Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Forsørgelse & aktivering

Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9066 af 11/1 2005 senest ændret ved:

skrivelse nr. 9228 af 16/4 2018, som er optrykt sidst i retsforskriften.

Forord

Denne nye udgave af vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige erstatter den hidtidigt gældende vejledning nr. 9484 af 18. juni 2004.

Vejledningen bygger bl.a. på Amtsrådsforeningens vejledning om kalkulationsregler til produktion i beskyttede værksteder, samværs- og aktivitetstilbud og i forbindelse med den amtskommunale revalidering. For at stemme overens med Amtsrådsforeningens nugældende satser er de lønafhængige omkostninger justeret ½ pct. op til 36 pct. Det elektroniske regneark til priskalkulation på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside er justeret tilsvarende.

Regneeksemplerne i kapitel 3 og skemaet i bilag 3 med timepriser for udvalget brancher er desuden ajourført med de 36 pct. og med en aktuel mindstelønssats. I regneeksemplerne i kapitel 3 er minutfaktoren således ændret fra 1,47 til 1,51. Som det fremgår af afsnit 2.1.2. vil det dog kunne afhænge af de konkrete situationer, hvilken lønniveau, der skal indgå i priskalkulationerne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen planlægger fremover løbende at orientere om ændringer i de variable satser uden hver gang at udsende en ajourført vejledning.

Indholdsfortegnelse

Indledning

Kap. 1. Konkurrenceforvridning og særligt tilrettelagte projekter

1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

1.2 Konkurrencelovgivningen

1.3 Hvad er omfattet?

1.4. Hvad er støtte?

1.5. Hvornår er der konkurrenceforvridning?

1.6. Dokumentationspligt

1.7. Dokumentationsoplysninger m.v.

1.8. Kalkulationsregler

Kap. 2. Introduktion til kalkulationsreglerne

2.1. Hovedelementerne i kalkulationen af markedsprisen

2.1.1. Materialeudgifter

2.1.2. Arbejdsløn

2.1.3. Dækningsbidrag og dækningsgrad

2.2. De tre kalkulationsskemaer

2.2.1. Materialestykliste

2.2.2. Tidsskema

2.2.3. Hovedkalkulationsskema

Kap. 3. Gennemgang af kalkulation og prisberegning - et eksempel

3.1. Frontplade (Indkøb og forarbejdning)

3.1.1. Materialer

3.1.2. Tidsforbrug

3.1.3. Hovedkalkulationen

3.2. Samling af lampe

3.2.1. Materialer

3.2.2. Tidsforbrug

3.2.3. Hovedkalkulationen

3.3. Elektronisk kalkulation

Bilag 1 Hovedkalkulationsskema

Bilag 2 Materialestykliste og Tidsskema

Bilag 3 Beregnede timepriser for udvalgte brancher

Indledning

Formålet med denne vejledning er at sikre, at kommunerne kan gennemføre aktive tilbud for ledige i de kommunale særligt tilrettelagte projekter, hvor arbejdet kan bestå af fremstilling af produkter, paknings- eller montageopgaver e.l. for private firmaer, uden at der opstår problemer i forhold til konkurrenceforvridning.

Det er hensigten, at vejledningen bør danne udgangspunkt for kommunernes fastsættelse af priser for de pågældende opgaver, der udføres for private firmaer og endvidere, at vejledningen skal kunne anvendes af de regionale arbejdsmarkedsråd ved behandling af klager over konkurrenceforvridning i forbindelse med de særligt tilrettelagte projekter.

I efteråret 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe af beskæftigelsesministeren, bestående af KL, ARF, DA, LO, Konkurrencestyrelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Baggrunden var, at de regionale arbejdsmarkedsråd i en række klagesager havde afgjort, at nogle kommuner havde handlet konkurrenceforvridende, fordi de ikke ved afsætning af produktion havde kunnet dokumentere en tilstrækkelig indsats for at sikre, at prisfastsættelsen skete på markedsvilkår.

Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen.

Vejledningen omfatter de særligt tilrettelagte kommunale projekter under aktiveringsredskabet Vejledning og Opkvalificering, efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor problemerne primært drejer sig om fastsættelse af en markedspris for produkter, der fremstilles under aktiveringen.

Kapitel 1 omtaler kort reglerne om konkurrenceforvridning for særligt tilrettelagte projekter under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår bl.a., at produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb ikke må være konkurrenceforvridende. Dernæst følger en generel gennemgang af forhold i konkurrencelovgivningen, som man skal være opmærksom på i forbindelse med prisfastsættelsen af produkterne, således at der ikke opstår konkurrenceforvridning.

Det fremgår, at det skal kunne dokumenteres, at projektet ikke er konkurrenceforvridende, og at prisberegningen enten kan ske på baggrund af en lang række oplysninger om bl.a. projektets samlede omkostninger eller på baggrund af de mere enkle kalkulationsregler, der omtales i vejledningens kapitel 2 og 3.

Kapitel 2 giver en introduktion til kalkulationsreglernes hovedelementer og til kalkulationsskemaerne.

Kapitel 3 indeholder en konkret gennemgang af prisberegningen i kalkulationsreglerne. Gennemgangen finder sted på baggrund af et konkret eksempel.

I bilag 1 og 2 til vejledningen kan kalkulationsskemaerne ses, og i bilag 3 er anført nogle beregnede timepriser for udvalgte brancher, som kan indgå i en forenklet beregning af et prisoverslag.

Til toppen

Kapitel 1 – Konkurrenceforvridning og særligt tilrettelagte projekter

1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering bl.a. i form af særligt tilrettelagte projekter for at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Tilbud i form af særligt tilrettelagte projekter har bl.a. erstattet den tidligere ordning med individuel jobtræning efter lov om aktiv socialpolitik.

Formålet med sådanne særligt tilrettelagte projekter må ikke i sig selv være at etablere en produktion, men at skabe tilbud som udvikler den enkelte og styrker muligheden for, at den pågældende hurtigst muligt kan få et job på almindelige vilkår og sikre varig beskæftigelse for pågældende.

Det er ikke afgørende i forhold til reglerne på området, hvilken form for arbejde, der udføres i projekterne, men det er vigtigt, at der er tale om tilbud, der giver de ledige, der har behov for det, lejlighed til at prøve noget, der minder om rigtigt arbejde.

Grænserne for omfang og typer af projekter ligger derfor i, at formålet med projekterne skal være at bringe de ledige tættere på arbejdsmarkedet og i, at de enkelte ledige får tilbudet for at få afdækket eller udviklet arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

I forbindelse med etablering og gennemførelse af de særligt tilrettelagte projekter kan det være en god idé at inddrage koordinationsudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenterede, som led i udvalgets opgave med at samordne og udvikle den forebyggende indsats.

Det fremgår af § 33 i beskæftigelsesloven, at produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter ikke må være konkurrenceforvridende. Ifølge lovens § 130, stk. 2, kan spørgsmålet om konkurrenceforvridning indbringes for de regionale arbejdsmarkedsråd. Arbejdsmarkedsrådenes afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

1.2. Konkurrencelovgivningen

Det er ikke kun i forbindelse med aktiveringsprojekter o.l., at konkurrenceforvridning er forbudt. Det følger generelt af kommunalfuldmagten, der gælder for de områder, hvor der ikke er lovgivet og af de statslige budgetregler, at konkurrenceforvridende erhvervsstøtte er forbudt.

Uden for aktiveringsområdet giver konkurrenceloven mulighed for, at Konkurrencerådet kan gribe ind over for konkurrenceforvridende offentlig støtte og medvirke til, at statslige, kommunale og amtslige erhvervsaktiviteter sker i lige konkurrence med det private erhvervsliv. Reglerne om konkurrenceforvridning skal sikre, at såvel offentlige som private erhvervsaktiviteter ikke modtager ulovlig, konkurrenceforvridende støtte fra det offentlige.

Nedenfor beskrives kort en række forhold omkring konkurrenceforvridende støtte, der har relevans for aktiveringsprojekter og aktiviteter. Der henvises endvidere til Konkurrencestyrelsens hjemmeside på adressen

www.ks.dk/konkurrence/regler/vejledninger/

hvor der findes en mere udførlig vejledning omkring konkurrenceforvridende støtte generelt.

1.3. Hvad er omfattet?

Reglerne om konkurrenceforvridning skal sikre, at offentlige støtteordninger - fx aktiveringsordningerne - og anden offentlig involvering i erhvervsaktiviteter ikke forvrider konkurrencen.

Erhvervsaktiviteter skal forstås som en økonomisk aktivitet, der foregår på et marked for varer og tjenester. Det betyder, at en kommunes "in-house" produktion og aktiviteter ikke er omfattet, dvs. aktiviteter, som kommunen udfører i eget regi - fx det arbejde kommunens egen gartnerafdeling udfører i kommunens parker og legepladser, som ikke foregår på et marked.

Tilsvarende er aktiveringsprojekter og -aktiviteter, der foregår i forbindelse med kommunens "in-house" produktion ikke omfattet.

1.4. Hvad er støtte?

Støttebegrebet omfatter enhver form for hel eller delvis omkostningsdækning, der er ydet med offentlige midler. Det er altså ikke alene kontante tilskud men også indirekte støtte som fx køb eller salg på mere fordelagtige vilkår end sædvanlige markedsvilkår.

Netop problemstillingen omkring salg på mere fordelagtige vilkår end de sædvanlige markedsvilkår har været rejst i forbindelse med forskellige aktiveringsprojekter. I den forbindelse kan der dels peges på, at der med den ydelse, som de ledige modtager under deltagelse i de aktive tilbud (kontanthjælp, aktiveringsydelse m.v.), som er væsentlig lavere end mindstelønnen, er en form for direkte "løntilskud", der kan påvirke prisen.

Og dels kan der peges på den indirekte støtte i form af betaling af husleje eller gratis brug af kommunale lokaler/værksteder og maskiner, dækning af andre lokale- og personaleomkostninger, konsulentbistand, hel eller delvis dækning af materialeomkostninger m.v., der ligeledes kan påvirke prisen.

1.5. Hvornår er der konkurrenceforvridning?

Der er ikke nogen fast definition på, hvornår en aktivitet er konkurrenceforvridende, men der er især 2 forhold, der kan indgå i en konkret vurdering.

Det ene forhold er, om alle virksomheder på markedet har adgang til at opnå den pågældende støtte eller omkostningsdækning på samme vilkår. Hvis det ikke er tilfældet, kan konkurrencen blive forvredet mellem de virksomheder, der har adgang til støtten og de virksomheder, der ikke har. Jo bredere, mere objektiv og ikke-diskriminerende adgangen til støtte er, jo mere sandsynligt er det, at den ikke forvrider konkurrencen.

Det andet forhold er, om støtten har en reel effekt på de berørte markeder. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en virksomheds produktionsomkostninger sænkes som følge af, at et aktiveringsprojekt udfører opgaver for virksomheden til en pris, der ligger under den markedsmæssige.

1.6. Dokumentationspligt

Når der rejses spørgsmål om konkurrenceforvridning i forbindelse med et konkret aktiveringsprojekt, er det den kommune, der har etableret projektet/aktiviteten, som skal dokumentere, at der ikke er tale om konkurrenceforvridning.

Der er ikke fastsat krav til, hvordan dokumentationspligten skal opfyldes, men kommunen skal kunne sandsynliggøre, at aktiviteterne ikke er konkurrenceforvridende. I forbindelse med afsætning af produkter vil dette sige, at kommunen skal kunne dokumentere, at afsætningen sker på markedsvilkår og uden noget støtteelement.

1.7. Dokumentationsoplysninger m.v.

For at opfylde dokumentationspligten vil det i praksis som regel være nødvendigt at fremlægge regnskabsmæssige oplysninger og kalkulationer, der belyser økonomien i projektet.

Der skal fra starten laves et selvstændigt budget med en egentlig priskalkulation for projekterne, og der er en række oplysninger, som er nødvendige for at foretage en konkret vurdering af de eventuelle konkurrenceforvridende effekter:

  • Projektets samlede indtægter
  • Projektets samlede omkostninger:

Direkte omkostninger - direkte løn og personaleomkostninger, materialeforbrug.

Man skal være opmærksom på, at i aktiveringsprojekter vil en del af den direkte "løn" udgøres af den ydelse, som deltagerne efter loven er berettiget til under aktiveringen, og at denne ydelse ikke er på højde med en normal løn. Denne ydelse kan i denne forbindelse opfattes som en form for "løntilskud", der vil være konkurrenceforvridende, hvis der ikke tages hensyn til det i prisberegningen.

Indirekte omkostninger - indirekte løn (adm. personale m.v.), husleje, el, vand, varme, administration (kontorhold m.v.), afskrivninger på maskiner og inventar osv.

Ofte er det sådan, at mange af de indirekte omkostninger "deles" med andre kommunale projekter eller aktiviteter. I de tilfælde fordeles omkostningerne forholdsmæssigt mellem de forskellige projekter og aktiviteter.

Opgørelsen af de forskellige omkostninger skal ske ud fra markedsmæssige betragtninger - fx skal der fastsættes en husleje for kommunale lokaler, der anvendes i forbindelse med produktionen. Huslejen skal fastsættes ud fra markedslejen på tilsvarende lokaler. Erfaringerne viser, at det ofte er omkring fastsættelse af markedsværdien og medtagelse af samtlige indirekte omkostninger, der kan opstå problemer.

Dokumentation for prisberegning (priskalkulationer)

Hvis et aktiveringsprojekt indebærer salg af produkter eller ydelser (fx pakning af kaffekander) skal man kunne dokumentere, hvordan salgsprisen er beregnet. Priskalkulationerne skal medtage samtlige omkostninger og må som udgangspunkt ikke ende med en pris, der ligger under markedsprisen for de pågældende produkter eller ydelser. En priskalkulation baseret på brug af aktiverede personer, som fx modtager kontanthjælp eller aktiveringsydelse, må ikke føre til, at projektet sælger produkter eller ydelser til konkurrenceforvridende priser.

1.8. Kalkulationsregler

I stedet for ovennævnte omfattende beregninger kan kommunen anvende kalkulationsreglerne i denne vejledning ved fastsættelse af priser for produkter og ydelser, der afsættes i forbindelse med de særligt tilrettelagte aktiveringsprojekter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis kalkulationsvejledningen anvendes, vil det som udgangspunkt blive anset som tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke foreligger konkurrenceforvridning. Det forudsætter dog, at de omkostninger m.v., der indgår i kalkulationen, er fastsat i overensstemmelse med de principper og retningslinier, der er beskrevet (medtagelse af samtlige omkostninger, indregning af omkostninger til markedspris osv.). Dette vil kunne ske ved, at der i kalkulationen medtages det, der svarer til samtlige omkostninger, som en privat virksomhed måtte antages at have ved en tilsvarende produktion.

Til toppen

Kapitel 2 – Introduktion til kalkulationsreglerne

Kalkulationsreglerne bygger på Amtsrådsforeningens vejledning om kalkulationsregler 1) , som revideres årligt, idet der i kalkulationssystemet indgår variable satser i form af brancheområdernes dækningsgrader, lønafhængige omkostninger og tillægstid.

Udgangspunktet i beregningerne er det ressourceforbrug, som er gældende for private virksomheder, der udfører tilsvarende opgaver. Det drejer sig om at finde frem til den pris, som en privat virksomhed, der fremstiller et tilsvarende produkt, vil tage.

Kalkulationssystemet er et "minimumssystem", således at forstå, at de nedenfor omtalte dækningsgrader og øvrige faktorer er minimumsstørrelser. Den salgspris, man får beregnet sig frem til, bør i øvrigt sammenlignes med markedsprisen, hvor det er muligt. Den aktuelle udbuds- og efterspørgselseffekt er ikke indbygget i kalkulationssystemet.

2.1. Hovedelementerne i kalkulationen af markedspris

I kalkulationen indgår der tre hovedelementer: materialeudgifter, arbejdsløn og dækningsbidrag.

2.1.1. Materialeudgifter

Materialeudgifterne omfatter udgifter til samtlige materialer, som indgår i produktionen, dvs. inkl. spild, brok, værdiforringelse af specielværktøjer samt udgifter til emballage.

2.1.2. Arbejdsløn

Der tænkes her på de løn- og lønrelaterede udgifter, der er forbundet med den arbejdstid, som en øvet operatør på det almindelige arbejdsmarked vil bruge på fremstillingen af det påtænkte emne.

Afgørende er, at man finder frem til, hvor lang tid en øvet operatør bruger på fremstillingen af emnet (fx samling af en lampe e.l.), og hvilke lønudgifter der er forbundet hermed. Lønudgiften pr. eksemplar beregnes ved at gange de antal minutter, der medgår til fremstillingen, med lønudgifterne pr. minut.

Det vil ofte være nødvendigt at lave et tidsstudie på fremstilling af et vist antal eksemplarer, for at finde ud af hvor lang tid, det tager. For at komme "normtiden" så nær som muligt, kan tidsmålingerne eller tidsvurderingerne foretages af den af stedets medarbejdere, som har størst erfaringer fra erhvervslivet med den pågældende fremstillingsproces. Tidsstudiet tages med andre ord ikke på en uøvet person, som er under optræning, aktivering e.l.

Har man ikke en øvet operatør til rådighed for tidsstudiet, vil en lidt mindre øvet kunne benyttes, hvilket kræver, at det opmålte tidsforbrug justeres i forhold hertil (se "taktvurdering" i afsnit 3.1.2. og 3.2.2.).

Ved tidtagning anbefales brug af et stopur, der er delt op i 1/100 dele, dvs. 1 minut er lig 100 centiminutter.

Til det målte tidsforbrug for fremstillingen af et givet antal eksemplarer lægges en tillægstid på p.t. 15 pct. 2) Tillægstiden er udtryk for den tid, der ligger ud over den effektive arbejdstid, som er opmålt ved tidtagningen, og som nødvendigvis indgår på en almindelig arbejdsplads, såsom diverse pauser, skift af arbejdsstilling m.v.

Lønudgiften baseres på de overenskomstmæssige aftalte lønninger på arbejdsmarkedet. Hvis arbejdet i en almindelig virksomhed bliver udført af faguddannede medarbejdere, skal brancheområdets timeløn anvendes. Dette vil sjældent være tilfældet i et særligt tilrettelagt kommunalt projekt, hvorfor man oftest vil anvende arbejdsmarkedets mindsteløn.

"DA’s lønstatistik", som udgives årligt, viser bl.a. lønudgifter pr, time for et stort antal forskelligartede lønmodtagere. Der kan henvises til kolonnen "Smal fortjeneste".

Lønafhængige omkostninger

Når man har beregnet lønudgiften pr. enhed for den professionelle operatør, skal de lønafhængige omkostninger lægges til. Det er omkostninger, som er forbundet med feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, sygeløn, ATP, arbejdsskadeforsikring m.v. Disse lønafhængige omkostninger kan beregnes som en procentdel af lønudgiften, p.t. 36 pct. 3)

2.1.3. Dækningsbidrag og dækningsgrad

Ud over at kalkulationen indeholder materialeforbrug, løn og lønafhængige omkostninger, evt. udgifter til emballage og fragt skal den også indeholde et dækningsbidrag.

En privat virksomhed beregner sit dækningsbidrag som omsætningen minus de variable omkostninger til fx materiale-, emballage- og løn. Dækningsbidraget skal dække dels de omkostninger, der er forbundet med opretholdelsen af kapaciteten og dels et overskud for virksomheden.

Det dækningsbidrag, der skal indgå i kalkulationen af priserne for det særligt tilrettelagte projekt, skal med andre ord indeholde de faste omkostninger og det overskud, som en privat virksomhed i pågældende branche har. Dækningsbidraget kan beregnes på grundlag af dækningsgraden for en privat virksomhed.

Dækningsbidraget for et produkt beregnes på følgende måde:

Kostpris x dækningsgrad    Fx: 24,17 x 40 4) = 16,11

100 - dækningsgrad                   100 - 40

I Amtsrådsforeningens kalkulationsvejledning fremgår nedenstående vejledende minimumssatser for dækningsgrader for private virksomheder i udvalgte brancher . De anførte dækningsgrader er senest beregnet i 2001 på baggrund af data fra bl.a. Danmarks Statistik. På grund af ændringer i datagrundlaget i Danmarks statistik har det ikke efterfølgende været muligt at foretage en beregning af dækningsgraderne for de enkelte brancher. Det har dog været erfaringen ud fra beregning af dækningsgraderne for de tidligere år, at det har resulteret i ganske minimale udsving. Det er således vurderingen, at de angivne dækningsgrader fortsat kan anvendes til formålet.

Dækningsgrader for udvalgte brancher. 5)  

 

Montage:

Konfektion og beklædningsfremstilling:

Træforarbejdning og møbelfremstilling:

Jern- og metalforarbejdning:

Rengøring:

Vinduespolering:

Adresseringsbureauer:

Bladkiosker:

Fragtvognmænd:

Marketenderier:

Pakkerier:

Væksthusgrøntsager:

Potteplanter:

Planteskoler:  

20-30 pct.

22-32 pct.

24-34 pct.

35-45 pct.

30-40 pct.

56-66 pct.

30-40 pct.

11-21 pct.

35-45 pct.

26-36 pct.

14-24 pct.

25-35 pct.

22-32 pct.

25-35 pct.  

Minutfaktoren

Et vigtigt begreb i beregningen er minutfaktoren, som udtrykker omkostningerne pr. minut. Minutfaktoren bruges til at beregne omkostningerne for det antal minutter, som det tager at fremstille det pågældende emne.

2.2. De tre kalkulationsskemaer

Kalkulationssystemet indeholder 3 hovedskemaer, der benyttes i kalkulationseksemplet i kapitel 3.

2.2.1 Materialestykliste

På materialestyklisten noteres hvilke materialer, der indkøbes til opgaven, og prisen. Materialeudgiften pr. enhed beregnes på baggrund heraf.

2.2.2. Tidsskema

Tidsskemaet har til formål at beregne den normale produktionstid for en øvet operatør på en almindelig arbejdsplads. Tiden beregnes på baggrund af tidsstudiet. De beregnede tider er således et skøn over, hvad en medarbejder i en privat virksomhed må forventes at skulle bruge for at fremstille en identisk vare under "normale" arbejdsforhold, og med de maskiner, en privat "gennemsnitsvirksomhed" råder over.

2.2.3 Hovedkalkulationsskema

Oplysningerne fra tidsskemaet og materialestyklisten overføres til et hovedkalkulationsskema, hvor de sammen med dækningsbidraget indgår i beregningen af den pris, der skal tages for en enhed.

De tre skemaer kan ses i bilaget til denne vejledning. For så vidt angår skemaernes hoved skal følgende bemærkes:

Nr.-angivelsen skal være fortløbende. Samme nr. anføres på samtlige skemaer og andre bilag, der er omfattet af den pågældende kalkulation.

Produkt: Her beskrives produktet samt eventuelle tekniske specifikationer for det emne, kalkulationen omfatter.

Ordrestørrelsen: Anføres.

Leveringsbetingelser: De aftalte forhold noteres.

Signatur: Ud for "signatur" anføres personen, der udfører kalkulationen, navn eller initialer.

Dato: Tidspunktet for kalkulationens udarbejdelse.

Til toppen

Kapitel 3 – Gennemgang af kalkulation og prisberegning - Et eksempel

Nedenstående bygger på et eksempel fra en revalideringsinstitution under Fyns Amt. Eksemplet viser kalkulation og prisfastsættelse for en "ST-lampe".

Et privat firma ønsker et tilbud på samling af lampen og på fremstilling af en rustfri frontplade, som skal medgå til samlingen.

Firmaet ønsker at få leveret 4.000 færdige lamper. Leveringen skal ske efter aftale, dog med et på forhånd aftalt minimumsantal pr. måned.

Firmaet ønsker videre, at kommunens særligt tilrettelagte projekt skal fremstille frontpladerne til lamperne og indkøbe det nødvendige materiale til frontpladen i form af rustfri stålplader, der skal klippes til.

Det private firma indkøber og leverer de øvrige materialer, der skal anvendes til samling af lampen. De færdigmonterede lamper afhentes tillige af firmaet.

Foreløbigt tilbud på baggrund af skøn

Inden arbejdet aftales med det private firma - og inden det særligt tilrettelagte kommunale projekt er i stand til at sætte nedenstående detaljerede beregninger i værk - kan det være nødvendigt at beregne et overslag på prisen. Overslaget kan beregnes på baggrund af en skønsmæssig vurdering af tidsforbruget ved fremstillingen, hvilket kræver forhåndskendskab til det pågældende arbejde på det almindelige arbejdsmarked.

Det skønsmæssige tidsforbrug for fremstillingen af et eksemplar kan ganges med en beregnet minutfaktor (omkostninger pr. minut) for løn, lønafhængige omkostninger og dækningsbidraget. Der må naturligvis overfor firmaet tages forbehold for overslagsprisen.

Planlægning af den eksakte prisberegning

Hvis prisoverslaget kan accepteres af begge parter, skal den egentlige pris beregnes, som det særligt tilrettelagte kommunale projekt skal tage for at producere et eksemplar af frontpladen og for at samle et eksemplar af lampen. I dette eksempel starter kalkulationen med, at der på forhånd leveres materiale til samling af 50 lamper, således at der kan tages et tidsstudie.

Der udarbejdes følgende planer for arbejdet:

Frontpladen fremstilles ved følgende operationer:

Klipning af 1.000 x 1.000 mm. rustfri plade

Klipning af 1.000 x 130 mm. rustfri plade

Tapestansning af firkantet hul 50 x 50 mm.

Runding af 4 hjørner

Samling af ST-lampen sker ved følgende operationer:

Montering af 5 glas på front med klæber

Montering af 2 stk. alu-skinner, 6 skruer + 2 tape

Montere fatning på 5 vinkler

Popnitte vinkler på bagdåse + label

Klipning af 2 ledninger + afisolere til trafo

Montering af 2 ledninger + 2 tape

Montering af ledningssæt på bagdåser, trafo + lysdæmper, muffe, 7 holdere, og etiket

Montering af tylle + film fjernes fra bagdåse

Montering af 2 skinner på front

Montering af 5 pærer i bagdåse + front

Karton foldes, lampe i, film fjernes fra front + ilægge brochure og nøgle, lukke karton + montere etiket

3.1. Frontpladen (Indkøb og forarbejdning)

3.1.1. Materialer

Materialestyklisten anvendes til at beregne prisen på de materialer, der skal indkøbes til fremstilling af frontpladen.

Det fremgår af listen, at materialet består af en rustfri stålplade, 130 mm. x 1000 mm., som vejer 1142 g., og som koster 16,50 pr. kg. Prisen for et stk. af stålpladen beregnes til 18,84 kr.

 

 

Materialestykliste  

 

 

Materiale  

Dimensioner  

Mængde  

Stykpris  

Kostpris i alt  

Rustfri stålplade  

130 x 1000 mm.  

1142 g  

16,50 / kg.  

18,84 kr./ plade  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forbrug i alt  

 

 

 

18,84 kr.  

3.1.2. Tidsforbrug

Som nævnt i kapitel 2 tages tidsstudiet på en øvet operatør, under forhold hvor produktionen er hensigtsmæssig tilrettelagt.

 

 

 

Tidsskema  

 

 

 

 

(1)  

(2)  

(3)  

(4)  

(5)  

(6)  

(7)  

(8)  

Operation  

Operationstid  

Antal emner  

Tid pr. emne  

Takt. vurd.  

Tid i alt pr. emne  

Tillægs- tid 15%  

Normtid pr. emne  

Klip 1000 x 1000 mm.  

750  

50  

15  

100%  

15  

2  

17 

Klip 1000 x 130 mm.  

500  

50  

10  

100%  

10  

2  

12  

Tapestanse firkantet hul 50 x 50 mm.  

6500  

50  

130  

100%  

130  

20  

150  

Runde 4 hjørner  

1500  

50  

30  

100%  

30  

5  

35  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt (centiminutter)  

 

 

 

 

 

 

214 

Tid i alt (minutter)  

 

 

 

 

 

 

2,14  

Som det ses i tidsskemaet, beskrives de enkelte operationer fra operationsplanen i 1. kolonne.

I 2. kolonne noteres det samlede tidsforbrug fra tidsstudiet for hver operation. Tidsforbruget pr. emne anføres i kolonne 4. I kolonne 5 angives taktvurderingen for den pågældende operatør, som i dette tilfælde sættes til 100, idet operatørens erfaring skønnes at svare til en øvet operatør. Dernæst udregnes i kolonne 6 tiden i alt pr. emne. Til denne tid lægges en tillægstid på 15 pct., hvorefter normtiden pr. emne opgøres i kolonne 8.

Det ses, at den samlede normtid for alle 4 operationer er 214 centiminutter, der omregnes til hele minutter og centiminutter, nemlig 2,14 minutter. Dvs. det er beregnet, at det vil tage en øvet operatør samlet 2,14 minutter at producere et eksemplar af fronten.

3.1.3. Hovedkalkulationen

For at kalkulere og udregne prisen på fremstilling af rustfri front til lampen, skal oplysningerne fra materialestyklisten og tidsskemaet overføres til hovedkalkulationsskemaet nedenfor.

 

 

Hovedkalkulationsskema  

 

 

 

 

Materialer - art  

Mængde  

Pris  

Kalkuleret  

I alt  

 

Iflg. Materialestykliste  

 

 

 

 

 

Lev. rustfri plade  

130 x 1000  

 

 

 

 

 

1.142 g.  

16,50 / kg.  

18,84  

 

 

 

 

 

 

 

 

Uspecificerede materialer  

 

 

 

 

 

Emballage  

 

 

 

 

B  

Materialeforbrug (summen af A)  

 

 

18,84  

 

 

Spild, brok m.v. 5,0 pct. af B 

 

 

0,94  

 

 

Specialværktøj  

 

 

0  

 

 

Totalt materialeforbrug ( B+C+D )  

 

 

19,78  

19,78  

F  

Arbejdsløn  

Minutter  

Minutfaktor  

 

 

 

Iflg. tidsskema 1-2  

0,29  

1,51  

0,44  

 

 

Iflg. tidsskema 3  

1,50  

1,51  

2,26  

 

 

Iflg. tidsskema 4  

0,35  

1,51  

0,53  

 

 

Lønudgift (summen af F )  

2,14  

 

3,23  

 

 

Lønafhængige omkst. 36 pct. af G  

 

 

1,16  

 

 

Total lønudgift  

 

 

 

4,39  

 

Fragt  

 

 

 

0  

 

Kostpris ( E+I+J )  

 

 

 

24,17  

 

Dækningsgrad: 40 pct. Dækningsbidrag:  

 

 

 

16,11  

 

Kalkuleret salgspris i alt excl. moms ( k+L ) for stk.  

 

 

 

40,28  

 

Kalkuleret salgspris pr. stk. excl. moms  

 

 

 

 

 

Opnået salgspris pr. stk. excl. moms  

 

 

 

 

 

Bemærkninger:  

 

 

 

 

 

  • I område A overføres oplysninger fra materialestyklisten. Det fremgår, at der indregnes et spild, som i dette tilfælde vurderes til 5 % (område C).
  • Under A og D kan der også indregnes emballage, indkøb af specialværktøj, tilbehør (skruer, hæfteklammer, film m.v.).
  • I område E er det totale materialeforbrug opgjort til 19,78 kr.
  • I område F overføres det samlede tidsforbrug fra tidsskemaet. I eksemplet er hhv. 1.-2., 3. og 4. operation opgjort hver for sig. Tidsforbruget ganges med minutfaktoren, der er beregnet til mindstelønnen pr. minut på det pgl. område.
  • I område G udregnes lønudgiften (2,14 x 1,51 kr.) til 3,23 kr.
  • I område H udregnes de lønafhængige omkostninger (p.t. 36 pct.) til 1,16 kr.
  • I område I udregnes den totale lønudgift til 4,39 kr.
  • I område K udregnes kostprisen som summen af totale materialeforbrug og den totale lønudgift til 24,17 kr.
  • I område L udregnes dækningsbidraget på baggrund af dækningsgraden , som man har valgt at fastsætte til 40 pct.

Dækningsbidrag = Kostpris x dækningsgrad = 24,17 x 40 = 16,11

                            100 - dækningsgrad         100 - 40

  • Den kalkulerede pris for fronten til lampen opgøres i M til 40,28 kr.

3.2. Samling af lampe

Til samling af lampen benyttes materialestyklisten ikke, da den private virksomhed leverer materialerne, bortset fra frontlisten, som der er foretaget kalkulation for i det foregående.

3.2.1. Materialer

Da det er aftalt, at aftageren leverer materialerne, er der som nævnt ikke noget at kalkulere under materialestyklisten.

 

 

Materialestykliste  

 

 

Materiale  

Dimensioner  

Mængde  

Stykpris  

Kostpris i alt  

Leveres af kun den  

 

0  

0  

0  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forbrug i alt  

 

 

 

0  

3.2.2. Tidsforbrug

Tidsstudiet for de 50 lamper, der skal samles, er anført nedenfor.

 

 

 

Tidsskema  

 

 

 

 

(1)  

(2)  

(3)  

(4)  

(5)  

(6)  

(7)  

(8)  

Operation  

Opr. tid  

Antal emner  

Tid pr. emne  

Takt. vurd.  

Tid i alt  

Tillægstid 15%

Normtid pr. emne   

Mont. 5 glas på front m. klæber  

10000  

50  

200  

100%  

200  

30  

230  

2 alu skinne mont. 6 skruer + 2 tape  

6000  

50  

120  

100%  

120  

18  

138  

Fatning mont. på 5 vinkler  

13250  

50  

265  

100%  

265  

40  

305  

Popnitte 5 vinkler på bagds + label  

6950  

50  

139  

100%  

139  

21  

160  

Klippe 2 ledn. + afisolerer til trafo  

1000  

50  

20  

100%  

20  

3  

23  

Mont. 2 ledn. I trafo + 2 tape mont.  

4500  

50  

90  

100%  

90  

14  

104  

Mont. Ledningssæt på bagdåser, trafo + lysd., muffe, 7 hol- dere, etiket  

18500  

50  

370  

100%  

370  

56  

426  

Mont. tylle + film fjerne fra bagdåse  

4550  

50  

91  

100%  

91  

14  

105  

Mont. 2 skinner front  

2700  

50  

54  

100%  

54  

8  

62  

5 pærer i bagdåse + front mont.  

4300  

50  

86  

100%  

86  

13  

99  

Karton foldes, lampe i, film fjer- nes fra front + brochure + nøgle ilægges, lukke karton + etiket mont.  

7250  

50  

145  

100%  

145  

22  

167  

Tid i alt (centiminutter)  

 

 

 

 

 

 

1819  

Tid i alt (minutter)  

 

 

 

 

 

 

18,19  

De enkelte operationer fra operationsplanen beskrives i 1. kolonne.

I 2. kolonne noteres det samlede tidsforbrug fra tidsstudiet for de enkelte operationer. Tidsforbruget pr. emne anføres i kolonne 4. I kolonne 5 angives taktvurderingen for den pågældende operatør, som også i dette tilfælde sættes til 100, idet operatørens erfaring skønnes at svare til en øvet operatør. Dernæst udregnes i kolonne 6 tiden i alt pr. emne. Tillægstiden på 15 pct. lægges til, hvorefter normtiden pr. emne opgøres i kolonne 8.

Den samlede normtid for alle 11 operationer er 1819 centiminutter eller 18,19 minutter. Dvs. det er beregnet, at det vil tage i alt 18,19 minutter for en øvet operatør at samle en lampe.

3.2.3. Hovedkalkulationen

 

 

Hovedkalkulationsskema  

 

 

 

 

Materialer - art  

Mængde  

Pris  

Kalkuleret  

I alt  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uspecificerede materialer  

 

 

 

 

 

Emballage  

 

 

 

 

 

Materialeforbrug (summen af A )  

 

 

 

 

 

Spild, brok m.v. 5,0 pct. af  

 

 

 

 

 

Specialværktøj  

 

 

 

 

 

Totalt materialeforbrug ( B+C+D )  

 

 

 

0  

 

Arbejdsløn  

Minutter  

Minutfaktor  

 

 

 

Iflg. tidsskema 1-4  

8,33  

1,51  

12,58  

 

 

Iflg. tidsskema 5-8  

6,58  

1,51  

9,94  

 

 

Iflg. tidsskema 9-11  

3,28  

1,51  

4,95  

 

 

Lønudgift (summen af F)  

18,19  

 

27,47  

 

 

Lønafhængige omkst. 36 pct. af G  

 

 

9,89  

 

 

Total lønudgift  

 

 

37,36  

37,36  

 

Fragt  

 

 

 

0  

 

Kostpris ( E+I+J )  

 

 

 

37,36  

 

Dækningsgrad: 20 pct. Dækningsbidrag:  

 

 

 

9,34  

 

Kalkuleret salgspris i alt excl. moms ( k+L ) for ______ stk.  

 

 

 

46,70  

 

Kalkuleret salgspris pr. stk. excl. moms  

 

 

 

 

O  

Opnået salgspris pr. stk. excl. moms  

 

 

 

 

 

Bemærkninger:  

 

 

 

 

  • Der overføres 0 kr. fra materialestyklisten til område E, idet der ikke indgår indkøbte materialer i kalkulationen af pris for samling af lampen. (De indkøbte stålplader til produktion af frontpladen er medtaget i kalkulationen under 3.1.).
  • I område F overføres det samlede tidsforbrug fra tidsskemaet. I eksemplet er hhv. 1.-4., 5.-8. og 9.-11. operation opgjort hver for sig. Tidsforbruget ganges med minutfaktoren, der er beregnet til mindstelønnen pr. minut.
  • I område G udregnes lønudgiften (18,19 x 1,51 kr.) til 27,47 kr.
  • I område H udregnes de lønafhængige omkostninger (p.t. 36 pct.) til 9,89 kr.
  • I område I udregnes den totale lønudgift til kr. 37,36 kr.
  • I område K udregnes kostprisen som summen af totale materialeforbrug og den totale lønudgift til 37,36 kr.
  • I område L udregnes dækningsbidraget på baggrund af dækningsgraden (DG), som man ved samling af lampen har valgt at fastsætte til 20 pct.

Dækningsbidrag = Kostpris x dækningsgrad = 37,36 x 20 = 9,34

                           100 - dækningsgrad            100 - 20

  • Den kalkulerede pris for samling af lampen opgøres i M til 46,70 kr.

3.3. Elektronisk kalkulation

På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside findes et elektronisk regneark med kalkulationsskemaerne. Det vil være muligt at anvende dette program til konkrete beregninger.

Til toppen

Noter

Skemaet i bilag 3 senest ændret ved skr. nr. 9430 af 16/5 2016.

1) Ifølge servicelovens § 90, stk. 2, udarbejder Amtsrådsforeningen vejledning om kalkulationsregler for produktionen i beskyttet beskæftigelse og samværstilbud. Formålet er at medvirke til, at priser på de produkter/ydelser, der fremstilles eller udføres, fastsættes efter ensartede principper, således at konkurrenceforvridning undgås. Kalkulationsvejledningen anvendes tillige i forbindelse med produktion under de amtskommunale revalideringsinstitutioner og under kriminalforsorgen. Amtsrådsforeningens vejledning med variable satser er senest revideret 30. juni 2004.

2) Jf. Amtsrådsforeningens kalkulationsvejledning af 30. juni 2004.

3) Jf. Amtsrådsforeningens kalkulationsvejledning af 30. juni 2004.

4) Jf. eksemplet i afsnit 3.1.3.

5) Jf. Amtsrådsforeningens kalkulationsvejledning af 30. juni 2004.

Til toppen

Bilag 1 – Hovedkalkulationsskema

 

 

Hovedkalkulationsskema med ____ bilag  

 

 

 

Nr.:  

 

 

 

 

 

Kunde:  

 

 

 

 

 

Produkt: 

 

 

 

 

 

Ordrestørrelse:  

Leveringstidspunkt:  

 

 

 

 

Leveringsbetingelser:  

 

 

 

 

 

Signatur:  

Dato:  

 

 

 

 

 

Materialer - art  

Mængde  

Pris  

Kalkuleret  

I alt  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uspecificerede materialer  

 

 

 

 

 

Emballage  

 

 

 

 

 

Materialeforbrug (summen af A )  

 

 

 

 

 

Spild, brok m.v. pct. af  

 

 

 

 

 

Specialværktøj  

 

 

 

 

 

Totalt materialeforbrug ( B+C+D )  

 

 

 

 

 

Arbejdsløn  

Minutter  

Minutfaktor  

 

 

 

Iflg. tidsskema  

 

 

 

 

 

Iflg. tidsskema  

 

 

 

 

 

Iflg. tidsskema  

 

 

 

 

 

Lønudgift (summen af F )  

 

 

 

 

 

Lønafhængige omkst. 36 pct. af G  

 

 

 

 

 

Total lønudgift  

 

 

 

 

 

Fragt  

 

 

 

 

 

Kostpris ( E+I+J )  

 

 

 

 

 

Dækningsgrad: pct. Dækningsbidrag:  

 

 

 

 

 

Kalkuleret salgspris i alt excl. moms ( k+L ) for ______ stk.  

 

 

 

 

 

Kalkuleret salgspris pr. stk. excl. moms  

 

 

 

 

 

Opnået salgspris pr. stk. excl. moms  

 

 

 

 

 

Bemærkninger:  

 

 

 

 

Til toppen

Bilag 2 – Bilag til hovedkalkulationsskema

Kunde:  

Dato:  

Varenr.. og -betegn.:  

Ordrestørrelse:  

Leveringstidspunkt:  

Signatur:  

Leveringsbetingelser:  

 

 

 

 

 

Materialestykliste  

 

 

Materiale  

Dimensioner  

Mængde  

Stykpris  

Kostpris i alt  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forbrug i alt  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidsskema  

 

 

 

 

Operation  

Opr. tid  

Antal emner  

Tid pr. emne  

Takt. vurd.  

Tid i alt  

Tillægstid  

Normtid pr. emne  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tid i alt (centiminutter)  

 

 

 

 

 

 

 

Tid i alt (minutter)  

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen

Bilag 3 – Beregnede timepriser for udvalgte brancher

I nedenstående skema er opført dækningsgraderne og en samlet timepris for udvalgte brancher. Timepriserne består af mindsteløn eller ungarbejderløn (i skemaet forudsat som hhv. 90,65 kr./time og 52,00 kr./time), tillagt lønafhængige omkostninger på 36 pct. og dækningsbidraget.

 

Dækningsgrader 

Timepris

Mindsteløn inkl.36 % lønafhængige omkostninger og dækningsbidrag   

Timepris

Ungarbejderløn inkl. 36 % lønafhængige omkostningerog dækningsbidrag  

Montage  

20-30  

157,93 - 180,49  

90,76 - 103,74  

Konfektion  

22-32  

161,97 - 185,79  

93,10 - 106,79  

Træforarbejdning  

24-34  

166,24 - 191,42  

95,55 - 110,03  

Jern og metal  

35-45  

194,37 - 229,71  

111,72 - 132,04  

Rengøring  

30-40  

180,49 - 210,57  

103,74 - 121,03  

Væksthusgrøntsager  

25-35  

168,45 - 194,37  

96,83 - 111,72  

Planteskoler  

25-35  

168,45 - 194,37  

96,83 - 111,72  

Pakkerier  

14-24  

146,91 - 166,24  

84,44 - 95,55  

Til toppen

Skrivelse nr. 9228 af 16/4 2018

De variable satser i ovennævnte vejledning blev senest ajourført ved STAR´s skrivelse nr. 9543 af 8. juni 2017, som nærværende skrivelse afløser.

De lønafhængige omkostninger (jf. vejledningens afsnit 2.1.2) er ændret til 42 pct. De beregnede timepriser for udvalgte brancher i vejledningens bilag 3 erstattes af nedenstående skema.

Skemaet er ajourført med nye lønsatser på hhv. 117,65 kr./time for mindstelønnen for voksne, og 67,75 kr. /time for ungarbejderløn. Evt. ungarbejderløn bør kun bruges ved skriftlig dokumentation fra firmaet om, at arbejdet udføres af ansatte ungarbejdere på overenskomstlignende vilkår i firmaet.

Med disse satser bliver minutfaktoren 1,96 i regneeksemplerne i vejledningens kapitel 3 (1,13 såfremt der kalkuleres med ungarbejderløn).

De nye lønsatser bygger på oplysninger fra CO-industri om overenskomsten pr. april 2017. Satsen for lønafhængige omkostninger på 42 pct. bygger på oplysninger fra DA om skøn for personaleomkostninger i 2018.

Der erindres om, at vejledningens pkt. 2.1.2. tillige omtaler en tillægstid på tidsforbruget på 15 pct. som skal indgå i priskalkulationerne.

 

 

 

Dæknings-grader

 

 

Timepris

 

Mindsteløn inkl.

 

42 % lønafhængige omkostninger og dækningsbidrag

 

 

Timepris

 

Ungarbejderløn inkl. 42 % lønafhængige omkostninger og dækningsbidrag

 

 

Montage

 

 

20-30

 

 

208,83 – 238,66

 

 

120,26 – 137,44

 

 

Konfektion

 

 

22-32

 

 

214,18 – 245,68

 

 

123,34 – 141,48

 

 

Træforarbejdning

 

 

24-34

 

 

219,82 – 253,13

 

 

126,59 – 145,77

 

 

Jern og metal

 

 

35-45

 

 

257,02 – 303,75

 

 

148,01 – 174,92

 

 

Rengøring

 

 

30-40

 

 

238,66 – 278,44

 

 

137,44 – 160,34

 

 

Væksthusgrøntsager

 

 

25-35

 

 

222,75 – 257,02

 

 

128,27 – 148,01

 

 

Planteskoler

 

 

25-35

 

 

222,75 – 257,02

 

 

128,27 – 148,01

 

 

Pakkerier

 

 

14-24

 

 

194,26 – 219,82

 

 

111,87 – 126,59

Til toppen