Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udlændinge

Vejledning om ydelser efter integrationsloven

Integrationsministeriets vejledning nr. 9496 af 1/6 2004.

Kapitel 1 – Indledning

1.1. Vejledningens opbygning

Denne vejledning indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationsloven vedrørende ydelser og hjælp i særlige tilfælde til udlændinge omfattet af loven.

Vejledning rummer otte hovedafsnit:

  • Et indledende afsnit, der gennemgår reglerne for, hvornår en udlænding er omfattet af integrationsloven og dermed kan være berettiget til introduktionsydelse.
  • Et afsnit, der opregner betingelserne for at modtage introduktionsydelse.
  • Et afsnit, der beskriver satserne og beregningen af introduktionsydelse.
  • Et afsnit, der beskriver reglerne om indtægtsfradrag.
  • Et afsnit, der beskriver sanktionsreglerne.
  • Et afsnit, der beskriver reglerne for udlændinge, som en kommunalbestyrelse har fået ansvaret for før den 1. juli 2002, og som derfor ikke modtager introduktionsydelse på niveau med starthjælp.
  • Et afsnit, der beskriver reglerne for, hvornår en udlænding kan modtage hjælp i særlige tilfælde.
  • Et afsnit, der beskriver muligheden for at modtage ydelser efter anden lovgivning.

Hvert afsnit indeholder en beskrivelse af de regler, der gælder pr. 1. januar 2004.

I det omfang integrationsloven henviser til lov om aktiv socialpolitik, er disse bestemmelser optrykt i vejledningen.

Ændringer af integrationsloven vedtaget til og med 31. december 2003 er medtaget i vejledningen i det omfang, ændringerne har betydning for ydelserne.

De beløb, der er angivet i vejledningen, er satserne pr. 1. januar 2004, medmindre andet er oplyst.

Vejledningen er tilgængelig på Integrationsministeriet hjemmeside www.inm.dk samt på Retsinformation www.retsinfo.dk.

1.2. Ændringer af reglerne om introduktionsydelse

Siden Folketinget den 26. juni 1998 vedtog lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), der trådte i kraft den 1. januar 1999, er lovens bestemmelser om introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde ændret adskillige gange.

De vigtigste ændringer, som er gældende, er:

  • Indførelsen af et opholdskrav som forudsætning for at modtage (fuld) kontanthjælp. Opholdskravet, der blev indført pr. 1. juli 2002, betyder, at en ansøger skal have opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen for at få (fuld) kontanthjælp. Hvis en person ikke opfylder opholdskravet, udbetales nedsat ydelse, dvs. starthjælp. Som konsekvens heraf er reglerne om introduktionsydelse ændret, således at satserne for introduktionsydelse følger satserne for starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Ydelsesniveauet og reglerne om starthjælp m.v. behandles nærmere i kapitel 3.
  • Indførelsen af regler om bagudbetaling af introduktionsydelse med virkning fra 1. januar 2003. Udbetaling af introduktionsydelse følger således andre former for udbetalinger af underhold, herunder de fleste lønformer, arbejdsløshedsdagpenge m.v. Med ændringen kan kommunerne umiddelbart trække i hjælpen, hvis en udlænding ikke har stået til rådighed i den periode, udbetalingen skal dække.
  • Indførelsen af en økonomisk trangsvurdering i forhold til hjælp efter integrationslovens § 34 om udgifter i forbindelse med introduktionsprogrammet. Ændringen omfatter ansøgninger om hjælp indgivet efter den 1. juli 2002. Løbende udgifter, f.eks. udgifter til månedskort til transport, må i forbindelse med fornyelse eller lignende anses for en ny ansøgning, der skal behandles efter integrationslovens § 34, som den er affattet efter den 1. juli 2002. Dette betyder, at udlændingens eller dennes ægtefælles mulighed for selv at afholde den pågældende udgift skal inddrages i vurderingen. Indførelsen af et opholdskrav som forudsætning for at modtage (fuld) kontanthjælp. Opholdskravet, der blev indført pr. 1. juli 2002, betyder, at en ansøger skal have opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen for at få (fuld) kontanthjælp. Hvis en person ikke opfylder opholdskravet, udbetales nedsat ydelse, dvs. starthjælp. Som konsekvens heraf er reglerne om introduktionsydelse ændret, således at satserne for introduktionsydelse følger satserne for starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Ydelsesniveauet og reglerne om starthjælp m.v. behandles nærmere i kapitel 3.
  • Indførelsen af regler om bagudbetaling af introduktionsydelse med virkning fra 1. januar 2003. Udbetaling af introduktionsydelse følger således andre former for udbetalinger af underhold, herunder de fleste lønformer, arbejdsløshedsdagpenge m.v. Med ændringen kan kommunerne umiddelbart trække i hjælpen, hvis en udlænding ikke har stået til rådighed i den periode, udbetalingen skal dække.
  • Indførelsen af en økonomisk trangsvurdering i forhold til hjælp efter integrationslovens § 34 om udgifter i forbindelse med introduktionsprogrammet. Ændringen omfatter ansøgninger om hjælp indgivet efter den 1. juli 2002. Løbende udgifter, f.eks. udgifter til månedskort til transport, må i forbindelse med fornyelse eller lignende anses for en ny ansøgning, der skal behandles efter integrationslovens § 34, som den er affattet efter den 1. juli 2002. Dette betyder, at udlændingens eller dennes ægtefælles mulighed for selv at afholde den pågældende udgift skal inddrages i vurderingen.

Oversigt over ændringer af reglerne om introduktionsydelse mv. i perioden 2002-2003

  • Lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v. (indførelse af starthjælp).
  • Lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder bl.a. regler om bagudbetaling af kontanthjælp m.v.
  • Lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder regler om harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.
  • Lov nr. 1037 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.
  • Lov nr. 1040 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder regler om nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager.
  • Lov nr. 417 af 10. juni 2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven indeholder regler om loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.
  • Lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven indeholder bl.a. regler om ændring af reglerne om rådighedsforpligtelsen og sanktioner.

Til toppen

Kapitel 2 – Introduktionsydelsen

Reglerne om ydelser efter integrationsloven svarer som hovedregel til de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder betingelserne for at modtage hjælp, betydning af formue, beregning af hjælpen m.m.

2.1. Betingelser for at få udbetalt introduktionsydelse

De nærmere betingelser for, at en udlænding omfattet af loven kan få udbetalt introduktionsydelse, fremgår af integrationslovens § 25.

2.1.1. Personkredsen og varighed

De nærmere regler om, hvilke personer der som udgangspunkt kan være berettiget til introduktionsydelse, fremgår af integrationslovens § 25.

Det fremgår af § 25, stk. 1, at udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram efter lovens § 16, er berettiget til introduktionsydelse. De nærmere regler om, hvilke udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, fremgår af vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven.

Det er uden betydning for spørgsmålet om retten til introduktionsydelse, om kommunalbestyrelsen helt eller delvist har undladt at tilbyde en udlænding deltagelse i et introduktionsprogram, jf. lovens § 21, stk. 3, og § 23, stk. 4.

Det er kommunalbestyrelsen, der efter reglerne i integrationslovens kapitel 5 træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse til udlændinge omfattet af loven.

Varighed

Introduktionsydelsen kan ydes i op til tre år regnet fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende udlænding. Kan udlændingen efter udløbet af den treårige periode ikke forsørge sig selv, vil den pågældende være berettiget til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Udbetalingen af introduktionsydelse forlænges ikke, selvom udlændingen i en periode har været forhindret i at deltage i introduktionsprogrammet, f.eks. på grund af sygdom eller barsel. Hvis en udlænding repatrierer og efterfølgende benytter sin fortrydelsesret efter udlændingeloven og vender tilbage til Danmark, vil den pågældende dog blive stillet, som om repatrieringen ikke havde fundet sted. Det betyder, at introduktionsprogrammet forlænges med den periode, som den pågældende har repatrieret (se også afsnit 3.1.1.).

Kommunalbestyrelsen er i den treårige periode forpligtet til at påse, om udlændinge, der modtager introduktionsydelse, fortsat er berettiget til at modtage introduktionsydelse. Indtræffer der således undervejs i introduktionsperioden ændringer i en udlændings indtægts- eller formueforhold, vil udbetalingen eventuelt skulle reguleres i overensstemmelse hermed, jf. afsnit 2.1.4. om betydningen af formue og kapitel 4 om indtægtsfradrag.

Er en udlænding f.eks. allerede på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret selvforsørgende, eller bliver den pågældende selvforsørgende på et tidspunkt i det treårige introduktionsforløb, vil vedkommende ikke skulle have udbetalt introduktionsydelse. Mister den pågældende på et senere tidspunkt i den treårige periode dette forsørgelsesgrundlag, vil den pågældende på ny være berettiget til at modtage introduktionsydelse, medmindre den pågældende har opnået ret til forsørgelse på et andet grundlag, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge.

2.1.2. Forsørgelsesansvar

Integrationslovens § 25, stk. 8, henviser til § 2 i lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår forsørgelsesansvaret. § 2 i lov om aktiv socialpolitik om den enkeltes ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år finder derfor anvendelse for udlændinge omfattet af integrationsloven. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan yde hjælp til en person, som kan forsørge sig selv, eller som har mulighed for at blive forsørget af andre. Det betyder desuden, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold.

Ansvaret for at forsørge sin ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge sin ægtefælle eller barn. Kommunalbestyrelsen kan herudover yde hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.

2.1.3. Forsørgelseskrav

Opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevende samt visse andre grupper af udlændinge efter reglerne om familiesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, er som udgangspunkt betinget af, at den person, der bor i Danmark godtgør at være i stand til at forsørge udlændingen. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 til faste samlevere vil endvidere være betinget af, at den herboende påtager sig at forsørge udlændingen.

Såfremt den herboende person har skullet godtgøre at være i stand til at forsørge udlændingen, kan der ikke udbetales introduktionsydelse til den pågældende udlænding. Integrationslovens § 25, stk. 9, indeholder ikke en dispensationsadgang til kravet om forsørgelse. Der kan derfor i intet tilfælde udbetales introduktionsydelse til en udlænding omfattet af bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen kan derimod i medfør af integrationslovens § 33 yde hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse, hvis den person, der har påtaget sig forsørgelsesansvaret, ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Der kan henvises til afsnit 7.1.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 13, skal kommunalbestyrelsen pålægge den herboende person, som har påtaget sig at forsørge udlændingen, og har skullet godtgøre at være i stand hertil, at yde betaling for hjælpen, såfremt der ydes udlændingen (faste samlevende) hjælp til forsørgelse efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik.

2.1.4. Betydningen af formue

Integrationslovens § 25, stk. 8, henviser til §§ 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at bestemmelserne om formue og kapitalpensioner mv. og de regler, beskæftigelsesministeren fastsætter herom i henhold til lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven.

2.1.4.1. Formue

Integrationslovens § 25, stk. 8, henviser til § 14 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunalbestyrelsen kan ikke yde hjælp, hvis udlændingen og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunalbestyrelsen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Kommunalbestyrelsen skal således se bort fra 20.000 kr., uanset hvem af ægtefællerne der ejer formuen.

Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Erstatninger m.v.

Der kan endvidere ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade, jf. bekendtgørelse nr. 625 af 21. august 1998 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til hjælp.

Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 2.

Endelig ses der bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

Kommunalbestyrelsen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis ansøgeren/familien bor der. Hvis der er en betydelig friværdi i boligen, kan kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering henvise ansøgeren til at optage lån, forudsat at den pågældende vil kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet.

Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover minimumsbeløbet på op til 10.000 kr. - er grundlag for at se bort fra en sådan formålsbestemt formue, herunder hvor meget der er grundlag for at se bort fra.

2.1.4.2. Kapitalpensioner m.v.

Integrationslovens § 25, stk. 8, henviser til § 15 i lov om aktiv socialpolitik.

Reglerne om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen kan se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., er fastsat i bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 om kapitalpensioner m.v., der finder tilsvarende anvendelse i forhold til modtagere af introduktionsydelse.

Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 3.

Efter disse regler gælder der dels en karensperiode på seks måneder, dels en bagatelgrænse på 50.000 kr. pr. person.

Reglerne omfatter kun de kapitalpensioner m.v., som indehaveren kan råde over. Pensionsordninger uden tilbagekøbsret er således ikke omfattet af reglerne.

Karensperiode

Kommunalbestyrelsen skal i en sammenhængende periode af seks måneder se bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i seks måneder kan udbetale hjælp, selvom udlændingen har formue i form af kapitalpension m.v.

Den sammenhængende periode på seks måneder (karensperioden) regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren henvender sig til kommunalbestyrelsen om hjælp. Karensperioden afbrydes, hvis ansøgeren ikke får hjælp i en måned, og kommunalbestyrelsen herefter genoptager udbetalingen af kontanthjælpen som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold.

Der skal være tale om kapitalpensioner, opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Bestemmelsen dækker med andre ord opsparing med henblik på pensionering, som ansøgeren kan råde over. Det vil for hovedpartens vedkommende være ordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningsloven (PBL), dvs. ordninger, hvor der gælder særlige skattebegunstigelser.

Bagatelgrænse

Kommunalbestyrelsen skal se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., som ikke overstiger 50.000 kr. pr. person.

For ægtefæller skal kommunalbestyrelsen se bort fra det dobbelte beløb. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal se bort fra 100.000 kr., uanset hvem af ægtefællerne der har opsparingen.

Bagatelgrænsen omfatter alene bruttobeløbet, dvs. det opsparede beløb før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, gebyrer m.v.

Bagatelgrænsen på 50.000 kr. gælder alene for kapitalpensioner m.v. Har ansøgeren formue af anden art, skal kommunalbestyrelsen efter de almindelige regler om formue se bort fra et beløb på 10.000 kr. pr. person, for ægtefæller det dobbelte.

2.1.5. Udlændinge, der er berettiget til statens uddannelsesstøtte eller social pension

Af integrationslovens § 25, stk. 6, fremgår, at en udlænding, der er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension, ikke er berettiget til introduktionsydelse. Den pågældende vil i stedet kunne modtage statens uddannelsesstøtte henholdsvis social pension

I bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003 om statens uddannelsesstøtte er der fastsat nærmere regler om, hvornår udlændinge er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte.

Udlændinge kan dog i særlige tilfælde modtage tilbud om SU-berettigende uddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 23 a, stk. 6. Der kan henvises til kapitel 8 i vejledningen om introduktionsprogrammet mm.

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 er der fastsat regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at udlændinge er berettiget til at modtage social pension. Social pension kan være folkepension eller førtidspension.

2.1.5.1. Udlændinge, der er berettiget til social pension

Retten til pension er som udgangspunkt betinget af dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark. Herudover optjenes ret til pension på baggrund af antallet af år, en person har haft fast bopæl i Danmark. Der gælder dog særlige regler for flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven (konventionsflygtninge, de facto flygtninge, flygtninge med beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge). For disse udlændinge sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvor den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven.

Nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. ved familiesammenføring eller på grundlag af en humanitær opholdstilladelse, kan som udgangspunkt ikke få social pension. Disse udlændinge vil i stedet kunne være berettiget til introduktionsydelse, jf. afsnit 3.2.4.

Da der efter § 16, stk. 2, kun skal gives beskæftigelsesfremmende tilbud til udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse, vil udlændinge, der er omfattet af bestemmelsen, ikke skulle modtage tilbud bortset fra danskuddannelse. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, kan dog modtage tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, jf. § 16, stk. 2, 3. pkt. De nærmere regler herom er beskrevet i vejledningen om introduktionsprogrammet m.m.

Det fremgår af § 17 i lovbekendtgørelse nr. 697 om social pension af 21. august 2002, at kommunalbestyrelsen skal behandle alle henvendelser om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Tilkendelse af førtidspension forudsætter således, at alle muligheder for at få forbedret udlændingens arbejdsevne skal være udtømt. Det betyder som hovedregel, at alle aktiviteter, der kan forbedre udlændingens arbejdsevne skal være afprøvet, før der kan tilkendes førtidspension. Kun i de tilfælde hvor det er dokumenteret eller helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, kan kommunalbestyrelsen undlade at afprøve den pågældendes arbejdsevne.

En udlænding, der ansøger om førtidspension i integrationsperioden, vil således skulle tilbydes aktiviteter efter integrationsloven, der kan afklare den pågældendes (rest)arbejdsevne.

2.1.5.2. Ydelse til uddannelsessøgende

Efter integrationslovens § 25, stk. 11, fastsætter integrationsministeren nærmere regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse. Disse regler findes i bekendtgørelse nr. 504 af 10. juni 2004, der er optrykt som bilag 4.

Den særlige ydelse til uddannelsessøgende kan udbetales til en udlænding, der på grund af sygdom eller ophør af samlivet med en ægtefælle er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, hvis behovet ikke kan dækkes af andre ydelser, herunder uddannelsesstøtte.

Der kan endvidere udbetales særlig ydelse til en uddannelsessøgende udlænding, som før arbejdsledighed har haft fuldtidsbeskæftigelse i Danmark og har uddannet sig i sin fritid. En uddannelsessøgende udlænding, der har orlov fra uddannelsesinstitutionen, kan kun få udbetalt særlig ydelse, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende ikke har uudnyttede muligheder for yderligere støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Den særlige ydelse svarer til det beløb, som den pågældende ville kunne modtage efter lovens § 27, stk. 2 og 4.

2.1.6. Krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Det er efter integrationsloven en grundlæggende betingelse for at kunne modtage introduktionsydelse, at udlændingen opfylder sin pligt til at forsørge sig selv og sin familie. Efter lovens rådighedsregler er det derfor et krav, at den, der modtager introduktionsydelse, i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Det vil sige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er efter integrationslovens § 25, stk. 3, en betingelse for at få hjælp, at udlændingen og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Har udlændingen/ægtefællen et arbejde, eller kan udlændingen få et arbejde, kan de pågældende ikke få hjælp.

Personer, der har fuldtidsarbejde, kan ikke få hjælp. Dette gælder også, selvom den løn, de tjener, eventuelt er lavere end det beløb, som de pågældende ville kunne få i hjælp efter integrationslovens § 27. Har ansøgeren deltidsarbejde, kan kommunalbestyrelsen give supplerende hjælp. Dette forudsætter, at ansøgeren søger om og er indstillet på at få fuldtidsarbejde. Det fremgår endvidere af § 11 i bekendtgørelse nr. 1185 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, at en udlænding, der har arbejde på nedsat tid i en ansættelse med opsigelsesvarsel, ikke er berettiget til introduktionsydelse, medmindre arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet (frigørelsesattest), eller arbejdet på nedsat tid til enhver tid kan placeres således, at arbejdet ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde.

Arbejdsmarkedsparate udlændinge

Udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, og som modtager introduktionsydelse, skal være aktivt arbejdssøgende.

Der er fastsat nærmere regler om udlændinges pligt til at stå til rådighed i bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, der er optrykt som bilag 5.

Vurderingen af, om der er tale om en udlænding, der ikke har andre problemer end ledighed, foretages i sammenhæng med udarbejdelsen af den individuelle kontrakt, jf. integrationslovens § 19. I forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af udlændingens fortsatte berettigelse til introduktionsydelse foretages en samlet vurdering af pågældendes situation og behov, herunder om kontrakten skal revideres. Det indgår således i denne vurdering, om udlændingen alene har ledighed som problem eller tillige har problemer ud over ledighed.

Aktiv arbejdssøgning

Kravet om, at den pågældende har pligt til aktivt at søge arbejde, omfatter alle udlændinge, der alene har ledighed som problem, og som er berettiget til at modtage introduktionsydelse.

Kommunalbestyrelsen skal ud fra en konkret og individuel vurdering afgøre, hvilke krav der i det enkelte tilfælde skal stilles til en udlændings aktive arbejdssøgning, for at rådighedsforpligtelsen kan anses for opfyldt. Udlændingen skal over for kommunalbestyrelsen kunne redegøre for sine jobsøgningsaktiviteter, men det må i øvrigt afhænge af den enkelte udlændings situation, i hvilket omfang den pågældende skal søge arbejde. Det er ikke hensigten, at der skal stilles specifikke krav til jobsøgningsintensiteten, således at modtageren inden for en given periode har pligt til at søge et bestemt antal stillinger. Tilsvarende må der med hensyn til jobsøgningsmåden tages hensyn til, om det inden for det pågældende område er det normale at søge arbejde enten skriftligt eller personligt.

Udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal endvidere - ud over aktivt at søge at udnytte deres arbejdsmuligheder - efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job. Det betyder, at udlændingen skal søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen, at der sker henvisning af arbejdssøgende ("åbne jobordrer").

Kommunalbestyrelsen skal vejlede om reglerne, inden der kan træffes afgørelse om, at introduktionsydelsen skal bortfalde som følge af, at kravet om at søge arbejde ikke er opfyldt. Hvis en udlænding, efter der er truffet beslutning om bortfald af ydelsen, igen begynder at søge arbejde, skal kommunalbestyrelsen genoptage udbetalingen af introduktionsydelsen.

En udlænding har pligt til at søge arbejde, uanset om den pågældende udlænding modtager beskæftigelsesfremmende tilbud som led i introduktionsprogrammet. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at træffe afgørelse om, at en udlænding, der deltager i tilbud som led i introduktionsprogrammet, ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens § 25, stk. 7.

For udlændinge, der deltager i tilbud om efter introduktionsprogrammet, er det en forudsætning, at tilbudene af kommunalbestyrelsen tilrettelægges med en sådan fleksibilitet, at det giver udlændingen reelle muligheder for aktivt at søge arbejde.

Undtagelser fra kravet om aktiv jobsøgning

Udlændinge, der har problemer ud over ledighed, har ikke pligt til aktivt at øge arbejde. Det er dog fortsat et krav, at den pågældende udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen (bilag 5), træffe afgørelse om, at udlændingen ikke har pligt til aktivt at søge arbejde, mens den pågældende modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet. Det vil navnlig kunne være tilfældet, hvis udlændingen som led i tilbud efter introduktionsprogrammet er under uddannelse eller er midt i et kompetencegivende forløb, ved hvis afslutning den pågældende vil være kvalificeret til at påbegynde en uddannelse eller til at søge arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det kan eksempelvis være en person, som allerede er i besiddelse af en uddannelse fra hjemlandet, men som mangler et eller flere kurser for at kunne søge arbejde inden for sit fag. Efter endt uddannelse eller ved afslutningen af et opkvalificerende forløb skal den pågældende være aktivt arbejdssøgende.

2.1.6.1. Undtagelser fra rådighedskravet

Integrationslovens § 25, stk. 4, opregner undtagelserne fra hovedreglen om, at en udlænding og dennes ægtefællen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Den udtømmende opregning i loven af de rimelige grunde til ikke at søge arbejde eller at tage imod tilbud om arbejde omfatter følgende forhold:

1) Der kan ikke stilles krav om, at udlændingen skal tage imod et tilbud, der ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold.

Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, om et tilbud om arbejde er et rimeligt tilbud. Denne vurdering skal i det enkelte tilfælde ske med udgangspunkt i, hvad personen skønnes at kunne klare. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at udlændingen ud fra omfanget af sine ressourcer og forudsætninger kan magte det konkrete tilbud, skal den pågældende tage imod dette uanset karakteren af et eventuelt hidtidigt arbejde.

Konkrete forhold med hensyn til indholdet af det tilbudte arbejde kan bevirke, at rimelighedskravet ikke er opfyldt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis arbejdet forudsætter en fysik, som udlændingen ikke besidder.

2) Der kan heller ikke stilles krav om, at udlændingen skal tage imod et arbejde, hvis den pågældende på grund af sygdom er afskåret fra at arbejde, eller der er risiko for at helbredet forringes, hvis den pågældende fortsætter med sit hidtidige arbejde.

Det forhold, at modtagerens egen læge anser den pågældende for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunalbestyrelsen fra f.eks. via sin lægekonsulent at tilsidesætte lægeerklæringen.

3) Transporttiden skal være rimelig. For arbejdsmarkedsparate udlændinge er der fastsat nærmere regler om, hvornår transporttiden kan anses for rimelig, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse om. I forhold til udlændinge, der har problemer ud over ledighed er, er det kommunalbestyrelsen, der i det enkelte tilfælde skønner, hvad der er rimeligt. Arbejdsløshedskassernes praksis kan være vejledende for kommunalbestyrelsens skøn i forhold til denne målgruppe.

4) Endvidere kan der ikke stilles krav om, at en udlænding tager imod arbejde, hvis den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

5) Der kan heller ikke stilles krav til en forsørger, der er nødt til at passe sine børn, hvis kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en anden mulighed for at få børnene passet. Det forudsættes herved, at den pågældende har søgt og fortsat søger offentlig dagpasning.

6) Udlændinge, der modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

7) Endelig kan der ikke stilles krav om, at en udlænding skal tage imod arbejde, når arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel, eller hvis arbejdet er ramt af en overenskomstmæssig konflikt.

Udlændinge med problemer ud over ledighed

Hvis en udlænding har problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde kan foreligge andre forhold end de i integrationslovens § 25, stk. 4, nævnte, der kan begrunde, at den pågældende udlænding ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Kommunalbestyrelsen skal således foretage en vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i den udtømmende liste, som kan begrunde, at modtageren eller ægtefællen ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder. For denne gruppe af udlændinge vil den udtømmende opregning i loven således være vejledende for kommunalbestyrelsen, og der vil dermed fortsat skulle indgå et individuelt skøn i rådighedsvurderingen.

Ægtefæller

Det følger af den gensidige forsørgelsespligt, at såvel ansøgeren som ægtefællen har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter integrationslovens § 25, stk. 6, skal ægtefællen til en udlænding, der modtager introduktionsydelse, ikke opfylde sin rådighedsforpligtelse, hvis ægtefællen er under uddannelse. Det samme gælder, hvis ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse uden rådighedspligt som f.eks. social pension eller efterløn.

Der kan endvidere ikke stilles krav om rådighed i forhold til en gift asylansøger, der ikke har mulighed for at få arbejdstilladelse, så længe den pågældendes ansøgning om opholdstilladelse behandles.

2.1.6.2. Rådighedsvurdering og pligt om tilmelding til AF

Udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal tilmeldes arbejdsformidlingen, jf. lovens § 25 a, stk. 2.

Tilmelding til arbejdsformidlingen

Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens § 25 a, stk. 2, sørge for, at udlændinge, der alene har ledighed som problem, tilmeldes arbejdsformidlingen. De nærmere regler om tilmelding til AF er udmøntet i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse (bilag 5)

Kommunalbestyrelsen skal således foretage en konkret vurdering af udlændingens uddannelsesbaggrund, personlige og sociale ressourcer, tidligere arbejdsmarkedstilknytning samt sproglige forudsætninger - herunder dansksproglige forudsætninger - med henblik på udlændingens mulighed for at stille sin arbejdskraft til rådighed for formidling af arbejde. Det skal i den forbindelse sikres, at udlændingen har de fornødne sproglige færdigheder til at begå sig på en arbejdsplads før tilmelding til arbejdsformidlingen.

Job- og CV-banken

Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at pågældende udlænding skal tilmeldes arbejdsformidlingen, skal udlændingen hurtigst muligt indlægge sit CV i Job- og CV-banken, jf. § 4 i bekendtgørelsen om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen skal bistå udlændingen med at udarbejde et CV, hvis udlændingen ikke selv kan udarbejde det.

Job- og CV-banken findes på www.jobnet.dk

Udlændingen skal sikre sig, at oplysningerne i CV´et er fyldestgørende og korrekte, og at CV´et er tilgængeligt for kommunen og AF. I forbindelse med opfølgningen på den individuelle kontrakt skal kommunalbestyrelsen og udlændingen samtidig vurdere, om der er behov for ændringer af udlændingens CV.

Rådighedsvurdering

Det fremgår af integrationslovens § 25 a og § 14 i bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, at , at kommunalbestyrelsen skal undersøge og vurdere en udlændings rådighed, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt udlændingen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Af bekendtgørelsens § 15 fremgår endvidere, at hvis en udlænding afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller ikke overholder en kontaktdato på arbejdsformidlingen eller en samtale i kommunen, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en vurdering af, om udlændingen fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Hvis den tilmeldte udlænding afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller ikke overholder en kontaktdato på arbejdsformidlingen, skal arbejdsformidlingen underrette den pågældendes kommune, som herefter skal foretage en rådighedsvurdering.

Kommunalbestyrelsen har således pligt til at foretage en vurdering af, om en udlænding, der anvises arbejde, uden at dette fører til ansættelse eller udebliver fra en samtale med arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen.

Sygdom

En udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, skal give arbejdsgiveren, kommunalbestyrelsen eller arbejdsformidlingen meddelelse om sygdom. Hvis udlændingen undlader at give en sådan meddelelse, har kommunalbestyrelsen pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

Hvis udlændingen to gange har meldt sig syg i forbindelse med samtaler med kommunen, formidling af arbejde, tilbud som led i introduktionsprogrammet mv. har kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsens § 16 pligt til at vurdere udlændingens rådighed. Rådighedsvurderingen skal herefter foretages, hver gang udlændingen melder sig syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter og indtil det tidspunkt, hvor udlændingen ikke har modtaget hjælp i en periode på 6 måneder.

Åbent tilbud

Vurderer kommunalbestyrelsen, at den pågældende ikke står til rådighed, ophører hjælpen, så længe muligheden for at benytte tilbudet står åbent. Afslår en udlænding således et formidlet job eller et tilbud, og jobbet eller tilbudet fortsat står til den pågældendes disposition, kan kommunalbestyrelsen ikke udbetale introduktionsydelse. Hvis udlændingen igen stiller sig til rådighed for formidling af job eller et tilbud, skal kommunalbestyrelsen genoptage udbetalingen.

Det samme gælder, hvis udlændingen udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale med kommunalbestyrelsen og indtil det tidspunkt, hvor kontakten med kommunalbestyrelsen eller arbejdsformidlingen er genoprettet.

2.1.7. Ophold i udlandet

Det er hovedreglen, at der ikke kan ydes hjælp til udlændinge, som opholder sig i udlandet i lighed med, hvad der gælder for ledige, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af integrationslovens § 25, stk. 2, at udlændinge, der opholder sig i udlandet, ikke kan modtage introduktionsydelse.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det er en betingelse for at modtage hjælpen i udlandet, at udlændingen opfylder betingelserne for at få hjælp inden udrejsen, og at udlændingen har fået kommunalbestyrelsens tilladelse før udrejsen. Varigheden af opholdet fastlægges i det enkelte tilfælde ud fra de konkrete omstændigheder, herunder ud fra karakteren af hjælpen.

Det er desuden en betingelse for at bevare hjælpen under ophold i udlandet, at opholdet kan ske uden, at de almindelige betingelser for at modtage hjælp tilsidesættes, herunder pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at udlændingen bevarer hjælpen, hvis den pågældende deltager i kurser o.l., der er led i tilbud efter integrationsloven forudsat, at udlandsopholdet er en planlagt del af introduktionsprogrammet. Det er en betingelse, at kommunalbestyrelsen kan følge forløbet under udlandsopholdet.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere tillade, at hjælpen bevares, hvis udlændingen udøver aftalt eller fastlagt samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år. Det er en forudsætning, at antallet af ophold og varigheden af ophold ikke overskrider det sædvanlige i sådanne situationer.

Derudover vil kommunalbestyrelsen kunne tillade, at modtageren bevarer hjælpen, hvis opholdet er begrundet i nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller hvis der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold.

Repatriering

Kommunalbestyrelsen kan efter repatrieringslovens § 6 tillade, at en udlænding modtager introduktionsydelse, hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. I almindelighed kan der kun ydes hjælp til kortvarige ophold af op til otte ugers varighed.

Til toppen

Kapitel 3 – Ydelsesniveauet

3.1. Opholdskrav

Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven blev reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v. ændret. Loven trådte i kraft den 1. juli 2002, men indeholder nogle overgangsregler.

Med ændringen indførtes en venteperiode baseret på et opholdskrav for retten til kontanthjælp. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, modtager starthjælp i stedet for kontanthjælp. Samtidig med de nye regler om starthjælp er reglerne om introduktionsydelse ændret tilsvarende, idet personkredsen omfattet af integrationsloven ikke opfylder opholdskravet.

De nye regler betyder, at retten til fuld kontanthjælp er betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst syv ud af de sidste otte år forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

3.1.1. Overgangsbestemmelse

Satserne for introduktionsydelse omfatter udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2002. Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2002, og som er berettiget til introduktionsydelse, modtager introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp.

Det fremgår af integrationslovens § 4, stk. 2 og 3, fra hvilket tidspunkt en kommunalbestyrelse overtager ansvaret for en udlænding omfattet af integrationsloven.

Tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for en flygtning afhænger således af den pågældendes opholdsgrundlag. For nærmere oplysninger kan der henvises til vejledningen om introduktionsprogrammet.

Udrejse

Hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, får inddraget sin opholdstilladelse og udrejser af landet, og den pågældende herefter på ny meddeles opholdstilladelse og indrejser, vil den pågældende modtage introduktionsydelse på starthjælpsniveau, idet det er reglerne på det tidspunkt, hvor den pågældende meddeles opholdstilladelse på ny, der er gældende.

Tilsvarende gælder, hvis udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet, og den pågældende herefter på ny meddeles opholdstilladelse og indrejser.

Repatriering

Efter repatrieringsloven kan flygtninge og familiesammenførte udlændinge rejse til hjemlandet eller tidligere opholdsland med henblik på repatriering.

Efter udlændingelovens § 17 a har flygtninge m.v. fortrydelsesret, således at opholdstilladelsen som udgangspunkt først bortfalder, når en flygtning m.v. har opholdt sig uden for landet i mere end 12 måneder. Udnytter en flygtning m.v. sin fortrydelsesret og efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil den pågældende i relation til introduktionsydelse og introduktionsprogrammet blive stillet, som om repatrieringen ikke havde fundet sted. Dette indebærer, at den pågældende vil modtage introduktionsydelse på samme niveau, som da den pågældende udrejste af landet, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Den pågældende er endvidere berettiget til at genoptage introduktionsprogrammet, der forlænges med den periode, den pågældende har været repatrieret.

3.2. Satserne for introduktionsydelse

Satserne for introduktionsydelse svarer til satserne for starthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 27, stk. 2, i integrationsloven, der henviser til § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik, at satserne for introduktionsydelse svarer til satserne for starthjælp.

I lighed med, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere, er der særlige satser for unge under 25 år. Der er forskellige satser for enlige og gifte/samlevende.

Der er endvidere indført et forsørgertillæg, som modsvarer forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere. Der er to forskellige satser for forsørgertillægget afhængig af, om forsørgeren er enlig eller gift/samlevende. Forsørgertillægget udbetales fra barnets fødsel.

Satsen for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år, er 4. 493 kr. For enlige, der er fyldt 25 år, er satsen 5.419 kr. Satsen tager udgangspunkt i kontanthjælpssatserne for unge udeboende i lov om aktiv socialpolitik.

En ung udeboende under 25 år modtager 4.493 kr., mens en ung hjemmeboende modtager 2.233 kr.

Gifte og samlevende

Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, hver af ægtefællerne er berettiget til.

Et ægtepar uden børn, hvor begge ægtefæller er fyldt 25 år, modtager således 2 x 4.493 kr. Er den ene ægtefælle under 25 år, modtager parret også 2 x 4.493 kr.

Bor ægteparret hos den ene ægtefælles forældre, betragtes den pågældende som hjemmeboende, og hjælpen udgør 4.493 kr. + 2.233 kr.

Satsen for gifte gælder, uanset om ægteparret rent faktisk lever sammen og uanset årsagen til et evt. samlivsophør, bortset fra separation. En udlænding, hvis ægtefælle opholder sig i udlandet, f.eks. fordi den pågældende ikke har opnået familiesammenføring endnu, vil modtage satsen for en gift. Såfremt der er meddelt parret separation, vil der skulle ydes hjælp som til en enlig.

Reglerne for, hvornår en person kan anses for samlevende, følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Ude/hjemmeboende

En udlænding under 25 år er berettiget til 4.493 kr. eller 2.233 kr. afhængig af, om den pågældende bor eller ikke bor hos en/begge forældre.

Det er en konkret vurdering, om en person kan anses for at bo hos sine forældre. Kommunalbestyrelsen kan ved denne vurdering tage udgangspunkt i, hvornår en person anses for hjemme- eller udeboende efter reglerne om Statens Uddannelsesstøtte. Efter disse regler bor man hos sine forældre, hvis man i folkeregistret står tilmeldt hos den ene eller begge forældre, eller man rent faktisk bor hos forældrene. En person, som i folkeregistret står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældre, og som ikke - udover ferier og søn- og helligdage - jævnligt bor hos forældrene, er udeboende.

3.2.1. Forsørgertillæg

Forsørgertillægget udgør 1.355 kr. for enlige og 1.124 kr. for gifte og samlevende.

Der er indført et husstandsbegreb vedrørende forsørgertillægget, hvilket betyder, at der højst kan udbetales ét forsørgertillæg pr. barn, når barnet bor hos begge forældre på fælles bopæl. Der kan højst udbetales to forsørgertillæg pr. husstand.

Tildeling af forsørgertillæg er betinget af forsørgerpligten og er uafhængig af forældrenes ægteskabelige status. Tildeling af forsørgertillæg er endvidere ikke betinget af, om børnene bor hos ydelsesmodtageren, men barnet skal dog opholde sig her i landet. Et barn kan således udløse forsørgertillæg i to husstande, men det kommer ikke til udbetaling, hvis der i forvejen ydes hjælp til to børn i disse husstande.

Husstand

En husstand afgrænses sådan, at den højst består af to voksne, hvor den ene eller begge er forældre til barnet, og hvor det for samlevende gælder, at de lever i et ægteskabslignende forhold. Hvis et barn bor hos begge forældre, kan det højst udløse et forsørgertillæg. Hvis et barn kun bor hos den ene forælder, vil barnet kunne udløse forsørgertillæg til begge forældre. Hvis et barn under 18 år selv har ansvaret for at forsørge en ægtefælle eller et barn, indgår det ikke i forældrenes husstand i relation til retten til forsørgertillæg. Dette betyder, at et barn under 18 år, der bor med sit eget barn hos en eller begge forældre, vil blive betragtet som en selvstændig husstand og hermed kunne få forsørgertillæg, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Forældre, søstre og brødre og andre familiemedlemmer, som har fast ophold i boligen sammen med forsørgeren, betragtes ikke som husstand til denne i relation til retten til forsørgertillæg.

Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter lov om børns retsstilling (børneloven), som er afgørende for, om man har offentligretlig forsørgelsespligt over for et barn.

Forsørgelsespligten indtræder normalt ved fødslen. Er faderskabet ikke fastslået ved fødslen, indtræder retten til forsørgertillæg dog fra det tidspunkt, hvor faderskabet er fastslået, og forsørgertillægget udbetales fra dette tidspunkt.

Da der højst kan udbetales to forsørgertillæg pr. husstand, skal det udbetales til den, der har forældremyndigheden over barnet - ved fælles forældremyndighed til barnets moder. Herved følges principperne i lov om en børnefamilieydelse.

Forsørgere af de yngre børn i husstanden har forrang frem for forsørgere af de ældre børn i husstanden, hvad angår retten til forsørgertillæg.

Hvis et forældrepar bliver skilt, modtager såvel faderen som moderen et forsørgertillæg. Hvis en af forældrene efterfølgende bliver gift eller samlevende, er det forholdene i den ny husstand, som er afgørende for, om der kan udbetales forsørgertillæg.

Eksempel

En udlænding har to børn på henholdsvis syv og 14 år. Udlændingen gifter sig. Hustruen medbringer et barn på 8 år. Parret får et fælles barn. Der kan maksimalt udbetales to forsørgertillæg til husstanden. Det ene tillæg udbetales til moderen på grundlag af det fælles barn, der er yngst. Det andet tillæg udbetales på grundlag af særbarnet på syv år og udbetales til faderen. De tre særbørn kan eventuelt udløse forsørgertillæg til deres respektive forældre i andre husstande.

3.2.2. Beskæftigelsestillæg

En udlænding, der deltager i tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg, jf. lovens § 23 b, stk. 6. Beskæftigelsestillægget udgør 12,21 kr. pr. time.

En udlænding, der uden rimelig grund udebliver fra virksomhedspraktik, får nedsat beskæftigelsestillægget med det antal timer, den pågældende udebliver, jf. kapitel 5.

Udlændinge, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, får ikke udbetalt beskæftigelsestillæg. Er udlændingen gift eller samlevende med en udlænding, der modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager den pågældende udlænding et beskæftigelsestillæg svarende til, hvis den pågældende modtog starthjælp.

Beskæftigelsestillægget udbetales uafhængigt af retten til introduktionsydelse. Det betyder, at en udlænding, der eksempelvis får job i midten af måneden, fortsat får udbetalt beskæftigelsestillæg for det antal timer, den pågældende har været i virksomhedspraktik i samme måned, selvom den pågældende ikke længere modtager introduktionsydelse.

Der ydes ikke beskæftigelsestillæg til udlændinge, der modtager tilbud om virksomhedspraktik efter lovens § 23, stk. 5.

3.2.3 Ægtefæller og samlevende

Efter integrationslovens § 27, stk. 2, finder de regler, der er fastsat i § 26, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven.

Bestemmelserne om hjælpen til ægtepar og samlevende omfatter således såvel modtagere af introduktionsydelse som modtagere af kontanthjælp og starthjælp. En udlænding, der modtager introduktionsydelse svarende til satsen for kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en udlænding, der modtager introduktionsydelse svarende til satsen for starthjælp, behandles således på samme måde som en kontanthjælpsmodtager, der er gift med en starthjælpsmodtager eller en modtager af introduktionsydelse.

Ægtefæller

Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, hver af ægtefællerne er berettiget til.

Det fremgår dog af § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager introduktionsydelse/starthjælp, er gift med en person, der modtager kontanthjælp/introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, nedsættes introduktionsydelsen/starthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst med det beløb, der ville være modtaget, såfremt begge havde modtaget starthjælp.

Det samme gør sig gældende, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, er gift eller samlevende med en udlænding, der modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau.

Det vil sige, at ydelsen alene reduceres hos introduktionsydelses/starthjælpsmodtageren. Der udløses således ikke en udbetaling til introduktionsydelses/starthjælpsmodtageren, hvis ægtefællens kontanthjælp overstiger summen af det, de pågældende ville være berettiget til i introduktionsydelse eller starthjælp.

Hvis introduktionsydelses/starthjælpsmodtagerens ydelse gange to overstiger kontanthjælpsmodtagerens ydelse, udløses der introduktionsydelse/starthjælp med det beløb, introduktionsydelsen/starthjælpen gange 2 overstiger kontanthjælpen med.

Eksempel 1: Ægtepar, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, 2 børn

 

Ægtefælle 1  

Ægtefælle2  

I alt 

Kontanthjælpsmodtageren, gift, over 25 år  

11.174 

 

11.174 

Modtager af introduktionsydelse, gift, over 25 år  

 

4.493 

4.493 

Forsørgertillæg, 1.124 kr. pr. barn  

 2.248 

 2.248 

Reduktion ifht. 2*introduktionsydelse  

 1) -6.681 

 -6.681 

Månedlig ydelse i alt  

11.174 

 60 

 11.234 

Note 1) Beregnet som summen af ydelse for de to ægtefæller minus 2x lav introduktionsydelse samt forsørgertillæg. 

 

 

 

Introduktionsydelses/starthjælpsmodtageren modtager 60 kr. Der udbetales således ikke forsørgertillæg til introduktionsydelses/starthjælpsmodtageren.

Eksempel 2: Ægtepar, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, 1 barn, fælles forældremyndighed

 

Ægtefælle 1  

Ægtefælle 2  

I alt 

Kontanthjælpsmodtageren, gift, over 25 år  

11.174 

 

 11.174 

Modtager af introduktionsydelse, gift, over 25 år  

 

4.493 

 

Forsørgertillæg, 1.124 kr. pr. barn  

 1.124 

 

Reduktion ifht. 2* introduktionsydelse  

 1) -5.557 

 

Månedlig ydelse i alt  

11.174 

 0 

 11.174 

Note 1) Beregnet som summen af ydelse for de to ægtefæller minus 2x lav introduktionsydelse samt forsørgertillæg 

 

 

 

For en familie med et barn modtager introduktionsydelsesmodtageren ingen hjælp til forsørgelse, da ægtefællens kontanthjælp overstiger den maksimale grænse for udbetalt hjælp til forsørgelse.

Eksempel: Ægtepar, Fuldtidsbeskæftiget/introduktionsydelsesmodtager, 2 børn

 

Ægtefælle 1 

 Ægtefælle 2 

 I alt 

Introduktionsydelse  

 

4.493 

 4.493 

Forsørgertillæg, 1.124 kr. pr. barn  

 

2.248 

 2.248 

Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen (100 kr. x 37 timer x 4,3 uge x 0,91)  

14.478 

 

 14.478 

Fradragsfri indtægt (29,74 kr. x 37 timer x 4,3 uge)  

4.732 

 

 

Reduktion hos introduktionsydelsesmodtageren 1)  

 -5.253 

 -5.253 

Arbejdsindtægt + hjælp i alt  

14.478 

 1.488 

 15.966 

Note 1) I det omfang der ikke kan reduceres i ydelsen hos ægtefællen i beskæftigelse reduceres i ydelsen hos introduktionsydelsesmodtageren 

 

 

 

Samlevende

For samlevende gælder, at hvis en person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager introduktionsydelse/starthjælp, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget introduktionsydelse/starthjælp.

Den samlede hjælp fordeles således, at starthjælpsmodtageren får udbetalt introduktionsydelse/starthjælp incl. eventuelle forsørgertillæg, mens kontanthjælpsmodtageren får reduceret sin ydelse sådan, at ydelserne sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst 2 gange starthjælp incl. forsørgertillæg.

Eksempel: Samlevende, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, 2 fælles børn

 

Ægtefælle 1  

Ægtefælle 2  

I alt 

Kontanthjælpsmodtageren, gift, over 25 år  

11.174 

 

 11.174 

Modtager af introduktionsydelse, gift, over 25 år  

 

4.493 

 4.493 

Forsørgertillæg, 1.124 kr. pr. barn  

 2.248 

 2.248 

Reduktion ifht. 2* introduktionsydelse  

1) -6.681 

 0 

 -6.681 

Månedlig ydelse i alt  

4.493 

 6.741 

 11.234 

Note 1) Beregnet som summen af ydelse for de to samlevende minus 2x lav introduktionsydelse samt forsørgertillæg 

 

 

 

3.2.3.1. Kombinationsægtepar

Det fremgår af integrationslovens § 27, stk. 2, jf. § 26, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til introduktionsydelse, og den anden ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til sidstnævnte ægtefælle. Det betyder, at der kun udmåles hjælp til den ægtefælle, der er berettiget til hjælp (kombinationsægtepar).

En offentlig forsørgelsesydelse er f.eks. folkepension, førtidspension, SU, orlovsydelser efter lov om orlov, revalideringsydelse, efterløn og overgangsydelse.

Kommunalbestyrelsen skal ikke beregne hjælp til den ægtefælle, som er under uddannelse, selvom den pågældende har opbrugt sin SU eller af formelle grunde ikke kan få SU, jf. afsnit 2.1.5.

De sædvanlige indtægtsfradragsregler gælder også for kombinationsægtepar.

3.2.3.2. Hjemmearbejdende ægtefælle

Efter § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik kan en ægtefælle vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. I disse situationer modtager den berettigede ægtefælle et tillæg til sin ydelse til forsørgelse af den hjemmearbejdende ægtefælle, jf. § 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen endvidere træffe afgørelse om, at hjælpen til en person, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, beregnes efter § 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis

1) ægtefællen udelukkende eller hovedsageligt har arbejdet i hjemmet, og

2) ægtefællen ikke kan dokumentere, at den pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder

Af hensyn til integrationsindsatsen har en nyankommen udlænding ikke samme mulighed for at vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

En nyankommen udlænding, der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven, kan imidlertid være gift med en kontanthjælps- eller starthjælpsmodtager, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder eller, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at hjælpen skal beregnes efter § 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. I disse tilfælde vil udlændingen, der modtager introduktionsydelse, modtage et tillæg til introduktionsydelsen, der er bestemt til at dække forsørgelsen af ægtefællen. Tillægget udgør 2.616 kr., jf. § 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

3.2.4. Udlændinge, der ikke er berettiget til social pension

Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002, som er fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne for optjening m.v., modtager introduktionsydelse efter de sædvanlige satser.

Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002, der er fyldt 60 år, og som ikke er berettiget til pension efter lov om social pension, modtager en særlig ydelse efter integrationslovens § 27 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001.

Integrationsloven § 27 a i lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001 finder således anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtager ansvaret for før ændringslovens ikrafttræden den 1. juli 2002. Et ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager kontanthjælp efter de særlige regeler for over 60-årige, der ikke har ret til pension, og hvor den anden ægtefælle modtager starthjælp eller introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager to gange starthjælp/introduktionsydelse på starthjælpsniveau.

3.2.5. Udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus

Efter integrationslovens § 27, stk. 3, jf. § 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik kan udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus modtage en særlig ydelse til dækning af visse nærmere bestemte udgifter.

De nærmere regler om en særlig ydelse til udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, er fastsat i bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.

Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 6.

I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat nærmere regler om ret til en særlig ydelse for personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus til dækning af den pågældendes boligudgifter samt en ydelse til dækning af forsørgelsesudgifter i forbindelse med forsørgelsen af et barn, opbevaring af bohave samt udgifter i forbindelse med løsladelsen.

3.2.6. Særlig støtte til udlændinge, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde

Efter integrationslovens § 27, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen udbetale særlig støtte til en udlænding, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, svarende til de regler, der gælder efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Udlændinge, der opfylder betingelserne for at modtage introduktionsydelse, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter integrationslovens § 27, stk. 4, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp få en særlig støtte. Inden kommunalbestyrelsen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Støtten beregnes på baggrund af boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Der kan ydes støtte, når boligudgiften overstiger de i bekendtgørelsens § 3 nærmere beskrevne grænsebeløb. Grænsebeløbet nedsættes for udlændinge, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn.

Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 7.

Unge udlændinge under 25 år kan ikke modtage særlig støtte efter § 27, stk. 4, i integrationsloven, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

For udlændinge, der var overdraget til kommunalbestyrelsen inden den 1. juli 2002 og har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, nedsættes grænsebeløbet efter bekendtgørelsens § 3, hvis det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse. For udlændinge, der er overdraget til kommunalbestyrelsen efter den 1. juli 2002 eller senere, og som har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, nedsættes grænsebeløbet ikke, medmindre barnet opholder sig i et andet EU/EØS land.

Hvis en udlænding er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, beregnes støtten til den ægtefælle, der er berettiget til hjælp efter § 34, som til en enlig på grundlag af dennes andel af nettoboligudgifterne.

Støtten ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt svarer til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det grænsebeløb, der er fastsat i § 3 i bekendtgørelsen.

Grænsebeløbet reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

3.2.7. Ansøgning om hjælp, herunder den særlige introduktionsydelse (bag- udbetaling)

Med indførelsen af bagudbetaling af introduktionsydelsen skal en udlænding ansøge om hjælp en måned før, hjælpen kan komme til udbetaling. I den første måned kan der i stedet udbetales en særlig introduktionsydelse.

En udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der er ansøgt om introduktionsydelse. Der ydes introduktionsydelse for den periode, hvor udlændingen har udnyttet sine arbejdsmuligheder/stået til rådighed for arbejdsmarkedet. Såfremt udlændingen ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, vil der kunne blive trukket i den ydelse, der udbetales ved månedsskiftet.

Efter integrationslovens § 4, stk. 2, overgår ansvaret for flygtninge til kommunalbestyrelsen ved udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Der gælder særlige regler for kvoteflygtninge og indvandrere, der normalt kommer direkte fra udlandet, og hvor ansvaret derfor overgår til kommunalbestyrelsen på det tidspunkt, hvor personen registreres som tilflyttet kommunen.

For yderligere information om reglerne om kommunalbestyrelsens ansvar kan henvises til vejledning om introduktionsprogrammet mm.

Med henblik på at fastsætte det tidspunkt, hvorefter udlændingen kan blive berettiget til hjælp og dermed har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, fremgår det af integrationslovens § 27, stk. 1, at det er en forudsætning for udbetaling af hjælp, at udlændingen ansøger om at modtage introduktionsydelse.

For så vidt angår udlændinge, der ikke har et forsørgelsesgrundlag i den første måned efter ansøgningstidspunktet, kan der udbetales en særlig introduktionsydelse. Den særlige introduktionsydelse ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende del af måneden forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Den følgende måned udbetales særlig introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden for ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Eksempel

Hvis en udlænding har fået opholdstilladelse den 18. januar, overgår ansvaret for udlændingen til kommunalbestyrelsen den 1. marts.

I perioden fra den 18. januar til den 1. marts vil udlændingen som udgangspunkt opholde sig på et asylcenter og modtager her lommepenge og kostpenge efter de generelle bestemmelser for asylansøgere. Udlændingen vil i denne periode ikke kunne søge om introduktionsydelse og skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Når kommunalbestyrelsen får ansvaret den 1. marts, vil udlændingen alene være berettiget til den særlige introduktionsydelse. Den efterfølgende måned (pr. 1. april) vil pågældende være berettiget til en sædvanlig introduktionsydelse, forudsat at vedkommende ikke har haft ulovligt fravær fra et tilbudt introduktionsprogram.

Kvoteflygtning:

En kvoteflygtning kan ansøge om introduktionsydelse på det tidspunkt, hvor pågældende registreres i cpr-registret som tilflyttet kommunen. Hvis pågældende eksempelvis registreres den 15. februar og udnytter sine arbejdsmuligheder/står til rådighed, vil pågældende i perioden fra den 15. februar til den 1. marts modtage en særlig introduktionsydelse. Ved udgangen af februar vil den pågældende modtage en halv introduktionsydelse svarende til den periode, hvor pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. integrationslovens § 25, samt særlig introduktionsydelse for den resterende periode, hvor pågældende ikke har kunnet udnyttet sine arbejdsmuligheder. I den følgende måned vil den pågældende modtage sædvanlig introduktionsydelse. Hvis flygtningen uden rimelig grund er udeblevet fra dele af et påbegyndt introduktionsprogram, vil ydelsen blive nedsat i forhold til udeblivelsen.

De almindelige betingelser for at modtage introduktionsydelse skal fortsat være opfyldt. Det vil eksempelvis sige, at udlændingen kun kan modtage den særlige introduktionsydelse, hvis den pågældende ikke forsørges af andre og ikke har formue.

Udlændingen kan således ikke modtage den særlige introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter integrationslovens §§ 27 og 28.

Til udlændinge, der modtager den særlige introduktionsydelse, skal kommunalbestyrelsen give tilbud efter integrationslovens § 23 i overensstemmelse med deres individuelle kontrakt, jf. integrationslovens § 19. En udlænding, der i venteperioden er i virksomhedspraktik, vil udover den særlige introduktionsydelse have ret til beskæftigelsestillæg.

Rådighed

Det er en betingelse for at kunne være berettiget til den fulde introduktionsydelse, at udlændingen i den måned, hvor den pågældende modtager den særlige introduktionsydelse, har opfyldt rådighedsbetingelserne. Der vil kun kunne udbetales introduktionsydelse i forhold til den periode, hvor udlændingen har stået til rådighed.

Det følger af de almindelige rådighedsbetingelser, at en udlænding, der ikke har haft pligt til at stå til rådighed som følge af lovlig fravær som f.eks. sygdom, jf. integrationslovens § 25, stk. 3, modtager almindelig introduktionsydelse i den efterfølgende måned.

For udlændinge, der i overensstemmelse med deres kontrakt skal deltage i introduktionsprogrammet, vil udeblivelse fra eller afvisning af deltagelse heri i optjeningsperioden, hvor den pågældende modtager den særlige introduktionsydelse, betyde, at der vil ske fradrag i eller ophør af den fulde introduktionsydelse efter reglerne i integrationslovens §§ 30 og 31, jf. kapitel 5.

3.3. Øvre grænse - loft - for den samlede hjælp, jf. integrationslovens § 27, stk. 2, og §§ 25 b - 25 e i lov om aktiv socialpolitik

Ved lov nr. 417 af 10. juni 2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v. er der indført et loft for, hvor meget den enkelte i alt kan modtage i kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse og særlig støtte efter integrationslovens § 27, stk. 4, eller § 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte.

Loftet omfatter i princippet alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, men modtagere af introduktionsydelse på starthjælpsniveau vil dog typisk modtage en samlet hjælp, der ikke overstiger loftet.

De nærmere regler om beregning m.m. af hjælpen efter §§ 25 b – 25 e i lov om aktiv socialpolitik fremgår af bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik, der er optrykt som bilag 8, samt vejledning til bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Efter integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., gælder reglerne også for udlændinge omfattet af integrationsloven, der modtager introduktionsydelse.

Undtaget fra loftsberegningen er personer, der modtager kontanthjælp/introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp/introduktionsydelse på starthjælpsniveau samt udlændinge, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, og som er gift eller samlevende med en udlænding, der modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, jf. § 25 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Loftet har virkning, når en kontanthjælpsmodtager/starthjælpsmodtager eller modtager af introduktionsydelse har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik eller § 27 i integrationsloven i seks sammenhængende måneder.

For gifte og samlevende, der er forsørgere, er loftet på 11.174 kr., svarende til den kontanthjælpssats, kontanthjælpsmodtageren er berettiget til efter § 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik for personer over 25 år. For gifte og samlevende, der ikke er forsørgere, er loftet på 8.409 kr. svarende til kontanthjælpssatsen for enlige over 25 år. For enlige forsørgere er loftet 13.939 kr. svarende til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum. For enlige ikke-forsørgere er loftet 11.174 kr. svarende til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter § 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Loftet betyder, at enhver forøgelse af arbejdsindkomst ved siden af hjælpen giver yderligere "plads" under loftet til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte, da hjælpen aftrappes ved arbejdsindkomst.

Ydelser, der skal holdes under loftet

Ydelserne, der indgår under loftet, er kontanthjælpen, som den ville have været, hvis den ikke var nedsat med 531 kr., starthjælp og introduktionsydelse, særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til særligt bevægelseshæmmede efter § 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtten indgår i beregningen af den samlede hjælp, også hvis den udbetales til et andet medlem af en husstand, som kontanthjælpsmodtageren er en del af. Boligstøtten indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte.

Boligstøtten nedsættes, selv om den udbetales til en anden person i husstanden end kontanthjælpsmodtageren.

Loftet er individuelt. Uudnyttet "loftsrum" kan ikke overføres til ægtefællen. Loftet beregnes før skat.

Ydelser, som kan modtages ud over loftet

Det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb, den pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i hjælpen, indgår ikke under loftet for den samlede hjælp og kan derfor supplere hjælpen.

Loft for loftet

Der er indført en øvre grænse - et loft - for, hvor stor nedsættelse der kan være som følge af loftet. For gifte er der et fælles loft på 2.005 kr. For samlevende, forsørgere og ikke-forsørgere er den øvre grænse på 1.327 kr. for hver person.

For gifte er det et fælles loft; for øvrige er det individuelt.

Nedsættelsen

Hvis loftet overstiges, reduceres der i ydelserne med det beløb, som loftet overstiges med, dog højest med det beløb, som udgør den øvre grænse for nedsættelsen.

Hvis den samlede hjælp overstiger loftet, sker der først nedsættelse af hjælpen efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens § 27, stk. 4. Hvis der fortsat er beløb over loftet, nedsættes boligstøtten.

Loftet opgøres på månedsbasis. Det er udbetalingerne i kalendermåneden, der ligger til grund for loftsberegningen, uanset om hjælpen udbetales forud eller bagud. Nedsættelsen skal ske i den ydelse, der vedrører den måned, hvor nedsættelsen skal finde sted.

De ydelser, der indgår under loftet, udbetales på forskellige tidspunkter. Derfor sker der en beregning af, om loftet overskrides, og der hermed skal ske nedsættelse af hjælpen på det tidspunkt, hvor kontanthjælpen udbetales, første gang ved den syvende udbetaling i træk af ydelsen. Boligstøtten og hjælpen efter integrationslovens § 27, stk. 4, indgår med de beløb, der udbetales i samme måned.

Retten til at modtage ydelse uden at være berørt af loftet, generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har modtager kontanthjælp i seks sammenhængende kalendermåneder.

Eksempel

Nedenfor er beregningsgrundlaget for loftet og maksimumsbeløbet sammenfattet i et skema, hvor der er angivet eksempel for et ægtepar, som er forsørgere. De får reduceret kontanthjælpen/introduktionsydelsen med 2 gange 516 kr. efter seks måneders sammenhængende hjælp. De har ikke ret til særlig støtte, men får boligstøtte på 2.400 kr. om måneden.

Eksempel: Ydelser m.v. efter seks måneders kontanthjælp

 

Ægtefælle 1  

Ægtefælle 2  

I alt 

Kontanthjælp  

11.174 kr. 

 11.174 kr. 

 22.348 kr. 

Kontanthjælp efter nedsættelse (11.174 kr. – 531 kr.)  

10.643 kr. 

 10.643 kr. 

 21.286 kr. 

+ særlig støtte  

0 kr. 

 0 kr. 

 0 kr. 

+ boligstøtte  

+ 1.200 kr. 

 + 1.200 kr. 

 + 2.400 kr. 

= Beregningsgrundlag for loftet  

12.374 kr. 

 12.374 kr. 

 24.748 kr. 

- loftsbeløbet  

- 11.174 kr. 

 - 11.174 kr. 

 - 22.348 kr. 

= Nedsættelse som følge af loftet, før maksimum  

1.200 kr. 

 1.200 kr. 

 2.400 kr. 

- maks.beløb for nedgang sfa. loft  

 

 

- 2.004 kr. 

= Faktisk udbetalt boligstøtte og særlig støtte  

 

 

396 kr. 

Ægteparrets samlede indkomst pr. måned før skat (2*11.174 kr.+396 kr.)  

 

 

22.744 kr. 

Til toppen

Kapitel 4 – Indtægtsfradrag m.v.

Integrationslovens § 28 indeholder regler om fradrag for indtægter. Hovedreglen er, at der ikke kan udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle har indtægter, der overstiger introduktionsydelsen.

4.1. Indtægter

Integrationslovens § 28, stk. 2, henviser til bestemmelserne om indtægter og arbejdsindtægter i §§ 30 og 31 i lov om aktiv socialpolitik.

Udgangspunktet er, at udlændingens og ægtefællens indtægter skal fratrækkes krone for krone i den beregnede introduktionsydelse. Det er en konsekvens af, at alle muligheder skal anvendes, før det offentlige træder til med hjælp.

Der er dog visse modifikationer til denne hovedregel, jf. nedenfor under afsnit 4.1.1. om arbejdsindtægter.

De indtægter, der trækkes fra, er f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, renteindtægter, gaver m.m.

Da introduktionsydelsen efter integrationslovens § 27 er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Kombinationsægtepar

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der efter integrationslovens § 27, stk. 2, jf. § 26, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse (kombinationsægtepar).

Når der ikke beregnes hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, skal pågældendes indtægter først trækkes fra i den anden ægtefælles hjælp, når indtægterne overstiger:

1) 11.174 kr., hvis den pågældende har forsørgelsespligt over for børn.

2) 8.409 kr., hvis den pågældende ikke har forsørgelsespligt over for børn.

4.1.1. Arbejdsindtægter

§ 31 i lov om aktiv socialpolitik beskriver de regler, der gælder, hvis udlændingen har arbejdsindtægter.

Har udlændingen eller dennes ægtefælle arbejdsindtægter eller indtægter som led i introduktionsprogrammet, ses der ved beregningen af hjælpen bort fra 29,74 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

For udlændinge, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, ses der bort fra 12,21 kr. pr. arbejdstime. Der henvises til afsnit 6.3.

Det vil sige, at der - inden der foretages fradrag for arbejdsindtægter - ses bort fra et beløb på 29,74 kr. før skat pr. arbejdstime.

Timefradrag modsvares af, at ansøgeren og ægtefællen selv skal afholde eventuelle udgifter ved at være i arbejde eller deltage i introduktionsprogrammet, jf. § 34, stk. 2, i integrationsloven.

Beskæftigelsestillæg

Udlændinge, der er i virksomhedspraktik, modtager et beskæftigelsestillæg. Beskæftigelsestillægget er 12,21 kr. pr. arbejdstime.

Eksempel på timefradrag

Eksempel 1: Enlig ingen børn, 20 timers beskæftigelse om ugen

 

 

I alt 

Introduktionsydelse  

5.419 

 

Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen  

7.826 

 7.826 

Fradragsfri indtægt ( 20 timer x 4,3 uger x 29,74 kr.)  

2.554 

 

Fradrag i hjælpen efter § 27  

1) -5.272 

 

Udbetalt hjælp efter § 27  

2) 147 

 147 

Arbejdsindtægt + hjælp i alt  

7.973 

 7.973 

Note 1) Arbejdsindtægt minus fradragsfri indtægt

Note 2) Introduktionsydelse minus fradrag i hjælpen efter § 27 

 

 

Den pågældende får således en ekstra bruttoindtægt ved at arbejde på 2.554 kr.

Eksempel på timefradrag hos ægtefæller

Eksempel 2: Ægtepar, ingen børn, den ene har 20 timers beskæftigelse om ugen

 

Ægtefælle 1  

Ægtefælle 2  

I alt 

Introduktionsydelse  

4.493 

 4.493 

 8.986 

Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen  

7.826  

 

 

Fradragsfri indtægt ( 20 timer x 4,3 uger x 29,74 kr.)  

2.558 

 

 2.558 

Fradrag i hjælpen efter § 27  

1) -5.272 

 

 

Udbetalt hjælp efter § 27  

2) -775 

 

 

Reduktion hos introduktionsydelsesmodt. ifht. 2* introduktionsydelse +fradragsfri indt.  

 - 

3) -775 

 

Arbejdsindtægt + hjælp i alt  

7.826 

 3.718 

 11.544 

Note 1) Arbejdsindtægt minus fradragsfri indtægt

Note 2) Kontanthjælp minus fradrag i hjælpen efter § 27

Note 3) Reduktion som følge af, at ægtefællens indkomst er for høj 

 

 

 

I eksemplet er den ene ægtefælles arbejdsindtægt højere end introduktionsydelse. Den anden ægtefælle modtager fortsat introduktionsydelse, hvor kommunalbestyrelsen må foretage en beregning af ægtefællernes samlede indtægter med henblik på udbetaling af introduktionsydelse.

Eksempel: Ægtepar, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, to børn, kontanthjælpsmodtageren har 20 timers beskæftigelse om ugen

 

Ægtefælle 1  

Ægtefælle 2  

I alt 

Kontanthjælpsmodtageren, gift, over 25 år  

11.174 

 

 

Beregnet starthjælp + forsørgertillæg, jf. eksempel side 43  

 

60 

 60 

Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen  

7.826 

 

 7.826 

Fradragsfri indtægt (20 timer x 12,21 kr. x 4,3 uger)  

1.050 

 

 

Fradrag i hjælpen efter § 27  

1) -6.776 

 

 

Udbetalt hjælp efter § 27  

2) 4.398 

 

 4.398 

Arbejdsindtægt + hjælp i alt  

12.224 

 60 

 12.284 

Note 1) Arbejdsindtægt minus fradragsfri indtægt

Note 2) Kontanthjælp minus fradrag i hjælpen efter § 27 

 

 

 

Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er den skattepligtige personlige indkomst, som trækkes fra.

Eksempel: Ægtepar, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, 2 børn, modtageren af introduktionsydelse har 20 timers beskæftigelse om ugen

 

Ægtefælle 1  

Ægtefælle 2  

I alt 

Kontanthjælpsmodtageren, gift, over 25 år  

11.174 

 

 11.174 

Beregnet starthjælp + forsørgertillæg, jf. eksempel side 43  

 

60 

 60

Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen  

 

7.826 

 7.826 

Fradragsfri indtægt (20 timer x 29,74 kr. x 4,3 uger)  

 

2.558 

 

Fradrag i hjælpen  

 

1) -5.268 

 

Reduktion ifht. 2*starthjælp 2)  

-5.208 

 -60 

 -4.558 

Arbejdsindtægt + hjælp i alt  

5.966 

 7.826 

 13.792 

Note 1) Arbejdsindtægt minus fradragsfri indtægt

Note 2) I det omfang der ikke kan reduceres i ydelsen hos introduktionsydelsesmodtageren reduceres i ydelsen hos kontanthjælpsmodtageren 

 

 

 

Omregningsfaktor

For at kunne anvende reglen om timefradrag er det nødvendigt at vide, hvor mange timer udlændingen er beskæftiget ved ustøttet arbejde.

Da timetallet i visse ansættelsesforhold eller i forbindelse med selvstændig virksomhed ikke altid kendes, er nødvendigt at dividere indtægten med en omregningsfaktor for at kunne opgøre antallet af beskæftigede timer.

Integrationsloven § 28, stk. 2, henviser således til § 31, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf fremgår, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregning for personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring.

Kommunen skal således anvende den omregningsfaktor, som er fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Omregningsfaktoren udgør 163,30 pr. 5. januar 2004, jf. vejledning nr. 132 af 21. november 2003 om satser mv. pr. 1. januar 2004 på Beskæftigelsesministeriets område.

4.1.2. Feriegodtgørelse og andre indtægter

Integrationslovens § 28, stk. 3, henviser til de regler, der er fastsat i lov om aktiv socialpolitik, om feriegodtgørelse og andre indtægter m.v.

Indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Feriegodtgørelse skal fradrages i hjælpen, når modtageren holder ferie. Fradraget kan efter § 32 i lov om aktiv socialpolitik kun svare til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er beregnet til at dække. Det vil sige, at introduktionsydelsen er suspenderet i den periode, hvor modtageren holder ferie med feriegodtgørelse.

Indtægter, der ikke fradrages

§ 33 i lov om aktiv socialpolitik afgrænser, hvilke indtægter der ikke fradrages i hjælpen.

Der sker ikke fradrag i hjælpen for invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

Det samme gælder for ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z, samt vederlag som valgtilforordnet.

Når kommunen skal beregne hjælp til forældre, skal der ses bort fra såvel børns egne indtægter som indtægter, der vedrører børn, fx børnefamilieydelse, børnebidrag m.v.

Kommunalbestyrelsen skal tillige se bort fra værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehuse og lignende behandlingsinstitutioner, f.eks. rekonvalescenthjem og behandlingsinstitutioner for alkoholikere.

Hvis sygehusopholdet har varet mere end tre måneder, kan kommunalbestyrelsen dog efter en konkret vurdering foretage fradrag i hjælpen svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. I den konkrete vurdering bør kommunalbestyrelsen tage hensyn til, at en enlig f.eks. kan have en betydelig besparelse ved ikke at skulle betale for mad m.v., hvorimod en stor familie ikke vil have en mærkbar besparelse ved, at en person er indlagt igennem længere tid.

Efter § 33, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunalbestyrelsen se bort fra godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra.

Kommunalbestyrelsen skal kun se bort fra disse indtægter, hvis ansøgeren kan dokumentere, at indtægterne stammer fra sådanne godtgørelser for varigt men og godtgørelser for ikke-økonomisk skade.

Til toppen

Kapitel 5 – Nedsættelse og ophør af introduktionsydelsen

Bestemmelserne om nedsættelse og ophør af introduktionsydelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om udlændinges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

5.1. Nedsættelse ved udeblivelse fra introduktionsprogrammet

Efter integrationslovens § 30 skal kommunalbestyrelsen nedsætte hjælpen efter integrationslovens § 25 til udlændinge som - uden rimelig grund - ikke fuldt ud deltager i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Det gælder såvel den situation, hvor en person udebliver, som hvor den pågældende forsømmer introduktionsprogrammet i et sådant omfang, at det må sidestilles med udeblivelse, f.eks. at en person møder så beruset op, at den pågældende ikke kan deltage i introduktionsprogrammet.

I forhold til en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan kun de i integrationslovens § 25, stk. 4, nævnte forhold anses for rimelig grund til udeblivelse. Har udlændingen eller dennes ægtefælle har problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i § 25, stk. 4, nævnte, der kan anses for rimelig grund til udeblivelse.

Rimelig grund er således et snævrere begreb for udlændinge, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, end for udlændinge, der har ansøgt om eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed.

Udlændinge med problemer ud over ledighed

For personer, der har problemer ud over ledighed, bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om der ligger andre årsager bag, at en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Her vil de i integrationslovens § 25, stk. 4, nævnte grunde være vejledende for kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte tilfælde.

Kommunalbestyrelsen må bl.a. se på udlændingens forudsætninger, herunder om den pågældende har mere omfattende sociale problemer. Specielt når der er tale om personer med mere omfattende sociale problemer, der har taget imod et tilbud og efterfølgende udebliver, bør kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om tilbuddet på det nu foreliggende grundlag stadig må anses for at være rimeligt eller om der evt. er behov for andre eller supplerende tilbud. Det gælder særligt i forhold til svagt stillede grupper, fx traumatiserede flygtninge, stofmisbrugere og svært belastede unge.

Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse være opmærksom på, om der foreligger sådanne forhold, at den pågældende skal fritages helt eller delvist fra introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 21, stk. 3, og § 23, stk. 4.

Hvis en udlændings udeblivelse har et sådant omfang, at det ikke kun kan betegnes som et sporadisk og ustabilt fremmøde, men der derimod er tale om et mere omfattende og fast fraværsmønster, der giver begrundet tvivl om udlændingens vilje til at deltage i introduktionsprogrammet, sidestilles dette med afvisning af tilbudet, jf. afsnit 5.2. om afvisning af tilbud.

Bagudbetaling

Med indførelsen af bagudbetaling af introduktionsydelse skal kommunalbestyrelsen påse, at udlændingen står til rådighed i den periode, der udbetales hjælp for, og kan umiddelbart foretage fradrag i hjælpen for den periode, hvor den pågældende ikke har stået til rådighed, jf. afsnit 3.2.7.

Det fremgår af § 7 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, som ændret ved lov nr. 1034 af 17. december 2002, at udlændinge, der modtager ydelse ved lovens ikrafttræden (1. januar 2002), er omfattet af de hidtil gældende regler indtil det tidspunkt, hvor udbetalingen har været afbrudt mindst en måned. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kun kan nedsætte hjælpen med op til 30 pct. for udlændinge, der modtog ydelse ved lovens ikrafttræden.

Forholdsmæssig nedsættelse

Efter integrationslovens § 30, stk. 3, nedsætter kommunalbestyrelsen hjælpen, hvad enten pågældende udebliver i nogle timer eller hele dage. Hjælpen nedsættes med det antal timer, som den pågældende er udeblevet, sat i forhold til det samlede antal timer, som den pågældende i den måned skulle have deltaget i tilbud efter introduktionsprogrammet. Omfanget af udlændingens udeblivelse fastsættes ved udgangen måneden, og nedsættelsen beregnes i forhold et introduktionsprogram på mindst 30 timer pr. uge i den pågældende måned.

Der er fastsat nærmere regler om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen §§ 20 og 21 i bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, der er optrykt som bilag 5.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 20, stk. 2 og stk. 3, at introduktionsydelsen nedsættes forholdsmæssigt, dog altid i forhold til et introduktionsprogram på mindst 30 timer pr. uge.

I forhold til udlændinge, der er tilbudt danskuddannelse, opgøres omfanget af udlændingens udeblivelse fra danskuddannelse på baggrund af de indberetninger, kommunalbestyrelsen modtager om den pågældendes uddannelsesdeltagelse efter § 9, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Hvis begge ægtefæller udebliver fra deltagelse i et eller flere elementer i introduktionsprogrammet, foretages der fradrag i den samlede hjælp svarende til det antal timer, som ægtefællerne samlet er udeblevet.

Fradrag i beskæftigelsestillægget

I virksomhedspraktik nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter integrationslovens 23 b, stk. 6, jf. § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.

Er en udlænding uberettiget udeblevet 37 timer fra et tilbud om virksomhedspraktik på 140 timer, vil den pågældende få udbetalt et beskæftigelsestillæg på 103 x 12,21 kr. den efterfølgende måned.

5.2. Ophør af hjælpen ved at afvise tilbud

En udlænding, der uden rimelig grund afviser at deltage i introduktionsprogrammet, kan ikke modtage hjælp.

Integrationslovens § 31 skal ses i sammenhæng med integrationslovens § 25, som fastlægger, at det er en grundlæggende betingelse for at få hjælp, at udlændingen udnytter sine arbejdsmuligheder. Hvor integrationslovens § 25 beskriver situationen, når en udlænding søger om hjælp og ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, handler integrationslovens § 31 om virkningen af, at en udlænding, der modtager hjælp, afviser at deltage i introduktionsprogrammet. I ansøgningssituationen er virkningen, at hjælpen ikke kan udbetales. Opfylder udlændingen ikke pligten, mens kommunalbestyrelsen udbetaler hjælp, er virkningen, at hjælpen stopper.

Hvis en udlænding afviser at deltage i et tilbud som led i introduktionsprogrammet, ophører hjælpen, så længe kommunen har et tilbud stående åbent. Hjælpen ophører endvidere, hvis udlændingen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter introduktionsprogrammet, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.

En udlændings udeblivelser er af et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbudet, hvis fraværet er på over 50 procent i en periode.

Kommunalbestyrelsen kan ikke yde introduktionsydelse, hvis der står et rimeligt tilbud åbent, og der ikke foreligger omstændigheder, der efter integrationslovens § 25, stk. 4, bevirker, at modtageren ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Hvis kommunen ikke længere har et tilbud åbent, kan kommunalbestyrelsen ikke afslå fortsat at yde introduktionsydelse.

Hjælpen ophører også i de tilfælde, hvor udlændingens ægtefælle afviser at deltage i tilbud eller har gentagne udeblivelser fra introduktionsprogrammet.

5.3. Flytteregler

Når en flygtning er blevet boligplaceret i en kommune, og en indvandrer har taget bopæl i en kommune, skal de pågældende som udgangspunkt blive boende i kommunen for at bevare retten til at modtage et introduktionsprogram og retten til at modtage fuld introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 18, stk. 1, og § 32, stk. 1.

Formålet med disse regler er dels at fastholde det lokale ansvar for integrationsindsatsen, dels - af hensyn til både de enkelte udlændinge og kommunerne - at sikre mulighederne for tilrettelæggelse af et sammenhængende og kontinuerligt integrationsforløb i én kommune.

Efter integrationslovens § 18, stk. 1, kan en udlænding dog fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.

Bestemmelserne er nærmere beskrevet i kapitel 4 i vejledningen om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven.

Flytter en udlænding til en kommune, og har kommunalbestyrelsen i denne kommune ikke godkendt eller ikke pligt til at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet efter integrationslovens § 18, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører, jf. integrationslovens § 32.

Til toppen

Kapitel 6 – Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002

Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, jf. også afsnit 3.1.1.

For denne gruppe af udlændinge gælder de samme regler, som for personer der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Niveauet for ydelsen svarer således til kontanthjælp efter § 25, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, ligesom de regler, der er fastsat i § 25, stk. 5-11, samt §§ 25 b - 25 f i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen m.m., finder tilsvarende anvendelse for udlændinge omfattet af integrationsloven, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau.

Reglerne for satserne for kontanthjælp og nedsættelse af satserne er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Der kan i øvrigt henvises til Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk, hvor der kan indhentes yderligere oplysning om regelsættet.

6.1. Satserne

Udlændinge, der er overdraget til kommunalbestyrelsen før 1. juli 2002, modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Satserne udgør pr. 1. januar 2004.

  • 11.174 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,
  • 8.409 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,
  • 5.419 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge for ældre, og
  • 2.616 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Fra den 1. juli 2005 vil samtlige nyankomne udlændinge modtage introduktionsydelse på starthjælpsniveau. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1. om overgangsbestemmelsen.

6.2. Nedsættelse af ydelser til unge under 25 år

Reglerne for ydelsen til unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år og unge udlændinge under 25 år, der modtager introduktionsydelse på niveau med kontanthjælp (udlændinge, der er modtaget før 1. juli 2002), er ændret pr. 1. juli 2003 ved § 9, stk. 5, i lov nr. 417 af 10. juni 2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven.

En ung, der opgiver en uddannelse, som er et led i et tilbud, eller opgiver et tilbud uden rimelig eller gyldig grund, sanktioneres efter integrationslovens §§ 30 eller 31. Sanktionen kan bestå i nedsættelse af hjælpen efter integrationslovens § 30, dvs. time for time nedsættelse af hjælpen i tilfælde af udeblivelse i perioder. Sanktionen kan endvidere bestå i ophør af hjælpen efter integrationslovens § 31, så længe tilbudet står åbent, hvis personen - den unge under 25 år - afviser et tilbud uden rimelig grund.

Når den unge herefter anmoder om ydelse igen, vil den unge modtage en nedsat introduktionsydelse svarende til SU-satsen.

SU-niveau efter seks kalendermåneder

Hjælpen til en ung nedsættes til SU-niveau, når der er forløbet seks kalendermåneder efter, at den unge er påbegyndt et tilbud. Tilbud omfatter såvel danskuddannelse som tilbud efter integrationslovens § 23.

En eventuel forsinkelse fra kommunalbestyrelsens side med hensyn til fremsættelse af tilbud som led i introduktionsprogrammet eller fremsættelse af tilbud, der først kan påbegyndes på et senere tidspunkt, indebærer, at der fortsat kan oppebæres den højere sats.

Er der tale om en ung gift kontanthjælpsmodtager, der har fået eller får hjælpen nedsat efter § 25, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik kan hjælpen dog kun nedsættes til 4.506 kr., hvis den pågældende er udeboende. Er den pågældende hjemmeboende, nedsættes den pågældendes hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4 med 531 kr., jf. § 25 f, stk. 2, sidste pkt.

Behovsbestemt tillæg

Til unge under 25 år, der ikke vil være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor revalidering ikke kan forventes at bringe den unge i ordinært arbejde inden for en rimelig periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde, kan der ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.

Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan udbetales tillæg.

Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse og derfor ikke kan få SU og eventuelt supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at revalidering ikke inden for en rimelig periode kan bringe den unge i beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er arbejdsmarkedsparate, f.eks. fordi de ikke mestrer sproget eller de færdigheder, der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de f.eks. har misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ at tage et ordinært arbejde.

Generhvervelse af ret til fuld ungesats

Retten til normal ungesats generhverves, hvis den unge har været selvforsørgende et halvt år. Den unge får således igen ret til normal ungesats, hvis den pågældende i seks kalendermåneder ikke har modtaget hjælp.

Unge, der forsørger eget barn i hjemmet eller har passeret 12. svangerskabsuge, og unge udlændinge, der modtager introduktionsydelse på niveau med starthjælp, er ikke omfattet af ændringerne.

6.3. Nedsættelse af hjælpen til ægtepar

Hjælpen til et ægtepar, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, nedsættes med 531 kr. for hver ægtefælle efter seks sammenhængende måneder med hjælp.

Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, og som har modtaget hjælp i seks sammenhængende måneder, får hjælpen nedsat med 531 kr. for hver person.

Der sker alene nedsættelse for gifte personer over 25 år og for gifte personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet, og for kvinder under 25 år, som har passeret 12. svangerskabsuge.

Som en konsekvens af ægtefællers gensidige forsørgelsespligt nedsættes hjælpen med 1.062 kr., selv om kun den ene af ægtefællerne modtager hjælp og har modtaget kontanthjælp eller introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau i over seks måneder.

Hjælpen nedsættes som udgangspunkt med 531 kr. hos hver ægtefælle, men hvis den ene ikke modtager hjælp, eller hjælpen er under 531 kr., sker nedsættelsen med restbeløbet hos den anden ægtefælle.

Hvis den ene ægtefælle modtager hjælp til visse persongrupper efter integrationslovens § 25, stk. 10, eller § 27, stk. 3 (§§ 27, 27 a og 29 i lov om aktiv socialpolitik), dvs. udlændinge, der modtager førtidspension eller folkepension eller er varetægtsfængslede, sker der dog kun nedsættelse med 531 kr. hos den ægtefælle, der har modtaget hjælp i over seks måneder.

Ægtepar, hvor den ene modtager kontanthjælp eller introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau og den anden introduktionsydelse på starthjælpsniveau eller starthjælp, får ikke nedsat hjælpen.

Der sker nedsættelse med hjælpen til ægtepar med 1.062 kr., selv om den ene ægtefælle ikke kan udnytte sin arbejdsevne på grund af særlige forhold, fx sygdom med sygedagpenge, arbejdsløshed med arbejdsløshedsdagpenge, barselorlov, revalidering med revalideringsydelse, eller fordi ægtefællen modtager fleksydelse eller modtager SU.

Beløbet satsreguleres efter § 109 i lov om aktiv socialpolitik.

Indtægtsfradrag

I perioden, hvor udlændingen modtager nedsat hjælp, ses der bort fra 29,74 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Fra det tidspunkt, hvor udlændingen igen modtager fuld hjælp, fradrages der 12,21 kr. pr. arbejdstime.

Beregning af perioderne

Perioderne beregnes fra det tidspunkt, hvorfra kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til hjælp og står til rådighed. Dette gælder, uanset om hjælpen udbetales bagud eller forud.

Ved beregningen af perioder med hjælp medregnes også perioder, hvor personen har modtaget engangshjælp eller særlig introduktionsydelse, deltaget i tilbud, dvs. både i ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik og opkvalificering.

Der ses bort fra perioder, hvor der er udbetalt hjælp i forbindelse med graviditet, barsel og adoption og børnepasningsorlov. Der ses alene bort fra perioden for så vidt angår den person, der er omfattet af begivenheden. Hvis en person modtager hjælp, fordi personen ophører med at arbejde i forbindelse med graviditet, er det således alene den anden ægtefælle, der får nedsat hjælpen, hvis denne har modtaget hjælp i seks sammenhængende kalendermåneder.

Perioden afbrydes, hvis hverken ansøgeren eller ægtefællen i én hel måned ikke har fået udbetalt kontanthjælp/introduktionsydelse, dvs. at begge ægtefæller ikke har modtaget hjælp. Perioder med kontanthjælp/introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau for mindre end én måned afbryder ikke seks måneders perioden.

Ægteparret kan igen modtage hjælp efter de almindelige regler, når begge ægtefæller ikke har modtaget hjælp i seks sammenhængende kalendermåneder. Perioden afbrydes, hvis der i én hel måned er udbetalt hjælp til ægteparret.

Dette betyder, at perioder med kontanthjælp/introduktionsydelse for mindre end én måned ikke bevirker, at der skal ske en fornyet optjening af seks måneder.

Til toppen

Kapitel 7 – Hjælp i særlige tilfælde

Dette kapitel indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationslovens kapitel 6, efter hvilke udlændinge omfattet af loven i nærmere bestemte tilfælde kan modtage hjælp ud over introduktionsydelsen.

7.1 Hjælp ved forsørgelsessvigt

Det følger af integrationslovens § 25, stk. 9, at en udlænding, hvis opholdstilladelse er betinget af, at en herboende person (referencen) har godtgjort at være i stand til at forsørge den pågældende, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3, og § 9 c, stk.1, 2. pkt., ikke er berettiget til introduktionsydelse.

Det følger endvidere af integrationslovens § 26, stk. 1, at en sådan person, der er omfattet af integrationsloven og skal tilbydes deltagelse i et introduktionsprogram efter § 16, ikke kan få udbetalt hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Må det udelukkes, at udlændingen kan forsørge sig selv, og at referencen ikke kan eller vil forsørge den pågældende, kan kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde yde løbende hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse. Der kan ydes hjælp uanset årsagen til forsørgelsessvigtet.

Ved vurderingen af, om udlændingen kan forsørge sig selv, finder integrationslovens § 28, stk. 1, anvendelse, således at der kun kan ydes hjælp efter § 33, hvis udlændingen ikke har indtægter, der svarer til, hvad den pågældende ville kunne have fået i introduktionsydelse efter reglerne i § 27.

Påhviler forsørgelseskravet en ægtefælle, medregnes dennes indtægt ikke i denne forbindelse.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, hvis referencen ikke længere kan godtgøre at være i stand til at forsørge udlændingen.

Der kan kun ydes hjælp efter § 33 i den periode, der forløber fra forsørgelsessvigtet indtræder, til det bliver afklaret, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages.

Inddrages opholdstilladelsen, og har udlændingen ikke andet opholdsgrundlag, der er omfattet af integrationsloven, skal der ikke længere tilbydes deltagelse i et introduktionsprogram, og den pågældende vil ikke have ret til introduktionsydelse eller ydelse efter § 33.

Ophæves forsørgelseskravet derimod som vilkår for opholdstilladelsen, eller gives der opholdstilladelse på andet grundlag, der er omfattet af integrationslovens personkreds, vil den pågældende ikke længere være omfattet af integrationslovens § 25, stk. 9, og vil derfor i den resterende del af den treårige integrationsperiode være berettiget til introduktionsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ydelsens størrelse

Da bestemmelsen ikke fastsætter, hvor meget der kan ydes i hjælp, skal der foretages en konkret vurdering heraf i det enkelte tilfælde på grundlag af den pågældende udlændings behov. Da der er tale om hjælp til forsørgelse, kan der tages udgangspunkt i, hvor meget den pågældende ville kunne have fået i introduktionsydelse.

Der skal endvidere tages hensyn til den pågældendes faktiske udgifter, herunder udgifter der måtte være højere eller lavere end gennemsnitligt som følge af, at en anden person har ansvaret for udlændingens forsørgelse, men ikke længere opfylder sine forpligtelser.

Der kan sideløbende med hjælp til forsørgelse ydes hjælp efter de øvrige bestemmelser i kapitel 6, ligesom der kan ydes hjælp efter anden lovgivning end lov om aktiv socialpolitik, jf. integrationslovens § 26, stk. 2.

Da hjælp til forsørgelse ikke ydes til dækning af nærmere bestemte udgifter, medregnes ydelsen til den skattepligtige indkomst, jf. § 7, litra j, i ligningsloven.

Kommunalbestyrelsens pligt til at pålægge referencen at yde betaling for hjælpen.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 13, skal kommunalbestyrelsen pålægge den person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, at yde betaling for den hjælp, der ydes efter integrationsloven. Det drejer sig om situationer, hvor en opholdstilladelse er betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge udlændingen, jf. udlændingelovens stk. 2 og stk. 11, 1. pkt., og har skullet godtgøre at være i stand hertil, jf. udlændingelovens stk. 3 og stk. 11, 1. pkt. Dette gælder ikke for offentlige udgifter til hjælp efter integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den pågældende udlænding er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.

Betalingen inddrives hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

Bestemmelsen har alene betydning ved familiesammenføring med samlevende i medfør af udlændingelovens i § 9, stk. 1, nr. 1, og i forbindelse med familiesammenføring med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller ophold hos barnets nærmeste familie, jf. udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 3.

Har den herboende person i forvejen privat- og offentligretlig forsørgelsespligt over for udlændingen - hvilket er tilfældet ved familiesammenføring med ægtefælle og mindreårige børn i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2 - bliver den herboende som følge heraf ikke afkrævet nogen erklæring om at ville forsørge udlændingen, og udlændingelovens § 9, stk. 13, 1. pkt., finder derfor ikke anvendelse. I sådanne tilfælde finder de almindelige socialretlige regler anvendelse, herunder integrationslovens §§ 40 og 41.

Inddrivelsesordningen finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor opholdstilladelsen er betinget af, at den herboendes forsørgelsesevne godtgøres, jf. udlændingelovens § 9, stk. 3 og stk. 11, 1. pkt. I de tilfælde, hvor udlændingemyndighederne har undtaget den herboende fra at skulle godtgøre sin forsørgelsesevne, fordi ganske særlige grunde har talt imod at betinge opholdstilladelsen heraf, finder bestemmelsen derimod ikke anvendelse.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at søge at inddrive betaling for hjælp, der ydes udlændingen efter integrationsloven, hos garanten. Betalingen skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

Inddrivelsesordningen finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter integrationsloven, som ydes udlændingen, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag. Inddrivelsesordningen omfatter således hjælp, som ydes udlændingen, indtil den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Hjælp, som ydes udlændingen i forbindelse med, at den pågældendes opholdstilladelse inddrages - f.eks. på grund af samlivsophør - og indtil, den pågældende udsendes af landet, vil hermed være omfattet af inddrivelsesordningen. Også i tilfælde, hvor udlændingens opholdstilladelse ikke inddrages på grund af de i udlændingelovens § 19, stk. 5, jf. § 26, eller § 19, stk. 6, anførte hensyn, vil garanten skulle yde betaling for hjælp, som udlændingen modtager, indtil den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Betaling for hjælp, som ydes udlændingen, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, vil derimod ikke kunne søges inddrevet hos garanten. Ligeledes vil betaling for hjælp, som ydes udlændingen, efter at den pågældende er meddelt en ny opholdstilladelse på et andet grundlag, ikke kunne søges inddrevet hos garanten. Hvis ansøgerens opholdstilladelse inddrages, og udlændingen herefter meddeles opholdstilladelse på et andet grundlag - f.eks. på grundlag af et nyt ægteskab - vil betaling for hjælp, som ydes udlændingen efter dette tidspunkt, således ikke kunne søges inddrevet hos garanten.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 14, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor en opholdstilladelse er betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, tvangsinddrive det beløb, der er stillet som sikkerhed, som betaling for senere hjælp, som ydes udlændingen efter integrationsloven.

Der vil alene kunne ske tvangsinddrivelse, hvis opholdstilladelsen er betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4. Bestemmelsen har derfor alene betydning ved ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen gælder ved såvel familiesammenføring med ægtefæller som familiesammenføring med samlevende efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Tvangsinddrivelsesordningen finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter integrationsloven, der ydes udlændingen, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.

Kommunalbestyrelsen har hverken efter integrationsloven eller efter udlændingeloven pligt til at indberette til Udlændingestyrelsen, hvis der udbetales hjælp efter bestemmelsen.

7.2 Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer

Efter integrationslovens § 34 kan udlændinge, der deltager i et introduktionsprogram, få dækket visse nærmer bestemte udgifter, der skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet.

Afgørelsen af, om udlændingen eller dennes ægtefælle har økonomisk mulighed for selv at afholde udgiften, afhænger af en individuel og konkret vurdering, som svarer til den, der skal foretages efter de øvrige bestemmelser i kapitel 6, hvor der stilles en tilsvarende betingelse.

Indførelsen af en økonomisk trangsvurdering i forhold til hjælp efter integrationslovens § 34 om udgifter i forbindelse med introduktionsprogrammet skete ved lov nr. 363 af 6. juni 2003. Ændringen omfatter ansøgninger om hjælp indgivet efter den 1. juli 2002. Løbende udgifter, f.eks. udgifter til månedskort til transport, må i forbindelse med fornyelse eller lignende anses for en ny ansøgning, der skal behandles efter integrationslovens § 34, som den er affattet efter den 1. juli 2002. Dette betyder, at udlændingens eller dennes ægtefælles mulighed for selv at afholde den pågældende udgift skal inddrages i vurderingen.

Den Sociale Ankestyrelse fandt i en afgørelse af 19. februar 2003, at ansøger, som i 1999 indgav en ansøgning om og fik bevilget hjælp til transportudgifter, som siden blev udbetalt sammen med den månedlige underholdshjælp uden nærmere specifikation, fortsat var berettiget til hjælpen, idet ansøgningen var indgivet i 1999 (SM I-3-03). Afgørelsen har ikke givet anledning til ministeriet at ændre sin fortolkning af overgangsbestemmelsen i lov nr. 363 af 6. juni 2003.

Der kan kun udbetales hjælp til udgifter, som den pågældende ellers selv ville skulle afholde.

Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke anvende bestemmelsen til at dække udgifter til de elementer, der indgår i introduktionsprogrammet. Disse udgifter dækkes efter reglerne i integrationslovens § 45.

Det indebærer, at betaling eller gebyr for deltagelse i danskuddannelse eller i tilbud der er omfattet af integrationslovens § 23, og som tilrettelægges og forestås af andre end kommunalbestyrelsen ikke kan dækkes efter bestemmelsen, men skal afholdes af kommunalbestyrelsen.

Det er generelt en betingelse, at udgiften er dokumenteret og rimelig, og at den skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet.

Udbetaling af hjælpen kan både ske inden og efter udlændingens afholdelse af udgiften, men afgørelsen af, om og med hvilket beløb, der skal ydes hjælp, skal være konkret begrundet i specifikke udgifter.

Hjælpen er ikke skattepligtig, jf. § 7, litra j, i ligningsloven.

7.2.1 Hvilke former for udgifter kan der ydes hjælp til?

Opregningen i § 34, stk. 1, af hvilke udgifter, der kan ydes hjælp til, er ikke udtømmende.

Deltagelse i særlige forløb

Særlige forløb er forløb for udlændinge, der eksempelvis som følge af tortur eller traumer delvist er fritaget for deltagelse i et introduktionsprogram, og hvor forløbet som følge heraf har en sådan varighed, at der ikke kan ydes programtilskud til kommunen efter integrationslovens § 45.

Forløbet skal have til formål at give den pågældende tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre et fuldt introduktionsprogram.

Transport

Hjælp til dækning af transportudgifter kan ydes i forbindelse med den almindelige befordring fra bopælen til stedet, hvor udlændingen modtager danskuddannelse eller tilbud, uanset om dette er beliggende i den pågældendes bopælskommune.

Ved fastsættelse af hjælpen skal der tages udgangspunkt i udgifterne ved benyttelse af offentlige transportmidler.

I stedet for at yde hjælp til udgifter ved benyttelse af offentlige transportmidler kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering yde hjælp til anskaffelse af en - eventuelt brugt - cykel eller knallert, som udlændingen kan bruge til transport til danskuddannelses- eller tilbudsstedet. Ved vurdering kan kommunalbestyrelsen bl.a. tage hensyn til forholdet mellem udgifter til transport ved benyttelse af offentlige transportmidler og udgifter til anskaffelse af cykel eller knallert. Endvidere kan kommunalbestyrelsen lægge vægt på afstanden mellem udlændingens bopæl og uddannelses- eller tilbudsstedet.

Værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning

Der kan ydes hjælp til arbejdsredskaber og værktøj samt beklædning i det omfang, disse ikke stilles til rådighed, og hvis sådant udstyr er nødvendigt eller hensigtsmæssigt i forbindelse med undervisningen eller aktiveringen.

Helt særligt undervisningsmateriale

Der er tale om materiale, som er nødvendigt for den pågældendes mulighed for at følge introduktionsprogrammet, og hvor der ikke er mulighed for at få dækket udgiften hertil på anden måde. Dette kan f.eks. være særlige bøger til synshandicappede, men ikke til almindeligt undervisningsmateriale i forbindelse med danskundervisningen, idet udgifterne hertil skal afholdes af de kommunale sprogcentre.

7.2.2 Udlændinge, der deltager i virksomhedspraktik efter § 23 b

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 6, modtager en udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg svarende til det beskæftigelsestillæg, der ydes efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 45, stk. 3, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats modtager personer, der modtager starthjælp, tillige et beskæftigelsestillæg på 12,21 kr. pr. time i virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder for en person, som modtager kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse. Tillægget udbetales uafhængigt af retten til starthjælp henholdsvis kontanthjælp.

Bestemmelsen i integrationslovens § 34, stk. 2, afspejler principperne om befordringsgodtgørelse i § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der viderefører § 38 i lov om aktiv socialpolitik. Integrationsloven § 34, stk. 2, skal dog fortolkes lempeligere end § 83, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

7.3 Hjælp til enkeltudgifter

Hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 35 forudsætter,

  • at ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden og
  • at udgiften som udgangspunkt er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.

Kommunalbestyrelsen kan give hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, selvom ansøgeren ikke i øvrigt får hjælp efter integrationsloven.

Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om netop det at afholde den pågældende udgift i afgørende grad vil bringe ansøgerens og familiens økonomiske situation ud af balance. Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse vurdere, om personer med en lavere indkomst normalt vil kunne afholde en sådan udgift.

At udgiften skal være opstået som følge af et behov, der ikke har kunnet forudses, betyder, at ansøgeren ikke har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende dispositioner. Udgifter, som man får som følge af f.eks. skilsmisse, betragtes i almindelighed som uforudsigelige udgifter.

Kravet om uforudsigelighed kan også være opfyldt, hvis der er tale om likviditetsmæssige problemer, selvom udgiftsbehovet har kunnet forudses. Det vil i så fald være en betingelse, at udgiften normalt kan afholdes inde for den løbende indtægt.

Der kan efter en konkret vurdering undtagelsesvist ydes hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller dennes families livsførelse. Udgifter af denne karakter kan være hjælp til betaling af huslejerestance, hvis en familie med børn ellers ville blive udsat af lejemålet, eller hjælp til at sanere økonomi ved at betale forfaldne gældsposter. Der kan dog ikke ydes hjælp til at betale gæld til det offentlige.

7.3.1. Eksempler på enkeltudgifter

Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, vil afhænge af en vurdering i det enkelte tilfælde. Udgifter, der opstår som følge af brand, oversvømmelser, tyveri m.v., og som ikke dækkes på anden måde, vil ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kunne anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter. Derimod vil udgifter til f.eks. boligindskud, almindelig udskiftning af køleskabe og andre anskaffelser til husholdningen samt udgifter i anledning af fødsel, dåb og konfirmation normalt anses for at være forudsigelige udgifter, som det må forventes, at man sparer op til.

Som typisk eksempel kan der nævnes etableringshjælp, som kan ydes til flygtninge, når de flytter fra asylcentret til kommunen, som de er visiteret til. Hjælpens indhold og størrelse afhænger af den pågældende flygtnings situation. Kommunalbestyrelsen skal derfor i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende flygtning opfylder betingelserne for udbetaling af etableringshjælp efter § 35.

For så vidt angår etableringshjælp til familiesammenførte udlændinge til flygtninge, skal familiesammenførtes behov for hjælp efter § 35 vurderes på baggrund af den familiesammenførtes situation. Der skal således foretages en vurdering af, om egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den familiesammenførtes og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden og om udgiften som udgangspunkt er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Der skal således være tale om udgifter, som den familiesammenførte ikke har kunnet tage hensyn til i sine løbende dispositioner.

Undtagelse

Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til enlige eller familier til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Det kan f.eks. være hjælp til betaling af huslejerestance, hvis en familie med børn ellers vil blive sat ud af lejemålet på grund af huslejerestancen.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes undtagelsesvis yde hjælp til at sanere økonomien for en enlig eller en familie ved at betale truende gældsposter.

Det er ikke muligt at yde hjælp efter § 35 til betaling af gæld til det offentlige, f.eks. skatterestancer og bøder.

Hjælp til sygebehandling m.v.

Bestemmelsen svarer til § 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 36 yde hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, hvis

  • udgiften ikke dækkes efter anden lovgivning,
  • ansøgeren eller ægtefællen ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, og
  • hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.

Udlændinge, der på grund af karensperioden efter tilflytning ikke har ret til sygesikring, kan - hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt - få hjælp efter bestemmelserne, jf. SM 0-44-96.

Økonomiske forhold

Kommunalbestyrelsen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Der kan ikke ydes hjælp til den del af udgiften, som dækkes af en privat forsikring, f.eks. Sygeforsikring Danmark.

Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften.

Behandlingen

Kravet om, at behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, vil som hovedregel være opfyldt, hvis behandlingen er lægeligt dokumenteret. Ved tandbehandlinger bør kommunalbestyrelsen påse, at der ikke foretages behandlinger, som går ud over, hvad der er nødvendigt i hvert enkelt tilfælde. Kommunalbestyrelsen skal desuden vurdere, om det er absolut nødvendigt at få foretaget en dyr og omfattende tandbehandling på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke selv har mulighed for at betale udgiften, og om en sådan udgift normalt kan afholdes af en almindelig lønindtægt.

Hvis kommunen yder hjælp til sygebehandling m.v. efter § 36, kan den samtidig yde hjælp til betaling af eventuelle transportudgifter under forudsætning af, at mulighederne for individuelt tilskud efter sygesikringsloven er udnyttet. Endvidere kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige tolkeudgifter i forbindelse med behandlingen.

Det offentlige behandlingssystem

Det er hovedreglen, at hjælp ydes til udgifter ved behandling inden for det offentlige behandlingssystem. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter ved behandling uden for det offentlige system.

Det forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige system, eller at disse er udtømte, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. Ventetid på behandling i offentligt regi er ikke i sig selv et forhold, som berettiger til hjælp til behandling uden for det offentlige system.

Særlig hjælp vedrørende børn

Hjælp til udgifter ved samvær

Hjælp til udgifter ved samvær efter § 37, stk. 1, svarer til § 83, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og skal ses i sammenhæng med reglerne om samvær i § 16 i lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær. Efter § 16 søges barnets forbindelse med begge forældre bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær. Reglerne om samvær er ikke længere knyttet til forældremyndigheden. Det betyder, at den af forældrene, der ikke har barnet boende, som udgangspunkt har ret til samvær, uanset om der er fælles forældremyndighed eller ej.

Efter § 37, stk. 1, kan kommunen yde hjælp til udgifter, som en udlænding har, når den pågældende udøver sin ret til samvær med eget barn/egne børn under 18 år, forudsat at barnet/børnene ikke bor hos ansøgeren. Egne børn er udlændingens biologiske eller adopterede børn.

Kommunalbestyrelsen kan kun give hjælp, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har indtægter eller formue, som kan dække behovet.

Hvilke udgifter

Hjælpen kan for eksempel omfatte rejseudgifter, kost og deltagelse i aktiviteter med barnet. Kommunalbestyrelsen kan ikke yde hjælp til udgifter, som ikke vil kunne afholdes af en normal lønindtægt.

Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter ved samvær med børn, som opholder sig i udlandet hos forældremyndighedsindehaveren, og ved samvær her i landet med børn, som bor hos forældremyndighedsindehaveren i udlandet. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne situationer især påse, at der ikke ydes hjælp til f.eks. rejseudgifter, der ikke kan afholdes af en normal lønindtægt. Muligheden for undtagelsesvis at bevare hjælpen efter integrationsloven under kortvarige ophold i udlandet er beskrevet i afsnit 2.1.7.

Hjælp til kontakt med bortførte børn

Efter § 37, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til, at forældremyndighedsindehaveren kan få kontakt med et barn, som er bortført til udlandet af den ene af forældrene eller af pårørende uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden.

Det er en forudsætning for at yde hjælp,

  • at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke selv har indtægter eller formue, som kan dække udgifterne,
  • at sagen er anmeldt til dansk politi og
  • at kommunalbestyrelsen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet, inden den yder hjælp.

Politianmeldelse

Baggrunden for den anden betingelse er, at Udenrigsministeriet fra tid til anden har fået forelagt sager, hvor der ikke er sket politianmeldelse, og hvor sagens retlige og faktiske omstændigheder derfor ikke er tilstrækkeligt belyst, herunder hvad der er gjort eller kan gøres for at bringe barnebortførelsen til ophør. Det vil derfor lette og fremme sagsekspeditionen, hvis kommunen sender politirapporten, anklageskriftet eller lignende sammen med sagen, når den forelægges for Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet kan efter anmodning fra kommunen udtale sig om, f.eks. hvorvidt rejseprojektet må anses for realistisk. Udenrigsministeriet vil også kunne udtale sig om sikkerhedsrisici og eventuelle særlige forhold i forbindelse med ind- og udrejse i barnets opholdsland o.l.

Endelig vil Udenrigsministeriet kunne bidrage med en vurdering af, hvorvidt det skønnede udgiftsbudget for udlandsopholdet kan anses for rimeligt.

Hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn

Kommunalbestyrelsen kan efter § 38 yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden/andre, som ikke har forsørgelsespligt over for barnet.

Der kan kun ydes hjælp, hvis barnets indtægter ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved forsørgelsen. Efter lov om børnefamilieydelse er børnefamilieydelsen ikke en indtægt for barnet, og den skal derfor ikke indgå i barnets indtægter. Såvel ordinært, ekstra som særligt børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag indgår som en del af barnets indtægter.

Hjælpen ydes uafhængigt af indtægter og formue hos den/dem, som har forældremyndigheden.

Hjælpen fastsættes ud fra de faktiske udgifter ved barnets forsørgelse og kan således som hovedregel ikke begrænses til en fast ydelse.

7.6 Hjælp til flytning

Integrationslovens § 39, stk. 1 og stk. 4, om hjælp til flytning svarer til § 85 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter integrationslovens § 39, stk. 2, ydes hjælpen af den kommune, ansøgeren fraflytter. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune på baggrund af en ændring af afgørelsen om visitering truffet af Udlændingestyrelsen, ydes hjælp til flytning af tilflytningskommunen, jf. § 12, stk. 4.

Tilflytningskommunens samtykke

Efter § 39, stk. 3, er det en betingelse for hjælp til flytning, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Det følger af § 18, stk. 1, at en udlænding, der deltager i et introduktionsprogram, kan fortsætte sit introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender dette.

Det er yderligere en betingelse for at yde hjælp, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet.

Kommunen kan f.eks. yde hjælp til udgifter til transport af indbo og rejseudgifter for ansøgeren og familien.

Boligmæssig forbedring

Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, som er en boligmæssig forbedring i lovens forstand. Det må tillige kræves, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansøgerens samlede situation, herunder den pågældendes mulighed for selv at afholde den fremtidige husleje.

Ved vurderingen af en ansøgers mulighed for at afholde boligudgiften i den nye bolig skal kommunen tage udgangspunkt i nettoboligudgiften efter beregning af boligsikring efter lov om individuel boligstøtte.

Flytning til en billigere bolig kan ikke i sig selv betegnes som en boligmæssig forbedring, men vil dog kunne være et væsentligt element i den samlede vurdering.

Der kan ikke ydes hjælp til flytning til en bolig, som er ulovlig efter anden lovgivning, da det ikke kan betegnes som en boligmæssig forbedring.

Erhvervsmæssig forbedring

En forbedring af erhvervsforholdene forudsætter, at ansøgeren er sikret arbejde, og at arbejdet er mere end blot midlertidigt.

Flytning som led i start på en uddannelse vil normalt ikke være en sådan forbedring af de erhvervsmæssige forhold, at betingelserne for at yde hjælp til flytning er opfyldt. For at betingelsen om erhvervsmæssig forbedring er opfyldt, skal der være udsigt til en umiddelbar eller snarlig beskæftigelse, der i hvert fald for en periode kan sætte ansøgeren i stand til at forsørge sig selv.

Udlandet

Det er efter § 39, stk. 4, muligt at yde hjælp til flytning til udlandet. Det forudsætter,

  • at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller
  • at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.

Bestemmelsen har navnlig betydning for udlændinge, der ikke kan få hjælp efter repatrieringsloven, f.eks. hvis flytningen ikke sker til den pågældendes hjemland eller tidligere opholdsland.

Til toppen

Kapitel 8 – Økonomisk hjælp efter anden lovgivning

8.1. Udlændinge omfattet af integrationsloven

Muligheden for at udlændinge omfattet af integrationsloven kan få udbetalt ydelser efter anden lovgivning reguleres nærmere i integrationslovens § 26.

Efter integrationslovens § 26 er udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram ikke berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette omfatter såvel økonomisk som ikke-økonomisk hjælp. Disse udlændinge vil i stedet være berettiget til ydelser efter integrationsloven.

En udlænding kan dog modtage hjælp i form af revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og tilbud om fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såfremt den pågældende opfylder betingelserne herfor (se hertil integrationslovens § 16, stk. 7).

Revalideringsbestemmelserne finder kun anvendelse i få tilfælde. For det første er tilbuddene i integrationsloven så brede, at kommunerne allerede efter integrationslovens bestemmelser har mulighed for at tilbyde målrettede forløb efter den enkeltes forudsætninger og behov. For det andet kan et revalideringsforløb ikke påbegyndes, før der er sket en afklaring af det erhvervsmæssige sigte, og der er udarbejdet en erhvervsplan for revalidenden.

Modtager udlændingen tilbud om revalidering eller tilbud om fleksjob, træder disse tilbud i stedet for tilbud som led i introduktionsprogrammet. Der vil i givet fald ikke skulle tilbydes introduktionsydelse, jf. modsætningsvis integrationslovens § 25, og de pågældende udlændinge vil i stedet være berettiget til økonomisk hjælp efter bestemmelserne herom i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder ledighedsydelse til udlændinge, der er visiteret til et fleksjob.

Flyttereglerne i integrationslovens §§ 18 og 32 ikke finder anvendelse på denne persongruppe, jf. afsnit 5.3.

Udlændinge omfattet af integrationsloven kan på samme måde som andre modtage hjælp efter anden lovgivning end lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor i anden lovgivning er opfyldt. Som eksempler på hjælp efter anden lovgivning kan nævnes børnefamilieydelse og boligsikring.

8.2. Udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven (asylansøgere)

I det omfang en nyankommen udlænding ikke er omfattet af integrationsloven, kan den pågældende være omfattet af reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder f.eks. visse asylansøgere.

Indtil der træffes endelig afgørelse om, hvorvidt en asylansøger kan få opholdstilladelse, afholdes udgifter til asylsøgeres underhold som hovedregel af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3. Asylansøgere, der har indgået ægteskab med en herboende person, er som udgangspunkt ikke omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtigelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 2, idet ægtefæller efter § 2 i lov om ægteskabs retsvirkninger har gensidig forsørgelsespligt, hvorfor det påhviler den herboende ægtefælle at forsørge asylansøgeren.

Eftersom asylansøgeren ikke har opnået opholdstilladelse, vil den pågældende ikke være omfattet af integrationsloven. Men da den pågældende har lovligt ophold (processuelt ophold) her i landet, vil pågældende kunne modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, såfremt asylansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne herfor (se også afsnit 2.1.3.).

Der kan endvidere efter lov om aktiv socialpolitik ydes hjælp til de pågældende udlændinge i perioden, hvor der er meddelt afslag på asyl eller familiesammenføring, og indtil det efter udlændingeloven påhviler dem at udrejse af landet.

Hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik ydes som starthjælp, da udlændingen ikke opfylder opholdskravet, jf. afsnit 3.1.

Hvis en udlænding, som er gift med en herboende, opholder sig her i landet efter udrejsefristens overskridelse f.eks. pga. udrejseforhindringer, har den pågældende ikke længere lovligt ophold her i landet, og der kan derfor ikke ydes hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingens herboende ægtefælle har i denne situation fortsat pligt til at forsørge udlændingen.

Såfremt den herboende ægtefælle ikke opfylder sin forsørgelsespligt, og det af hensyn til forsørgelsen af udlændingen er nødvendigt at dække udgifterne til underhold før udsendelsen af udlændingen, må udlændingen henvises til at søge hjælp efter udlændingeloven. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal henvise den pågældende til Udlændingestyrelsen.

Hvis en udlænding får inddraget sin opholdstilladelse, og den pågældende har udrejseforhindringer, vil udlændingen opholde sig ulovligt her i landet. I disse situationer skal kommunalbestyrelsen henvise den pågældende til Udlændingestyrelsen.

Til toppen

Bilag 1 – Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark

Bilag 2 – Bekendtgørelse om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til hjælp

Bekendtgørelse nr. 625 af 21/8 1998 [Nu: bek. 1466 af 16/12 2019].

Bilag 3 – Bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v.

Bekendtgørelse nr. 55 af 27/1 1998. [Nu: bek. nr. 1469 af 16/12 2019].

Bilag 4 – Bekendtgørelse om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse

Bekendtgørelse nr. 504 af 10/6 2004 [ophævet 1/1 2013].

Bilag 5 – Bekendtgørelse om rådighed og nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse

Bekendtgørelse nr. 1185 af 12/12 2003 [Nu: bek. nr. 717 af 24/6 2011, som er ophævet 1/1 2013].

Bilag 6 – Bekendtgørelse om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus

Bekendtgørelse nr. 559 af 21/6 2000 (ophævet ved bek. nr. 978 af 18/10 2005). [Nu: bek. 1471 af 16/12 2019]

Bilag 7 – Bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse nr. 606 af 30/6 2003 [Nu: bekendtgørelse nr. 1598 af 27/12 2019].

Bilag 8 – Bekendtgørelse om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse nr. 908 af 14/11 2003 [ophævet 1/1 2013].

Til toppen