Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sagsbehandling

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - grundlaget for efterprøvelse af afgørelser på det sociale område (§ 69)

Socialministeriets skrivelse nr. 9193 af 15/5 2002.

Folketinget har den 14. maj 2002 vedtaget L 169 – forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Grundlaget for efterprøvelse af afgørelser på det sociale område).

Indholdet af præciseringen

Lovforslaget indeholder to præciseringer af gældende ret: Ordlyden i § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område bliver præciseret. De sociale klageinstansers adgang til at ændre en påklaget afgørelse til skade for borgeren præciseres i lovbemærkningerne.

Præciseringen af § 69

Formålet med præciseringen er at sikre, at omfanget af prøvelsen i det sociale klagesystem svarer til hensigten med bestemmelsen.

Det er hensigten med bestemmelsen i § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at de sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelses efterprøvelse af skønsmæssige afgørelser skal svare til domstolenes efterprøvelse af skønsmæssige afgørelser. Det er forudsat, at alle afgørelser kan påklages i det sociale klagesystem.

Den tidligere formulering af bestemmelsen var imidlertid uklar og kunne give det indtryk, at efterprøvelsen af skønsmæssige afgørelser i det sociale klagesystem skulle være mindre intensiv end domstolenes efterprøvelse.

Efter den ny formulering kan det sociale nævn og Ankestyrelsen efterprøve retlige spørgsmål. På denne måde præciseres det, at grundlaget for efterprøvelsen i det sociale klagestem svarer til grundlaget for domstolenes efterprøvelse.

Ankestyrelsens praksis videreføres

Præciseringen af § 69 ændrer ikke Ankestyrelsens praksis. Det gælder også efterprøvelsen af skønsmæssige afgørelser.

Formålet med at anvende en skønsmæssig bestemmelse i lovgivningen er, at bestemmelsen skal kunne samle op på situationer, som ikke på forhånd er beskrevet udtømmende i loven, fordi man har ønsket, at hjælpen kan tilpasses til den enkelte borger ud fra en samlet vurdering.

Det betyder imidlertid ikke, at myndigheden kan træffe afgørelse ud fra et helt frit skøn. Skønsmæssige bestemmelser vil altid være retligt fastlagt i en eller anden grad, idet loven angiver en bindende ramme for forvaltningens administration af skønnet. Denne ramme kan blandt andet udledes af lovens formålsbestemmelse og af lovens forarbejder, der kan angive retningslinjer for hvilke kriterier, der skal inddrages i skønnet, og om der skal prioriteres på en bestemt måde.

Efter de tidligere formuleringer af § 69 kunne en skønsmæssig afgørelse omgøres, fordi der forelå "særlige omstændigheder" eller fordi afgørelsen var ulovlig og "åbenbart urimelig". I realiteten var der tale om, at afgørelsen ikke lå inden for den retligt fastlagte ramme, som kunne udledes af loven, og afgørelserne kunne i princippet være blevet tilsidesat med den begrundelse, at afgørelsen var behæftet med en retlig mangel. Den ny formulering hvorefter klageinstanserne kan efterprøve retlige mangler ændrer således ikke Ankestyrelsens praksis.

Efterprøvelsen i det sociale ankesystem

En efterprøvelse af retlige spørgsmål betyder, at det sociale nævn og Ankestyrelsen blandt andet skal tage stilling til følgende:

a) Almene juridiske spørgsmål

Det sociale nævn og Ankestyrelsen skal tage stilling til almene juridiske spørgsmål. Det kan fx være lovens overensstemmelse med Grundloven, ikrafttræden og forældelse m.v.

b) Fortolkning

Hvis loven kan give anledning til tvivl om forståelsen af et ord eller begreb, skal det sociale nævn og Ankestyrelsen efterprøve om ordet eller begrebet er blevet fortolket korrekt. Det kan fx være, om en ændring af adgangsforholdene til et hus kan betragtes som "indretning" af boligen, eller hvornår der er tale om "uforsvarlig økonomi".

c) Overensstemmelse med forvaltningsretlige principper

Det sociale nævn og Ankestyrelsen skal efterprøve om de almindelige forvaltningsretlige principper om lovlig forvaltning er blevet fulgt, fx at kommunen eller amtskommunen ikke har forfulgt et ulovligt formål (magtfordrejning) eller har tilsidesat lighedsgrundsætningen m.v.

d) Sagsbehandlingen

Det sociale nævn og Ankestyrelsen skal kontrollere, om de forvaltningsretlige love og grundsætninger samt retssikkerhedslovens bestemmelser er fulgt, fx om der er blevet foretaget partshøring og om afgø-relsener tilstrækkeligt begrundet.

e) De faktiske omstændigheder

Det sociale nævn og Ankestyrelsen skal efterprøve om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og om de faktiske omstændigheder, som en afgørelse bygger på, er korrekte.

Den nye § 69 ændrer ikke ved, at det sociale klagesystem har mulighed for at forholde sig selvstændigt til de faktiske omstændigheder i sagen, herunder rent sagkyndige vurderinger, der indgår i bedømmelsen af de faktiske omstændigheder. Efterprøvelsen på disse områder vil således fortsat være mere intensiv end domstolenes efterprøvelse.

f) Efterprøvelse af skønsmæssige afgørelser

Indeholder en bestemmelse mulighed for at foretage et skøn, skal det sociale nævn og Ankestyrelsen også efterprøve:

  • om der er blevet foretaget et individuelt skøn, hvor det er forudsat i loven, at der skal foretages et skøn
  • om de kriterier, der er blevet har anvendt, er lovlige
  • om der er taget uvedkommende hensyn
  • hvilke kriterier, der skal indgå i den konkrete vurdering
  • om alle relevante kriterier er inddraget
  • om prioriteringen mellem de valgte kriterier er i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, fx lighedsgrundsætningen
  •  om afvejningen er i overensstemmelse med prioriteringsregler, der eventuelt måtte være forudsat i den sociale lovgivning

Børn og unge-udvalgets afgørelser

§ 69 gælder fortsat ikke for Børn og unge-udvalgets afgørelser om hjælpeforanstaltninger efter servicelovens kapitel VIII og IV.

Ændring til skade for borgeren

Det præciseres i lovbemærkningerne, at det er den almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætning om ugyldighed, der regulerer de sociale klageinstansers mulighed for at ændre en begunstigende afgørelse til skade for borgeren.

Efter denne retsgrundsætning kan en afgørelse kun ændres til skade for borgeren, når betingelserne for at statuere ugyldighed er opfyldt. Betingelserne for at statuere ugyldighed er opfyldt, når der foreligger en retlig mangel, der er væsentlig og der må ikke være momenter, der taler for at opretholde afgørelsen, uanset at de to første betingelser er opfyldt.

Vejledning

Nærmere vejledning kan ske ved henvendelse til de sociale nævn og Ankestyrelsen.

Ikrafttrædelse

Det vedtagne forslag træder i kraft den 1. juli 2002 og finder anvendelse på afgørelser, der indbringes for det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse denne dato eller senere.

Til toppen

Bilag

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. maj 2002

Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Grundlaget for efterprøvelse af afgørelser på det sociale område)

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som senest ændret ved § 52 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:

1. § 69 affattes således:

»§ 69. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2002 og finder anvendelse på afgørelser, der indbringes for det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse denne dato eller senere.

Til toppen