Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Vejledning om finansieringen af kommunernes indsats - Integration og repatriering

Integrationsministeriets vejledning af juni 2004.

Kapitel 1. Indledning

1.1 Vejledningens formål

Indenrigsministeriet udgav i juni 2000 vejledningen ”Integration og repatriering – Vejledning om finansieringen af kommunernes indsats”. Vejledningen beskrev finansieringen af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats på grundlag af de bestemmelser, der var gældende på daværende tidspunkt.

Folketinget har siden vedtaget flere ændringer af integrationsloven og repatrieringsloven. Den seneste ændring er lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2004. Desuden har Folketinget vedtaget lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (i resten af vejledningen betegnet danskuddannelsesloven), der ligeledes trådte i kraft den 1. januar 2004. Endelig er repatrieringsloven ændret ved lov nr. 1157 af 19. december 2003 om ændring af repatrieringsloven.

Integrationsministeriet har på denne baggrund besluttet at udgive denne ajourførte vejledning, der beskriver finansieringen af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats.

Vejledningen vil primært beskrive integrationslovens refusions- og tilskudsordninger. Vejledningen vil endvidere beskrive refusions- og tilskudsordningerne efter repatrieringsloven og danskuddannelsesloven, da disse ordninger administreres sammen med integrationslovens refusions- og tilskudsordninger.

1.2 Vejledningens opbygning

Boks 1.1 Vejledningens opbygning

Integrationsloven

Kapitel 2. Introduktion til integrationsloven Kapitel 3. Statsrefusion efter integrationsloven Kapitel 4. Grundtilskud efter integrationsloven Kapitel 5. Programtilskud efter integrationsloven Kapitel 6. Resultattilskud og overgangsordning efter integrationsloven

Repatrieringsloven og danskuddannelsesloven

Kapitel 7. Repatrieringsloven

Kapitel 8. Danskuddannelsesloven

Administration af refusions- og tilskudsordningerne til integration og repatriering

Kapitel 9. Kommunernes bogføring samt dokumentations- og registreringssystem Kapitel 10. Anvisning af statsrefusion og tilskud

Bilag

Bilag 1. Integrationsloven

Bilag 2. Repatrieringsloven Bilag 3. Danskuddannelsesloven Bilag 4. Regnskabsbekendtgørelsen

Som det fremgår af boksen, består vejledningen af fire hovedafsnit.

Kapitel 2-6 vedrører integrationsloven. Kapitel 2 giver en kort introduktion til integrationsloven. Dette kapitel danner grundlag for kapitel 3-6, der beskriver integrationslovens refusions- og tilskudsordninger.

Kapitel 7-8 vedrører repatrieringsloven og danskuddannelsesloven. Kapitlerne giver en kort introduktion til disse love. Desuden beskriver kapitlerne refusions- og tilskudsordningerne efter disse love.

Kapitel 9-10 vedrører administration af refusions- og tilskudsordningerne på integrations- og repatrieringsområdet. Kapitlerne beskriver kravene til kommunernes bogføring samt dokumentations- og registreringssystem og proceduren for anvisning af statsrefusion og tilskud.

Bilag 1-4 til vejledningen indeholder et optryk af integrationsloven, danskuddannelsesloven, repatrieringsloven samt regnskabsbekendtgørelsen, dvs. bekendtgørelsen om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet.

1.3 Yderligere information

Samtidig med denne vejledning udgiver Integrationsministeriet vejledningerne Vejledning om ydelser efter integrationsloven og Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven. Desuden har ministeriet udgivet en håndbog om den praktiske tilrettelæggelse af integrationsindsatsen: Integrationens ABC – En håndbog for borgmestre og kommunalpolitikere. Publikationen kan hentes på Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikation Kommunal udligning og gene- relle tilskud indeholder yderligere oplysninger om tilskuds- og udligningssystemet, herunder udligningsordningerne vedrørende udlændinge.

Oplysninger om kontering findes i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner , der er tilgængelig på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemme- side www.im.dk.

Til toppen

Kapitel 2. Introduktion til integrations- loven

2.1 Regelgrundlag

Boks 2.1

Boks 2.1 Integrationsloven og regnskabsbekendtgørelsen

Integrationsloven

Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003. Regnskabsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 975 af 26. november 2003 om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet.

Denne vejlednings bilag 1 og 4 indeholder et optryk af integrationsloven og regnskabsbekendtgørelsen.

2.2 Integrationslovens formål

Integrationslovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.

Dette skal ske ved gennem en integrationsindsats at:

1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,

2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt

3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.

2.3 Integrationslovens personkreds

Integrationsloven omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge med lovligt ophold i Danmark.

Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, et EU-land eller et EØS-land 1) . Desuden gælder integrationsloven ikke for udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Integrationsloven gælder endvidere ikke for andre familiesammenførte udlændinge, hvis den person i Danmark, udlændingen har familiemæssig tilknytning til, har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål.

Herudover er udlændinge, som har fået opholdstilladelse før den 1. januar 1999, ikke omfattet af integrationslovens kapitler 3-6, 9 og 10, herunder integrationslovens bestemmelser om statsrefusion, grundtilskud, programtilskud, resultattilskud og overgangsordning. Disse udlændinge er omfattet af den almindelige lovgivning.

Integrationslovens personkreds er nærmere beskrevet i Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven.

2.4 Kommunernes opgaver efter integrationsloven

Kommunerne har følgende opgaver efter integrationsloven:

Boligplacering af flygtninge.

Kommuneforeningerne og kommunerne skal hvert år søge at indgå aftaler om fordelingen af det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen forventer, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år. Desuden skal den enkelte kommune snarest muligt, efter at Udlændingestyrelsen har overdraget ansvaret for flygtningen til kommunen, anvise en permanent bolig til vedkommende.

Tilbud om introduktionsprogram for udlændinge.

Kommunerne har ansvaret for at tilbyde et introduktionsprogram til hver udlæn- ding, der er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret for udlændingen. Kommunen kan endvidere vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede asylansøgere, inden de fylder 18 år. Introduktionsprogrammet varer i højest tre år. Et fuldt introduktionsprogram indeholder danskuddannelse samt aktive tilbud. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fast- lægges i en individuel kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunen.

Udbetaling af ydelser til udlændinge.

Kommunerne har ansvaret for udbetaling af ydelser efter integrationsloven til de udlændinge, der er berettigede hertil. Ydelserne efter integrationsloven svarer som hovedregel til ydelserne efter lov om aktiv socialpolitik.

Samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen.

Kommunerne har ansvaret for at samordne den almindelige integrationsindsats i kommunen. Den almindelige integrationsindsats omfatter ethvert tiltag, der ikke vedrører boligplacering af flygtninge og tilbud om introduktionsprogram for udlændinge, og som gennemføres af den offentlige forvaltning med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund.

Kommunernes opgaver efter integrationsloven er nærmere beskrevet i denne vejlednings kapitel 3-6 , i det omfang opgaverne har betydning for integrationslovens refusions- og tilskudsordninger.

Det bemærkes, at betegnelsen kommune i denne vejledning anvendes i stedet for betegnelsen kommunalbestyrelse.

2.5 Integrationslovens refusions- og tilskudsordninger

Kommunernes udgifter til opgaver efter integrationsloven finansieres af lovens refusions- og tilskudsordninger.

Boks 2.2 indeholder en oversigt over de vigtigste af disse refusions- og tilskudsordninger. I boksen anvendes betegnelsen udlændinge om de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Integrationslovens personkreds er nærmere beskrevet i Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven. Desuden anvendes satserne for de enkelte tilskud, således som satserne er fastsat for perioden 1. januar til 31. december 2004. Satserne reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Dette gælder dog ikke for ATP.

Boks 2.2 Oversigt over de vigtigste af integrationslovens refusions- og tilskudsordninger (2004-satser)

 

 

 

Statsrefusion

 

75 pct. refusion af udgifter til introduktionsydelser, sær-

 

 

 

lige ydelser og særlig støtte.

 

 

 

75 pct. refusion af udgifter til hjælp i særlige tilfælde og

 

 

 

til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre

 

 

 

arbejdspladsindretninger.

 

 

 

100 pct. refusion til udgifter til ATP.

 

Grundtilskud

 

Grundtilskud pr. udlænding, som kommunen har overtaget

 

 

 

ansvaret for før den 1. juli 2002 (4.333 kr. pr. måned).

 

 

 

Grundtilskud pr. udlænding, som kommunen har overtaget

 

 

 

ansvaret for fra og med den 1. juli 2002 (3.257 kr. pr.

 

 

 

måned).

 

Programtilskud

 

Tilskud pr. udlænding, der deltager i det fulde introdukti-

 

 

onsprogram, i programmets 1. år (6.689 kr. pr. måned)1).

 

 

Tilskud pr. udlænding, der deltager i det fulde introdukti-

 

 

onsprogram, i programmets 2. og 3. år:

 

 

Beskæftigelsestilskud (6.689 kr. pr. måned).

 

 

Uddannelsestilskud (5.660 kr. pr. måned)1).

 

 

Tilskud pr. udlænding, der deltager i det fulde introdukti-

 

 

onsprogram, men ikke modtager introduktionsydelse

 

 

(6.689 kr. pr. måned)2).

 

 

Tilskud pr. udlænding, der alene deltager i danskuddan-

 

 

nelse (4.601 kr. pr. måned).

 

 

Tilskud pr. udlænding, der alene deltager i særskilt tilret-

 

 

telagt danskuddannelse i mindst 5 timer ugentligt (1.324

 

 

kr. pr. måned).

 

 

Tilskud til særlige opkvalificerende forløb (10.033 kr. pr.

 

 

måned)3).

 

 

Tilskud pr. udlænding, der deltager i særskilt tilrettelagt

 

 

danskuddannelse i mindst 10 timer ugentligt og/eller i

 

 

opkvalificering i mindst 10 timer ugentligt (2.103 kr. pr.

 

 

måned).

 

 

Tilskud pr. mindreårig uledsaget asylansøger (6.689 kr. pr.

 

 

måned).

Resultattilskud

 

Resultattilskud pr. udlænding ved ordinær beskæftigelse

 

 

(30.870 kr.).

 

 

Resultattilskud pr. udlænding ved bestået danskprøve

 

 

(20.580 kr.).

Overgangsordning

 

Tilskud pr. udlænding, der har afsluttet introduktionsperi-

 

 

oden inden den 1. januar 2005 (2.058 kr. pr. måned).

Noter:

1) Der ydes ikke tilskud for udlændinges deltagelse i højskoleophold eller for udlændinges deltagelse i ordinær uddannelse. Dette skyldes, at staten dækker udgifter til ordinær uddannelse samt til højskole ophold for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Kommunerne har dog mulighed for at yde støtte til elevens egenbetaling i forbindelse med højskoleophold, jf. denne vejlednings kapitel 3.

2) Tilskuddet ydes i op til 9 måneder.

3) Tilskuddet ydes i op til tre måneder. For hver måned dette tilskud ydes, fragår en måned i den periode, inden for hvilken staten yder tilskud.

Integrationslovens refusions- og tilskudsordninger er nærmere beskrevet i denne vejlednings kapitel 3-6.

Til toppen

Kapitel 3. Statsrefusion efter integrationsloven

3.1 Regelgrundlag

Boks 3.1 Integrationslovens bestemmelser om statsrefusion

§ 45. Stk. 2. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelser, jf. kapitel 5, og til særlig støtte efter § 27, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 3.

3.2 Hvem er berettiget til at modtage introduktionsydelse?

De nærmere regler om, hvilke personer der som udgangspunkt kan være berettiget til at modtage introduktionsydelse, fremgår af integrationslovens § 25, stk. 1, 6, 7 og 8.

Det fremgår af § 25, stk. 1, at udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram efter lovens § 16, er berettiget til introduktionsydelse.

De udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, er udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, jf. § 16, stk. 1, og mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at tilbyde et introduktionsprogram, jf. § 16, stk. 5. 2)

Det er kommunalbestyrelsen, der efter reglerne i integrationslovens kapitel 5 træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse til udlændinge omfattet af loven.

Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven blev reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v. ændret. Loven trådte i kraft den 1. juli 2002, men indeholder nogle overgangsregler.

De nye regler for introduktionsydelse på starthjælpsniveau omfatter udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002. Dette indebærer, at de udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2002, og som er berettiget til introduktionsydelse, vil være omfattet af de hidtidigt gældende regler og kan modtage hjælp svarende til satserne for kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Ydelsens størrelse bestemmes endvidere bl.a. af udlændingens alder og af, om udlændingen har forsørgelsespligt over for børn. Af tabel 3.1 og 3.2 fremgår satserne for de forskellige ydelser, som er gældende fra 1. januar 2004. Satserne reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. ATP-bidraget omfatter kun udlændinge, som modtager introduktionsydelse svarende til niveauet for kontanthjælp.

Staten refunderer kommunens udgifter til ydelser efter integrationsloven med 75 pct. uafhængig af, hvilken ydelse der gives.

Tabel 3.1 Oversigt over satser for udlændinge, der modtager introduktionsydelse svarende til niveauet for starthjælp (2004-satser)

Ydelsestype

Hjemmel

Ydelse i kr.

Udlændinge fyldt 25 år:

 

 

– Ikke-forsørger (enlig)

Integrationsloven § 27

5.419 pr. md.

– Ikke-forsørger (par)

 

4.493 pr. md.

– Forsørgertillæg
(enlig, pr. barn max. 2 børn)

 

1.355 pr. md.

– Forsørgertillæg pr. barn til gifte og samboende.
Max. 2 forsørgertillæg.

Integrationsloven § 27

1.124 pr. md.

– Forsørgertillæg pr. barn til enlig.
Max 2 forsørgertillæg.

 

1.355 pr. md.

– Særlig introduktionsydelse, for skudvis udbetaling til udlæn dinge, der har søgt om introduktionsydelse.

Integrationslovens § 27 a

2.260 pr. md.

Udlændinge under 25 år:

Integrationsloven § 27, lov om aktiv socialpolitik § 25

 

– Udeboende

 

4.493 pr. md.

– Hjemmeboende

 

2.233 pr. md.

– Tillæg for virksomhedspraktik

 

1)

– Boligtillæg

 

1)

Hjælp i særlige tilfælde

Integrationsloven §§ 33-39

1)

Udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning

Integrationsloven § 27, stk. 2

1)

Beskæftigelsestillæg pr. time i virksomhedspraktik

Integrationsloven § 23b, stk. 6 Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik § 45, stk. 3

12,21 pr. time

Særlig støtte til udlændinge med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde

Integrationsloven § 27, stk. 4 Lov om aktiv socialpolitik § 34

1)

Note:

1) Der er ikke en fast sats for støtten.

Tabel 3.2 Oversigt over satser for udlændinge, som modtager introduktionsydelse svarende til niveauet for kontanthjælp (2004-satser)

Ydelsestype

 

Ydelse i kr.

Udlændinge fyldt 25 år:

 

 

– ikke-forsørger

 

8.409 pr. md.

– forsørger

 

11.174 pr. md.

Udlændinge under 25 år:

 

 

– hjemmeboende

 

2.616 pr. md.

– udeboende

 

5.419 pr. md.

– forsørger

 

11.174 pr. md.

– gravid (efter 12. uge)

 

8.409 pr. md.

Mindreårige uledsagede asylansøgere (der ikke er fyldt 18 år):

 

 

– udeboende

 

5.419 pr. md.

– forsørger eget barn i hjemmet

 

11.174 pr. md.

– passeret 12. svangerskabsuge

 

8.409 pr. md.

ATP-bidrag

 

149 pr. md.1)

Note:

1) Kommunen skal indbetale 149 kr. pr. måned i ATP-bidrag, mens udlændingen, der indbetales bidrag for, skal indbetale 75 kr. pr. måned i ATP-bidrag. Denne ordning er kun gældende for udlændinge, der modtager introduktionsydelse svarende til niveauet for kontanthjælp.

Det følgende afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af, hvilke satser der gælder for refusion af kommunens udgifter til ydelser efter integrationsloven, mens den praktiske procedure for anvisning af refusion og tilskud beskrives i denne vejlednings kapitel 10.

Desuden indeholder dette afsnit en kortfattet beskrivelse af, hvornår udlændinge omfattet af integrationsloven er berettiget til de enkelte ydelser. Beskrivelsen er kortfattet, da denne vejledning primært har til formål at behandle integrationslovens refusions- og tilskudsordninger.

Det bemærkes, at integrationslovens bestemmelser om ydelser generelt svarer til bestemmelser om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Integrationsministeriets publikation Vejledning om ydelser efter integrationsloven fra april 2004 indeholder en nærmere beskrivelse af ovenstående bestemmelser. Publikationen kan hentes på www.inm.dk.

3.3 Nærmere beskrivelse af refusion efter integrationsloven

Refusion vedrørende introduktionsydelse

Hvilken størrelse har introduktionsydelsen i 2004?

Som beskrevet i afsnit 3.2 afhænger størrelsen af introduktionsydelsen af det tidspunkt, hvor kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding.

Såfremt kommunen overtog ansvaret for den pågældende udlænding før den 1. juli 2002, vil den pågældende være omfattet af de tidligere gældende regler og således være berettiget til introduktionsydelse svarende til niveauet for kontanthjælp. Overtog kommunen ansvaret for den pågældende den 1. juli 2002 eller senere, er den pågældende berettiget til introduktionsydelse svarende til niveauet for start- hjælp.

Introduktionsydelsen vil, uanset om der er tale om ydelsesniveauet for kontanthjælp eller starthjælp, variere, bl.a. efter, om udlændingen har forsørgelsespligt over for børn, om udlændingen er under 25 år (og i givet fald er hjemmeboende, udeboende, forsørger eget barn i hjemmet eller har passeret 12. svangerskabsuge), samt om udlændingen, eller dennes eventuelle ægtefælle, har indtægter.

a) Introduktionsydelsen svarende til niveauet for starthjælp

Introduktionsydelsen svarende til niveauet for starthjælp udgør i 2004 højest 5.419 kr. pr. måned for enlige og 4.493 for samlevende/gifte udlændinge uden forsørgelsespligt over for mindreårige børn.

Udlændinge, som har forsørgelsespligt over for børn, ydes endvidere et forsørgertillæg. Forsørgertillægget ydes pr. barn, og størrelsen af tillægget afhænger af, om forsørgeren er enlig eller gift/samlevende. Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller i et EU/EØS-land.

Forsørgertillægget udgør 1.355 kr. for enlige og 1.124 kr. for gifte og samlevende. Der er i denne sammenhæng indført et husstandsbegreb vedrørende forsørgertillægget, hvilket betyder, at der højest kan udbetales ét forsørgertillæg pr. barn, når barnet bor hos begge forældre på fælles bopæl. Der kan højest udbetales to forsørgertillæg pr. husstand. Tildeling af forsørgertillæg er betinget af forsørgerpligten og er uafhængig af forældrenes ægteskabelige status.

Hjemmeboende udlændinge under 25 år modtager 2.233 kr. pr. måned, mens udeboende udlændinge under 25 år modtager 4.493 kr. pr. måned.

Ud over introduktionsydelsen modtager udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse svarende til starthjælp, et beskæftigelsestillæg på 12,21 kr. pr. time i virksomhedspraktik (i 2004). Reglerne for beskæftigelsestillæg for udlændinge i virksomhedspraktik efter integrationsloven er en parallel til § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

Introduktionsydelsen, forsørgertillægget og beskæftigelsestillægget er skattepligtige efter lovgivningens almindelige regler.

En udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, kan ikke modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. integrationslovens § 26. Derimod er modtagelse af introduktionsydelse ikke til hinder for, at udlændingen kan modtage ydelser efter anden lovgivning, f.eks. lov om børnefamilieydelse, lov om børnetilskud, lov om individuel boligstøtte og lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

I integrationsministeriets Vejledning om ydelser efter integrationsloven beskrives det, hvordan udlændingens og dennes eventuelle ægtefælles indtægter fradrages i introduktionsydelsen.

b) Introduktionsydelsen svarende til niveauet for kontanthjælp Introduktionsydelse svarende til niveauet for kontanthjælp udgør i 2004 8.409 kr. pr. måned for udlændinge over 25 år uden børn og højest 11.174 kr. pr. måned for udlændinge, der forsørger eget barn i hjemmet. Hjemmeboende udlændinge under 25 år modtager 2.616 kr. pr. måned, mens udeboende udlændinge under 25 år modtager 5.419 kr. pr. måned i introduktionsydelse svarende til kontanthjælp, jf. tabel 3.1.

En udlænding under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet, modtager 11.174 kr. pr. måned. En gravid kvinde under 25 år, der har passeret 12. svangerskabsuge, modtager 8.409 kr. pr. måned.

Der kan ske nedsættelse af hjælpen til unge under 25 år samt til ægtepar, hvor begge modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Pr. 1. januar 2004 er der desuden indført en øvre grænse for den samlede hjælp. For nærmere beskrivelse heraf henvises til Integrationsministeriets publikation Vejledning om ydelser efter integrationsloven.

Hvor stor en del af introduktionsydelsen refunderer staten

Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til introduktionsydelse, beskæftigelsestillæg og hjælp i særlige tilfælde. De resterende 25 pct. af introduktionsydelsen dækkes gennem grundtilskuddet, som månedligt udbetales til kommunen, jf. denne vejlednings kapitel 4.

Der kan maksimalt udbetaltes introduktionsydelse i tre år. Hvis udlændingen herefter har behov for sociale ydelser, gælder de almindelige bestemmelser i den sociale lovgivning. Staten refunderer f.eks. kommunens udgifter til kontanthjælp med 50 pct. efter lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen kan vælge at tilbyde mindreårige uledsagede asylansøgere (der ikke er fyldt 18 år) et introduktionsprogram. Dette vil navnlig være relevant, hvis kommunen skønner, at den pågældende har en passende alder og modenhed, og den pågældende ikke længere går i skole eller er under anden uddannelse.

Mindreårige uledsagede asylansøgere (der ikke er fyldt 18 år), som tilbydes et introduktionsprogram, er berettiget til den samme introduktionsydelse som udlændinge under 25 år. De pågældende mindreårige anses som udeboende, idet de ikke bor hos forældrene.

Refusion vedrørende særlig ydelse efter integrationslovens § 27, stk. 3

Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er varetægtsfængslet eller afsoner i fængsel eller arresthus, modtager en særlig ydelse efter integrationslovens § 27, stk. 3, i stedet for introduktionsydelse. Bestemmelsen er en parallel til § 29, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Den særlige ydelse efter § 27, stk. 3, til udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf, er bl.a. en hjælp til dækning af boligudgifter, hvis boligen bør bevares af hensyn til den pågældendes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelse, hjælp til forsørgelse af børn og hjælp til opbevaring af bohave.

Den særlige ydelse efter § 27, stk. 3, medregnes ikke til udlændingens skattepligtige indkomst.

Staten yder 75 pct. refusion af kommunens udgifter til den særlige ydelse efter § 27, stk. 3.

Refusion vedrørende særlig støtte efter integrationslovens § 27, stk. 4

Udlændinge kan få bevilget en særlig støtte, hvis udlændingen har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Bestemmelsen er en parallel til § 34 i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte til personer, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

De nærmere regler om beregning af ydelsen efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er fastsat i bekendtgørelse nr. 606 af 30. juni 2003 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Den særlige støtte kan kun ydes, hvis udlændingen modtager introduktionsydelse. Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Støtten ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt svarer til det beløb, hvormed nettoboligudgiften overstiger et grænsebeløb, der bl.a. er bestemt af, om udlændingen har forsørgelsespligt over for børn.

Særlig støtte til udlændinge, der har ejer- eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig, i det omfang den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån. Denne vejlednings kapitel 10 beskriver, hvordan tilbagebetalingspligtige ydelser anmeldes til refusion.

Visse udlændinge er undtaget fra at kunne modtage særlig støtte. Det gælder ægtepar, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7 og 8, personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3 og 4. Personer, der modtager hjælp efter §§ 25 a og 27, samt udlændinge, der modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Den særlige støtte medregnes ikke til udlændingens skattepligtige indkomst.

Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til særlig støtte efter integrationslovens § 27, stk. 4.

For yderligere oplysninger om særlig støtte efter integrationslovens § 27, stk. 4 henvises til Integrationsministeriets publikation Vejledning om ydelser efter integrationsloven.

Refusion vedrørende hjælp i særlige tilfælde

Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, kan modtage hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 6, i integrationsloven.

Kommunen kan yde løbende hjælp til enkeltydelser inden for følgende områder:

Hjælp ved forsørgelsessvigt, integrationslovens § 33.

Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer, integrationslovens § 34.

Hjælp til enkeltudgifter, integrationslovens § 35.

Hjælp til sygebehandling m.v., integrationslovens § 36.

Særlig hjælp vedrørende børn, integrationslovens §§ 37-38.

Hjælp til flytning, integrationslovens § 39.

Bestemmelserne i integrationsloven om hjælp i særlige tilfælde skal som hovedregel administreres på samme måde som de tilsvarende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik. Der skal således i hvert enkelt tilfælde ske en konkret vurdering af, om betingelserne for at yde hjælp i særlige tilfælde er opfyldt.

Det skal bl.a. vurderes, om der er tale om rimeligt begrundede udgifter, og om udlændingen eller dennes eventuelle ægtefælle har økonomisk mulighed for selv at betale den pågældende udgift.

Det kan forekomme, at hjælp i særlige tilfælde bevilges med krav om tilbagebetaling efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, kapitel 12, når udlændingen senere har økonomisk mulighed for dette. Denne vejlednings kapitel 10 beskriver, hvordan tilbagebetalingspligtige ydelser anmeldes til refusion.

Hjælp i særlige tilfælde medregnes ikke til udlændingens skattepligtige indkomst.

De enkelte tilfælde, hvor hjælp i særlige tilfælde kan bevilges, beskrives kort nedenfor.

For en uddybende beskrivelse af reglerne om hjælp i særlige tilfælde henvises til Integrationsministeriets publikation Vejledning om ydelser efter integrationsloven.

Staten yder 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde.

a) Hjælp ved forsørgelsessvigt, jf. integrationslovens § 33 Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse af udlændinge ved forsørgelsessvigt, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

Udlændingen er ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, fordi den pågældende udlændings opholdstilladelse er betinget af, at en person bosat i Danmark har påtaget sig at forsørge udlændingen samt godtgjort at være i stand hertil.

Hvis det må udelukkes, at personen bosat i Danmark, der har ansvaret for forsørgelse, opfylder sin forsørgelsespligt.

Udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne i integrationslovens kapitel 5.

Hjælp ved forsørgelsessvigt, jf. integrationslovens § 33, medregnes ikke i udlændingens skattepligtige indkomst.

b) Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 34

Kommunen kan yde hjælp i særlige tilfælde til nærmere bestemte dokumenterede og rimelige udgifter i forbindelse med deltagelse i introduktionsprogrammet, herunder udgifter til deltagelse i særlige forløb, transport, værktøj, arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, helt særligt undervisningsmateriale samt egenbetaling i forbindelse med højskoleophold, der finder sted som led i tilbud efter § 23 a, stk. 1., nr. 2.

Kommunen kan ikke yde hjælp til at dække udgifter, der udgør betaling for delta- gelse i introduktionsprogrammet. Derimod vil udgifter til deltagelse i særlige forløb kunne dækkes. Der kan f.eks. være tale om deltagelse i et særligt forløb for traumatiserede flygtninge, som er en forudsætning for, at den pågældende senere kan gennemføre introduktionsprogrammet.

Desuden kan kommunen yde hjælp til at dække udgifter til helt særligt undervisningsmateriale, f.eks. særlige bøger til synshandicappede. Udbyderen af danskuddannelsen skal afholde udgifter til undervisningsmateriale i øvrigt.

Hjælpen kan alene udbetales til udlændinge i virksomhedspraktik, hvis udgifterne ved deltagelse i virksomhedspraktik kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud, kan ikke modtage hjælp efter § 34, stk. 1, nr. 2.

c) Hjælp til enkeltudgifter, jf. integrationslovens § 35 Der kan ligeledes bevilges hjælp i særlige tilfælde til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt det er forbundet med afgørende vanskeligheder for udlændingen og dennes familie at klare sig selv fremover, hvis den pågældende udlænding selv skal afholde udgiften. Bestemmelsen anvendes bl.a. til dækning af etableringsudgifter for nyankomne flygtninge. Herudover kan hjælpen til enkeltudgifter som hovedregel kun ydes, hvis udgiften er uforudset.

d) Hjælp til sygebehandling m.v. , jf. integrationslovens § 36 Hvis en udlænding eller dennes eventuelle ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne i forbindelse med sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lign., og udgifterne ikke dækkes af anden lovgivning, kan der ydes hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v., såfremt behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt er lægeligt begrundet. Udgifter til lægehjælp, medicin og sygehusbehandling i den 6 ugers karenstid, der gælder for udlændinge, som er flyttet til landet, vil bl.a. kunne dækkes gennem denne bestemmelse.

e) Særlig hjælp vedrørende børn, jf. integrationslovens §§ 37-38 Kommunen kan yde udlændingen hjælp til udgifter i forbindelse med opretholdelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos udlændingen. Desuden kan der ydes hjælp i særlige tilfælde til rejseudgifter, så udlændingen kan komme i kontakt med børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra udlændingen, og som den pågældende udlænding har forældremyndigheden over. Her er det en forudsætning, at sagen er anmeldt til politiet og forelagt Udenrigsministeriet. Det er i begge tilfælde ligeledes en forudsætning, at udlændingen ikke har mulighed for at afholde udgiften.

Endvidere kan der bevilges hjælp i særlige tilfælde til forsørgelse af børn i tilfælde af, at forældremyndighedsindehaveren er død, og forældremyndigheden tillægges en anden, der ikke har forsørgelsespligt over barnet. Her er det en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

f) Hjælp til flytning, jf. integrationslovens § 39 Endelig kan der ydes hjælp til flytning efter integrationsloven, hvis dette forbedrer bolig- eller erhvervsforhold for en udlænding eller dennes familie, og såfremt den pågældende eller dennes ægtefælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Hjælpen ydes af den kommune, udlændingen fraflytter. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, er det en betingelse, at modtagerkommunen har godkendt at overtage ansvaret for udlændingens introduktionsprogram. Hvis udlændingen flytter til udlandet, er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes, at den pågældende er statsborger i, eller har særlig tilknytning til det pågældende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.

Det bemærkes, at staten dækker transportudgifter til Danmark for kvoteflygtninge, for flygtningenes ægtefæller, hvis ægteskabet er indgået før flygtningens ankomst til Danmark, samt for flygtningenes børn under 18 år, hvis flygtningen bor i Danmark. Spørgsmål om billetbestilling rettes til Dansk Flygtningehjælp, der varetager opgaven.

3.4 Typiske spørgsmål

Boks 3.2 indeholder svar på typiske spørgsmål til refusion efter integrationsloven.

Boks 3.2 Typiske spørgsmål til refusion efter integrationsloven

Spørgsmål 3.1: Modtager unge under 25 år introduktionsydelse?

Svar: Unge under 25 år, som kommunen har overtaget ansvaret for fra og med den

1.juli 2002, modtager 2.233 kr. pr. måned i introduktionsydelse, hvis de er hjemmeboende, og 4.493 kr. (2004- niveau) hvis de er udeboende.

Spørgsmål 3.2: Kan en familiesammenført udlænding få introduktionsydelse?

Svar: Det afgørende for, om der kan bevilges introduktionsydelse er ikke, om vedkommende er familiesammenført, men om vedkommende er berettiget til introduktionsydelse, jf. afsnit 3.3. Hvis der i forbindelse med familiesammenføringen er stillet betingelse om, at ægtefællen skal forsørge udlændingen, vil udlændingen dog ikke være berettiget til introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 25, stk. 9.

Spørgsmål 3.3: Hvilken ydelse modtager udlændinge, der har børn i udlandet?

Svar: Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og som har børn i udlandet, kan modtage forsørgertillæg efter reglerne herom. Det er en betingelse, at barnet opholder sig i et EU-/EØS-land.

Spørgsmål 3.4: Kan udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, modtage folkepension?

Svar: Ja, flygtninge m.v., der opfylder betingelserne efter lov om social pension, modtager folkepension i stedet for introduktionsydelse.

Spørgsmål 3.5: Kan en udlænding modtage hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens §§ 33-39, selv om vedkommende ikke får introduktionsydelse?

Svar: Ja, tildeling af hjælp i særlige tilfælde er ikke betinget af, at udlændingen modtager introduktionsydelse. Der skal i stedet ske en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om udgiften er rimeligt begrundet. Desuden skal der efter de fleste af integrationslovens bestemmelser om hjælp i særlige tilfælde ske en konkret vurdering af, om udlændingen selv har økonomisk mulighed for at betale den pågældende udgift.

Spørgsmål 3.6: Kan en udlænding, der er omfattet af integrationsloven, men afsoner straf i fængsel, modtage en særlig ydelse?

Svar: Ja, personer der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning, kan efter integrationslovens § 27, stk. 3, modtage en særlig ydelse til dækning af visse nærmere bestemte udgifter.

Til toppen

Kapitel 4. Grundtilskud efter integrationsloven

4.1 Regelgrundlag

Integrationslovens § 45, stk. 4, vedrører grundtilskuddet efter integrationsloven. Bestemmelsen er angivet i boks 4.1.

§ 45.

Stk. 4. Staten yder i den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, et grundtilskud for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. § 16. For udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. § 4, stk. 2, før den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet 4.211 kr. pr. måned. For udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. § 4, efter den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet 3.165 kr. pr. måned. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4.

4.2 Introduktion til grundtilskud efter integrationsloven

Staten yder et grundtilskud til kommunerne for de udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet. Kommunen modtager et grundtilskud på 4.333 kr. pr. måned (i 2004) for hver udlænding, som kommunen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, og et grundtilskud på 3.257 kr. pr. måned (i 2004) for hver udlæn- ding, som kommunen har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002. Hvis flere kommuner har haft ansvaret for udlændingen, er det afgørende, om den første kommune har overtaget ansvaret for udlændingen før eller efter den 1. juli 2002.

4.3 Nærmere beskrivelse af grundtilskud efter integrationsloven

Hvem udløser grundtilskud?

Staten yder som ovenfor nævnt et grundtilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet.

Dette indebærer mere præcist, at staten yder grundtilskud til kommunen for:

Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som skal tilbydes et introduktionsprogram i henhold til integrationsloven, dvs. udlændinge, der er fyldt 18 år på det tidspunkt, kommunen overtager ansvaret for den pågældende.

Mindreårige uledsagede asylansøgere, der er omfattet af integrationsloven, og som kommunen vælger at tilbyde et introduktionsprogram, inden de fylder 18 år.

Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, men som får tilbud efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for et introduktionsprogram og derfor modtager økonomisk hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, eller udlændinge som er omfattet af lov om social pension.

Kommunen modtager også et grundtilskud, selv om kommunen ikke tilbyder udlændingen danskuddannelse og/eller aktive tilbud, fordi den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller fordi ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Grundtilskuddet ydes i hele den treårige introduktionsperiode, uanset om udlændingen i løbet af perioden bliver selvforsørgende, forsørges af andre eller er under uddannelse.

Hvilken kommune hjemtager grundtilskuddet, og hvornår kan kommunen hjemtage grundtilskuddet?

Grundtilskuddet ydes til den kommune, som i Det Centrale Personregister (CPR) er registreret som den pågældende udlændings bopælskommune. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, er det automatisk den nye bopælskommune, der modtager tilskuddet, uanset om denne kommune har godkendt at fortsætte introduktionsprogrammet.

Grundtilskuddet ydes fra den første måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 16. i måneden. Hvis kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen den 16. eller senere i måneden, udbetales grundtilskuddet først fra den efterfølgende måned. På samme måde ydes grundtilskuddet indtil den sidste måned af introduktionsperioden, hvis kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen den 16. eller senere i måneden. Ellers udbetales grundtilskuddet kun til den foregående måned. Tilsvarende regler gælder ved flytning fra en kommune. Fraflytningskommunen modtager grundtilskuddet til den sidste måned, udlændingen er bosat i den pågældende kommune, hvis kommunen stadig har ansvaret for den pågældende den 16. eller senere i måneden. Ellers modtager fraflytningskommunen kun grundtilskuddet til den foregående måned.

Den praktiske procedure for anvisning af statsrefusion og tilskud beskrives i denne vejlednings kapitel 10.

Hvilken størrelse har grundtilskuddet?

Satserne for grundtilskuddet pr. måned er i 2004:

4.333 kr. pr. udlænding, som kommunen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002 (2004-satser).

3.257 kr. pr. udlænding, som kommunen har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002 (2004-satser).

Hvis flere kommuner har haft ansvaret for udlændingen, er det afgørende, om den første kommune har overtaget ansvaret for udlændingen før eller efter den 1. juli 2002.

Hvilken type udgifter skal grundtilskuddet dække?

Grundtilskuddet er beregnet til dækning af kommunens generelle udgifter ved modtagelse af udlændingen og til dækning af de 25 pct. af den gennemsnitlige introduktionsydelse, som ikke refunderes af staten. Tilskuddet er dog ikke øremærket konkrete udgifter. Da introduktionsydelsen er lavere for de udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, end for de udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, er grundtilskuddet lavere for den førstnævnte gruppe.

De generelle udgifter ved modtagelse af udlændingen vedrører omkostninger i forbindelse med boligplacering (herunder midlertidig indkvartering), socialt arbejde, tolkning m.v. Den gennemsnitlige enhedsudgift pr. person vedrørende disse udgifter er beregnet til 1.954 kr. pr. måned (i 2004) for hver udlænding.

4.4 Typiske spørgsmål

Boks 4.2 indeholder svar på typiske spørgsmål til grundtilskud efter integrationsloven.

Boks 4.2 Typiske spørgsmål til grundtilskud efter integrationsloven

Spørgsmål 4.1: Er det kun personer, som modtager introduktionsydelse, der udløser et grundtilskud til kommunen?

Svar: Nej, alle udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, udløser et grundtilskud til kommunen. Der ydes dog ikke grundtilskud for udlændinge, der ikke er fyldt 18 år på det tidspunkt, kommunen overtager ansvaret for den pågældende, bortset fra grundtilskud for mindreårige uledsagede asylansøgere, som tilbydes et introduktionsprogram eller får tilbud efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for et introduktionsprogram.

Spørgsmål 4.2: Hvordan finder man ud af, hvem der udløser hvilke grundtilskud?

Svar: Udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, udløser et grundtilskud på 3.257 kr. pr. måned (i 2004) for hver udlæn- ding. Udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, udløser et grundtilskud på 4.333 kr. pr. måned (i 2004) for hver udlænding. Hvis flere kommuner har haft ansvaret for udlændingen, er det afgørende, om den første kommune har overtaget ansvaret for udlændingen før eller efter den 1. juli 2002.

Spørgsmål 4.3: Hvornår kan kommunen begynde at hjemtage grundtilskud?

Svar: Først fra det tidspunkt, hvor kommunen overtager ansvaret for udlændingen. Den 16. i måneden er skæringsdato. Overtager kommunen ansvaret for udlændingen inden den 16., kan der hjemtages grundtilskud for hele måneden, men overtages ansvaret for udlændingen den 16. eller senere i måneden, kan kommunen først hjemtage grundtilskud fra den efterfølgende måned.

Spørgsmål 4.4: Hvilken kommune modtager grundtilskuddet, hvis en udlænding er midlertidigt boligplaceret eller på højskole i en anden kommune

Svar: Det er altid udlændingens bopælskommune, der modtager grundtilskuddet – også selv om udlændingen er midlertidigt boligplaceret i en anden kommune eller på højskole. Såfremt udlændingen flytter til en anden bopælskommune, udbetales tilskuddet til udlændingens nye bopælskommune, uanset om den pågældende kommune har godkendt at fortsætte introduktionsprogrammet.

Spørgsmål 4.5: Kan kommunen hjemtage programtilskud, samtidig med at kommunen hjemtager grundtilskud?

Svar: Ja, programtilskud hjemtages i forbindelse med, at udlændinge tilbydes danskuddannelse og aktive tilbud.

Spørgsmål 4.6: Kan kommunen miste retten til at hjemtage grundtilskud?

Svar: Nej, kommunen kan hjemtage grundtilskud i 3 år under forudsætning af, at udlændingen er bosat i kommunen. Grundtilskuddet udløses således, uanset om udlændingen opnår beskæftigelse, påbegynder en uddannelse eller forsørges af andre.

Spørgsmål 4.7: Hvor skal kommunens udgifter, der finansieres af grundtilskuddet, konteres i den kommunale kontoplan?

Svar: Kommunens udgifter skal konteres på den konto, som de vedrører. Eksem- pelvis skal kommunens udgifter til sagsbehandling på rådhuset konteres på Hovedkonto 6. Administration, mens kommunens udgifter til integrationsarbejde på virksomhed skal konteres på Konto 5.60.01 Introduktionsprogram.

Til toppen

Kapitel 5. Programtilskud efter integrationsloven

5.1 Regelgrundlag

I boks 5.1 er reglerne for programtilskuddene i integrationsloven angivet.

§ 45.

Stk. 5. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud efter § 23, stk. 1, under introduktionsprogrammet. Tilskuddet ydes i 1 år fra tidspunktet for introduktionsprogrammets påbegyndelse. Staten yder herefter i den resterende del af introduktionsprogrammets forløb til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, et

1) beskæftigelsestilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter § 23 b eller c, eller

2) uddannelsestilskud på 5.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammets efter § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 6. Der ydes ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinge, som deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 7. Staten yder tilskud efter stk. 5, nr. 2, i 1 måned for udlændinge omfattet af mentorfunktionen efter § 23 d, som deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 8. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, og som modtager tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5. Der kan højest ydes tilskud i 9 måneder.

Stk. 9. Der ydes ikke tilskud efter stk. 5 eller stk. 8 for udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 7. Stk. 10. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan for denne person- gruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5, 14 eller 15.

Stk. 11. Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5 et tilskud på 9.750 kr. for hver måned, en kommune giver tilbud efter § 23 a, stk. 1, nr. 4. Der kan højest ydes tilskud i 3 måneder.

Stk. 12. For hver måned staten yder tilskud efter stk. 11, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter stk. 5.

Stk. 13. Staten yder ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinges deltagelse i højskoleophold efter § 23 a, stk. 1, nr. 2.

Stk. 14. Staten yder et tilskud på 4.471 kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager tilbud efter § 23 under introduktionsprogrammet, men alene modtager danskuddannelse, jf. § 21, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 7.

Stk. 15. Staten yder et tilskud på 1.287 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager danskundervisning i medfør af § 22 i mindst 5 timer om ugen, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 7.

Stk. 16. Staten yder et tilskud på 2.044 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager danskuddannelse efter § 22 i mindst 10 timer om ugen, eller som delta- ger i opkvalificering efter § 24 a i mindst 10 timer om ugen. Staten yder et tilskud på 2.044 kr. pr. måned i op til 3 måneder for hver udlænding, der er omfattet af mentorfunktionen i § 24 a. Danskuddannelsen eller det opkvalificerende forløb skal sammen med beskæftigelsen udgøre mindst 37 timer om ugen.

5.2 Introduktion til programtilskud efter integrationsloven

Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på det tidspunkt, kommunen overtager ansvaret for den pågældende, skal tilbydes et introduktionsprogram af den ansvarlige kommune. Kommunen kan endvidere vælge at tilbyde mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3, et introduktionsprogram, inden de fylder 18 år.

Et introduktionsprogram omfatter danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, dvs. tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Udlændinge, der ikke er berettiget til at modtage introduktionsydelse, skal kun tilbydes danskuddannelse. Med den seneste ændring af integrationsloven kan kommunen dog også give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

Danskuddannelse, som tilbydes udlændinge omfattet af integrationsloven, reguleres fra og med den 1. januar 2004 i lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven). Danskuddannelsesloven indebærer, at kurset i samfundsforståelse integreres i danskuddannelsen. Danskuddannelsesloven med tilhørende bekendtgørelser fastsætter bl.a. regler omkring formål, indhold og omfang af danskuddannelsen.

Introduktionsprogrammet, der har en varighed på op til 3 år, skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen.

Udgifter i forbindelse med gennemførelse af de forskellige elementer i introduktionsprogrammet finansieres inden for de aktivitetsbestemte programtilskud, som er fastsat i integrationsloven.

Det følgende afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af betingelserne for at hjemtage programtilskud efter integrationsloven, mens den praktiske procedure for anvisning af refusion og tilskud beskrives i denne vejlednings kapitel 10.

5.3 Nærmere beskrivelse af programtilskud efter integrationsloven

Programtilskuddene, som skal finansiere udgifter ved gennemførelse af introduktionsprogrammet, udbetales til den kommune, som har ansvaret for den pågældende udlændings introduktionsprogram, jf. boks 5.1.

Programtilskuddene er aktivitetsbestemte, idet udbetaling af tilskud er betinget af, at introduktionsprogrammet har et vist indhold og en vis gennemsnitlig ugentlig varighed. I tabel 5.1 fremgår sammenhængen mellem tilskuddenes størrelse samt introduktionsprogrammets indhold og gennemsnitlige ugentlige timetal.

Tabel 5.1 Oversigt over programtilskud efter integrationsloven

 

Tilskud
pr. måned
(i 2004)

Indhold i introduktionsprogram

Programmets gennemsnitlige ugentlige varighed

Programtilskud, § 45, stk. 5,
1. pkt.

6.689 kr.

Tilbud efter § 23, stk. 1, og danskuddannelse1)

Mindst 30 timer ekskl. forberedelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Uddannelsestilskud, § 45, stk. 5, nr. 2

5.660 kr.

Tilbud efter § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 22)

Mindst 30 timer ekskl. forberedelse

Programtilskud, § 45, stk. 8

6.689 kr.

Tilbud efter §§ 23 b eller 23 c3)

Mindst 30 timer ekskl. forberedelse

Tilskud til uledsagede, § 45, stk. 10

6.689 kr.

-

-

Programtilskud, § 45, stk. 11

10.033 kr.

Tilbud efter § 23 a, stk. 1, nr. 44)

Mindst 30 timer ekskl. forberedelse

Programtilskud, § 45, stk. 14

4.601 kr.

Tilbud om danskuddannelse efter § 21

Mindst 15 timer ekskl. forberedelse

Programtilskud, § 45, stk. 15

1.324 kr.

Tilbud om særskilt tilrettelagt danskuddannelse efter § 22

Mindst 5 timer ekskl. forberedelse

Programtilskud, § 45, stk. 16, 1. pkt.

2.103 kr.

Tilbud om særskilt tilrettelagt danskuddannelse efter § 22 eller opkvalificering efter § 24 a for udlændinge i ordinær beskæftigelse

Mindst 10 timer ekskl. forberedelse. Beskæftigelsen og danskuddannelsen/opkvalificeringen skal have en varighed på mindst 37 timer om ugen ekskl. forberedelse.

Noter:

1) Der ydes ikke tilskud for udlændinges deltagelse i højskoleophold efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, eller for udlændinges deltagelse i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3.

2) Der ydes ikke tilskud for udlændinges deltagelse i højskoleophold efter § 23 a, stk. 1, nr. 2.

3) Tilskuddet ydes i op til 9 måneder.

4) Ydes i op til tre måneder. For hver måned dette tilskud ydes, fragår en måned i den periode inden for hvilken staten yder tilskud.

Programtilskuddene er fastsat ud fra et samlet aktivitetsomfang på 46 uger om året. De anførte ugentlige varigheder opgøres som gennemsnit inden for et tilskudskvartal, dvs. januar-marts, april-juni, juli-september og oktober-december, jf. afsnit

5.4. Tilskuddene er beregnet på grundlag af en gennemsnitlig udgift til danskundervisning på 69,7 kr. pr. time og en gennemsnitlig udgift til tilbud efter § 23, stk. 1, på 47,6 kr. pr. time (i 2004).

I det følgende gennemgås de enkelte programtilskud, dvs.

1. Programtilskud for udlændinge, som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud (§ 45, stk. 5).

2. Programtilskud for udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse (§ 45, stk. 8).

3. Programtilskud for udlændinge, der deltager i særlige opkvalificerende forløb (§ 45, stk. 11).

4. Programtilskud for udlændinge, der alene deltager i danskuddannelse (§ 45, stk.

14).

5. Programtilskud for udlændinge, der deltager i særskilt tilrettelagt danskuddannelse (§ 45, stk. 15).

6. Programtilskud for udlændinge i ordinær beskæftigelse, der deltager i særskilt tilrettelagt danskuddannelse eller opkvalificering (§ 45, stk. 16, 1. pkt.).

Endvidere beskrives betingelserne for at modtage følgende tilskud:

7. Tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere (§ 45, stk. 10).

8. Tilskud til mentorfunktion (§ 45, stk. 7, og § 45, stk. 16, 2. pkt.).

Kommunen kan kun modtage ét af ovennævnte programtilskud (punkt 1-6) for hver udlænding. Kommunen kan ikke modtage programtilskud for udlændinge, som ikke tilbydes et introduktionsprogram, herunder udlændinge, som deltager i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for et introduktionsprogram. Hvis mindreårige uledsagede asylansøgere ikke tilbydes et introduktionsprogram, kan kommunen hjemtage det særlige tilskud hertil (punkt 7).

Ad 1. Programtilskud for udlændinge, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud (§ 45, stk. 5) Den seneste ændring af integrationsloven, jf. lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven, indebærer bl.a. flere ændringer i programtilskuddene.

Et fuldt introduktionsprogram indeholder med denne lovændring danskuddannelse og tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud og har en gennemsnitlig ugentlig varighed på 37 timer inkl. forberedelse.

Programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, ydes for udlændinge, som deltager i et fuldt introduktionsprogram indeholdende danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, på gennemsnitligt mindst 30 timer om ugen ekskl. forberedelse opgjort inden for et tilskudskvartal. Programtilskud efter § 45, stk. 5, ydes tillige for udlændinge, der deltager i et introduktionsprogram, der omfatter danskuddannelse og tilbud efter § 23, stk. 1, på gennemsnitligt mindst 20 timer om ugen ekskl. forberedelse opgjort inden for et tilskudskvartal, hvis det ved lægeeller psykologerklæring er dokumenteret, at den pågældende udlænding ikke kan deltage i et fuldt introduktionsprogram på grund af særlige forhold.

Der ydes ikke programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, hvis en udlænding deltager i ordinær uddannelse (§ 23 a, stk. 1, nr. 3) eller i højskoleophold (§ 23, stk. 1, nr. 2). Dette skyldes, at staten dækker udgifter til ordinær uddannelse samt til højskoleophold for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Kommunerne har dog mulighed for at yde støtte til elevens egenbetaling i forbindelse med højskoleophold, jf. denne vejlednings kapitel 3.

Tilskud i det første år i introduktionsprogrammet

I det første år af introduktionsprogrammets varighed yder staten et tilskud på 6.689 kr. pr. måned i 2004 for hver udlænding, der deltager i danskuddannelse og vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud (§ 45, stk. 5, 1. pkt.). Tilskuddet ydes for udlændinge, som er berettiget til at modtage introduktionsydelse og derfor deltager i et fuldt introduktionsprogram. Det første år af introduktionsprogrammets varighed regnes fra kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende udlænding.

Et fuldt introduktionsprogram omfatter som hovedregel danskuddannelse og tilbud efter § 23, stk. 1, i integrationsloven (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud).

Programtilskuddet i det første år af introduktionsprogrammet kan også ydes for udlændinge, som deltager i et fuldt introduktionsprogram, der indeholder tilbud efter § 23, stk. 1, men ikke danskuddannelse

Som nævnt ydes der ikke programtilskud for udlændinge, der deltager i ordinær uddannelse (§ 23 a, stk. 1, nr. 3) eller i højskoleophold (§ 23 a, stk. 1, nr. 2). Der kan dog være tilfælde, hvor den ordinære uddannelse indgår i kombination med dels de øvrige tilbud efter § 23, stk. 1, dels med danskuddannelse. Afhængig af, hvor stor en del den ordinære uddannelse udgør, kan der ydes programtilskud i det første år af introduktionsprogrammets varighed.

I tilfælde, hvor den ordinære uddannelse udgør under halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal, yder staten programtilskud efter § 45, stk. 5, 1. pkt. – dvs. 6.689 kr. pr. måned. Hvis den ordinære uddannelse udgør mere end halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal, ydes der ikke programtilskud.

Tilskud fra og med det andet år i introduktionsprogrammet

Fra og med det andet år i introduktionsprogrammet differentieres programtilskuddene således, at tilskuddets størrelse afhænger af, hvilket tilbud efter § 23, stk. 1, den enkelte udlænding deltager i.

For udlændinge, som deltager i tilbud om virksomhedspraktik (§ 23 b) eller er i ansættelse med løntilskud (§ 23 c), ydes et programtilskud i form af beskæftigelsestilskud, som udgør 6.689 kr. pr. måned i 2004 (§ 45, stk. 5, nr. 1).

For udlændinge, som deltager i vejledning og opkvalificering (§ 23 a, stk. 1, nr. 1 og

2), ydes et programtilskud i form af uddannelsestilskud, som udgør 5.660 kr. pr. måned i 2004 (§ 45, stk. 5, nr. 2).

En betingelse for, at der ydes tilskud er, at introduktionsprogrammet ud over danskuddannelse indeholder tilbud efter § 23, stk. 1. Kommunerne har dog visse frihedsgrader i vægtningen mellem danskuddannelse og tilbuddene efter integrationslovens § 23, stk. 1, idet de tidsmæssige krav kan opfyldes inden for et tilskudskvartal, jf. afsnit 5.4.

Kombinationsforløb og hjemtagelse af tilskud – hovedregel

I forbindelse med kombinationsforløb, hvor de forskellige tilbud efter § 23, stk. 1, kombineres, kan der opstå tvivl om, hvilket tilskud der ydes.

Hovedregelen er, at staten yder tilskud afhængig af, hvilken tilbudstype (dvs. vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller særligt opkvalificerende forløb) der fylder mest i den del af introduktionsprogrammet, som vedrører aktive tilbud efter § 23, stk. 1, i integrationsloven.

Nedenfor er denne hovedregel beskrevet for kombinationer af de forskellige tilbud efter § 23, stk. 1, i integrationsloven.

Kombinationer af vejledning og opkvalificering med virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud

Såfremt en udlænding deltager i et kombinationsforløb, som består af både vejledning/opkvalificering (§ 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2) og virksomhedspraktik (§ 23 b) eller ansættelse med løntilskud (§ 23 c), ydes beskæftigelsestilskuddet på 6.689 kr. pr. måned, hvis virksomhedspraktikken eller ansættelsen med løntilskud udgør mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal. Hvis vejledning og opkvalificering udgør mere end halvdelen ud af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter § 23, stk. 1, ydes der uddannelsestilskud på 5.660 kr. pr. måned.

Denne regel for, hvilket programtilskud der ydes ved kombinationsforløb, er kun relevant efter det første år i introduktionsprogrammet, idet programtilskuddene først differentieres fra og med det andet år.

Hvis f.eks. en udlænding i gennemsnit om ugen tilbydes 14 timers danskuddannelse, 8 timers vejledning og 8 timers virksomhedspraktik, ydes beskæftigelsestilskuddet på 6.689 kr. pr. måned.

Hvis en udlænding i gennemsnit om ugen tilbydes 10 timers danskuddannelse, 12 timers vejledning og opkvalificering samt 8 timers ansættelse med løntilskud, ydes uddannelsestilskuddet på 5.660 kr. pr. måned.

Kombinationer af ordinær uddannelse og vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud

Hvis en udlænding deltager i et kombinationsforløb, hvor ordinær uddannelse (§ 23 a, stk. 1, nr. 3) kombineres med vejledning og opkvalificering (§ 23 a, stk. 1, nr. 1 og

2), ydes der uddannelsestilskud, såfremt mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, består af vejledning og opkvalificering efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2, opgjort inden for et tilskudskvartal. Hvis mere end halvdelen af forløbet består af ordinær uddannelse ud af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal, ydes der ikke tilskud.

Tilsvarende gælder for kombinationsforløb, hvor ordinær uddannelse (§ 23 a, stk. 1, nr. 3) kombineres med virksomhedspraktik (§ 23 b) eller ansættelse med løntilskud (§ 23 c). I dette tilfælde ydes beskæftigelsestilskud, hvis mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, består af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud opgjort inden for et tilskudskvartal. Hvis mere end halvdelen af forløbet består af ordinær uddannelse ud af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal, ydes der ikke tilskud.

Ad 2. Programtilskud for udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse (§ 45, stk. 8)

Fra og med 2004 ydes der også tilskud til arbejdsmarkedsrettede tiltag for udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse – f.eks. familiesammenførte, der forsørges af ægtefællen.

Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, udgør 6.689 kr. pr. måned i 2004 og ydes for udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, og som modtager tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 5 – dvs. modtager tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Disse tilbud kan kun gives, hvis den enkelte udlænding er tilmeldt Arbejdsformidlingen. Tilbuddene omfatter danskuddannelse efter integrationslovens § 21 samt tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens §§ 23 b-c. Tilskuddet ydes således ikke, hvis den pågældende udlænding alene tilbydes danskuddannelse.

Tilskuddet kan højst udbetales i 9 måneder for hver udlænding, der er omfattet af bestemmelsen i § 23, stk. 5. Der stilles ikke krav om, at tilbuddet efter § 23, stk. 5, skal være sammenhængende. Afbrydes forløbet, må kommunen dog kontrollere, at tilskudsperioden på 9 måneder ikke overskrides.

Såfremt en udlænding mister retten til introduktionsydelse grundet ægtefællens indtægt, jf. afsnit 5.4 , skal den pågældende ikke længere have tilbud efter § 23, stk. 1, men kan i stedet få tilbud efter § 23, stk. 5. Tilskudsperioden efter § 45, stk. 8, som har en varighed på op til 9 måneder, er uafhængig af, om den enkelte udlæn- ding tidligere har deltaget i tilbud efter § 23, stk. 1.

En betingelse for udbetaling af tilskud efter § 45, stk. 8, er, at det gennemsnitlige timetal udgør mindst 30 timer om ugen ekskl. forberedelse opgjort inden for et tilskudskvartal.

Ad 3. Programtilskud for udlændinge, der deltager i særlige opkvalificerende forløb (§ 45, stk. 11)

Programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 11, udgør 10.033 kr. pr. måned i 2004. Tilskuddet ydes for udlændinge, der deltager i særligt opkvalificerende forløb efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 4. De særlige opkvalificerende forløb reguleres i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuelle kontrakter og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven og er nær- mere beskrevet i Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven fra Integrationsministeriet.

Tilskuddet ydes i op til 3 måneder. Det særlige opkvalificerende forløb kan afbrydes, f.eks. af perioder med tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, men forløbet skal dog være afsluttet senest 6 måneder efter dets påbegyndelse.

Kombinationer af særlige opkvalificerende forløb og vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud

I forbindelse med forløb, hvor de særlige opkvalificerende forløb (§ 23 a, stk. 1, nr.

4) kombineres med øvrige tilbud efter § 23, stk. 1, ydes der fortsat tilskud til særlige opkvalificerende forløb, hvis det opkvalificerende forløb ud af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter § 23, stk. 1, udgør mindst halvdelen af forløbet opgjort inden for et tilskudskvartal. Tilskuddet kan dog maksimalt komme til udbetaling i 3 måneder, jf. ovenfor.

Hvis omvendt det særlige opkvalificerende forløb udgør mindre end halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, ydes i stedet henholdsvis programtilskud, uddannelsestilskud eller beskæftigelsestilskud afhængigt af, hvor langt den pågældende er i sit introduktionsprogram, og hvilken type af tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, den pågældende gives.

Betingelsen for udbetaling af tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 11, til særligt opkvalificerende forløb er, at det gennemsnitlige timetal udgør mindst 30 timer om ugen ekskl. forberedelse opgjort inden for et tilskudskvartal.

For hver måned der ydes tilskud til særlige opkvalificerende forløb, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, inden for hvilken der ydes tilskud. Det betyder, at kommunen mister programtilskud i den sidste del af introduktionsprogrammet svarende til det antal måneder, som kommunen har fået tilskud til det særlige opkvalificerende forløb.

Normalt har et introduktionsprogram en varighed op til 3 år – dvs. op til 36 måneder. Hvis kommunen tilbyder et særligt opkvalificerende forløb i 3 måneder, betyder modregningsreglen, at der efterfølgende kun kan udbetales programtilskud i en samlet periode på op til 33 måneder.

Ad. 4. Programtilskud for udlændinge, der alene deltager i danskuddannelse (§ 45, stk. 14)

Programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 14, udgør 4.601 kr. pr. måned i 2004. Tilskuddet ydes for udlændinge, der ikke deltager i tilbud efter § 23, stk. 1, men udelukkende deltager i danskuddannelse efter § 21 i integrationsloven.

Betingelsen for udbetaling af tilskud efter § 45, stk. 14, er, at det gennemsnitlige timetal udgør mindst 15 timer om ugen opgjort inden for et tilskudskvartal.

Som grundlag for opgørelsen af timetallet anvendes de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter, jf. afsnit 5.4.

Ad 5. Programtilskud for udlændinge, der deltager i særskilt tilrettelagt danskuddannelse (§ 45, stk. 15)

Programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 15, udgør 1.324 kr. pr. måned i 2004.

Tilskuddet ydes til udlændinge, som udelukkende deltager i særskilt tilrettelagt danskuddannelse efter integrationslovens § 22. Tilbud om danskuddannelse efter § 22 i integrationsloven er rettet mod udlændinge, som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte danskuddannelsesforløb. Betingelsen for udbetaling af tilskud efter § 45, stk. 15, er, at det gennemsnitlige timetal udgør mindst 5 timer om ugen inden for et tilskudskvartal.

Kravet om 5 timer om ugen inden for et tilskudskvartal er et minimumskrav og omfatter alene skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter, jf. afsnit 5.4.

Ad. 6. Programtilskud for udlændinge i ordinær ustøttet beskæftigelse, der deltager i særskilt tilrettelagt danskuddannelse eller opkvalificering (§ 45, stk. 16, 1. pkt.)

Programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 16, 1. pkt., udgør 2.103 kr. pr. måned i 2004.

Målgruppen for tilskuddet er udlændinge, som er i ordinær, ustøttet beskæftigelse, og som sideløbende hermed har behov for danskuddannelse eller opkvalificering. Målgruppen omfatter dermed også udlændinge, som frem til ansættelsen ikke modtog introduktionsydelse.

Tilskuddet ydes til udlændinge, som deltager i særskilt tilrettelagt danskuddannelse efter integrationslovens § 22 eller deltager i opkvalificering efter integrationslovens § 24 a. Opkvalificering efter integrationslovens § 24 a er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuelle kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

En betingelse for, at staten yder dette tilskud, er, at danskuddannelsen og/eller opkvalificeringen udgør gennemsnitligt mindst 10 timer om ugen ekskl. forberedelse opgjort inden for et tilskudskvartal. En yderligere betingelse er, at danskuddannelsen eller opkvalificeringen sammen med den ordinære, ustøttede beskæftigelse udgør gennemsnitligt mindst 37 timer om ugen ekskl. forberedelse.

En yderligere betingelse er, at timerne i danskuddannelse udgøres af skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter, jf. afsnit 5.4.

Ad. 7. Tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere (§ 45, stk. 10)

Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 10, udgør 6.689 kr. pr. måned i 2004 og ydes for hver mindreårig uledsaget asylansøger, som har lovligt ophold i Danmark.

Tilskuddet ydes, indtil den pågældende er fyldt 18 år, eller indtil den pågældendes forældre får lovligt ophold i Danmark.

Samtidig med tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 10, ydes der ikke programtilskud efter integrationsloven. Tilskuddet ydes derfor kun, hvis den pågældende mindreårige udledsagede asylansøger ikke tilbydes et introduktionsprogram.

Herudover er der ikke knyttet betingelser til tilskuddet, idet dets anvendelse ikke er øremærket til bestemte formål, men skal dække kommunernes generelle udgifter ved modtagelse af uledsagede flygtningebørn.

Som nævnt kan dette tilskud hjemtages, frem til barnet er 18 år. Tilskuddet er altså ikke begrænset til en treårig introduktionsperiode.

Ad. 8. Mentortilskud – tilskud til mentorfunktion (§ 45, stk. 7, og § 45, stk. 16, 2. pkt.)

Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 7, udgør 5.660 kr. i 2004 og ydes for hver udlænding, der deltager i tilbud om ordinær uddannelse efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 3, og som tilbydes støtte i form af en mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d.

Mentortilskuddet ydes i én måned for hver udlænding, der deltager i ordinær uddannelse efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 3. Såfremt udlændingen påbegynder en ny uddannelse som led i tilbud efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 3, kan der atter ydes støtte i form af en mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d, og der ydes endvidere mentortilskud efter integrationslovens § 45, stk. 7. Der kan ikke ydes tilskud til mentorfunktion i forbindelse med ordinær uddannelse, hvis kommunen modtager programtilskud, f.eks. i forbindelse med et kombinationsforløb, jf. ovenfor. I dette tilfælde skal mentorfunktionen finansieres ud af programtilskuddet.

Mentortilskud efter integrationslovens § 45, stk. 16, 2. pkt., udgør 2.103 kr. pr. måned i 2004, og ydes for hver udlænding, der er omfattet af mentorfunktionen i integrationslovens § 24 a. Mentortilskuddet ydes således kun i forbindelse med, at en udlænding ansættes uden løntilskud. Mentortilskuddet ydes dermed ikke, hvis den pågældende udlænding har opnået ansættelse med løntilskud. I et sådant tilfælde kan der i stedet ydes tilskud til mentor efter lovens § 23 d.

En betingelse for, at der kan ydes støtte til en mentorfunktion efter integrationslovens § 24 a, er, at dette er afgørende for, at den pågældende udlænding kan få ansættelse uden løntilskud.

Mentortilskuddet kan ydes i op til tre måneder. Tilskuddet kan ydes i forbindelse med flere ansættelser uden løntilskud under den treårige introduktionsperiode. Tilskuddet til mentorfunktionen i forbindelse med ansættelse uden løntilskud efter integrationslovens § 45, stk. 16, 2. pkt., kan ydes samtidig med, at kommunen modtager tilskud efter § 45, stk. 14-16.

Det bemærkes, at en mentorfunktion som hovedregel finansieres inden for program- tilskuddene. De ovenfor beskrevne mentortilskud ydes således kun i forbindelse med deltagelse i ordinær uddannelse efter integrationsloven § 23 a, stk. 1, nr. 3, (hvor der ikke ydes programtilskud) eller i forbindelse med ansættelse uden løntilskud.

5.4 Regler for hjemtagelse af programtilskud efter integrationsloven

Som tidligere beskrevet udbetales programtilskud til den kommune, som har ansvaret for den pågældende udlændings introduktionsprogram, dvs. i den kommune, hvor den pågældende udlænding visiteres, bor eller opholder sig.

Kommunerne hjemtager programtilskud efter regler i regnskabsbekendtgørelsen, dvs. bekendtgørelsen om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet. Regnskabsbekendtgørelsen er optrykt i bilag 4 til denne vejledning.

Kommunerne skal opgøre introduktionsprogrammets gennemsnitlige timetal på baggrund af det antal timer, som den enkelte kommune har anvendt ved beregningen af kommunens udgifter til danskuddannelse efter §§ 21 og 22 samt tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, og opkvalificering efter § 24 a.

For så vidt angår den del af introduktionsprogrammerne, som indeholder danskuddannelse, opgøres det gennemsnitlige antal timer til danskuddannelse inden for tilskudskvartalet i forhold til de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter. Den skemalagte lærerstøttede undervisning defineres som undervisningsaktiviteter, der umiddelbart og objektivt kan observeres og kontrolleres af undervisningsudbyderen, typisk den enkelte udlændings lærer. De lærerstøttede undervisningsaktiviteter er nærmere afgrænset i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. , § 9, stk. 2, og i Integrationsministeriets registreringsvejledning i tilknytning hertil.

Programtilskuddene efter integrationsloven ydes også i friperioden og i måneder med helligdage, herunder fridage i forbindelse med helligdage. Programtilskud ydes endvidere i ferieperioder for udlændinge, der deltager i ansættelse med løntilskud.

Som nævnt er programtilskuddene aktivitetsbestemte. I tabel 5.1 er angivet ugentlige varigheder ud for de forskellige programtilskud, som er betingelsen for, at staten yder tilskuddet. Disse ugentlige varigheder opgøres som gennemsnit inden for et tilskudskvartal, dvs. kvartalerne januar-marts, april-juni, juli-september og oktober-december. I de hidtil gældende bestemmelser er aktivitetskravene blevet opgjort inden for en kalendermåned. Når de gennemsnitlige ugentlige aktiviteter under introduktionsprogrammet i stedet opgøres inden for et tilskudskvartal, indebærer det, at tilrettelæggelsen af introduktionsprogrammet gøres mere fleksibel.

Såfremt en udlænding påbegynder, afbryder eller afslutter sit introduktionsprogram i løbet af et tilskudskvartal, kan den ugentlige aktivitet i stedet opgøres inden for en kalendermåned. Det betyder i praksis, at hvis en udlænding deltager i et introduktionsprogram, men kommer i ordinær, ustøttet beskæftigelse midt i et tilskudskvartal, kan kommunen få programtilskud, hvis udlændingen inden for den eller de forudgående kalendermåneder har deltaget i et introduktionsprogram, som lever op til aktivitetskravene for de enkelte programtilskud. Tilsvarende hvis en udlænding påbegynder sit introduktionsprogram midt i et tilskudskvartal, kan kommunen få programtilskud, hvis den gennemsnitlige ugentlige aktivitet opgjort inden for kalendermåneden lever op til aktivitetskravene for de enkelte programtilskud, jf. boks 5.1.

Programtilskuddene ydes fra introduktionsprogrammets første måned ved start af et introduktionsprogram inden den 16. i måneden. Ved start af et introduktionspro- gram den 16. eller senere i måneden, ydes programtilskuddet først fra den efterfølgende måned.

Omvendt ydes programtilskud til introduktionsprogrammets sidste måned ved afslutning af et introduktionsprogram den 16. eller senere i måneden. Ved afslutning af et introduktionsprogram inden den 16. i måneden ydes programtilskuddet kun til den foregående måned.

Såfremt en udlænding omfattet af integrationsloven flytter til en anden kommune, som godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, udbetales programtilskuddet til den nye bopælskommune ligeledes efter de ovenfor beskrevne regler om skæringsdato for ydelse af programtilskud. Såfremt tilflytningskommunen ikke godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet ydes der ikke programtilskud.

Fravær grundet graviditet, barselsorlov, sygdom og manglende børnepasning samt fravær uden begrundelse giver ikke anledning til en forlængelse af introduktionsprogrammets varighed. Introduktionsprogrammet har således altid en varighed på op til tre år.

Hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse og derfor skal deltage i et introduktionsprogram på gennemsnitligt mindst 30 timer om ugen ekskl. forberedelse, afbryder sit introduktionsprogram i det første år og først genoptager det i det andet år, vil reglerne om differentierede programtilskud gælde. Retten til program- tilskuddet i det første år af introduktionsprogrammet kan således ikke forlænges.

Som nævnt ovenfor, jf. afsnit 5.2 , skal udlændinge, der modtager introduktionsydelse, have tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1. Hvis en udlænding mister retten til introduktionsydelse grundet ægtefællens indtægt – dvs. ægteparret betragtes som selvforsørgende - skal den pågældende ikke længere have tilbud efter § 23, stk.

1. Kommunen vil i stedet kunne give den pågældende udlænding tilbud efter § 23, stk. 5, og modtage tilskud hertil efter integrationslovens § 45, stk. 8, jf. afsnit 5.3.

I de tilfælde, hvor den ene af et ægtepar modtager introduktionsydelse svarende til starthjælp, og den anden modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp, og den ene ægtefælle (starthjælpsmodtageren) ikke får nogen ydelse udbetalt grundet beregningsreglerne i lov om aktiv socialpolitik, skal den pågældende fortsat have tilbud efter § 23, stk. 1.

I tilfælde af fravær, hvor kommunen har forudbetalt eller forpligtet sig til at betale for f.eks. danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, kan kommunen hjemtage tilskud i op til 3 måneder efter, at fraværet er konstateret. Dette gælder dog kun, hvis kommunen afholder udgifter til det afbrudte forløb.

Den praktiske procedure for anvisning af statsrefusion og tilskud beskrives i denne vejlednings kapitel 10.

5.5 Typiske spørgsmål

Boks 5.2 indeholder svar på typiske spørgsmål til programtilskud efter integrations- loven.

Boks 5.2 Typiske spørgsmål til programtilskud efter integrationsloven

Spørgsmål 5.1: Hvornår kan kommunen hjemtage programtilskud?

Svar: Programtilskuddene efter integrationslovens § 45, stk. 5, stk. 8, stk. 11 og stk. 14-16, ydes fra den første programmåned ved start af et introduktionsprogram inden den 16. i måneden. Ellers ydes tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Programtilskuddene udbetales til den kommune, der har ansvaret for udlændingens introduktionsprogram.

Spørgsmål 5.2: Inden for hvilken periode skal den gennemsnitlige ugentlige aktivitet være opfyldt som betingelse for at modtage programtilskud?

Svar: Den gennemsnitlige ugentlige aktivitet skal være opfyldt inden for et tilskudskvartal – dvs. kvartalerne januar-marts, april-juni, juli-september og oktober-december. I tilfælde af, at en udlænding enten påbegynder, afbryder eller afslutter et introduktionsprogram i løbet af et tilskudskvartal, kan aktiviteten dog beregnes inden for en kalendermåned.

Spørgsmål 5.3: Hvad sker der med programtilskuddene, hvis minimumskravene om introduktionsprogrammets gennemsnitlige ugentlige varighed inden for tilskudskvartalet ikke overholdes?

Svar: Minimumskravene til introduktionsprogrammets varighed skal overholdes. Hvis et introduktionsprogram, der omfatter tilbud efter § 23, stk. 1, kun udgør

f.eks. gennemsnitligt 24 timer om ugen inden for et tilskudskvartal i stedet for mindst 30 timer ekskl. forberedelse, ydes der ikke programtilskud – medmindre det ved læge- eller psykologerklæring er dokumenteret, at den pågældende udlænding ikke kan deltage i et fuldt introduktionsprogram på grund af særlige forhold. Der ydes ligeledes ikke programtilskud, hvis et introduktionsprogram, der alene omfatter danskuddannelse, udgør gennemsnitligt 10 timer om ugen inden for et tilskudskvartal i stedet for mindst 15 timer – medmindre der er tale om særskilt tilrettelagt danskuddannelse efter integrationslovens § 22. Såfremt en udlænding enten påbegynder, afbryder eller afslutter sit introduktionsprogram i løbet af et tilskudskvartal, kan den gennemsnitlige ugentlige aktivitet dog opgøres inden for en kalendermåned.

Spørgsmål 5.4: Ydes der programtilskud for et 30-timers program, hvis kommunen kun tilbyder danskuddannelse henholdsvis tilbud efter § 23, stk. 1?

Svar: Det en betingelse for at modtage programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, at der som led i introduktionsprogrammet gives tilbud efter § 23, stk. 1.

Spørgsmål 5.5: Hvilket tilskud kan kommunen hjemtage, hvis tilbuddene efter § 23, stk. 1, kombineres?

Svar: I det første år af introduktionsprogrammet er det underordnet, hvilket tilbud efter § 23, stk. 1, den enkelte udlænding deltager i, dog bortset fra ordinær uddannelse eller højskoleophold, jf. svar til spørgsmål 5.6. Fra og med det andet år i introduktionsprogrammet afhænger programtilskuddene af, hvilket tilbud efter § 23, stk. 1, den enkelte udlænding deltager i. I tilfælde af, at virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud kombineres med vejledning/opkvalifice- ring, ydes beskæftigelsestilskud, hvis virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud udgør mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter § 23, stk. 1. I det omvendte tilfælde ydes uddannelsestilskud. I tilfælde af, at ordinær uddannelse kombineres med øvrige tilbud efter § 23, stk. 1, ydes der ikke tilskud, hvis den ordinære uddannelse udgør mere end halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter § 23, stk. 1. Hvis særlige opkvalificerende forløb efter § 23 a, stk. 1, nr. 4, kombineres med øvrige tilbud efter § 23, stk. 1, ydes der forsat tilskud til særlige opkvalificerende forløb, hvis det opkvalificerende forløb udgør mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter § 23, stk. 1.

Spørgsmål 5.6: Ydes der programtilskud for alle tilbud efter § 23, stk. 1?

Svar: Nej. Der ydes ikke programtilskud, hvis udlændinge deltager i ordinær uddannelse efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 3, eller hvis udlændingen deltager i højskoleophold efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2. I forbindelse med forløb, hvor den ordinære uddannelse kombineres med øvrige tilbud efter § 23, stk. 1, kan der – afhængig af, hvor stor en del den ordinære uddannelse udgør af den del af introduktionsprogrammet, der vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1 – udbetales programtilskud.

Spørgsmål 5.7: Yder staten programtilskud under ferier og helligdage?

Svar: Samtlige programtilskud ydes også i ferier, friperioder og måneder med helligdage, herunder fridage i forbindelse med helligdage.

Spørgsmål 5.8: Bliver introduktionsprogrammet forlænget, hvis udlændingen ikke har fulgt programmet pga. eksempelvis barselsorlov, sygdom eller andet fravær?

Svar: Nej.

Spørgsmål 5.9: Hvorledes finansieres mentorfunktionen efter integrationslovens §§ 23 d og 24 a?

Svar: For udlændinge, som deltager i tilbud om vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, finansieres mentorfunktionen ud af programtilskuddene. For udlændinge, der deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3 – hvor staten ikke yder programtilskud til finansiering af uddannelsen – finansieres mentorfunktionen efter § 23 d via uddannelsestilskud i én måned. Tilskud til mentor- funktion i forbindelse med ordinær uddannelse ydes dermed kun, hvis kommunen ikke modtager programtilskud, f.eks. i forbindelse med kombinationsforløb. For udlændinge, der tilbydes en mentorfunktion i forbindelse med ansættelse uden løntilskud, finansieres mentorfunktionen efter § 24 a ved, at staten yder tilskud efter § 45, stk. 16, 2. pkt., i op til tre måneder.

Spørgsmål 5.10: Kan mentorfunktionen ydes flere gange for den samme udlænding?

Svar: Ja, det kan den, hvis udlændingen opfylder betingelserne herfor, dvs. at udlændingen har påbegyndt en ny uddannelse eller en ny ansættelse uden løntilskud. Det betyder også, at staten yder de særlige mentortilskud til finansiering af mentorfunktionen for udlændinge, der deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3, eller udlændinge, der ansættes uden løntilskud.

Spørgsmål 5.11: Hvor længe skal en kommune betale for danskuddannelse hos en undervisningsudbyder, hvis den pågældende udlænding ikke længere deltager i uddannelsen?

Svar: Det afhænger af, om kommunen er bundet af en aftale med undervisningsudbyderen, hvor kommunen enten har forudbetalt uddannelsen i form af modultakster eller har forpligtet sig til at betale for uddannelsen, f.eks. i et kvartal. Hvis kommunen er økonomisk bundet af en sådan aftale – og dermed har udgifter til danskuddannelsen – ydes der programtilskud i op til 3 måneder efter, at fraværet er konstateret.

Til toppen

Kapitel 6. Resultattilskud og overgangsordning efter integrationsloven

6.1 Regelgrundlag

I boks 6.1 er angivet integrationslovens bestemmelser om resultattilskud samt over- gangsordningen efter den treårige introduktionsperiode i 2004.

§ 45.

Stk. 17. Staten yder til den kommune, der er eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlæn- ding omfattet af introduktionsprogrammet, der har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter § 19, et resultattilskud på

1) 20.000 kr., hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, består danskprøven på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelsen er fastsat som mål i den individuelle kontrakt, jf. § 19, og

2) 30.000 kr., hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, kommer i ordinær beskæftigelse.

Stk. 18. Resultattilskuddet efter stk. 17, nr. 2, kan kun komme til udbetaling, hvis den pågældende udlænding i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder har været i ordinær beskæftigelse.

Stk. 19. Staten yder i 2004 et tilskud på 2.000 kr. pr. måned for hver udlænding, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode inden den 1. januar 2005. Tilskuddet ydes for hver måned efter introduktionsperiodens afslutning.

6.2 Introduktion til resultattilskud og overgangsordning i 2004

Den seneste ændring i integrationsloven indebærer bl.a., at de hidtil gældende bestemmelser om tilskud efter den treårige introduktionsperiode afskaffes til fordel for resultattilskud, hvor kommunerne skal nå bestemte resultater for at få tilskud.

Udlændinge, som består danskprøven eller kommer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode, udløser resultattilskud til kommunen. Der er dog en række yderligere betingelser, som skal være opfyldt, for at resultattilskuddene kan komme til udbetaling, jf. afsnit 6.3.

I 2004 er der en overgangsordning, hvorefter udlændinge, som har færdiggjort den treårige introduktionsperiode inden den 1. januar 2005, udløser et månedligt tilskud.

6.3 Nærmere beskrivelse af resultattilskud og overgangsordning i 2004

Resultattilskud i forbindelse med bestået danskprøve

I 2004 udgør resultattilskuddet efter § 45, stk. 17, nr. 1, 20.580 kr., hvis en udlæn- ding inden for den treårige introduktionsperiode har gennemført den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på og har bestået uddannelsens afsluttende prøve, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven). Det er udbyderen af danskuddannelsen, som foretager indplaceringen af udlændinge på de forskellige danskuddannelser. Det er en betingelse for, at tilskuddet kan komme til udbetaling, at tilmeldingen til prøven er fore- taget inden den treårige introduktionsperiodes afslutning. Endvidere skal prøven være bestået senest ved første prøvetermin efter den treårige introduktionsperiodes afslutning.

Der kan kun udbetales resultattilskud for danskprøver, der er bestået fra og med danskuddannelseslovens ikrafttræden den 1. januar 2004. Kravene til bestået danskprøve er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1013 af 10. december 2003 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. samt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Resultattilskud i forbindelse med ustøttet ordinær beskæftigelse

I 2004 udgør resultattilskuddet efter § 45, stk. 17, nr. 2, 30.870 kr., hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode kommer i ordinær, ustøttet beskæftigelse. Beskæftigelsen skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Beskæftigelsen skal endvidere have en varighed af gennemsnitligt mindst 20 timer om ugen. Denne beskæftigelsesperiode skal være påbegyndt, men ikke nødvendigvis afsluttet, inden for den treårige introduktionsperiode.

I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at lave en præcis opgørelse af arbejdstiden. Dette kan f.eks. gøre sig gældende for selvstændige. I sådanne tilfælde skal der ske en omregning til timer. Omregningen sker ved, at lønnen omregnes til timer ved hjælp af den til enhver tid gældende omregningssats, som i 2004 udgør 163,30. Omregningssatsen divideres op i lønnen, hvorefter antal timer fremkommer. Der henvises til lov om arbejdsløshedsforsikring samt bekendtgørelse om supplerende dagpenge med tilhørende vejledninger.

Betingelsen for, at dette resultattilskud kan komme til udbetaling, er, at beskæftigelsen er på ordinære vilkår og ikke støttes økonomisk af stat og/eller kommune. Det betyder, at beskæftigelse i form af løntilskudsjob og fleksjob ikke udløser resultattilskud.

Beskæftigelse fra og med den 1. juli 2003 kan indregnes i den i loven fastsatte periode på 6 måneders sammenhængende beskæftigelse. I opgørelsen af denne beskæftigelsesperiode kan der indgå flere ansættelsesforhold hos forskellige arbejdsgivere. Det kræves dog, at et ansættelsesforhold afløses af et andet ansættelsesforhold således, at der er tale om en sammenhængende beskæftigelsesperiode. I opgørelsen af beskæftigelsesperioden kan endvidere indregnes sygdom, barsel og ferie. Ferien kan dog kun indregnes, hvis ansættelsesforholdet består i hele den 6 måneders periode. Endvidere skal ferien afholdes efter ferielovens regler.

Udbetaling af introduktionsydelse til udlændinge som supplement til en lønindtægt fra ordinær ustøttet beskæftigelse afskærer ikke kommunen fra at hjemtage resultattilskud – det afgørende er, at de øvrige krav for at hjemtage tilskuddet er opfyldt.

Generelt for begge resultattilskud

De to resultattilskud – dvs. resultattilskud for bestået danskprøve og resultattilskud for udlændinge, der kommer i ustøttet beskæftigelse – er uafhængige. Det betyder, at begge krav ikke behøver være opfyldt, for at der kan udbetales resultattilskud.

Hvis betingelserne for det ene resultattilskud er opfyldt, kan dette ene resultattilskud hjemtages.

Begge resultattilskud kan således hjemtages, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Kommunen kan dermed i alt få udbetalt 51.450 kr. (20.580 kr. + 30.870 kr.).

Resultattilskuddene kan dog kun komme til udbetaling for samme udlænding én gang. Resultattilskuddet for bestået danskprøve kan kun hjemtages én gang – hvis en udlænding består flere danskprøver, udløser dette således ikke flere tilskud. Tilsvarende vil flere forløb af 6 måneders ansættelse uden løntilskud ikke udløse flere resultattilskud for beskæftigelse.

Det er en forudsætning for hjemtagelse af resultattilskud, at der ved introduktionsprogrammets start er indgået en individuel kontrakt efter integrationslovens § 19 – eller at der er udarbejdet en individuel handlingsplan efter de tidligere bestemmelser i integrationslovens § 19.

Der skal, jf. regnskabsbekendtgørelsen § 20, stk. 7, på den enkelte sag foreligge dokumentation for hjemtagelse af resultattilskud. Dokumentationen kan f.eks. bestå i dokumentation for a-skatteindbetaling, kopi af ansættelsesbevis eller kopi af prøvebevis for bestået danskprøve.

Overgangsordning i 2004

Som beskrevet ovenfor træder resultattilskuddene i stedet for de hidtil gældende regler om tilskud efter den treårige introduktionsperiode. Med henblik på at lette kommunernes overgang til princippet om resultattilskud er der i 2004 en overgangsordning, hvorefter der ydes 2.058 kr. pr. måned for hver udlænding, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode inden den 1. januar 2005, og som ville være omfattet af de hidtil gældende regler om aftrapningstilskud. Udlændinge, som har været omfattet af de hidtil gældende bestemmelser om tilskud efter den treårige introduktionsperiode – dvs. udlændinge, som har afsluttet den treårige introduktionsperiode siden 2002 – samt udlændinge, der afslutter den treårige introduktionsperiode i løbet af 2004, vil kunne udløse dette tilskud. Tilskuddet ydes for hver måned efter introduktionsperiodens afslutning.

En betingelse for, at tilskuddet i forbindelse med overgangsordningen i 2004 kan komme til udbetaling, er, at den enkelte udlænding har været omfattet af introduktionsprogrammet – ellers kan der ikke udbetales tilskud.

Det månedlige tilskud ydes også for udlændinge, som er kommet i beskæftigelse, forsørges af andre eller er under uddannelse efter udgangen af den treårige introduktionsperiode.

Kommunen modtager ligeledes det månedlige tilskud, selv om udlændingen ikke er blevet tilbudt danskuddannelse (kursus i samfundsforståelse og danskundervisning efter den hidtidige lovgivning) og/eller har deltaget i tilbud efter § 23, stk. 1 (aktivering i den hidtil gældende lovgivning), fordi den pågældende må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, fordi den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller fordi ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

6.4 Regler for hjemtagelse af resultattilskud

Kommunerne hjemtager resultattilskud efter § 45, stk. 17, på grundlag af regler i regnskabsbekendtgørelsen, dvs. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet , der er optrykt i bilag 4 til denne vejledning.

Resultattilskuddene efter § 45, stk. 17, nr. 1 og 2, udbetales til den kommune, som på udbetalingstidspunktet er eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor betingelsen for at modtage resultattilskud opfyldes inden introduktionsperiodens afslutning, ydes resultattilskuddet til den kommune, der på det tidspunkt, hvor betingelsen for at modtage resultattilskud er opfyldt, er den integrationsansvarlige kommune.

Opfyldes betingelsen for at modtage resultattilskud efter introduktionsperiodens afslutning, f.eks. i de tilfælde hvor en udlænding kommer i ordinær beskæftigelse før introduktionsperiodens afslutning, men endnu ikke opfylder kravet om 6 måneders ordinær beskæftigelse, jf. lovens § 45, stk. 18, udbetales tilskuddet til den kommune, som ved ophøret af introduktionsperioden var ansvarlig for integrationsindsatsen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor udlændingen efter introduktionsperiodens afslutning flytter til en anden kommune.

Resultattilskuddet udbetales, uanset om kommunen rent faktisk har tilbudt et introduktionsprogram, når blot udlændingen er omfattet af programmet. Hvis f.eks. en kommune undlader at tilbyde introduktionsprogram, jf. lovens § 23, stk. 4, udbetales der resultattilskud, såfremt betingelserne i § 45, stk. 17, i øvrigt er opfyldt.

6.5. Regler for hjemtagelse af tilskud efter overgangsordningen i 2004

Kommunerne hjemtager det månedlige tilskud i forbindelse med overgangsordningen efter § 45, stk. 19, på grundlag af regler i regnskabsbekendtgørelsen, dvs. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet , der er optrykt i bilag 4 til denne vejledning.

Tilskuddet efter § 45, stk. 19, udbetales til den kommune, der ved udløbet af den treårige introduktionsperiode har ansvaret for udlændingens introduktionsprogram. Såfremt den pågældende udlænding flytter til en anden kommune efter den treårige introduktionsperiode, udbetales tilskuddet til den nye kommune efter de nedenfor beskrevne regler om skæringsdato for ydelse af dette tilskud.

Det månedlige tilskud efter § 45, stk. 19, ydes i forhold til, hvornår i måneden den enkelte udlænding afslutter introduktionsperioden.

For udlændinge, som afslutter introduktionsperioden inden den 16. i måneden, ydes tilskuddet fra denne måned. For udlændinge, som afslutter introduktionsperioden den 16. eller senere i måneden, ydes tilskuddet først fra den efterfølgende måned.

Omvendt ydes tilskuddet til den sidste måned for udlændinge, som afslutter introduktionsperioden den 16. eller senere i måneden. Ellers ydes tilskuddet kun til den foregående måned.

Som beskrevet ovenfor ydes det månedlige tilskud efter § 45, stk. 19, kun i 2004.

Den praktiske procedure for anvisning af statsrefusion og tilskud beskrives i denne vejlednings kapitel 10.

6.6 Typiske spørgsmål

Boks 6.2 indeholder svar på typiske spørgsmål til resultattilskud og tilskud efter overgangsordningen i 2004.

Boks 6.2 Typiske spørgsmål til resultattilskud og tilskud efter overgangsordningen i 2004

Spørgsmål 6.1: Ydes der resultattilskud for udlændinge, som består danskprøven efter udløbet af den treårige introduktionsperiode?

Svar: Ja, det gør der, men tilmeldingen til prøven skal være foretaget inden udløbet af den treårige introduktionsperiode, og prøven skal være bestået senest ved førstkommende prøvetermin efter udløbet af den treårige introduktionsperiode.

Spørgsmål 6.2: Ydes der resultattilskud, hvis udlændingen kommer i støttet beskæftigelse, f.eks. som led i tilbud efter integrationslovens § 23 c?

Svar: Nej, det gør der ikke. Beskæftigelsen skal være ustøttet og på ordinære vilkår og skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder, som skal være påbegyndt, men ikke nødvendigvis afsluttet, inden udløbet af den treårige introduktionsperiode.

Spørgsmål 6.3: Ydes der resultattilskud, hvis udlændingen kommer i fleksjob?

Svar: Nej, det gør der ikke, jf. svar på ovenstående spørgsmål 6.2.

Spørgsmål 6.4: Yder staten også det månedlige tilskud efter overgangsordningen i 2004 for udlændinge, som alene har deltaget i særskilt tilrettelagt danskuddannelse?

Svar: Ja, staten yder det månedlige tilskud efter overgangsordningen i 2004 for alle udlændinge, som har afsluttet den treårige introduktionsperiode inden den 1. januar 2005, og som har været omfattet af introduktionsprogrammet.

Spørgsmål 6.5: Ydes det månedlige tilskud efter overgangsordningen i 2004 også for udlændinge, der har haft fravær fra introduktionsprogrammet uden gyldig grund?

Svar: Ja, det månedlige tilskud efter overgangsordningen i 2004 ydes for alle udlændinge, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode inden den 1. januar 2005, og som har været omfattet af introduktionsprogrammet.

Spørgsmål 6.6: Såfremt en udlænding flytter til en anden kommune lige efter den treårige introduktionsperiode, hvilken kommune ydes tilskuddet efter overgangsordningen da til?

Svar: Det månedlige tilskud efter overgangsordningen i 2004 ydes altid til bopælskommunen. Såfremt en udlænding flytter til en anden kommune lige efter den treårige introduktionsperiode, ydes tilskuddet til den nye bopælskommune.

Spørgsmål 6.7: Kan resultattilskuddet i forbindelse med bestået danskprøve komme til udbetaling for udlændinge, som har bestået prøven før den 1. januar 2004?

Svar: Nej, resultattilskuddet i forbindelse med bestået danskprøve kan kun komme til udbetaling for prøver, der er bestået fra og med den 1. januar 2004.

Spørgsmål 6.8: Hvilke krav omkring beskæftigelse skal være opfyldt, for at resultattilskuddet i forbindelse med beskæftigelse kan komme til udbetaling?

Svar: Beskæftigelsen skal have en sammenhængende varighed af mindst 6 måneder. Desuden skal beskæftigelsen have en gennemsnitlig varighed på mindst 20 timer om ugen. Beskæftigelsen skal endvidere være på ordinære vilkår og må ikke være ydet støtte fra stat eller kommune.

Spørgsmål 6.9: Hvorledes opgøres den gennemsnitlige varighed på gennemsnitligt mindst 20 timer om ugen?

Svar: Den gennemsnitlige ugentlige varighed opgøres inden for den sammenhængende periode, hvor beskæftigelsen har fundet sted – dog kan der mindst være tale om en sammenhængende periode på 6 måneder, jf. svar til spørgsmål 6.8. For arbejdstid (timer), som ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres – f.eks. for en selvstændig – omregnes lønnen til timer via en omregningssats efter regler i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Spørgsmål 6.10: Kan ordinær ustøttet beskæftigelse, som er påbegyndt før den 1. januar 2004, medregnes i perioden på mindst 6 sammenhængende måneder, som er et krav for, at der kan udbetales resultattilskud i forbindelse med beskæftigelse?

Svar: Ja, beskæftigelse fra og med den 1. juli 2003 kan medregnes i minimumsperioden på 6 måneder.

Spørgsmål 6.11: Kan kravet om, at der skal være udarbejdet en individuel kontrakt som betingelse for, at der kan udbetales resultattilskud, erstattes af en individuel handlingsplan, som er udarbejdet efter de på daværende tidspunkt gældende regler?

Svar: Ja, det kan det. Hvis en udlænding har fået udarbejdet en individuel hand- lingsplan, før reglerne om den individuelle kontrakt trådte i kraft den 1. juli 2002, kan den individuelle handlingsplan træde i stedet for kravet om en individuel kontrakt som betingelse for at få udbetalt resultattilskud. Det er dog en forudsætning, at kommunerne har fulgt kravene om en løbende opfølgning på handlingsplanen.

Til toppen

Kapitel 7. Repatrieringsloven

7.1 Regelgrundlag

Dette kapitel giver en kort introduktion til repatrieringsloven. Desuden indeholder kapitlet en beskrivelse af refusions- og tilskudsordningerne efter denne lov.

Boks 7.1 angiver repatrieringsloven samt de gældende bekendtgørelser, der er fast- sat i medfør af denne lov.

Boks 7.1 Repatrieringsloven med gældende bekendtgørelser

Repatrieringsloven

Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004 (repatrieringsloven).

Gældende bekendtgørelser fastsat i medfør af repatrieringsloven

Bekendtgørelse nr. 975 af 26. november 2003 om statsrefusion og tilskud, regnskabsbekendtgørelse og revision på integrations- repatrieringsområdet

Bekendtgørelse nr. 1179 af 12. december 2003 om betingelserne for og frem gangsmåde ved udbetaling af reintegrationsbistand

Bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 2004 om reintegrationsbistandens størrelse

Bekendtgørelse nr. 1218 af 16. december 2002 om regulering af beløb i hen hold til repatrieringsloven og Kosovonødloven

Cirkulære nr. 179 af 12. december 2000 om regulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven

Bilag 2 og 4 til denne vejledning indeholder et optryk af repatrieringsloven (nr. 21 af

15. januar 2004) og regnskabsbekendtgørelsen (ny bekendtgørelse nr. 975 af 26. november 2003).

7.2 Repatrieringsloven

Folketinget vedtog den 2. juni 1999 repatrieringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2000. Før repatrieringsloven trådte i kraft, kunne udlændinge, der ønskede at repatriere, få hjælp efter bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik. Med repatrieringsloven er repatriering reguleret i en selvstændig lov.

Repatrieringsloven betyder endvidere en udvidelse af den hjælp, som gives til udlændinge, der ønsker at repatriere. Desuden indføres der med loven en særlig ydelse til ældre udlændinge, der ønsker at repatriere.

Personkredsen omfattet af repatrieringsloven fremgår af lovens § 3, jf. dog afsnit

7.3. Alle personer omfattet af integrationsloven indgår også i personkredsen omfattet af repatrieringsloven.

Repatrieringsloven indeholder dog yderligere bestemmelsen § 3, stk. 7, hvorefter Integrationsministeren efter ansøgning kan beslutte, at andre udlændinge skal omfattes af loven.

Danske statsborgere kan ikke modtage hjælp efter repatrieringslovens bestemmelser. Dette gælder, uanset om de pågældende personer inden erhvervelse af dansk statsborgerskab har tilhørt den personkreds, der er omfattet af loven. Danske statsborgere kan i stedet søge hjælp til flytning efter § 85 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunerne skal efter repatrieringslovens kapitel 3 efter ansøgning udbetale hjælp til repatriering. Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til hjælp til repatriering, jf. repatrieringsloven § 13, stk. 1. Kommunens udgifter refunderes i forbindelse med kommunernes kvartalsvise restafregning vedrørende statsrefusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet, jf. denne vejlednings kapitel 10.

Kommunerne kan endvidere efter repatrieringslovens § 10, stk. 1, efter ansøgning yde reintegrationsbistand til ældre udlændinge, der ønsker at repatriere.

Efter bekendtgørelsen om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand (bekendtgørelse nr. 1179 af 12. december 2003) forestår Den Sociale Sikringsstyrelse udbetalingen af reintegrationsbistand.

7.3 Ny repatrieringslovgivning

Repatrieringsloven er senest ændret ved lov nr. 1157 af 19. december 2003 og indebærer følgende ændringer:

Forlængelse af perioden, hvori man kan få hjælp efter repatrieringsloven: Den tidligere repatrieringslov omfattede personer, der havde opholdstilladelse i Danmark, hvilket betød, at en udlænding, hvis opholdstilladelse var inddraget eller nægtet forlænget, ikke var inkluderet. Med den nye lovændring af repatrieringsloven hører også udlændinge, som har fået opholdstilladelsen inddraget eller nægtet forlænget, under repatrieringslovens personkreds. haft opholdstilladelse, omfattes af repatrieringsloven, indtil fristen for udrejse er udløbet.

Ændring af reglerne om hjælp til etablering: Hjælpen til etablering er forhøjet og udbetales fremover i to dele. Således udbetales 15.000 kr. for personer, der er fyldt 18 år, og 5.000 kr. for personer, der ikke er fyldt 18 år, ved tilbagevenden til hjemlandet. For personer, som har fortrydelsesret, udbetales ved fortrydelsesfristens udløb yderligere 10.000 kr. for personer, som er fyldt 18 år, og 3.000 kr. for personer, som ikke er fyldt 18 år. For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælpen 12 måneder efter udrejsen af Danmark.

Ændring af reglerne om hjælp af transport af erhvervsudstyr: Ifølge den tidligere repatrieringslov kunne en udlænding få hjælp til indkøb af erhvervsudstyr samt transport af dette. Med lovændringen er der fastsat en øvre grænse for hjælp til transport af erhvervsudstyr på 15.000 kr., mens hjælp til køb af erhvervsudstyr fastholdes uændret.

Hjælp til nødvendige personlige hjælpemidler og vaccination: Kommunen kan fremover yde hjælp til udgifter til nødvendige personlige hjælpemidler samt til nødvendig vaccination. Hjælpen til udgifterne kan dog højest ydes til 1 års forbrug eller for i alt 5.000 kr.

Ændringer af reglerne om hjælp til udgifter til sygeforsikring: I den tidligere lov var det muligt at få hjælp til udgifter til sygeforsikring i 1 år. I stedet for at yde hjælp i 1 år, kan kommunen som følge af lovændringen vælge at udbetale 5.000 kr. med henblik på, at personen enten selv kan tegne en sygeforsikring eller anvende beløbet til udgifter til behandling.

Ændring af reglerne om reintegrationsbistand: Ændringen indebærer, at udlændinge, der er berettiget til reintegrationsbistand, får mulighed for at modtage en månedlig livslang reintegrationsbistand på 80 procent af de gældende satser for reintegrationsbistand i stedet for den 5-årige reintegrationsbistand.

Ændring af klageregler: Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser kan efter denne lov indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

7.4 Typiske spørgsmål

Boks 7.4 indeholder svar på typiske spørgsmål til repatrieringsloven.

Boks 7.4 Typiske spørgsmål til repatrieringsloven

Spørgsmål 7.1: Hvem udbetaler hjælp til repatriering og reintegrationsbistand?

Svar: Den Sociale Sikringsstyrelse udbetaler reintegrationsbistanden, mens kommunerne har ansvaret for udbetaling af hjælp til repatriering.

Spørgsmål 7.2: Hvor stor en del af kommunernes udgifter refunderer staten?

Svar: Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til hjælp til repatriering.

Til toppen

Kapitel 8. Danskuddannelsesloven

Folketinget vedtog den 28. maj 2003 lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl. (danskuddannelsesloven), som trådte i kraft den 1. januar 2004. Fremover ydes det særlige timetilskud til danskuddannelsen efter denne lovs § 15. Samtidig ophæves lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne.

Danskuddannelsesloven indebærer endvidere, at kommunerne pr. 1. januar 2004 kan opkræve gebyr for deltagelse i danskuddannelse for visse kursistkategorier.

I boks 8.1 er angivet danskuddannelseslovens bestemmelser om gebyrer og timetilskud.

§ 14 . Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af integrationsloven. Stk. 2. Efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der afkræves selvforsørgende kursister, som ikke er omfattet af integrations- loven, gebyr for deltagelse i danskuddannelse. Der vil herunder kunne fastsættes regler om forskellige gebyrsatser afhængig af personkredsen.

§ 15. Staten yder tilskud til kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse af kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse af arbejdsformidlingen, som led i aktivering.

Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 udgør 33 kr. pr. skemalagt undervisningslektion. Beløbet er fastsat i 2003-pris- og lønniveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nær- mere regler om opgørelse af antallet af skemalagte undervisningslektioner samt udbetaling og opgørelse af tilskud, anvisning af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

8.1 Timetilskud til danskuddannelse og personkredsen for tilskuddet

Tilskudsbestemmelserne i danskuddannelseslovens § 15 omfatter ikke udlændinge, som på undervisningstidspunktet er omfattet af integrationsloven eller som er forsikrede ledige, der på undervisningstidspunktet deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskudsbestemmelserne omfatter således ikke udlændinge, der på undervisningstidspunktet er omfattet af integrationsloven, og som efter integrationslovens § 16, stk. 7, deltager i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for et introduktionsprogram.

Tilskudsbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 15 ophæves med virkning fra 1. januar 2007. Herefter vil kommunerne få kompensation for udgifterne til danskuddannelse af den nævnte personkreds via statstilskuddet. For ledige dagpengemodtagere, som henvises til danskuddannelse af Arbejdsformidlingen (AF) som led i aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler AF udgifterne forbundet med danskuddannelse.

Finansieringen af udgifter til danskuddannelse for udlændinge omfattet af integrationsloven er nærmere beskrevet i denne vejlednings kapitel 5.

8.2 Timetilskuddets størrelse og beregning

Danskuddannelseslovens § 15, stk. 2, indebærer, at staten yder et tilskud til kommunerne på 34 kr. (i 2004) pr. danskuddannelsestime, der tilbydes til ovennævnte personkreds fra og med den 1. januar 2004.

Den gennemsnitlige udgift til danskuddannelse udgør 69,7 kr. pr. time (i 2004). Tilskuddet dækker således ca. 50 pct. af kommunens udgifter. Kommunerne kompenseres af staten for den resterende del af udgifterne via statstilskuddet. Timetilskuddet beregnes på baggrund af skemalagt lærerstøttet undervisningsaktivitet, jf. nedenfor.

Timetilskuddet ydes til den kommune, som ifølge registrering i Det Centrale Person- register (CPR) er udlændingens bopælskommune. Hvis kursisten fraflytter kommunen, kan fraflytningskommunen hjemtage tilskud for antallet af skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter gennemført indtil tidspunktet for fraflytning. Såfremt fraflytningskommunen afholder udgifter til skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter efter tidspunktet for fraflytning, og tilflytningskommunen ikke dækker disse udgifter, kan disse undervisningsaktiviteter ligeledes indgå i opgørelsen.

Som det fremgår, beregnes timetilskuddet ud fra antallet af skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter. Som grundlag for opgørelsen af antallet af skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter anvendes antallet af skemalagte lærerstøttede timer/lektioner, som kommunen har forudbetalt i form af modultakster eller andet eller har forpligtet sig til at betale for hos udbyderen af danskuddannelse.

Den skemalagte lærerstøttede undervisningsaktivitet defineres som undervisningsaktiviteter, der umiddelbart og objektivt kan observeres og kontrolleres af undervisningsudbyderen, typisk den enkelte udlændings lærer. De lærerstøttede undervisningsaktiviteter er nærmere afgrænset i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., § 9, stk. 2, jf. også denne vejlednings kapitel 5. Det er ikke et krav, at læreren skal være til stede i samme lokale som kursisten, men læreren skal ved sin tilstedeværelse på undervisningstidspunktet kunne foretage den fornødne kontrol med, at undervisningsaktiviteten finder sted, og at kursisten deltager heri.

Hvis en kursist udebliver fra danskuddannelse, som kommunen har forudbetalt eller forpligtet sig til at betale for, kan kommunen hjemtage tilskud i op til tre måneder efter, at fraværet er konstateret. Der kan dog maksimalt indregnes det antal skemalagte lærerstøttede timer, som kommunen har forudbetalt eller forpligtet sig til at betale for.

Kommunen skal foretage en løbende kontrol af, at tilskudsopgørelsen ikke omfatter udlændinge, der på undervisningstidspunktet er omfattet af integrationsloven, eller som er forsikrede ledige, som på undervisningstidspunktet deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Desuden skal kommunen kunne dokumentere, at der er foretaget en systematisk opfølgning på de månedlige indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisternes fremmøde.

Kommunerne vil kunne hjemtage tilskuddet i forbindelse med den kvartalsvise anmodning om statsrefusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet, jf. denne vejlednings kapitel 10.

8.3 Overgangen til ny uddannelsesmodel og sammenhæng mellem timetilskuddet og modultaksterne

Som nævnt ovenfor trådte danskuddannelsesloven i kraft den 1. januar 2004. Det indebar, at de kursister, som pr. 1. januar 2004 allerede er i gang med et undervisningsforløb, skal indplaceres på uddannelse og modul i den nye uddannelsesmodel på baggrund af en omsætningsmodel med tilhørende vejledning udsendt af integrationsministeren. Visiteringen til den nye uddannelsesmodel er nærmere beskrevet i det af Integrationsministeriet udarbejdede visitationsmateriale, jf. Visitation til danskuddannelse.

Timetilskuddet hjemtages – som nævnt ovenfor – fortsat forskudsvist hvert kvartal. Kommunen kan altså ikke hjemtage tilskud for alle timerne på én gang, selv om kommunen har forudbetalt modultaksten til udbyderen af danskuddannelse.

8.4 Gebyrer for deltagelse i danskuddannelse

Ifølge danskuddannelseslovens § 14, stk. 2, har integrationsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om gebyr for deltagelse i danskuddannelse for selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Af bekendtgørelsens § 15 fremgår bl.a. hvilke typer af selvforsørgende kursister, der kan afkræves gebyr for delta- gelse i danskuddannelsen samt gebyrets størrelse.

1. Kursister, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, udlændinge, der er omfattet af EF- reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 4 og 5, og § 6, herboende udlændinge, der er statsborgere i Island, Norge og Sverige og danske statsborgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 4, nr. 1 og 2, betaler højest 500 kr. pr. modul.

2. Kursister, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, betaler højest 1.000 kr. pr. modul, jf. dog nr. 3.

3. Kursister, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på midlertidigt ophold i Danmark som studerende som led i uddannelse eller undervisning, der primært finansieres af den studerende selv, betaler højest 5.000 kr. pr. modul.

Som selvforsørgende betragtes udlændinge, der er i beskæftigelse, udlændinge med aupair-status, specialister, studerende, pensionister, efterlønsmodtagere samt ledige dagpengemodtagere, der ikke er henvist af AF som led i aktivering m.v.

Kommuner, som opkræver gebyrer, kan beholde provenuet. Det samlede provenu for gebyrindtægterne modregnes – for kommunerne under ét – i opgørelsen af det samlede statstilskud til kommunerne.

Gebyrindtægterne skal konteres på en særskilt konto i den kommunale kontoplan – nemlig konto 5.60.91 Gebyr for deltagelse i danskuddannelse (§ 14, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge), jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner – Den gule mappe , der er tilgængelig på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside www.im.dk under Den gule mappe.

8.5. Typiske spørgsmål

Boks 8.2 indeholder svar på typiske spørgsmål til timetilskud og gebyrer efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Boks 8.2 Typiske spørgsmål om timetilskud og gebyrer efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Spørgsmål 8.1: Kan kommunerne hjemtage timetilskuddet til danskuddannelse for alle udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven?

Svar: Nej. Kommunerne kan ikke hjemtage tilskud for forsikrede ledige udlændinge, der deltager i danskuddannelsen som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Spørgsmål 8.2: Kan kommunerne hjemtage timetilskuddet til danskuddannelse for voksne EU-borgere eller udvekslingsstuderende?

Svar: Ja, det kan de. For så vidt angår de voksne EU-borgere, er betingelsen dog, at disse personer ikke er forsikrede ledige, der deltager i danskuddannelsen som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Spørgsmål 8.3: Kan kommunerne hjemtage timetilskud for udlændinge, som beta- ler gebyr for at deltage i danskuddannelse?

Svar: Ja, det kan de, hvis de pågældende udlændinge er omfattet af tilskudsbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 15, dvs. at de ikke er omfattet af integrationsloven eller er forsikrede ledige, som deltager i danskuddannelse som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Spørgsmål 8.4: Hvor mange timer kan kommunen hjemtage tilskud til, hvis en udlænding, som pr. 1. januar 2004 er i gang med et uddannelsesforløb, indplaceres midt på et modul?

Svar: En udlænding, som f.eks. pr. 31. december 2003 deltager i undervisning på spor 2, trin 2, indplaceres efter den nye uddannelsesmodel midt i modul 4. Integrationsministeriet anbefaler, at kommunen alene betaler halv modultakst i forbindelse med overgang til det nye system. På finansloven for 2004 er modultaksten for modul 4 på danskuddannelse 2 fastsat til 18.522 kr., hvoraf halvdelen svarer til

9.261 kr.

Kommunen kan hjemtage timetilskud for de skemalagte lærerstøttede timer i modulet – dvs. svarende til det antal timer, som kommunen har forudbetalt eller har forpligtet sig til at betale for til udbyderen af danskuddannelse. Timetilskuddet hjemtages fortsat forskudsvist hvert kvartal.

Spørgsmål 8.5: Kan kommunen selv beholde gebyrindtægterne, hvis det vælges at opkræve gebyr for deltagelse i danskuddannelse?

Svar: Ja, det kan den. Der modregnes dog i statstilskuddet for kommunernes samlede gebyrindtægter på landsplan. Kommunerne skal derfor kontere gebyrindtægterne på en særlig konto i den kommunale kontoplan – nemlig konto 5.60.91 Gebyr for deltagelse i danskuddannelse (§ 14, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.).

Til toppen

Kapitel 9. Kommunernes bogføring samt dokumentations- og registreringssystem

9.1 Regelgrundlag

Boks 9.1 indeholder en oversigt over de væsentligste bestemmelser, der vedrører kommunernes bogføring samt dokumentations- og registreringssystem på integrations- og repatrieringsområdet. Disse bestemmelser indgår i regnskabsbekendtgørelsen, dvs. bekendtgørelsen om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet. Regnskabsbekendtgørelsen er optrykt i denne vejlednings bilag 4.

§ 3.

Kommuner foretager en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de love, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1.

Stk. 2. Konteringen skal følge de regler, som Indenrigsministeriet fastsætter i ”Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner”.

§ 4.

For at opnå statsrefusion eller tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:

1) Ydelsen/tilskuddet skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.

2) Udgifterne skal være bogført i overensstemmelse med konteringsreglerne.

3) Kravene i denne bekendtgørelse skal være opfyldt.

§ 10.

Der skal være etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling samt for udbetaling af ydelser/tilskud, herunder for de anvendte edb-systemer.

§ 11. Der skal i hver kommune foreligge et dokumentations- og registreringssystem bestående af

1) journal vedrørende ydelser,

2) journal vedrørende tilskud,

3) arkiv,

4) personbogføring og

5) tilskuds- og aktivitetsregistrering. §§ 12-28 præciserer, hvilke krav der stilles til dokumentations- og registreringssystemet. Disse bestemmelser i regnskabsbekendtgørelsen fremgår af denne vejlednings bilag 4.

9.2 Regnskabsbekendtgørelsens krav til kommunernes bogføring

Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsen, at kommunerne skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til integrationsloven, repatrieringsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Konteringen af udgifter og indtægter skal følge de regler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner , der er tilgængelig på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside www.im.dk.

Kommunerne kan kun opnå tilskud eller refusion af udgifter fra staten, hvis udgifterne på integrations- og repatrieringsområdet er lovligt og korrekt bogført, og kravene i lovgivningen og regnskabsbekendtgørelsen i øvrigt er opfyldt.

9.3 Regnskabsbekendtgørelsens krav til kommunernes dokumentations- og registreringssystem

Regnskabsbekendtgørelsen angiver en række krav til kommunernes dokumentationsog registreringssystem, som kommunerne skal overholde.

71

Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 12, at al relevant dokumentation vedrørende ydelsesudbetalinger til den enkelte udlænding samt tilskudsbetalinger til kommunen skal journaliseres. Personsagen skal indeholde al relevant dokumentation eller henvisninger hertil.

Der er dog følgende undtagelser fra disse krav om dokumentation: Kommunen kan beslutte, at det ikke er nødvendigt, at der i sagen er kopi af de bilag, som dokumenterer udlændingens økonomiske situation. Det er dog en forudsætning, at sagsbehandleren har set den nødvendige dokumentation for de økonomiske oplysninger, og at de økonomiske oplysninger samt dokumentationens art er noteret i sagen, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 16.

Ved hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens §§ 33-39 kan kommunen beslutte, at det ikke er nødvendigt, at der i sagen er dokumentation (kvitteringer) for, hvordan hjælpen er anvendt. Disse lempeligere krav til dokumentation gælder inden for en beløbsgrænse, som kommunen fastsætter. Beløbet kan dog højest være på 3.000 kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter (f.eks. køb af en sofa) og højest på

1.000 kr. pr. måned ved løbende udgifter (f.eks. transportudgifter til udbyderen af danskuddannelse), jf. regnskabsbekendtgørelsens § 17.

Desuden fremgår det af regnskabsbekendtgørelsens § 14, stk. 3, at udlændingen ved sagens start og senere sagsopfølgning skal orienteres om, at de afgivne oplysninger vil blive kontrolleret ved indhentelse af supplerende oplysninger, herunder i elektronisk form.

For at kommunen kan modtage statsrefusion og tilskud efter integrationsloven , skal kommunen opbygge et dokumentations- og registreringssystem, der indeholder journal vedrørende ydelser og tilskud, arkiv, personbogføring af ydelser samt tilskudsog aktivitetsregistrering.

For at kommunen kan modtage tilskud efter repatrieringsloven , skal kommunen opbygge et dokumentations- og registreringssystem, der indeholder journal vedrørende ydelser, arkiv og personbogføring af ydelser.

For at kommunen kan modtage tilskud efter lov om danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. , skal kommunen opbygge et dokumentations- og registreringssy- stem, der indeholder journal vedrørende tilskud, arkiv samt tilskuds- og aktivitetsregistrering.

Journal vedrørende ydelser efter integrationsloven og repatrieringsloven

Regnskabsbekendtgørelsens kapitel fem foreskriver, at hver enkelt sag skal indeholde udlændingens opholdsgrundlag, herunder CPR- og/eller henvisningsnummer, statsborgerskab, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, tidspunkt for registrering i CPR-systemet, bopæl og civilstand, ægtefælle og børn (CPR- og henvisningsnummer).

På samme måde som ved opstart af en sag efter lov om aktiv socialpolitik foretages der en kontrol af udlændingens og en eventuel ægtefælles indtægts- og formuefor- hold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse og ændring heraf.

I det omfang formue- og indtægtsforhold ikke kan kontrolleres gennem f.eks. et sagsbehandlingssystem, må udbetalingen af introduktionsydelse og andre ydelser baseres på ”tro og love-erklæringer”, der opbevares på sagen i medfør af regnskabsbekendtgørelsens § 16 og § 14, stk. 3 og stk. 6.

Regnskabsbekendtgørelsen foreskriver, at det skal fremgå af sagen, hvornår der har været foretaget opfølgning i sagen med henblik på en fornyet vurdering af udlændingens økonomiske eller andre forhold. Der skal endvidere som minimum hver 3. måned foretages opfølgning på de enkelte sager. Disse bestemmelser gælder dog kun for ydelser efter integrationsloven.

Journal vedrørende tilskud efter integrationsloven

Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsen, at for udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, skal hver enkelt sag indeholde en individuel kontrakt. Det skal fremgå af kontrakten, hvilket introduktionsprogram der er lagt for den enkelte udlænding, herunder indhold og omfang. Desuden skal det tilbudte introduktions- program være opdelt efter tilskudskategorier.

73

For udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002, indløses kravet vedrørende journalisering af den individuelle kontrakt, jf. ovenfor, ved, at sagen, i stedet for en individuel kontrakt, indeholder en individuel handlingsplan.

På den enkelte sag skal der endvidere foreligge dokumentation vedrørende de tilbudte forløb om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud og den tilbudte danskuddannelse, herunder de løbende tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om fravær og sproglig udvikling samt øvrige tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten.

Det skal ligeledes fremgå af sagen, hvornår der har været foretaget opfølgning på udlændingens deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram. Desuden skal der minimum hver 3. måned foretages opfølgning på den udarbejdede kontrakt.

Det er denne dokumentation i de enkelte sager, der skal kunne vise på hvilket grundlag, der er hjemtaget tilskud til kommunen.

Journal vedrørende tilskud efter lov om danskuddannelse for voksne m.fl.

Regnskabsbekendtgørelsen foreskriver, at der skal foreligge dokumentation vedrørende den tilbudte danskuddannelse for den enkelte udlænding, herunder løbende indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om fravær og sproglig udvikling samt øvrige tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten, og dokumentation for, at kommunen har foretaget en systematisk opfølgning på udbyderen af danskuddannelsens indberetninger og øvrige tilbagemeldinger om kursistens fravær.

Desuden skal der foreligge dokumentation for, at kommunen løbende kontrollerer, at tilskudsopgørelsen ikke omfatter udlændinge, der på undervisningstidspunktet er omfattet af integrationsloven, samt forsikrede ledige, der på undervisningstidspunktet deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Personbogføring af ydelser efter integrationsloven og repatrieringsloven

Af regnskabsbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages personbogføring af ydelser efter integrationsloven og repatrieringsloven, og at personbogføringen skal indeholde oplysninger om:

1. Udlændingens CPR-nummer

2. Ydelsesart (kontonummer eller anden angivelse af den tilkendte ydelse)

3. Beløb

4. Ydelsesdato.

Tilskuds- og aktivitetsregistrering efter integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. For at kunne modtage tilskud fra staten efter integrationsloven skal kommunerne etablere et registreringssystem, som mindst indeholder oplysninger om udlændingens CPR-nummer, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, opholdsgrundlag, dato for registrering i CPR-systemet og dato for første påbegyndelse af introduktionsprogram, tilskudsart (kontonummer eller anden angivelse af den tilkendte ydelse), tilskudsbeløb og tilskudsperiode.

Tilskuds- og aktivitetsregistreringen for tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. kan foretages for hver person, der udløser tilskud, eller som en samlet registrering for de personer, for hvem kommunen hjemtager tilskud. Der skal af sagen eller registreringen, eksempelvis via lister fra udbyderen af danskuddannelse, som minimum fremgå oplysninger om:

1. Den enkelte persons CPR-nummer

2. Antallet af skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter for den enkelte udlænding

3. Eventuel betaling af gebyr ved deltagelse i danskuddannelsen

4. Oplysninger om fremmøde og progression for den enkelte udlænding.

Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 27, stk. 5, at kommunerne kan opfylde registreringskravene ved at tilslutte sig et landsdækkende eller eget edb-system.

Det er vigtigt, at kommunerne etablerer systemer, som understøtter en effektiv administration og en korrekt hjemtagelse af tilskud i forbindelse med kommunernes refusions- og tilskudsanmeldelse over for Integrationsministeriet.

Det kan være hensigtsmæssigt for kommunerne at etablere databaser, der giver mulighed for at generere de rapporter/tilskudsopgørelser og statistikker, som kommunen bl.a. har brug for i forbindelse med refusions- og tilskudsanmeldelsen på integrations- og repatrieringsområdet. Et velfungerende system vil kunne levere dokumentation for de tilskud, kommunerne hjemtager fra Integrationsministeriet. Dette system vil endvidere kunne anvendes til advisering i forbindelse med den løbende opfølgning.

Ved etablering af et registreringssystem skal kommunen være opmærksom på bestemmelserne i persondataloven.

9.4 Tilbagebetaling af ydelser efter integrationsloven

Det fremgår af integrationslovens § 41, at reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på ydelser udbetalt efter integrationslovens kapitel 5 og 6.

Det fremgår endvidere af integrationslovens § 49, stk. 3, at kommunen skal give udlændingen skriftlig underretning om:

1. At udlændingen har oplysningspligt ved tildeling af ydelser efter integrationsloven.

2. Hvilke typer af ændringer i udlændingens forhold, der kan have betydning for den fortsatte ret til ydelserne.

3. Konsekvenserne af, at udlændingen ikke oplyser om disse ændringer, herunder at kommunen kan kræve tilbagebetaling af ydelser.

Dette bør ske mindst én gang om året. Denne skriftlige underretning skal fremgå af udlændingens sag. Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 14, stk. 3, at udlændingen ved sagens start skal orienteres om, at afgivne oplysninger ved sagens opstart og senere sagsopfølgning vil blive kontrolleret, herunder ved indhentelse af supplerende oplysninger i elektronisk form. Det skal i denne forbindelse fremgå af sagens dokumentation, at udlændingen er orienteret herom.

9.5 Typiske spørgsmål

Boks 9.2 indeholder svar på typiske spørgsmål til kommunernes bogføring samt dokumentations- og registreringssystem.

Boks 9.2 Typiske spørgsmål til kommunernes bogføring samt dokumentations- og registreringssystem

Spørgsmål 9.1: Skal kommunerne foretage en løbende opfølgning i forbindelse med udlændingens introduktionsprogram samt ydelser bevilget efter integrationsloven?

Svar: Ja, mindst hver 3. måned skal der foretages en fornyet vurdering vedrørende udlændingens økonomiske forhold eller andre forhold samt udviklingen i det tilbudte introduktionsprogram.

Spørgsmål 9.2: Skal der i udlændingens sag foreligge kvitteringer for f.eks. køb af brugt inventar i forbindelse med udbetaling af hjælp i særlige tilfælde?

Svar: Efter regnskabsbekendtgørelsens § 17 kan kommunen beslutte, at det ikke er nødvendigt, at der i sagen er kvitteringer for, hvordan hjælpen i særlige tilfælde er anvendt. Disse lempeligere krav til dokumentation gælder inden for en beløbsgrænse, som kommunen fastsætter. Beløbet kan dog højest være på 3.000 kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter (f.eks. køb af brugt inventar) og højest på 1.000 kr. pr. måned ved løbende udgifter (f.eks. transportudgifter til aktiveringstilbud).

Til toppen

Kapitel 10. Anvisning af statsrefusion og tilskud

10.1 Regelgrundlag

Boks 10.1 indeholder en oversigt over de bestemmelser, der vedrører anvisning af statsrefusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet. Disse bestemmelser indgår i bekendtgørelsen om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet. Regnskabsbekendtgørelsen er optrykt i denne vejlednings bilag 4.

§ 29.

Anmodning om statsrefusion og tilskud fremsættes kvartalsvis over for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 2. Anmodningen skal indeholde en opgørelse af de forventede refusionsberettigende udgifter og den forventede tilskudsberettigede aktivitet i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen af de refusionsberettigede udgifter og den tilskudsberettigede aktivitet skal reguleres efter de faktiske udgifter gennem en løbende restafregning.

Stk. 3. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fastsætter regler om fremgangsmåden og fastsætter fristen for afgivelse af kvartalsopgørelser.

§ 30.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion og tilskud med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Når de enkelte kommuners refusions- og tilskudsbeløb er fastlagt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, kan der ikke foretages ændringer af kvartalsbeløbet.

§ 31.

Refusion og tilskud samt restafregning anvises til kommunens konto i det Offentlige Betalingssystem (OBS), jf. lov nr. 1079 af 22. september 1993 som ændret ved lov nr. 1042 af 17. december 2002, så de er til kommunernes disposition den første bankdag i måneden i hver af de tre tilskudsmåneder.

§ 32.

Foreløbig restafregning finder sted én gang årligt og foretages af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode. I forbindelse hermed skal kommunen afgive en foreløbig refusions- og tilskudsopgørelse for det foregående regnskabsår i underskrevet stand senest den 1. marts.

Stk. 2. Har kommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den foreløbige opgørelse indsendes, indbetale forskelsbeløbet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion og tilskud, end den er berettiget til, medregner Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beløbet i de førstkommende udbetalinger til kommunen.

§ 33.

Endelig restafregning sker én gang årligt og foretages af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, når kommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal afgive den underskrevne endelige refusions- og tilskudsopgørelse til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration straks, når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I opgørelsen af det modtagne refusions- og tilskudsbeløb medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ifølge den foreløbige opgørelse pr. 1. marts.

Stk. 3. Har kommunen ifølge den endelige opgørelse fået udbetalt mere i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den endelige opgørelse indsendes, indbetale forskelsbeløbet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion og tilskud, end den er berettiget til, udbetaler Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beløbet til kommunen snarest efter Ministeriets godkendelse af regnskabet.

§ 34.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fastsætter regler om fremgangsmåden for den foreløbige og endelige restafregning.

§ 35.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan indgå aftale med Social- ministeriet om, at Socialministeriet varetager de i §§ 29-34 nævnte opgaver på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations vegne.

10.2 Den praktiske procedure vedrørende anvisning af refusion og tilskud

Integrationsministeriet har fra den 1. januar 2003 indgået aftale med Socialministeriet om, at Socialministeriet varetager de i §§ 29-34 nævnte opgaver på Integrationsministeriets vegne, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 35. Det betyder i praksis, at Socialministeriet i samarbejde med Integrationsministeriet modtager kommunernes indberetninger vedrørende anmodning om refusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet samt forestår udbetaling til kommunerne efter Integrationsministeriets godkendelse af kommunernes anmodninger.

Som ved anmodning om refusion og tilskud på det sociale område er anmeldelsen af refusion og tilskud efter integrationsloven og lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. opdelt i to dele: én der vedrører forskudsrefusion, og én, der vedrører løbende restafregning.

Ved indberetning af forskudsrefusion angiver kommunen de forventede udgifter/ aktiviteter på integrationsområdet for det kommende kvartal og anmoder derefter Integrationsministeriet om refusion og tilskud for dette kvartal.

Ved indberetning af løbende restafregning anmelder kommunen de faktiske udgifter/aktiviteter på integrationsområdet, der vedrører perioden fra begyndelsen af året til og med indeværende kvartal.

Refusions- og tilskudssystemet forudsætter således en nær overensstemmelse mellem de faktiske udgifter/aktiviteter og de udgifter/aktiviteter, kommunen anmelder til forskudsrefusion. Kommunerne skal derfor tilpasse de løbende forskudsvise anmeldelser til de faktiske konstaterede udgifter/aktiviteter, som opgøres i forbindelse med den løbende restafregning.

Integrationsministeriet analyserer løbende udviklingen i de forskudsvist anmeldte refusioner og tilskud. Hvis der er en væsentlig stigning i de forskudsvist anmeldte kvartalsbeløb inden for et eller flere områder i forhold til de faktiske udgifter i de forrige kvartaler, vil kommunen eksempelvis blive bedt om, at der på ny foretages en vurdering af udgifterne.

Kommunerne indberetter ikke forskudsrefusion efter repatrieringsloven , men anmelder i forbindelse med den løbende restafregning de faktiske udgifter, som kommunen har afholdt på dette område.

Tilbagebetalingspligtige ydelser efter integrationsloven og repatrieringsloven anmeldes til refusion, når ydelsen udbetales til udlændingen, jf. § 9 i regnskabsbekendtgørelsen. Når udlændingen senere tilbagebetaler ydelsen til kommunen, modregner kommunen beløbet i de refusionsberettigende udgifter, der indberettes kvartalsvist til Integrationsministeriet. Såfremt ydelsen med tilbagebetalingspligt har været holdt uden for refusionsindberetningerne, holdes tilbagebetalingen ligeledes uden for refusionsindberetningerne.

Anmeldelsen af refusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet foretages på elektroniske budgetspecifikationsskemaer, der forefindes på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk/refusion.

Ud over skemaerne, der vedrører den løbende restafregning og forskudsrefusion, skal kommunerne én gang om året udfylde skemaer i forbindelse med den foreløbige og endelige restafregning , der omfatter kommunernes faktiske udgifter/aktiviteter for det foregående år.

Af nedenstående tabel fremgår proceduren ved anmodning om refusion og tilskud og sammenhængen mellem de forskellige skemaer.

Tabel 10.1 Oversigt over frister for indsendelse af budgetspecifikationsskemaer via www.sm.dk/refusion. 

Kvartal

Forskuds-
refusion

Løbende
restafregning

Foreløbig
restafregning

Endelig
restafregning

Januar,
februar og
marts

Frist:

1. november

Frist:

1. marts

Frist:

20. marts

 

April, maj
og juni

Frist:

1. marts

Frist:

1. juni

 

 

Juli, august og
september

Frist:

1. juni

Frist:

1. september

 

Frist:

1. juli

Oktober,
november og
december

Frist:

1. september

Frist:

1. november

 

 

Det fremgår af tabel 10.1 , at kommunernes anmodning om refusion og tilskud skal fremsættes kvartalsvis over for Integrationsministeriet.

Det fremgår endvidere af tabellen, at der én gang årligt foretages en foreløbig og en endelig restafregning for det foregående år.

Af skemaet fremgår indberetningsfrister for forskudsrefusion, løbende, foreløbig og endelig restafregning. Indberetningsskemaerne lægges som hovedregel på internettet, www.sm.dk/refusion, en måned forud for den pågældende indberetningsfrist.

Socialministeriet forestår på vegne af Integrationsministeriet udbetalingen af forskud og løbende restafregning, foreløbig restafregning samt endelig restafregning til kommunerne, jf. ovenfor.

Udbetaling af refusioner og tilskud til kommunerne

Refusion og tilskud udbetales med 1/3 af det anmeldte/godkendte kvartalsbeløb pr. måned. Beløbet er til kommunens disposition den første bankdag i hver måned. Der gøres opmærksom på, at den løbende restafregning indregnes i den første udbetaling, der sker det pågældende kvartal, dog ikke i årets første kvartal.

De elektronisk indsendte refusions- og tilskudsskemaer skal udskrives, underskrives og fremsendes til Socialministeriet. Skemaet vedrørende den endelige restafregning skal endvidere være forsynet med påtegning af kommunens revision.

Hvis revisionen i forbindelse med den endelige restafregning har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til refusion eller tilskud, og godkender kommunen eller Integrationsministeriet revisionens bemærkninger herom, skal det beløb, der senere anmeldes til refusion eller tilskud, nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette.

Hvis kommunen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har eller kan have medført økonomiske tab for staten, kan Integrationsministeriet foretage fradrag i refusions- og tilskudsopgørelsen.

Kommunen skal ikke berigtige allerede afholdte udgifter, hvis der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvis den administrative indsats for at rette fejlen i den konkrete sag vil være uforholdsmæssigt stor sammenlignet med det resultat, som vil kunne opnås. Desuden kan Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde.

10.3 Revision og revisionsberetninger vedrørende refusion og tilskud

Kommunerne skal hvert år senest den 30. september indsende deres revisorpåtegnede revisionsberetning for refusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet for det foregående regnskabsår til Integrationsministeriet på oea(at)inm.dk (i PDF-format eller lignende). For Københavns Kommune gælder det dog, at indsendelsesfristen er senest den 31. december.

Såfremt kommunen i revisionsberetningen har modtaget en revisionsbemærkning eller foretaget systematiske fejl med udbetalingsmæssige konsekvenser for staten, skal kommunen senest samtidig med indsendelsen af revisionsberetningen, jf. oven- for, indsende en redegørelse, hvori det tydeligt fremgår, hvorledes kommunen fremover sikrer, at den af revisionen påpegede fejl i fremtiden undgås.

Kommunerne skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige.

Integrationsministeriet behandler revisionsberetningerne og vurderer eventuelle revisionsbemærkninger vedrørende integrationsloven, repatrieringsloven og lov om danskuddannelse for voksne m.fl. Ministeriet meddeler derefter til kommunen, revisor og det regionale tilsynsråd, hvilke afgørelser gennemgangen har givet anledning til.

Integrationsministeriet har som målsætning, at alle revisionsberetninger er behandlet, og afgørelse er meddelt kommunen inden den 1. april det efterfølgende år.

Når integrationsopgaven løses i samarbejde med andre aktører

Når opgaver udføres af andre aktører, eksempelvis i form af offentlige eller private samarbejder, der ikke har egen revision (regnskabspligt), efterprøver kommunens revision de andre aktørers revisionsarbejde samt efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbuddet i form af vedtægt, aftale eller andet, jf. regnskabsbekendtgørelsens §§ 41-42.

Integrationsministeriet vil i samarbejde med Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet udarbejde en vejledning til disse bestemmelser i regnskabsbekendtgørelsen.

10.4 Oplysninger om udlændingens opholdsgrundlag via Udlændingestyrelsens Udlændinge Informations Portal (UIP)

I dette afsnit beskrives Udlændinge Informations Portalen (UIP), som er en portal, hvor de nyeste informationer om udlændinges opholdsgrundlag mv. kan kontrolleres. I UIP kan kommunerne finde en række af de oplysninger, som Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen tidligere udsendte til kommunerne pr. brev, jf. beskrivelse nedenfor.

UIP blev lanceret den 2. januar 2003. Alle kommuner, der har internetadgang, kan efter aftale gratis få adgang til UIP. UIP er en sikker internetbaseret søgemaskine, der leverer data fra Udlændingestyrelsens eksisterende IT-systemer.

På Udlændingestyrelsens hjemmeside www.udlst.dk findes et link til Udlændinge Informations Portalen, men brug af portalen kræver tilmelding og indgåelse af aftale.

Her findes desuden information om, hvordan man kan blive oprettet som bruger, og hvilke sikkerhedskrav der gælder.

Alternativt kan man kontakte den ansvarlige for udlændingesagsbehandling i kommunen, hvis den pågældende har kendskab til UIP, eller den brugeransvarlige for UIP i kommunen. Ellers kan Udlændingestyrelsen kontaktes via hjemmesiden www.udlst.dk.

Hvilke oplysninger findes der i UIP, og hvordan finder jeg dem?

Simpel søgning

Når man har logget på Udlændinge Informations Portalen, er det første, man møder, det følgende skærmbillede; det er her, man taster oplysninger ind på den/de personer, man ønsker at finde. Jo flere oplysninger, der indtastes, jo mere nøjagtigt kan personen/personerne findes frem.

 

BC229_1.JPG Size: (435 X 299)

 

Når man har indtastet i felterne, klikkes på Søg- knappen. I det følgende beskrives felterne nærmere.

Søgning på personoplysninger

Feltet Personidentifikations nr. er til det unikke løbenummer, som alle udlændinge får, når de registreres hos Udlændingestyrelsen. Personidentifikationsnummeret har fra 6 til 10 cifre.

Feltet Fornavn bruges til det/de fornavne, den enkelte udlænding har.

Feltet Efternavn bruges til det/de efternavne, den enkelte udlænding har.

Feltet CPR nr. bruges til det CPR-nr., som den enkelte udlænding får tildelt. Bemærk, ikke alle udlændinge, der er registreret hos Udlændingestyrelsen, har et CPR-nr. Hvis kommunen konstaterer uoverensstemmelser i forhold til CPR-registreringen, bedes dette meddelt til Udlændingestyrelsen.

Feltet Udlændinge nr. anvendes til det udlændingenummer, som den enkelte udlænding får tildelt vedrørende dennes sag hos Udlændingestyrelsen. Udlændingenummeret skal være inklusive det personlige løbenummer. Bemærk ved søgning på et udlændingenummer, at det kan være ændret siden den første tildeling.

Søgning på historik

Feltet Nationalitet (ISO-kode) bruges til den internationale landekode med 3 bogstaver for at beskrive den enkeltes nationalitet.

Feltet Fødselsdato beskriver den enkelte udlændings fødselsdato. Bemærk her, at der anvendes den internationale standard som skrives åååå-mm-dd.

Feltet Integrationskommune nr. bruges til at vise den kommune, som har integrationsforpligtelsen over for den enkelte udlænding. Bemærk, at der her anvendes den 3-cifrede kommunekode. Feltet viser alene, hvor den pågældende flygtning oprindeligt er blevet boligplaceret.

Feltet Bopælskommune nr. anvendes til det 3-cifrede kommunenummer, der angiver den enkelte udlændings opdaterede bopælskommune.

Feltet Sagsnummer anvendes til Udlændingestyrelsens sagsnummer på den enkelte udlænding. Bemærk, at sagsnummeret består af 8 tal og bogstaver kombineret.

Feltet Udlændinge nr. under Søgning i historik er det samme udlændingenummer som beskrevet under Søgning på personoplysninger , men selve søgningen sker her i forhold til ansøgerens tidligere og nuværende udlændingenumre.

Eksempler på Simpel søgning

Følgende skærmbillede viser en søgning med fødselsdato og efternavn:

 

BC229_2.JPG Size: (435 X 298)

 

Når de relevante oplysninger er tastet ind, klikkes på Søg- knappen.

Personvisninger

I UIP er der mulighed for at få vist en række oplysninger i forhold til en person:

Persondetaljer

Sagsafgørelser

Andre personer på sagen

Ind- og udrejser

Sagsdokumenter

Kommunehistorik

Persondetaljer

Når man har fundet et søgeresultat frem via Simpel søgning, kan man klikke på personidentifikationsnummer ( Person ID) for at få vist persondetaljerne.

 

BC229_3.JPG Size: (433 X 92)

 

Vis person er det skærmbillede, som viser alle persondetaljeoplysningerne.

 

BC229_4.JPG Size: (435 X 346)

 

De oplysninger, der kan ses på Vis person, er følgende:

Person ID , Fornavn , Efternavn , CPR nr. , Udlændinge nr., Status, som er personens status hos Udlændingestyrelsen. Personstatus kan være: Død, Dansk statsborger,

Udlandssagen afsluttet eller Udrejst. Tom personstatus betyder, at personens sag fortsat er åben.

Adressebeskyttelsesdato : Når der står en dato ud for dette felt, betyder det, at adressen skal beskyttes og derfor ikke må videregives eller offentliggøres.

Adresse 1 , 2 og 3 er den adresse, der er registreret på den pågældende udlænding. Adresse 1 , 2 og 3 er adresselinjer, således at der også kan være plads til en c/o adresse.

Post nr. og by på adressen.

Telefon, som både kan være en central telefon (eksempelvis på et asylcenter) eller en mobiltelefon. Telefax som også kan være en central telefax. E-post -adresse.

Nationalitet , ISO kode , som er den internationale standard for landekoder på 3 bogstaver.

Fødselsdato , hvis fødselsdag eller måned er ukendt, kan der i stedet stå 0. Bemærk, at formatet er åååå-mm-dd.

Integrationsdato, som beskriver den dato, hvor den pågældende udlænding er over- givet til integration.

Integrationskommune, som er den kommune, som den enkelte udlænding er visiteret til i forhold til integration.

Bopælskommune er navnet på den kommune, hvor den enkelte udlænding bor. Feltet Sagsnummer anvendes til Udlændingestyrelsens sagsnummer på den enkelte udlænding. Bemærk sagsnummeret består af 8 tal og bogstaver kombineret.

Civilstand beskriver udlændingens civilstand som enten gift, ugift, enke m.fl., og Køn beskriver personens køn som enten M for Male (mand) og F for Female (Kvinde).

Såfremt der ikke er oplysninger i felterne, kan det enten skyldes, at de ikke er registreret hos Udlændingestyrelsen, eller at man ikke har adgang til oplysningerne.

Sagsafgørelse

Hvis man ønsker at se de afgørelser, der er faldet i den enkelte sag, skal man klikke på Vis afgørelser.

Herefter fremkommer søgeresultatet som en oversigtsliste med de afgørelser, der er registreret på sagen, og som man har adgang til at se.

Afgørelserne er beskrevet med et sigende kort navn og en afgørelsesgruppe.

 

BC229_5.JPG Size: (435 X 191)

 

Såfremt man ønsker afgørelsen uddybet, kan man klikke på Afgørelses nr. Herefter fremkommer afgørelsesdetaljebilledet.

 

BC229_6.JPG Size: (435 X 379)

 

Afgørelsesdetaljebilledet viser øverst oplysninger om den udlænding, den enkelte afgørelse handler om. Det er oplysningerne Navn , Person ID , CPR nr. og Udlændinge nr.

Herefter følger oplysninger om afgørelsen.

Kortnavn: Dette er et kort og sigende navn for en gruppe af afgørelser.

Beskrivelse: Dette er en beskrivelse af den enkelte afgørelse.

Afgørelsesdato: Indeholder den dato, hvor afgørelsen er truffet.

Integration: Feltet beskriver, om den enkelte udlænding er omfattet af integrationsloven enten med et J for ja eller N for nej. Registrering af denne oplysning er påbegyndt på nye afgørelser fra omkring den 1. marts 2003. Derfor vil feltet i mange sager stå tomt.

Integrationsparagraf: Feltet beskriver, hvilken paragraf i integrationsloven integrationen skal gives i forhold til. Eksempelvis § 54 for flygtninge, § 55 for familiesammenførte til flygtninge og § 56 for familiesammenførte til andre.

Sagsnummer: Beskriver det nummer, sagen er registreret under hos Udlændingestyrelsen. Sagsnummeret er en kombineret tal- og bogstavkode.

Udløbsdato: Indeholder den dato, hvor opholdsgrundlaget udløber.

Forkyndelsesdato: Den dato, hvor afgørelsen er forkyndt for den pågældende udlænding. Bemærk, at såfremt feltet ikke er udfyldt, er afgørelsen ikke forkyndt for den pågældende person.

Klagedato: Beskriver den dato, hvor klagen over afgørelsen er modtaget hos Udlændingestyrelsen.

Indrejseforbud indtil: Feltet indeholder den dato, hvortil den enkelte udlænding har indrejseforbud i Danmark.

Udrejsefrist: Feltet beskriver datoen for, hvornår udrejse senest skal finde sted.

Kort nr.: Feltet beskriver, hvilket kortnummer personens opholdskort har.

Kort type: Feltet beskriver, hvilken korttype personens opholdskort er.

Bemærkninger: Feltet beskriver eventuelle bemærkninger, som Udlændingestyrelsens sagsbehandler har noteret på sagen.

Afgørelsesløbe nr.: Feltet indeholder en talkombination, der er det løbenummer, den enkelte afgørelse har hos Udlændingestyrelsen.

Afgørelseskode: Koden for den enkelte afgørelse.

Initialer: Sagsbehandlerens initialer.

Kontorkode: Bogstavforkortelse for det kontor i Udlændingestyrelsen, som har registreret afgørelsen.

Endvidere er der i UIP en række avancerede søgemuligheder. For beskrivelse af disse henvises til brugervejledningen for UIP, som ligger på Udlændingestyrelsens hjemmeside www.udlst.dk.

Der gøres endvidere opmærksom på, at der fra starten af januar 2004 vil blive implementeret en række nye søgemuligheder, herunder gruppesøgning på antal personer omfattet af integrationsloven fordelt på kommuner, udlændinge fra-/tilflyttet kommunen m.v.

10.5 Typiske spørgsmål

Boks 10.2 indeholder svar på typiske spørgsmål til anvisning af refusion og tilskud.

Boks 10.2 Typiske spørgsmål til anvisning af refusion og tilskud

 

Spørgsmål 10.1: Hvornår udbetales refusioner og tilskud på integrationsområdet til kommunerne?

Svar: Refusionen og tilskud udbetales den første bankdag i måneden.

Spørgsmål 10.2: Hvornår og hvordan skal kommunen indsende revisionsberetningen på integrationsområdet?

Svar: Kommunen skal indsende den af revisor underskrevne revisionsberetning samt eventuel redegørelse for revisionsbemærkninger til integrationsministeriet på oea(at)inm.dk senest den 30. september det pågældende år (31. december for Københavns Kommune).

Spørgsmål 10.3: Hvornår udbetales den endelige restafregning?

Svar: Integrationsministeriet udbetaler eventuelt skyldigt beløb til kommunen, snarest efter ministeriet har godkendt regnskabet.

Spørgsmål 10.4: Hvor kan kommunen finde mere information om tilmelding til og brug af Udlændinge Informations Portalen (UIP)?

Svar: På Udlændingestyrelsens hjemmeside www.udlst.dk findes information om tilmelding til og brug af UIP.

Til toppen

Til toppen

Noter

1) EØS-landene omfatter EU-landene, de øvrige nordiske lande og Liechtenstein.

2) De anførte henvisninger til udlændingeloven omfatter kun mindreårige uledsagede asylansøgere, som har fået opholdstilladelse fra og med den 1. juli 2002. Mindreårige uledsagede asylansøgere, som har søgt om eller fået opholdstilladelse før 1. juli 2002, har fået opholdstilladelse efter den på daværende tidspunkt gældende udlændingelov, § 9, stk. 2, nr. 4.

Til toppen