (omfatter hermed også registrerede partnere), og herudover er der ikke tale om egentlige ændringer af lovens anvendelsesområde.

De vigtigste materielle ændringer vedrører skæringstidspunktet for bevarelse af retten til ægtefællepension samt betingelser i forhold til ægtefællers aftaler om bidragspligt og bidragsstørrelse.

På denne baggrund kan opstilles følgende grundbetingelser for at bevare retten til en ægtefællepension efter separation og skilsmisse:

Der skal være tale om bidragspligt på separations- eller skilsmissetidspunktet, og

ægteskabet skal have varet i mindst 5 år.

Følger bidragspligten af en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt bevares retten til ægtefællepension kun hvis:

  • Der har været fastsat bidrag i bidragsperioden, og
  • der blev ydet bidrag ved den tidligere ægtefælles død.

Er der mellem ægtefællerne indgået aftale om størrelsen af ægtefællebidraget, bevares retten til ægtefællepension kun hvis:

  • Det på separations- eller skilsmissetidspunktet aftale bidrag for hele bidragsperioden udgør et årligt grundbeløb, der mindst svarer til det på dette tidspunkt gældende normalbidrag.

4.1. Skæringstidspunktet og ægteskabets varighed

Ved separationen ophører stort set alle retsvirkninger af ægteskabet. Formuefællesskabet ophører, arveretten mellem ægtefællerne ophører, forsørgelsespligten ophører, og der skal ved separationen tages stilling til spørgsmålet, om der skal være bidragspligt.

Da bidragsspørgsmålet har sammenhæng med spørgsmålet om ægtefællepension, er det fundet hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om bevarelse af ægtefællepension allerede afgøres ved separationen.

Betingelsen om ægteskabets varighed er derimod en videreførelse af den gældende bestemmelse i enkepensionsloven.

4.2. Bidragspligt og bidragets størrelse

Betingelsen om bidragspligt er en videreførelse fra enkepensionsloven. Derimod er der tale om ændringer for så vidt angår betingelserne relateret til aftaler om bidragspligt og – størrelse mellem ægtefæller.

Med ændringen gøres dermed op med de aftaler mellem ægtefæller, der ikke er udtryk for et reelt forsørgelseshensyn ægtefællerne imellem og derved fjernes en retsusikkerhed, og der dæmmes op for forsøg på at omgå enkepensionsloven i forbindelse med separation og skilsmisse ved bevilling.

Særligt vedrørende aftaler om bidragets størrelse skal det bemærkes, at har ægtefæller aftalt, at bidraget fastsættes af statsamtet, men at bidraget højst kan fastsættes til normalbidraget, vil en sådan aftale ikke opfylde betingelsen for at bevare retten til ægtefællepension, medmindre bidraget i hele perioden rent faktisk har været fastsat til normalbidraget.

Retten til ægtefællepension bevares kun så længe, der er bidragspligt.

4.3. Anmeldelse af bevarelse af ret til ægtefællepension og aftaler om afkald på bevarelse af ret til ægtefællepension

Ret til bevarelse af ægtefællepension skal anmeldes til pensionsselskabet.

Ægtefæller kan indgå aftaler om afkald på bevarelse af ret til ægtefællepension. Sådanne aftaler skal ligeledes anmeldes til pensionsselskabet og skal ikke længere noteres i bevilling eller dom.

4.4. Særligt om overlevelsesrente

Med ægtefællepensionsloven er stillingtagen til bevarelse af overlevelsesrente ikke længere et vilkår ved separation og skilsmisse.

Til toppen