Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Arbejdsskader & erstatning

Frist for at anmelde erhvervssygdomme og praksis for at se bort fra fristen

Arbejdsskadestyrelsens praksis nr. 2004-04 af 26/8 2004.

Nøgleord

Erhvervssygdom - anmeldelse - for sent anmeldt - dispensation

Generelt

Efter en række hjemvisninger fra Ankestyrelsen, hvor vi skal tage stilling til, om en erhvervssygdom er anmeldt for sent, har Arbejdsskadestyrelsen præciseret praksis på dette område.

Vi vil fremover afvise erhvervssygdomme, hvis de er for sent anmeldt. Fristen for anmeldelse er på 1 år og løber fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget (§ 36, stk. 1). Det vil normalt sige fra det tidspunkt, hvor en læge eller speciallæge har oplyst tilskadekomne om, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Vi lægger ikke vægt på, hvornår der var symptomer første gang, eller hvornår arbejdet er ophørt.

Når 1-årsfristen er overskredet

Vi kan se bort fra fristen, når der er særlig grund til det. Der vil normalt være en særlig grund, hvis der er

  • dokumenteret en erhvervssygdom
  • en rimelig grund til, at sagen er for sent anmeldt
  • sammenhæng mellem de nuværende symptomer og arbejdsskaden
  • udsigt til, at arbejdsskaden vil give ret til erstatning.

Hvis ét af forholdene ikke er opfyldt, kan der ikke ses bort fra fristen.

Loven

Følgende fremgår af arbejdsskadesikringsloven:

§ 36. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

§ 36, stk. 1 svarer til § 20, stk. 1 i den tidligere lov.

Konkrete sager

Sag 1

Toksisk eksem – kendt senest 1998 og anmeldt august 2002

En maskinarbejder fik symptomer på håndeksem første gang i 1992 hos sin læremester. Derefter blev han i en periode fra 1993 til december 1995 udsat for kølesmøreolier under sit arbejde på en maskinfabrik, hvorved eksemet gradvist blev forværret. Derefter blev han revalideret til et arbejde, hvor han undgik udsættelse for kølesmøreolier. I 1998 valgte han at arbejde i et metalværksted for at få endeligt afklaret, om han var overfølsom over for disse olier. Efter 2 uger fik han igen eksem. Derefter blev han henvist til hudlæge.

Hudlægen anførte i en statusattest til kommunen, at der var tale om arbejdsbetinget håndeksem på grund af skæreolier og rensemidler. Lappeprøver var dog negative i november 1998. Ved nye lappeprøver i 2002 var resultatet igen negativt. I speciallægeerklæring fra 2002 stilles diagnosen: Toksisk arbejdsbetinget hånd- og underarmseksem og atopisk eksem (børneeksem).

Maskinarbejderen anmeldte selv sygdommen den 29. august 2002. Han anmeldte først på dette tidspunkt, da han ikke havde fået oplyst, at der fandtes denne mulighed.

Den 23. april 2003 anerkendte vi som erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe B, punkt 3 med forbehold for børneeksem. Arbejdsgiveren ankede denne afgørelse.

Den 17. oktober 2003 hjemviste Ankestyrelsen afgørelsen. Vi skulle indhente oplysninger til belysning af, hvornår tilskadekomne fik kendskab til, at hans sygdom måtte antages at være arbejdsbetinget.

Hvis det lægges til grund, at sygdommen var anmeldt efter udløbet af lovens anmeldelsesfrist på 1 år, skulle vi tage stilling til, om der i hans tilfælde var særlig grund til at se bort fra fristen.

Ankestyrelsen havde henvist til, at det tydede på, at maskinarbejderen allerede i 1992 og senest i 1998 fik kendskab til, at hans sygdom måtte antages at være erhvervsbetinget. Sygdommen kunne derfor være anmeldt for sent.

Vi har efterfølgende bedt maskinarbejderen om at gøre rede for, hvornår han fik dette kendskab. Han har i den forbindelse oplyst, at han i 1992 kontaktede sin praktiserende læge, der beskrev eksemet som arbejdsbetinget håndeksem på grund af skæreolier og rensemidler. I 1998 kontaktede han en hudlæge, hvor der også blev konstateret arbejdsbetinget håndeksem. Præcis hvornår han i denne periode fik kendskab til, at hans eksem skyldtes arbejdet, kunne han ikke præcisere nærmere.

Der var ingen af lægerne, der på noget tidspunkt havde oplyst ham om muligheden for at anmelde sygdommen som en arbejdsskade. Det er først i 2002, at han blev opmærksom på muligheden for anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, hvorefter han straks anmeldte.

Afgørelse

Efter vores vurdering var sygdommen anmeldt for sent. Der blev lagt afgørende vægt på tilskadekomnes egne oplysninger, som i vidt omfang blev bekræftet af sagens oplysninger, hvorefter han i perioden 1992 og 1998 blev bekendt med, at eksemet var arbejdsbetinget. Senest i 1998 blev han af speciallægen gjort bekendt med, at hans eksem var arbejdsbetinget.

Selvom det lægges til grund, at han først i 1998 fik kendskab til, at sygdommen må antages at være arbejdsbetinget, var sagen for sent anmeldt. I så fald skulle sygdommen senest have været anmeldt i 1999. Anmeldelsen blev først modtaget i 2002.

Efter vores vurdering var der ikke grundlag for at se bort fra overskridelsen af anmeldefristen.

Selvom erhvervssygdommen kan anerkendes, fordi, der må antages at være årsagssammenhæng mellem symptomerne og arbejdsskaden (på trods af børneeksemet), og der formentlig er erstatningsberettigende følger, så er der ikke beskrevet en rimelig grund til, at sagen blev anmeldt mindst 3 år for sent.

Det er ikke en relevant undskyldning, at tilskadekomne ikke kendte til reglerne eller mulighederne for at anmelde sygdommen som en arbejdsskade.

Sag 2

Toksisk eksem – kendt 13. november 2002 og anmeldt 29. november 2002

En laborant fik toksisk håndeksem ved sit arbejde som industrilaborant, hvor hun vaskede hænder meget ofte. Hudlægen anmeldte sagen den 29. november 2002.

I hudlægens erklæring fra 2003 var det anført, at håndeksemet begyndte cirka 3 år tidligere, og at hun cirka 1 år efter begyndelsen forlod arbejdet som laborant, blandt andet på grund af eksemet. Der blev stillet diagnosen dermatitis toxica professionalis (arbejdsbetinget toksisk eksem). Hun havde første gang været ved speciallægen til undersøgelse den 29. oktober 2002.

Laboranten og speciallægen rettede efterfølgende disse oplysninger til, at symptomerne første gang kom for 5 år siden – i perioden 1997-98.

Den 15. september 2003 anerkendte vi hendes toksiske eksem som en erhvervssygdom, hvilket arbejdsgiver ankede. Ved afgørelse af 15. marts 2004 hjemviste Ankestyrelsen afgørelsen. Der skulle indhentes journaloplysninger fra egen læge om, hvornår symptomerne opstod, inden der blev truffet en ny afgørelse, hvor også reglerne om frist for at anmelde blev inddraget.

Vi indhentede en journal fra egen læge, hvoraf det fremgik, at diagnosen toksisk eksem blev stillet den 13. november 2002.

Afgørelse

Vi anerkendte igen sygdommen den 2. juli 2004. Hun havde først fået kendskab til, at sygdommen måtte antages at være erhvervsbetinget, i forbindelse med, at speciallægen anmeldte sagen den 29. november 2002 til Arbejdsskadestyrelsen.

At hun eventuelt tidligere havde fået stillet diagnosen toksisk eksem gjorde ikke, at anmeldefristen kunne løbe fra et tidligere tidspunkt. Laboranten var først blevet klar over at eksemet kunne skyldes arbejdet, da speciallægen anmeldte sagen som muligt arbejdsbetinget.

Til toppen