Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Pension

Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003

Socialministeriets vejledning nr. 105 af 23/10 2002, ændret ved:

vejledning nr. 55 af 31/8 2007,

vejledning nr. 9316 af 10/5 2021,

vejledning nr. 9288 af 17/4 2023,

vejledning nr. 9288 af 17/4 2023.

Indledning

Forord

1. Denne vejledning suppleres af Socialministeriets vejledning om folkepension efter lov om social pension af 31. august 2007 og af Socialministeriets vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af 31. august 2007. Vejledningen vedrører de nye regler for førtidspension, der træder i kraft den 1. januar 2003, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001. Redaktionen er afsluttet den 18. oktober 2002.

For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil 1. januar 2003 gældende regler i de bestemmelser i lov om social pension, der er opregnet i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001. Til brug for behandlingen af disse sager henvises til Socialministeriets vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af 31. august 2007. Denne vejledning vedrører således alene behandlingen af sager om førtidspension, der påbegyndes den 1. januar 2003 eller senere. Dog omfatter reglerne om frivillig indbetaling til ATP og til Den Supplerende Arbejdsmarkedspensionsordning også førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler, ligesom disse førtidspensionister samt folkepensionister også er omfattet af reglen om fastsættelse af en betalingsordning ved gennemførelse af krav på tilbagebetaling.

I vejledningen er der henvist til:

Lov om social pension – kaldet »loven«.

Bekendtgørelse om social pension – kaldet »bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne – kaldet »arbejdsevne- bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension – kaldet »ATP-bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister – kaldet »SAP-bekendtgørelsen«.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – kaldet »retssikkerhedsloven «.

Lov om social service – kaldet »serviceloven «.

Lov om aktiv socialpolitik – kaldet »aktivloven «.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag – kaldet »børnetilskudsloven «.

Lov om individuel boligstøtte – kaldet »boligstøtteloven «.

Lovgrundlaget for denne vejledning er Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 af lov om social pension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Da den kommunale sagsbehandling skal ske i forhold til de samlede muligheder indenfor den sociale lovgivning, kan denne vejledning om 10 førtidspension ikke benyttes alene. Således må bl.a. de øvrige vejledninger på Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets områder benyttes, når dette er nødvendigt. Det gælder især vejledningerne til retssikkerhedsloven, aktivloven, serviceloven og arbejdsevne-bekendtgørelsen

Lovændringer

2. Med Førtidspensionsreformen vedtog Folketinget et sammenhængende sæt af love/lovændringer bestående af:

Lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreformen)

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

Lov om fleksydelse På grundlag af disse lovændringer er bekendtgørelsen om social pension (Førtidspension og folkepension) og bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne efterfølgende udstedt.

Med førtidspensionsreformen er der lagt vægt på at skabe sammenhæng mellem de arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger og reglerne om førtidspension både i forhold til sagsbehandling og det samlede tilkendelsessystem. Denne sammenhæng i lovgivningen giver en bedre mulighed for en målrettet og sammenhængende indsats over for borgerne.

I forlængelse af Socialreformen fra 1998 sigter førtidspensionsreformen på en yderligere styrkelse af den forebyggende indsats og en styrkelse af den enkeltes ansvar, muligheder og indflydelse.

Som en central del af reformen er der fastsat en række krav til sagsbehandlingen, som har til hensigt at forbedre borgernes retssikkerhed, at skabe kontinuitet i sagsbehandlingen på tværs af en række sagsområder og at opnå et systematisk opbygget dokumentationsgrundlag baseret på fælles præmisser. Endvidere er hensigten, at borgeren medinddrages i sagsbehandlingen.

Hovedelementerne i de nye regler om førtidspension er følgende:

Tilkendelseskriteriet.

Førtidspension tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse.

Førtidspension kan tilkendes, hvis arbejdsevnen ikke muliggør en sådan selvforsørgelse.

Førtidspension kan derfor ikke tilkendes, hvis det fx er muligt at varetage et fleksjob.

Ydelsesstruktur.

Der er én førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter.

Særydelser til førtidspensionister efter pensionsloven afskaffes, dvs. bistands- og plejetillæg samt helbredstillæg, personligt tillæg og varmetillæg.

Bruttoficering og ydelsesniveau.

Førtidspensionen ydes med ét samlet beløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt. Niveauet for førtidspension for enlige svarer til niveauet for dagpenge, mens ydelsen til førtidspensionister, der er gift eller samlevende, udgør 85 pct. heraf.

Førtidspensionen indtægtsreguleres efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.

Forbedret pensionsopsparing for førtidspensionister.

Der indføres en supplerende arbejdsmarkedspensionsordning og indbetaling til ATP gøres obligatorisk. Til den frivillige supplerende arbejdsmarkedspensionsordning indbetales et årligt bidrag, hvoraf staten afholder 2/3 af udgiften. Til den obligatoriske indbetaling til ATP dækker staten 2/3 af bidraget.

Sagsbehandlingsregler.

I forhold til behandlingen af sager om revalidering, fleksjob og førtidspension er henholdsvis beskæftigelsesministeren og socialministeren bemyndiget til at fastsætte regler for sagsbehandlingen.

På Beskæftigelsesministeriets område er disse regler fastsat i arbejdsevne-bekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen om social pension er det fastsat, at sager om førtidspension ligeledes skal behandles efter reglerne i arbejdsevne- bekendtgørelsen De regler om sagsbehandling, der gælder for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne, er således ens for sager om revalidering, fleksjob og førtidspension.

Ikrafttrædelse og overgangsregler.

Førtidspensionsreformen træder i kraft den 1. januar 2003 og gælder for personer i alderen 18 til 65 år, der tilkendes førtidspension efter de nye regler. Personer, der er født før den 1. juli 1939, kan tilkendes førtidspension efter de nye regler indtil det 67. år. Personer, der har 11 fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, vil fortsat være omfattet af de indtil da gældende regler.

Dette betyder, at de har mulighed for at søge om forhøjelse af førtidspension, personlige tillæg, helbredstillæg m.v. Selvom pensionen er tilkendt efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003, har disse førtidspensionister mulighed for at blive omfattet af de forbedringer, der indføres med den supplerende arbejdsmarkedspensions- og ATP-ordningen, hvor statens bidrag fra 1, januar 2003 forhøjes til 2/3.

Udover disse ændringer i pensionsloven er der foretaget en række andre ændringer i aktivloven, serviceloven, boligstøtteloven og børnetilskudsloven.

I aktivloven er der indført adgang til at supplere en brøkpension, dvs. nedsat pension på grund af optjeningsreglerne, op med kontanthjælp.

I serviceloven er servicebetaling for førtidspensionister der bor i varige botilbud efter § 92 i serviceloven ophævet, og der er indført mulighed for dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

I boligstøtteloven er boligydelsen afskaffet, i stedet er der indført adgang til boligstøtte i form af boligsikring efter særlige regler. I børnetilskudsloven er særstatus for førtidspensionister i forhold til det ordinære og det særlige børnetilskud ophævet.

Til toppen

Kapitel 1 – Almindelige betingelser m.v.

Pensionsbegrebet

3. Efter lovens § 1 anvendes begrebet »pension « som en samlebetegnelse for de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er førtidspension og folkepension. Desuden omfatter begrebet de tillæg, der kan ydes til folkepensionister efter lovens kapitel 2, dvs. personlige tillæg (herunder varmetillæg) og helbredstillæg samt tillæggene efter lovens kapitel 11 om overgangsregler m.v.

Hovedbetingelser og optjeningsprincippet

4. Lovens regler (§§ 2-11) om indfødsret, kravet om bopæl, optjeningsprincippet og opgørelsen af bopælstid føres uændret videre. Der henvises til punkt 4-52 i Socialministeriets vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af 31. august 2007.

Som følge af at førtidspension består af en samlet ydelse, omfatter retten til at modtage pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 5, hele førtidspensionen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Da personlige tillæg er forbeholdt folkepensionister, kan der ikke ydes personlige tillæg til førtidspensionister.

Førtidspensionister, der modtager brøkpension, dvs. nedsat pension på grund af optjeningsreglerne, kan ikke modtage supplerende personlige tillæg efter pensionsloven. I stedet kan der ydes hjælp efter § 27 a i aktivloven.

Hjælpen efter § 27 a i aktivloven ydes efter de almindelige regler om kontanthjælp. Dette indebærer blandt andet, at brøkpensionisten ikke er berettiget til hjælpen, hvis pågældende med andre indtægter eller formue har mulighed for at dække sit økonomiske behov.

Den samlede hjælp bestående af brøkpension og hjælp efter § 27 a i aktivloven kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld pension. Personer, der ikke opfylder opholdskravet for kontanthjælp, kan dog maksimalt opnå hjælp efter aktivlovens § 27 a svarende til starthjælp efter de normale satser. Brøkpensionisten skal opholde sig her i landet for at modtage supplerende hjælp efter aktivloven.

Desuden er der mulighed for at yde supplerende hjælp efter aktivloven – fx hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens § 81 – under de samme betingelser, som gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Til toppen

Kapitel 2 – Førtidspension

5-36. (Erstattet af vejl. 9316 af 10/5 2021 [Nu: vejl. 9288 af 17/4 2023).

Kapitel 3 – Beregning af førtidspension

Indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension

37. Reglerne om beregning af førtidspension fremgår af lovens kapitel 4 a. Førtidspension består i én samlet ydelse, der er fuldt skattepligtig, og som indtægtsreguleres, se lovens § 21 a.

Indtægtsgrundlaget efter lovens § 32 a anvendes ved beregning af førtidspension. Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af såvel pensionistens som en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

Indtægtsgrundlaget opgøres som summen af:

  • Personlig indkomst
  • Positiv nettokapitalindkomst
  • Aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat (se personskattelovens § 8 a, stk. 1- 2)
  • Vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

Indtægtsgrundlaget fastsættes på basis af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen, dvs. personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, se personskattelovens §§ 3, 4 og 4 a. Desuden indgår vederlag efter § 28 A i ligningsloven, selvom vederlaget ikke er omfattet af den skattepligtige indkomst.

Punkterne 38-45 tager udgangspunkt i skattelovgivningens regler om opgørelse af personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, herunder virksomhedsskattelovens regler om overførsel af værdier til den skattepligtige. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter loven tages hensyn til skattelovgivningens regler om overførsel af fradrag mellem ægtefæller. Endvidere tages der hensyn til eksempelvis personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler 29 om, at man kan fremføre et eventuelt underskud til de følgende indkomstår eller overføre et underskud til en ægtefælle samt til modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

Skattemyndighederne yder rådgivning om fortolkningsspørgsmål vedrørende opgørelse af indkomst efter skattelovgivningens regler.

Indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1 og 2, anvendes ikke direkte til beregning af førtidspensionen, idet der i dette grundlag foretages en række fradrag, jf. lovens § 32 a, stk. 3, se punkt 49.

Personlig indkomst

38. Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.:

  • lønindkomst, honorarer m.v.,
  • indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
  • pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20,
  • underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder erstatningsydelser,
  • anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.

Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Fratrædelsesgodtgørelse indgår i beregningen af pensionen i det omfang, den indgår i den personlige indkomst. Fratrædelsesgodtgørelsen kan betragtes som en engangsindtægt henført til den periode, fratrædelsesgodtgørelsen vedrører.

Når den personlige indkomst opgøres, kan der foretages en række fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2. Det gælder bl.a. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52. Det gælder også udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig virksomhed samt arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed og af anden indkomst, der oppebæres uden for ansættelsesforhold, se ligningslovens § 8 M.

Skatteordninger for selvstændige

39. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændiges personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

Virksomhedsskatteordningen

40. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende den særlige virksomhedsordning efter afsnit I i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven) på indkomst fra virksomheden. Det er kun den del af virksomhedens overskud, der overføres fra virksomheden til beskatning som personlig indkomst hos den skattepligtige, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen.

Efter virksomhedsordningen

  • fratrækkes erhvervsmæssige renteudgifter i virksomhedsoverskuddet under virksomhedsordningen. Dermed opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter.
  • beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et beregnet kapitalafkast af virksomhedens egenkapital, som udgangspunkt som kapitalindkomst. Derved sidestilles kapitalanbringelse i erhvervsvirksomhed med investering i fx obligationer.
  • kan overskud opspares i virksomheden. Overskuddet beskattes med en særlig virksomhedsskat.

Endelig beskatning som personlig indkomst sker, når det opsparede overskud hæves. Denne ordning giver mulighed for at udjævne skattemæssige virkninger af svingende indkomster.

Virksomhedens kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som kapitalindkomst, og den del af det resterende overskud, der overføres og beskattes som personlig indkomst indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen.

Kapitalafkastordningen

41. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan som alternativ til virksomhedsordningen vælge af anvende den særlige kapitalafkastordning efter afsnit II i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven).

Efter kapitalafkastordningen – fragår et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten. Herved bliver den del af virksomhedens overskud, der svarer til det beregnede kapitalafkast, kapitalindkomst og ikke personlig indkomst.

Hermed kan der opnås fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter.

De, der anvender kapitalafkastordningen, har inden for visse rammer adgang til henlæggelse til konjunkturudligning mod betaling af en konjunkturudligningsskat.

I virksomhedens overskud, der indgår i den personlige indkomst, fratrækkes et beregnet kapitalafkast af virksomheden aktiver. Det beregnede kapitalafkast tillægges kapitalindkomsten.

Kapitalafkast opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 a. Kapitalafkastet er afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Afkastsatsen opgøres som den effektive obligationsrente for de første 6 måneder af det pågældende indkomstår.

Kapitalindkomst

42. Kapitalindkomsten omfatter de indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4. Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb af eksempelvis:

  • renteindtægter/renteudgifter, – skattepligtige gevinster og fradragsberettigede kurstab,
  • beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7 (virksomhedsordningen), som overføres til den skattepligtige person inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,
  • beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a (kapitalafkastordningen) med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, – overskud eller underskud af en- eller tofamilies huse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder o.lign., som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11.
  • fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

For bankierer, vekselerer m.v., skal indtægter og udgifter, der normalt medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, indgå i den personlige indkomst, hvis disse indtægter og udgifter er en del af den pågældendes virksomhed, se personskattelovens § 4, stk. 3.

Aktieindkomst

43. Aktieindkomst, der omfatter aktieudbytte, afståelsessummer, udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger m.v., opgøres efter personskattelovens § 4 a og beskattes efter personskattelovens § 8 a.

Den aktieindkomst, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, er den indkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a. Der ses bort fra udbytteindkomst på op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

For ægtefæller/samlevende foretages opgørelsen individuelt, således at hver har et fradragsbeløb på 5.000 kr. Dog kan et eventuelt uudnyttet fradrag overføres til en ægtefælle eller samlever.

Vederlag

44. Vederlag i form af aktier, tegningsrettigheder eller køberetter til aktier efter ligningslovens § 28 A indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Sådanne vederlag udbetales som led i et ansættelsesforhold, hvor det skriftligt er aftalt, at selskabet, der betaler vederlaget, betaler en afgift til dækning af den skat, som modtageren ellers skulle have betalt.

Selvom de nævnte former for aflønning ikke indgår i den skattepligtige indkomst, skal de tillægges i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen.

Vederlaget omregnes til den værdi vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne i ligningslovens § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/70, se ligningslovens § 28 B, stk. 3. Det herved beregnede beløb tillægges den opgjorte skattepligtige indkomst.

Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

45. Indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst eller ville indgå i den skattepligtige indkomst, hvis de var skattepligtige her i landet, medregnes i indtægtsgrundlaget, se bekendtgørelsens § 31, stk. 1. Desuden indgår vederlag efter ligningslovens § 28 A.

Pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, se lovens § 32 a, stk. 3, nr. 1, fratrækkes i indtægtsgrundlaget, hvis de indgår heri.

Visse offentlige ydelser, erstatninger m.v. medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse ydelser medregnes heller ikke ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af pension. Det fremgår af skattelovene eller den lov, som hjemler udbetaling af en ydelse, om selve ydelsen og om afkastet af ydelsen indgår i den skattepligtige indkomst.

Eksempler på indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget:

  • Handicapkompenserende ydelser efter den sociale lovgivning.

Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser for varigt mén, der ydes efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgrundlaget, da de indgår i den skattepligtige indkomst.

  • Ikke-skattepligtige udbetalinger fra fonde medregnes ikke i indtægtsgrundlaget.

Indtægtsperiode, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget

46. Indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den seneste skattemæssige årsopgørelse, se lovens § 32 a, stk. 1, nr. 2. Normalt vil denne årsopgørelse vedrøre skatteåret to år forud for det år, for hvilket, der skal beregnes pension. Eksempelvis vil den skattemæssige opgørelse for skatteåret 2001 ligge til grund for pensionsberegningen pr. 1. januar 2003.

Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvis pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til ægteskab eller samliv - eller hvis pensionisten har haft ændringer i indtægtsforholdene.

I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de ændrede eller forventede fremtidige indtægtsforhold. Tilsvarende gælder ved førstegangsberegning af pension. Se punkt 53 om den første pensionsberegning.

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau

47. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter lovens § 32 a, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. den personlige indkomst fra det senest afsluttede indkomstår, reguleres efter samme regler, som anvendes ved den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.

Positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1, nr. 1 og 2, reguleres ikke.

Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget

48. Efter lovens § 32 a, stk. 2, fastsættes der nærmere regler for, hvorledes indkomster, efter lovens § 32 a, stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Disse regler er fastsat i bekendtgørelsen.

Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres og beregnes på samme måde som de skattepligtige indtægter her i landet, se bekendtgørelsens § 31, stk. 1. Indtægterne indgår i indtægtsgrundlaget på samme måde som efter lovens § 32 a, stk. 1. Dvs. at indtægterne opgøres i og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres til aktuelt niveau efter samme regler som danske indtægter.

Til pensionister, der er bosiddende i udlandet, udsender Den Sociale Sikringsstyrelse én gang årligt en pensionsmeddelelse med de automatisk opskrevne indtægter. Pensionisten har mulighed for at ændre de angivne oplysninger, hvis indtægterne væsentligt afviger fra beløbene på pensionsmeddelelsen.

Dette kan ske skriftligt eller ved rekvirering af en indtægtserklæring fra Den Sociale Sikringsstyrelse. Pensionisten oplyses samtidig om konsekvensen af mangelfulde oplysninger i henhold til lovens § 42, samt om Sikringsstyrelsens mulighed for efterfølgende at indhente oplysninger om bl.a. økonomiske forhold fra danske og udenlandske myndigheder.

Fradrag ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

49. I det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1 og 2, foretages der en række fradrag, se lovens § 32 a, stk. 3.

Der foretages fradrag for:

  • skattepligtig social pension,
  • skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS-medlemstat og omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr. 1408/ 71,
  • pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension,
  • ikke her i landet skattepligtige pensioner omfattet af § 32 a, stk. 3, nr. 1, i det omfang de indgår i indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1,
  • ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere,
  • efterlevelseshjælp efter § 85 a i aktivloven.

Endvidere foretages der fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, såfremt en sådan ydelse har været udbetalt til pensionisten for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension.

Der foretages ikke fradrag for pensionsydelser udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Skattepligtige pensioner efter lov om social pension fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Det samme gælder for skattepligtig pension, der er udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS stat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension.

I tilfælde, hvor der er ret til social pension fra Danmark og et eller flere lande, som Danmark har indgået overenskomst med om samordning af pension, skal den udenlandske sociale pension ikke medtages, ved indtægtsreguleringen af den danske sociale pension.

Fradrag i indtægtsgrundlaget for pensioner, omfattet af lovens § 32 a, stk. 3, nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, foretages, hvis pensionerne ellers indgår i indtægtsgrundlaget. Se bekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages i indtægtsgrundlaget, se lovens § 32 a, stk. 3, nr. 2.

Ophørsstøtte kan under visse nærmere betingelser udbetales til personer i alderen 55 - 67 år, der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 ophørte med landbrugs- eller gartnerivirksomhed eller med erhvervsfiskeri. Støtten udbetales i 10 år, dog kun indtil modtageren fylder 67 år.

En eventuel udbetaling af efterlevelseshjælp efter aktivloven fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, hvorved efterlevelseshjælpen ikke indgår ved beregningen af førtidspension.

Efterlevelseshjælp kan udbetales til personer, der mister en ægtefælle eller samlever, og som opfylder de økonomiske betingelser herfor. Efterlevelseshjælpen består i et skattepligtigt engangsbeløb, medmindre den ydes i form af et lån.

Endelig sker der fradrag i indtægtsgrundlaget for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, såfremt pensionisten har fået udbetalt sådanne ydelser for den samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, se lovens § 32 d. Efterbetaling af førtidspension kan opstå i de tilfælde, hvor afgørelsen om tilkendelse træffes efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse. Ved efterbetalingen fratrækkes de nævnte ydelser, der er udbetalt for samme periode som den efterbetalte førtidspension, og de skal derfor ikke indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionen.

Særligt fradrag for pensionister, der er gift eller samlevende

50. Det er både pensionisten og dennes ægtefælle eller samlevers indtægter opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1-3, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pension.

For pensionister, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter pensionsloven, nedsættes ægtefællens/ samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb på 137.724 kr. (i 2003-niveau), se lovens § 32 a, stk. 4. Den indtægt, der er opgjort selvstændigt for ægtefællen eller samleveren efter lovens § 32 a, stk. 1-3, nedsættes således med fradragsbeløbet efter lovens § 49, stk. 1, nr. 9. Et ikke udnyttet fradragsbeløb kan ikke overføres til pensionisten.

Den herefter opgjorte indtægt for ægtefællen 33 eller samleveren kan højst udgøre et fast beløb på 179.400 kr. (i 2003-niveau), se lovens § 32 a, stk. 5. Hvis pågældendes indtægt overstiger dette beløb efter anvendelsen af fradragsbeløbet, indgår alene 179.400 kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Hvis pågældendes indtægt ikke overstiger beløbsgrænsen efter anvendelsen af fradragsbeløbet, indgår hele indkomsten i opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

For pensionister, der er gift eller samlevende med en person, der modtager social pension, nedsættes ægtefællens/samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, ikke med et fradragsbeløb, idet dennes indtægter i form af pension allerede er fratrukket (se punkt 49). Men den opgjorte indtægt, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, kan højst udgøre 271.100 kr. (i 2003-niveau). Ægtefællens eller samleverens indtægter derudover medtages ikke i indtægtsgrundlaget.

Beløbsgrænsen, for hvor stor en del af en ægtefælles eller en samlevers indtægt, der kan indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pension, betyder, at der er en grænse for, hvor meget pensionen kan blive nedsat på grund af en ægtefælles/samlevers indtægt.

Fradragsbeløbet og grænsen for den del af ægtefællens/ samleverens indtægt, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, satsreguleres.

Afrunding

51. Det samlede indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1-5, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 32 a, stk. 6.

Fradrag før nedsættelse af førtidspension

52. Indtægtsgrundlaget, som det er opgjort efter § 32 a, stk. 1-6, anvendes ikke umiddelbart ved indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i indtægtsgrundlaget. Derefter anvendes det nedsatte grundlag ved indtægtsreguleringen af førtidspensionen.

Fradragsbeløbets størrelse afhænger af om pensionisten er enlig eller gift/samlevende. Fradragsbeløbet ved beregning af førtidspension udgør pr. 1. januar 2003 på årsbasis 55.100 kr. for enlige og 87.500 kr. for gifte/samlevende. Se lovens § 49, stk. 1, nr. 10.

Fradragsbeløbet reguleres en gang årligt pr. 1. januar.

Den første pensionsberegning

53. Ved førstegangsberegning af pension vil der normalt være sket ændringer i indtægtsforholdene i forhold til seneste skattemæssige årsopgørelse.

Den seneste skattemæssige årsopgørelse kan derfor ikke benyttes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, idet den ikke er udtryk for pensionistens aktuelle indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

Den første pensionsberegning skal derfor ske på grundlag af et samlet skøn over såvel pensionisten som ægtefællens eller samleverens forventede fremtidige indkomst opgjort efter retningslinierne i lovens § 32 a.

Den årlige fastsættelse af indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningen sker ud fra de skatteregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor pensionen modtages.

Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om reglerne vedrørende virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ej.

Dette skal i givet fald ske inden udløbet af ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, dvs. senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at anvende reglerne om virksomhedsordningen, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Ved den første pensionsberegning og ved beregning af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal der ved beregning til en selvstændig erhvervsdrivende, der bevarer sin virksomhed efter overgang til pension, tages udgangspunkt i forholdene i det seneste afsluttede indkomstår, med mindre pensionisten dokumenterer, at der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til virksomhedsordningen for det kommende år. Det kan fx ske ved, at pensionisten får sin seneste skattemæssige årsopgørelse ændret som følge af, at pensionisten har omgjort sin beslutning vedrørende tilslutning til virksomhedsordningen - eller ved at lade sig forskudsregistrere som omfattet af virksomhedsordningen for det kommende år.

Nedsættelse af pensionen - indtægtsregulering

54. Førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 32 a, stk. 7. Hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension, nedsættes førtidspensionen dog kun med 15 pct.

Der henvises til eksemplerne om beregning af førtidspension. Se punkt 59.

Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension

55. Hvis en pensionist ikke har optjent ret til fuld pension, men alene optjent ret til en brøkpension, beregnes pensionen i første omgang på samme måde, som for en fuld pension. Nedsættelse af pensionen i forhold til bopælstiden sker som sidste led i beregningen, se lovens § 7.

Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

56. I det følgende beskrives processen med opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension. Under punkt A-C opgøres indtægterne selvstændigt for hhv. pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever, under punkt DE reguleres den indtægt fra ægtefæller/samlever, som skal indgå i indtægtsgrundlaget, under punkt F sammenlægges og afrundes pensionisten og ægtefælle/samlevers indtægter, hvorefter der under punkt G foretages fradrag ned til det indtægtsgrundlag, der under punkt H benyttes ved indtægtsregulering af pensionen.

A. Udgangspunktet er efter lovens § 32 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, hhv. pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles/samlevers personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Er der modtaget vederlag, som er omfattet af ligningslovens § 28 A, omregnes vederlaget efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og tillægges den skattepligtige indkomst.

Ved den årlige fastsættelse af pensionen tages der udgangspunkt i den seneste skattemæssige årsopgørelse.

Ved denne opgørelse tages der hensyn til skattelovgivningens regler om fremførsel af et evt. underskud til de følgende indkomstår, overførsel af underskud til ægtefælle samt modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

B. I opgørelsen efter punkt A, sker der herefter efter lovens § 32 a, stk. 3, fradrag for:

1. Social pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig social pension, udbetalt efter lovgivningen i en EU-medlemsstat og beregnet efter forordning nr. 1408/71 eller efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Der er fradrag for de sociale pensioner, nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget.

2. Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3. Efterlevelseshjælp efter § 85 a i aktivloven.

4. Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt til pensionsmodtageren for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension.

C. Opgøres indtægtsgrundlaget på basis af den seneste skattemæssige årsopgørelse, opreguleres den personlige indkomst efter fradrag nævnt i punkt B til en aktuel indkomst med de forskudsregistreringsprocenter, der gælder for de enkelte år, se lovens § 32 a, stk. 1, nr. 3.

D. Hvis pensionisten har en ægtefælle eller samlever, som ikke er pensionist, foretages der efter lovens § 32 a, stk. 4, yderligere et fradrag på 137.724 kr. (2003-niveau) i den indtægt, der er opgjort for pågældende efter punkt A-C.

E. En ægtefælles eller samlevers indtægter kan efter lovens § 32 a, stk. 5, højest indgå i indtægtsgrundlaget med 271.100 kr. (2003-niveau), hvis pågældende er pensionist, og 179.400 kr. (2003-niveau), hvis pågældende ikke er pensionist.

Indtægtsgrundlaget opgjort efter punkt A-D for ægtefællen eller samleveren kan således højest udgøre et bestemt beløb, og hvis indtægten 35 overstiger dette, indgår den overskydende indtægt ikke ved opgørelsen af det samlede indtægtsgrundlag under punkt F.

F. Pensionistens indtægt opgjort efter punkt A-C sammenlægges med en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt opgjort efter punkt A-E.

Den samlede opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 32 a, stk. 6.

G. Dette beløb nedsættes herefter efter lovens § 32 a, stk. 7, med fradragsbeløbet på 55.100 kr. (2003-niveau) for en enlig og 87.500 (2003-niveau) for en ikke-enlig.

H. Førtidspensionen nedsættes efter lovens § 32 c med 30 pct. af indtægtsgrundlaget efter punkt G, dog kun med 15 pct. hvis ægtefællen eller samleveren også har ret til social pension (folkepension eller førtidspension).

I. Det beregnede grundbeløb afrundes efter lovens § 49, stk. 4, til nærmeste beløb, der er deleligt med 12, således at der kan udbetales et helt kronebeløb på månedsbasis.

Minimumsbeløb for udbetalt pension

57. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, se lovens § 32 c, stk. 2.

Efter EU-reglerne, se artikel 48, stk. 1, i EF-ordning nr. 1408/71, har pensionsberettigede krav på at få udbetalt pension efter et års bopæl i Danmark. På basis heraf er minimumsbeløbet fastsat til 1/40 af førtidspensionen, se lovens § 49, nr. 13.

Modregning af andre ydelser

58. Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Førtidspensionen udbetales dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagen er påbegyndt, se lovens § 33, stk. 2.

Hvis førtidspensionen tilkendes efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse, vil der således skulle ske en efterbetaling af pensionen.

Hvis der, i den periode efterbetalingen vedrører, er udbetalt sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal de udbetalte beløb fratrækkes i efterbetalingen.

Der kan i den enkelte måned ikke fratrækkes mere end den samme måneds udbetaling af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp.

Endvidere giver lovens § 32 d, stk. 2, adgang til at foretage modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte.

Eksempler på pensionsberegning

59. I det følgende er vist en række eksempler på beregning af pension. I eksemplerne er der henvisninger til punkterne A-H i den skematiske oversigt under punkt 56 over fremgangsmåden ved opgørelsen af indkomstgrundlaget. Beløb angivet i loven er skrevet med kursiv.

I eksemplerne er angivet beløb før skat og andre offentlige ydelser end pensionen. Eksemplerne er derfor ikke egnede til at sammenligne rådighedsbeløbet for førtidspensionister før og efter reformen.

Enlig førtidspensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning

 Førtidspensionist Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag 0 Andre pensionsordninger + 65.860 

B) Indkomst i alt ekskl. social pension 

= 65.860 F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag, nedrundet til hele hundrede 65.800 Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag - 55.100 G) Indtægtsgrundlag i alt = 10.700 Pensionssatsen for enlige 162.036 Nedsættelse af førtidspensionen (30 %. af 10.700 kr.) - 3.210 H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse = 158.826 

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding 

158.832 Førtidspensionist gift/samlevende med lønmodtager

 Førtidspensionist  Lønmodtager  Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag  0  241.340  Andre pensionsordninger  + 0  + 0  B) Indkomst i alt ekskl. social pension  = 0  = 241.340  Ægtefælles indkomst  241.340   

Fradrag for ikke-pensionists indkomst  

- 137.724   D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag  =103.616   Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever 179.400   

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum  

103.616   

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag, nedrundet til hele hundrede  

103.600   Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag  - 87.500   G) Indtægtsgrundlag  = 16.100 37   

Pensionssatsen for gifte / samlevende  

137.724   

Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af 16.100 kr.)  

- 4.830   

H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse  

= 132.894   

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding  

132.900   Førtidspensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning gift/samlevende med lønmodtager

 Førtidspensionist  Lønmodtager Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag  0  323.450 Andre pensionsordninger  + 28.300  + 0 B) Indkomst i alt ekskl. social pension  = 28.300  = 323.450 Ægtefælles indkomst  323.450   

Fradrag for ikke-pensionists indkomst  

- 137.724   D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag  = 185.726   Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever  179.400   

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum  

179.400   

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag, nedrundet til hele hundrede  

207.700   Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag  - 87.500   G) Indtægtsgrundlag i alt  = 120.200   Pensionssatsen for gifte/samlevende  137.724   

Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af 120.200 kr.)  

- 36.060   H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse  = 101.664   

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding  

101.664   Førtidspensionist med lønindkomst samgift/samlevende med anden førtidspensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning

 Førtidspensionist  Førtidspensionist Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag  41.140  0 Andre pensionsordninger  + 0  + 65.820 B) Indkomst i alt ekskl. social pension  =41.140  = 65.820 Ægtefælles indkomst  65.820  41.140 Fradrag for ikke-pensionists indkomst  - 0  - 0 D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag  =65.820  = 41.140 Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever  271.100  271.100 

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum  

65.820 41.140 

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag, nedrundet til hele hundrede  

106.900  106.900 

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag  

- 87.500  - 87.500 G) Indtægtsgrundlag i alt  = 19.400  = 19.400 

Pensionssatsen for gifte/samlevende  

137.724  137.724 

Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af 19.400 kr.)  

- 2.910  - 2.910 H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse  = 134.814  = 134.814 

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding  

134.820  134.820 Førtidspensionist samgift/samlevende med mellemste førtidspensionist tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler. Begge har udbetalinger fra andre pensionsordninger

 Førtidspensionist  Mellemsteførtidspensionist  Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag  0  0 Andre pensionsordninger  + 43.840  + 71.280 B) Indkomst i alt ekskl. social pension  = 43.840  = 71.280 Ægtefælles indkomst  71.280  43.840 Fradrag for ikke-pensionists indkomst  - 0  - 0 

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag  

= 71.280  = 43.840 Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever  271.100   

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum  

71.280   

F) Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension, nedrundet til hele hundrede  

115.100   Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag  - 87.500   G) Indtægtsgrundlag i alt  = 27.600   Pensionssatsen for gifte/samlevende  137.724   

Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af 27.600 kr.)  

- 4.140   

H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse  

= 133.584   Indkomst til beregning af grundbeløb   71.280 Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb   - 156.200 Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede   = 0 Satsen for grundbeløb   54.204 Nedsættelse af grundbeløb (60 pct. af 0 kr.)   - 0 1) grundbeløb   54.204 Indkomst til beregning af pensionstillæg   115.120 Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg   - 102.000 

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede  

 = 13.100 Satsen for pensionstillæg   25.464 Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 13.100 kr.)   - 1.965 2) pensionstillæg   = 23.499 3) Invaliditetsbeløb    26.364 Beregnet mellemste førtidspension (1+2+3)   104.067 I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding  133.584 104.064  Førtidspensionist med mindre lønindkomst og udbetalinger fra anden pensionsordning samgift/ samlevende med folkepensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning

 

 Førtidspensionist  Folkepensionist Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag  15.350  0 Andre pensionsordninger  + 68.740  + 28.320 B) Indkomst i alt ekskl. social pension  = 84.090  = 28.320 Ægtefælles indkomst  28.320  84.090 Fradrag for ikke-pensionists indkomst  - 0  - 0 D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag  =28.320  = 84.090 Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever  271.100   

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum  

28.320   

F) Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension, nedrundet til hele hundrede  

112.400   Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag  - 87.500   G) Indtægtsgrundlag i alt  = 24.900   Pensionssatsen for gifte/samlevende  137.724   

Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af 24.900 kr.)  

- 3.735   H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse  = 133.989   Indkomst til beregning af grundbeløb    

Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb  

 - 230.300 Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede   = 0 Satsen for grundbeløb   54.204 Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 0 kr.)   - 0 1) grundbeløb   =54.204  Indkomst til beregning af pensionstillæg   112.410 Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg   - 102.000 Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede   = 10.400 Satsen for pensionstillæg   25.464 Nedsættelse af pensionstillæg (15 % af 10.400 kr.)   - 1.560 2) Pensionstillæg   = 23.904 Beregnet folkepension (1+2)   78.108 I) Pension efter 12.-delsafrunding  133.992  78.108 

Til toppen

Kapitel 4 – Udbetaling af pension, indbetaling til ATP og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

Udbetaling af pension

60. Vedrørende lovens §§ 33, 34 og 36-38 om udbetaling mv., henvises til Socialministeriets vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af 31. august 2007, afsnit 5, som finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension efter 1. januar 2003.

Overgang fra førtidspension til folkepension

61. Personer, der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.

For personer, der er født før den 1. juli 1939 sker overgangen ved det fyldte 67. år.

Førtidspensionister med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan i lighed med andre borgere modtage dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84. Denne ret ophører, når den berettigede fylder 65 år og opnår ret til folkepension.

I forbindelse med overgang til folkepension, skal der foretages en grundig vejledning af den pågældende, hvor kommunen skal tage situationen op til en vurdering, både med hensyn til pågældendes fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler mv. Samtidig kan det være relevant at vurdere, om pågældende vil være berettiget til personligt tillæg efter lovens § 14 og helbredstillæg efter lovens § 14 a.

Udbetaling af pension i udlandet

62. Ved udbetaling af pension i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse med regelmæssige mellemrum kontrollere borgerens adresse og at pågældende ikke er afgået ved døden. Sikringsstyrelsen kan enten opfylde kravet ved at forlange en attest fra pensionisten eller ved at benytte digitale kommunikationsformer.

Herudover skal Den Sociale Sikringsstyrelse med regelmæssige mellemrum kontrollere borgerens oplysninger om civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt.

Denne kontrol kan ske ved stikprøve blandt modtagere af pension i udlandet.

ATP for førtidspensionister

Indbetaling af ATP-bidrag

63. Førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler, kan fra den 1. januar 2003 vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001.

Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag

64. For førtidspensionister, der er tilkendt pension efter de regler, der er gældende fra 1. januar Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 10.400 kr.) -1.560 2) pensionstillæg =23.904 Beregnet folkepension (1+2) 78.108 I) pension efter 12.-delsafrunding 133.992 78.108 42 2003, er indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) obligatorisk, se lovens § 33 a. Indbetalingen sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af pension.

Frivillig indbetaling af ATP-bidrag

65. Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003, har mulighed for på frivillig basis, at være omfattet af den i øvrigt obligatoriske ATP-ordning.

Det betyder, at førtidspensionisten fortsat har mulighed for at tilmelde sig ordningen og at udtræde af ordningen. De førtidspensionister, der havde valgt at være omfattet af den frivillige ATP-ordning, der var gældende indtil 1. januar 2003 overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af den i øvrigt obligatoriske ATP-ordning, der er gældende fra 1. januar 2003.

En førtidspensionist, der ønsker at indbetale bidrag til ATP giver kommunen meddelelse om dette. Indbetalingen af bidraget sker herefter med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

En førtidspensionist, der ønsker at ophøre med at indbetale bidrag til ATP, skal give kommunen meddelelse om dette. Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter at, der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Fælles bestemmelser om obligatorisk og frivillig indbetaling af ATP-bidrag

66. Der betales et ATP-bidrag der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver måned, der udbetales førtidspension.

Bidraget svarer til det normale bidrag for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager (pr. 1. januar 2002 udgør bidraget 223,65 kr. pr. måned).

Der kan dog ikke indbetales ATP-bidrag, hvis førtidspensionen udgør mindre end 1.000 kr. pr. måned.

Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget og kommunen betaler 2/3 af bidraget. De to bidragsdele nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Kommunen tilbageholder førtidspensionistens del af bidraget ved den månedsvise udbetaling af førtidspensionen.

Kommunens udgifter til bidraget refunderes af staten.

Hvis førtidspensionisten dør, ophører indbetalingen af bidrag til ATP fra den 1. i den følgende måned efter dødsfaldet.

Kommunen opgør det samlede ATP-bidrag og indbetaler dette til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet indbetales på de indbetalingskort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals udløb. Indbetalingen foretages på et SE-nummer.

Bidragene forfalder til betaling den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb, og kommunen skal betale det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb, dog er sidste rettidige indbetalingsdag den 20. januar for bidrag, der skal indbetales i januar måned. Kommunen ifalder ansvar for betaling af renter for forsinket betaling.

Renten opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1,5 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.

Kommunen indberetter til Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang om året, under et særskilt SE-nummer, det samlede ATP-bidrag der er indbetalt for hver enkelt førtidspensionist. Indberetningen sker på den årlige oplysningsseddel til Told & Skat, som videresender oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I tilfælde af, at førtidspensionen skal tilbagebetales, skal indbetalte bidrag til ATP for denne periode overføres fra ATP til kommunen.

Ydelsen fra ATP, der i det væsentligste er en livsvarig alderspension, udbetales fra det fyldte 65. år (67. år). Ydelsen beregnes på baggrund af 43 de bidrag, der er indbetalt for den enkelte.

Derudover omfatter ordningen engangsydelser til efterladte – ægtefælle og børn – efter afdøde ATP-medlemmer.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension.

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Generelt om ordningen

67. Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP) blev indført som et led i førtidspensionsreformen, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001, med virkning fra 1. januar 2003.

Ordningens indhold blev nærmere præciseret ved lov nr. 403 af 6. juni 2002.

Ordningen omfatter alle førtidspensionister, dvs. både personer, der har fået tilkendt førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, og personer som har fået tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler.

Ordningen er frivillig.

Fra 1. januar 2003 kan alle førtidspensionister vælge at betale bidrag til SAP. Førtidspensionisten betaler 1/3 og kommunen 2/3 af bidraget.

Det samlede bidrag udgør 4.464 kr. årligt i 2003 niveau og reguleres med satsreguleringsprocenten.

Kommunens andel refunderes af staten.

Bidrag, der indbetales til SAP, investeres og godskrives særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), eller anvendes til køb af en livsvarig pensionsret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Pensionisten har valgfrihed med hensyn til hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der skal indbetales bidrag til. Livsforsikringsselskabet eller pensionskassen skal dog opfylde lovens betingelser for at være omfattet af ordningen, se punkt 72.

Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år (eller 67 år hvis pågældende er født før 1. juli 1939).Indeståendet på den enkeltes konto i ATP anvendes til køb af en livsvarig pension i ATP.

Indbetalinger til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal tilsvarende anvendes til køb af en livsvarig alderspension, der kan udbetales fra det fyldte 65. år (67. år), eller eventuelt til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig alderspension.

Det indestående beløb på kontoen eller den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales i tilfælde af førtidspensionistens død, før førtidspensionisten fylder 65 år (67 år), til boet eller til den begunstigede ifølge en pensionsaftale med et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

I tilfælde af skifte i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til ejerægtefællen.

Der sker ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (fx ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet m.v.), når den pågældende førtidspensionist er fyldt 65 år (67 år).

Bidraget går således udelukkende til finansiering af en alderspension.

Pensionsretten skal fastsættes på et fælleskøngrundlag, dvs. at mænds og kvinders forskellige forventede levetid ikke vil kunne begrunde forskellige pensionsrettigheder.

Hvem kan tilmelde sig SAP-ordningen

68. Alle modtagere af førtidspension, som ønsker at indbetale bidrag til SAP, kan tilmelde sig ordningen. Det vil sige både personer, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003, og personer der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der er gældende fra 1. januar 2003.

I forbindelse med påbegyndelse af en sag om førtidspension orienterer kommunen ansøgeren om SAP-ordningen, herunder om valgmuligheden med hensyn til hvem bidraget kan indbetales til, dvs. til ATP, til et livsforsikringsselskab eller til en pensionskasse efter pensionistens valg. Da der er tale om en fordelagtig ordning, er det vigtigt at sikre sig, at ansøgeren er fuldt orienteret om ordningen.

Ansøgeren giver kommunen meddelelse om, hvorvidt pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP-ordningen og hvilket pensionsinstitut, bidraget skal indbetales til.

Tilmelding med tilbagevirkende kraft

69. Personer, der inden 1. april 2003 meddeler kommunen, at de ønsker at betale bidrag til SAP-ordningen kan efter anmodning tilmelde sig ordningen med virkning fra den 1. januar 2003 eller fra et senere tidspunkt, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt for at betale bidrag til ordningen for pågældende periode. Pensionsrettigheder og forrentning af bidrag optjenes først efter indbetaling til det pågældende pensionsinstitut (dvs. til ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen).

Påbegyndelse af indbetaling

70. For modtagere af førtidspension sker indbetaling af bidrag med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Hvis eksempelvis førtidspensionisten den 18. januar har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at betale bidrag, vil der første gang blive indbetalt bidrag for marts måned.

For ansøgere af førtidspension indbetales bidrag med virkning fra den 1. i den måned, som den tilkendte pension udbetales med virkning fra.

Bidraget til SAP indbetales af kommunen månedsvis til ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget, som kommunen fratrækker den månedlige udbetaling af førtidspensionen. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Hvem indbetales bidraget til

71. Førtidspensionisten har valgfrihed med hensyn til om bidraget skal indbetales til ATP, til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

Ved indbetaling til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse må kommunen sikre sig, at lovens betingelser er opfyldt, således at de rettigheder, som pensionisten erhverver ved indbetaling af bidrag er i overensstemmelse med indholdet af SAP-ordningen, se punkt 72 nedenfor.

Hvis førtidspensionisten vælger at indbetale til ATP, kan kommunen umiddelbart indbetale bidraget til ATP, dvs. der skal ikke indsendes blanket til ATP. Indbetalingen udgør tilmeldingen.

Bidrag til livsforsikringsselskaber eller pensionskasser omfattet af SAP

72. Ved indbetaling af bidrag til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, herunder til forhøjelse af en eksisterende pensionsordning, må kommunen sikre sig, at pensionsordningen er omfattet af SAP. Det kan ske ved en erklæring fra livsforsikringsselskabet eller pensionskassen om, at ordningen opfylder lovens §§ 33 b – 33 e.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Bidraget anvendes til en livsvarig alderspension med udbetaling fra det fyldte 65. henholdsvis det 67. år.
  • Bidraget medgår alene til finansiering af alderspension. Bidraget må altså ikke bidrage til finansiering af eventuelle supplerende ydelser (dødsfaldsydelser m.v.)
  • I tilfælde af skifte ved separation eller skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til ejerægtefællen.
  • I tilfælde af at førtidspensionisten dør før det fyldte 65. år henholdsvis 67. år, udbetales den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder til boet eller til den begunstigede efter pensionsaftalen.

Pensionsretten er fastsat på et fælleskøngrundlag, dvs. at mænds og kvinders forskellige forventede levetid ikke kan begrunde forskellige pensionsrettigheder.

Det skal kunne specificeres hvor store pensionsrettigheder, der er erhvervet som følge af indbetaling til SAP.

SAP er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven om pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det indebærer bl.a., at der er bortseelsesret for indbetalingerne, dvs. at bidraget ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Kommunen bør være opmærksom på, at dette forudsætter, at pensionskassen er omfattet af § 3 og forsikringsselskabet af § 4 i pensionsbeskatningsloven.

Kontakten mellem kommunerne og pensionsinstitutter

73. Når en førtidspensionist har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP, skal førtidspensionisten samtidig give meddelelse om, til hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse pensionisten ønsker at indbetale bidrag til, eller om pensionisten ønsker at indbetale bidraget til ATP.

Kommunen skal sikre sig, at det ønskede livsforsikringsselskab eller den ønskede pensionskasse vil modtage indbetaling til SAP-ordningen.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension overvejer muligheden for på sin hjemmeside eventuelt at orientere om, hvilke medlemsselskaber der vil modtage SAP-bidrag.

Kommunen orienterer herefter det pågældende livsforsikringsselskab eller pensionskasse om pensionistens ønske om at indbetale SAP-bidrag, og livsforsikringsselskabet eller pensionskassen bekræfter overfor pensionisten via kommunen, at der kan tegnes en SAP-pension. Kommunen aftaler herudover med livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, hvordan indbetalingen sker.

Kommunen indbetaler bidrag under et særskilt SE-nummer for en måned af gangen, senest den 20. i den følgende måned til ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen. Såfremt kommunen ikke indbetaler bidrag rettidigt, ifalder kommunen ansvar for betaling af renter for forsinket betaling. Ved forsinket indbetaling til ATP opkræves en rente, der andrager 1,5 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen. Hvis kommunen har betalt bidrag for sent til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.

Information om optjente rettigheder m.v.

74. ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen skal efter anmodning eller mindst en gang om året give pensionisten en opgørelse, der viser indeståendet på kontoen eller de erhvervede pensionsrettigheder.

I forbindelse med påbegyndelse af udbetaling af pension skal ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen give pensionisten en opgørelse, der viser størrelsen af de indbetalte bidrag til SAP, og af den livsvarige pensionsret, som er erhvervet herved.

Pensionsinstituttet skal kunne specificere, hvilke yderligere pensionsrettigheder, der opnås som følge af bidrag til SAP. Det skal ske efter anmodning fra pensionisten, og det skal altid oplyses i forbindelse med påbegyndelsen af udbetaling af SAP-pensionen.

Særligt vedr. SAP-bidrag til ATP

75. Hvis førtidspensionisten har valgt at lade kommunen indbetale bidraget til ATP, indgår og investeres de indbetalte beløb på særskilte konti, der administreres sammen med Den Særlige Pensionsopsparing, se ATP-lovens kapitel 5 c.

Dette sker af administrative hensyn. Der er dog tale om to særskilte ordninger med forskelligt indhold, som ikke hæfter for hinanden, men af driftsøkonomiske årsager administreres og forvaltes sammen.

Bidragets størrelse

76. Bidraget på årsbasis er fastsat i pensionslovens § 49, stk. 1, nr. 14. Bidraget reguleres med satsreguleringsprocenten.

Pensionisten indbetaler 1/3 af bidraget, som kommunen tilbageholder ved udbetaling af pensionen.

Kommunen betaler 2/3 af bidraget, som refunderes af staten. Pensionistens andel og kommunens andel af bidraget nedrundes til nærmeste kronebeløb.

Minimumsgrænse

77. Der indbetales ikke bidrag for en måned, hvis førtidspensionen er mindre end pensionistens andel af bidraget. Bidraget skal således kunne rummes i førtidspensionen. Førtidspensionisten har således ikke mulighed for at betale sin andet af bidraget af andre midler og dermed opnå ret til, at kommunen indbetaler et fuldt bidrag til ordningen.

Skift af pensionsinstitut

78. Pensionisten kan beslutte, at bidraget fremover skal indbetales til et andet pensionsinstitut end det hidtidige. Pensionisten skal give kommunen meddelelse herom. Bidragsindbetalingen til det ønskede selskab finder sted fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen om det ønskede skifte af institut.

Ophør med indbetaling

79. Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter pensionisten fylder 65 år (67 år).

I tilfælde af pensionistens død standser indbetalingen med virkning fra den 1. i måneden efter pensionistens død.

Hvis førtidspensionisten ønsker at ophøre med at betale bidrag til SAP, skal pågældende give kommunen meddelelse herom. Bidragsbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen.

Skilsmisse m.v.

80. Rettigheder i SAP skal ikke deles mellem ægtefællerne i tilfælde af skilsmisse m.v., men udtages forlods af ejerægtefællen. Baggrunden herfor er, at der er tale om en ordning med betydelig offentlig støtte, som sigter på at forbedre vilkårene for førtidspensionister ved overgang til folkepension. Ordningen vil kun i begrænset omfang kunne opfylde sit formål, hvis rettighederne i ordningen skulle deles. Hertil kommer, at ægtefællen typisk vil have egen pensionsordning.

Der sker heller ikke deling af rettigheder i en arbejdsmarkedspensionsordning i tilfælde af skilsmisse m.v.

Udbetaling af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

81. Udbetaling af alderspension fra SAP kan begynde med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år (67 år). Udbetalingen sker månedsvis.

Udbetaling fra ATP

82. Når førtidspensionisten fylder 65 år (67 år), konverteres indeståendet på kontoen i SAP til en pensionsret i ATP-ordningen. Pensionsretten erhverves efter regler, der fremgår af ATP-ordningens pensionsgrundlag, der er anmeldt til Finanstilsynet.

Størrelsen af den pensionsret, som pågældende har erhvervet, specificeres i forbindelse med påbegyndelsen af udbetalingerne.

Udbetaling af pension fra ATP sker efter reglerne i lov om ATP.

Den pensionsret, der erhverves for midler i SAP, medregnes ikke ved opgørelsen af, om en efterladt ægtefælle eller børn er berettiget til dødsfaldssummer i den almindelige ATP-ordning.

Tilsvarende skal der ikke betales bidrag til ægtefælledækning ved erhvervelsen af den nævnte pensionsret i ATP. Da ATP-bidrag bliver obligatorisk for førtidspensionister, der tilkendes førtidspension efter de nye regler fra 1. januar 2003 vil mange førtidspensionister på dette grundlag således optjene ret til ATP-ordningens dødsfaldssummer.

Udbetaling fra et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse

83. Hvis bidraget til SAP er anvendt til at forhøje en eksisterende livsvarig pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, skal det ved påbegyndelsen af pensionsudbetalingerne specificeres, hvilke pensionsrettigheder, der er optjent som følge af bidrag til SAP.

Udbetaling som éngangsbeløb

84. Hvis den livsvarige pensionsret i medfør af SAP er mindre end 100 kr. månedlig udbetales den som et engangsbeløb.

Hvis pensionsretten er en forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret, kan ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen dog vælge at udbetale pensionen som en løbende livsvarig pension.

Ingen udbetaling ved dødsfald når pensionisten er fyldt 65 år

85. SAP ordningen er en ren alderspensionsordning uden supplerende ydelser knyttet hertil.

Der sker således ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (fx ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet m.v.), hvis pensionisten er fyldt 65 år (67 år) ved dødsfaldet.

Udbetaling ved pensionistens dødsfald før det fyldte 65. år

86. Dør pensionisten før det 65. år (67. år) udbetales det indestående beløb på kontoen i ATP eller den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, til boet eller til den begunstigede ifølge pensionsaftalen med livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.

Udbetalingen omfatter således både den del af bidraget, som pensionisten selv har betalt, den del der er finansieret af kommunen (staten) samt værdiforøgelsen.

Beskatning af indbetalinger og udbetalinger

87. SAP behandles skattemæssigt og med hensyn til arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på samme måde som arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

SAP behandles således efter reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger i de tilfælde, hvor udbetalingerne er løbende. Ved en éngangsudbetaling betales 40 pct. i afgift heraf.

Indbetalinger til SAP skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (der er bortseelsesret), og der skal betales AM-bidrag af indbetalingerne, svarende til hvad der gælder for arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

Bortseelsesretten gælder uanset, om førtidspensionisten vælger, at ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal administrere ordningen. Hvis førtidspensionisten vælger en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab til at administrere ordningen, er bortseelsesretten dog betinget af, at pensionskassen er omfattet af § 3 og forsikringsselskabet af pensionsbeskatningslovens § 4.

Til toppen

Kapitel 5 – Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.

Uændrede regler

88. Lovens regler (§ 39 og §§ 40-42) om årlig fastsættelse og omregning, bortfald af pension, oplysningspligt og tilbagebetaling af pension er videreført indholdsmæssigt uændret.

Der henvises til Socialministeriets vejledning om folkepension efter lov om social pension af 31. august 2007, punkt 209 og 211-234.

89-92. (Erstattet af vejl. 9316 af 10/5 2021 [Nu: vejl. 9288 af 17/4 2023]).

Ordning for tilbagebetaling

93. Reglerne om en tilbagebetalingsordning omfatter såvel folkepensionister som alle førtidspensionister, dvs. både personer der har fået tilkendt førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, og personer der har fået tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler.

94. Tilbagebetalingskrav for uretmæssig oppebåret pension efter lovens § 42 og tilbagebetalingskrav for personlige tillæg ydet med tilbagebetalingspligt efter lovens § 43, stk. 1, gennemføres efter lovens § 47, stk. 2, ved en betalingsordning, som kommunen fastsætter ud fra en vurdering af, hvad pensionisten kan betale, uden at den pågældende kommer til mangle, hvad der må anses for nødvendigt til sit eget og familiens underhold.

95. Efter lovens § 47, stk. 3, kan kommunen kun benytte retten til udpantning for tilbagebetalingskrav, hvis der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 2, som pensionisten ikke overholder, selv om pågældende er i stand til det. Det betyder, at kommunen, når den benytter udpantningsretten, fortsat skal sikre sig, at pensionisten i overensstemmelse med stk. 2 har det til sin rådighed, som må anses for nødvendigt til den pågældendes og familiens underhold.

Efterlevelsespension

96. Ret til efterlevelsespension efter lovens § 48 gælder også for førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler.

Til toppen

Kapitel 6 – Beløb og regulering

Aktuelle satser

97. De beløb, der er angivet i § 49, stk. 1, er i 2001-niveau. Beløbene reguleres én gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten.

De regulerede beløb offentliggøres årligt af Socialministeriet i en vejledning om regulering af satser på det sociale område. Vejledningen udsendes i året forud for det år, som de regulerede beløb vedrører.

Beregning af satsen for førtidspension for 2003 sker på følgende måde:

Satsen for førtidspension for en enlig i 2002: 157.008 kr.

Satsreguleringsprocenten for 2003: 3,2 pct.

Regulering af satsen: 157.008 kr. + (157.008 x 3,2/100) = 162.032 kr.

Afrunding af 162.032 kr. (deleligt med 12) = 162.036 kr.

De regulerede beløb afrundes efter reglerne i lovens § 49, stk. 4.

Enlige

98. Begrebet »enlig« i modsætning til »samlevende/ gift« er defineret i lovens § 49, stk. 2.

Ved samlevende forstås personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse. Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

En pensionist, der er gift eller registreret – men ikke samlevende med sin ægtefælle eller registrerede partner – betragtes som samlevende, hvis pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Hvis de pågældende personer (af andre årsager – fx søskende) efter dansk ret generelt er udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller generelt er udelukket fra at lade partnerskabet registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Til toppen

Kapitel 7 – Klageadgang

Regler om klageadgang

99. Reglerne om klageadgang fremgår af retssikkerhedsloven.

§ 50, stk. 1, i lov om social pension indeholder derfor kun en henvisning til retssikkerhedsloven. I denne vejledning redegøres kort for klagereglerne. For en nærmere gennemgang af klagereglerne henvises til Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt til Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning.

De fleste kommunale afgørelser inden for det sociale område, herunder ydelser efter lov om social pension, kan ankes til det sociale nævn, hvis afgørelser er endelige.

Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen.

Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

Uenighed mellem kommuner om deres forpligtigelser (fx opholdskommuneforpligtigelsen) kan indbringes for det sociale nævn, som den kommune, som forpligtigelsen gøres gældende mod, hører under.

Uenighed om Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller Den Sociale Sikringsstyrelse, kan indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse.

Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser om ret til pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 4, og lovens § 62, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen vedrører, kan indbringe sagen.

Klagefrist og behandling af klagen

100. Klage til det sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Der kan ses bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er klageinstansen, der tager stilling til, om der er særlig grund til at se bort fra, at klagefristen ikke er overholdt. Afgørelse om at se bort for overskridelse af klagefristen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

Kan myndigheden herefter give klager fuldt ud medhold, sendes en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Kan myndigheden kun give klageren delvist medhold, skal klageren have skriftlig besked herom inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren får samtidig en frist på 14 dage til at meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen.

Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Klage over sagsbehandlingen

101. En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i en kommune, fx over sagsbehandlingstiden eller sagsbehandleren, indgives til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

En klage over den måde en sag er blevet behandlet på i det sociale nævn indgives til statsamtmanden.

Til toppen

Kapitel 8 – Administration, finansiering m.v.

Kommunalbestyrelsens kompetence

102. Lov om social pension administreres af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, se lovens § 57, samt punkt 291 i Socialministeriets vejledning om folkepension efter lov om social pension af 31. august 2007.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter loven, herunder

  • fra hvilket tidspunkt en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, se lovens § 18,
  • om at en sag direkte overgår til behandling efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, hvis personen alene ønsker, at der skal tages stilling til spørgsmålet om førtidspension, se lovens § 17,
  • om betingelserne for tilkendelse, se lovens § 20, inddragelse, se lovens § 43 a, stk. 2 eller frakendelse, se lovens § 44 er opfyldt,
  • om en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt, se lovens § 20, stk. 1, – om retten til pension skal være hvilende, se lovens § 43 a, stk. 1,
  • om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelsen kan ske, se lovens § 44, stk.1.

I forbindelse med afgørelse om førtidspension skal kommunerne og de sociale nævn en gang om måneden indsende statistikoplysninger om afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse. Oplysningerne skal gives på særlige skemaer, som udsendes af Den Sociale Ankestyrelse. Der henvises til kapitel 9 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 312 af 4. maj 2000 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

103-109. (Erstattet af vejl. 9316 af 10/5 2021 [Nu: vejl. 9288 af 17/4 2023]).

Finansiering

110. Lovens regler om finansiering (§§ 52-54) føres uændret videre. Der henvises i øvrigt til afsnit 9 i Socialministeriets vejledning om folkepension efter lov om social pension af 31. august 2007. Der henvises i øvrigt til kapitel 9 i Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998.

Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct.

Til toppen

Noter

Kapitel 2, pkt. 89-92 og pkt. 103-109 ophævet ved vejl. 9316 af 10/5 2021.

Punkt 1, 4, 60, 88, 89, 102, 104 og 110 ændret 1/9 2007 ved vejl. nr. 55 af 31/8 2007.

Til toppen