Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vesterbrogade 10, 2. · 1620 København VTlf. 70 23 01 02 · Fax 70 23 01 03 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om social service

Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriets lov nr. 573 af 24/6 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23/9 2014, med følgende ændringslove indarbejdet:

lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1, ændret ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 2 – delvis ikrafttræden efter social- og integrationsministerens nærmere bestemmelse og indarbejdet som kommende lovændring,

lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1 – delvis ikrafttræden efter børne-, ligestillings-, integrations- og socialministerens nærmere bestemmelse og indarbejdet som kommende lovændring,

lov nr. xx af xx 2014 (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.),

lov nr. xx af xx 2014 (Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.).

 

Der er i paragrafkommentaren kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2012.

Afsnit I – Indledning

Kapitel 1 – Formål og område

§ 1. Formålet med denne lov er

1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,

2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og

3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Vejledninger mv.

Orientering om vedtagelse af L 140 (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9231 af 31/5 2012).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 1. Formål og principper (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 2. Det generelle retlige grundlag (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Lovændringer

1/9 2012 ved lov nr. 596 af 18/6 2012 (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.) § 1.

§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.

Stk. 3. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives kommunalbestyrelsen mulighed for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her i landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.

Bekendtgørelser

Ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet (Indenrigs- og Socialmin. bek. nr. 1296 af 15/12 2009).

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 2. Målgrupper (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Hjælpemidler, biler, boligindretning mv. - Kapitel 2. Rådgivning og vejledning & Kapitel 8. Udland (Socialmin. vejl. nr. 7 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 90 af 17/12 2012).

Ændring af reglerne for hjælp efter serviceloven under midlertidige ophold i udlandet (Socialmin. skr. nr. 9081 af 26/2 2010).

Principafgørelser

2011

10152 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 114-11 om hjælpemiddel - høreapparat - udstationering - naturalydelser - EU regler.

2010

10342 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 164-10 om merudgifter - handicap - barn - kortvarige ferieophold - rejseudgifter - ekstra omkostninger - udlandsbekendtgørelse.

2009

10793 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 259-09 om merudgifter til børn - særlige tilfælde - ekstra omkostninger - kortvarige ferieophold - udland.

10786 af 20/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 252-09 om merudgifter - kortvarige ferieophold - udlandet.

2007

11141 af 28/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-24-07 om særlige tilfælde - ferieophold - udlandet - spejdertur - vandretur - ekstra omkostninger - fysisk funktionsnedsættelse - udgift til leje af bil og til benzin - funktionsevnebekendtgørelsen - merudgifter til voksne.

2006

10882 af 1/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-06 om særlige tilfælde - ekstra omkostninger - kortvarige ferieophold - 14 dages ferie i udlandet - merudgifter til voksne.

2005

10712 af 22/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-55-05 om hjælpeordning - udlandsbekendtgørelse - midlertidigt ophold - udland - ganske særlige forhold - udviklingsarbejde.

2003

9351 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-49-03 om særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarig ferie i udlandet - psykisk funktionsnedsættelse - flybilletter - merudgifter.

9342 af 6/11 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-40-03 om særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarigt ferieophold i udlandet - hjælpers rejse og ophold - udgift til liftbus - muskelsvind - merudgifter.

9339 af 26/9 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-37-03 om kontaktpersoner - særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet - døvblinde.

2000

9279 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-41-00 om tilskud til hjælpere - særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarigt ferieophold i udlandet - hjælpers rejseudgift.

9258 af 15/5 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-00 om særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet - merudgifter.

§ 2 a. Personer, der på grund af deres aktiviteter under anden verdenskrig modtager erstatning i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre, kan visiteres direkte fra udlandet til et plejehjem, jf. § 192, der har personale med særlig ekspertise i at pleje personer, der lider af kz-syndrom.

Stk. 2. For at kunne blive visiteret til et plejehjem efter stk. 1 skal de pågældende

1) opfylde betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark og

2) opfylde de gældende betingelser for visitation til plejehjem i den kommune, hvor plejehjemmet ligger.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om dokumentation for, at visitationsbetingelserne er opfyldt.

Til toppen

Kapitel 2 – Kommuner og regioner

§ 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter §§ 32, 36, 101, 103, 104 og 107-110, skal afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Hvis den konkrete indsats ændres væsentligt, finder forvaltningslovens kapitel 3-7 anvendelse ved kommunens beslutning herom. Beslutninger om væsentlige ændringer af den konkrete indsats kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Vejledninger mv.

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 4. Kommunalbestyrelsens opgaver & Kapitel 13. Kommunernes sagsbehandling & Kapitel 16. Kommunernes sagsbehandling i visse sociale sager (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Andre regler

Kommunal samarbejdslov

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Stk. 3. Tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk. 2.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere en borger og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud anvendes i yderligere 3 uger.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 4. Kommunalbestyrelsens opgaver (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 5. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere

1) tilbud efter §§ 103 og 104, § 107, stk. 2, og §§ 108-110,

2) særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter §§ 32 og 36,

3) døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 67, stk. 2,

4) sikrede døgninstitutioner, jf. § 67, stk. 3, og

5) tilbud om behandling af stofmisbrugere efter § 101.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, når etablering af tilbud sker i henhold til pålæg efter § 13 c, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Regionsrådet skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler.

Stk. 4. Regionsrådet skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen etablere tilbud efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 til personer med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter lov om almene boliger m.v.

Stk. 5. Regionsrådet opfylder sin forpligtelse efter stk. 1, 3 og 4 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med kommuner, andre regioner eller private tilbud.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan etablere tilbud omfattet af stk. 1, 3 og 4.

Stk. 7. Regionsrådet kan drive de tilbud, der er nævnt i § 67, stk. 1, såfremt det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2.

Stk. 8. Regionsrådet skal føre tilsyn med regionalt drevne tilbud efter §§ 103 og 104 og regionalt drevne tilbud efter §§ 32 og 36, jf. § 5, stk. 1, nr. 2. Det gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommune har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn. Regionsrådet kan delegere sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.

Stk. 9. Regionsrådet kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer med hensyn til opgavevaretagelsen.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 5. Regionsrådets opgaver efter den sociale lovgivning & Kapitel 8. Tilsyn (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Hjælpemidler, biler, boligindretning mv. - Kapitel 2. Rådgivning og vejledning (Socialmin. vejl. nr. 7 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 90 af 17/12 2012).

Lovændringer

1/7 2014 ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1.

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 6. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, som skal offentliggøres og sendes til Socialstyrelsen.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan udmelde temaer til behandling i rammeaftalerne.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om rammeaftalerne, herunder om, hvilke tilbud efter denne lov der er omfattet af rammeaftalen, om de nærmere krav til aftalernes indhold, om tidsfrister for indgåelse af aftalerne, om koordinering af kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og om udviklingsplaner, jf. § 9.

Bekendtgørelser

Rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 1156 af 29/10 2014).

§ 7. Kommunalbestyrelsen skal give oplysninger om tilbud omfattet af § 4 til Tilbudsportalen, jf. § 14. Dette gælder dog ikke sociale tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn.

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 8. Regionsrådet skal give oplysninger om tilbud omfattet af § 5 til Tilbudsportalen, jf. § 14. Dette gælder dog ikke sociale tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn.

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 9. Regionsrådet skal udarbejde en udviklingsplan for regionens botilbud efter §§ 107-110, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.

Stk. 2. Regionsrådets udviklingsplan skal fastlægges i en aftale med kommunalbestyrelserne i regionen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for kommunens botilbud efter §§ 107-110, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.

Til toppen

Afsnit II – Forebyggelse, rådgivning og videnudvikling

Lovændringer

Ny overskrift indsat 1/10 2014 ved lov nr. 576 af 10/6 2014 (En tidlig forebyggende indsats m.v.) § 1.

Kapitel 3 – Kommunens rådgivning

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 2. Det generelle retlige grundlag (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 19. Rådgivning og specialrådgivning (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Børn, unge og forældre

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:

1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.

2) Netværks- eller samtalegrupper.

3) Rådgivning om familieplanlægning.

4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til:

1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1.

2) Udgifter i forbindelse med prævention.

Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen.

Bekendtgørelser

Familievejlederordningen efter lov om social service § 11 (Indenrigs- og Socialmin. bek. nr. 583 af 23/6 2009).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier
- Pkt. 35-49. Rådgivning mv.
- Kapitel 6. Familievejlederordning
(Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 19. Rådgivning og specialrådgivning (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Lovændringer

1/10 2014 ved lov nr. 576 af 10/6 2014 (En tidlig forebyggende indsats m.v.) § 1.

Voksne

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.

Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 19. Rådgivning og specialrådgivning (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 2. Det generelle retlige grundlag (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Voksne udsat for æresrelaterede konflikter

Lovændringer

§ 12 a med tilhørende overskrift indsat 1/1 2014 ved lov nr. 1632 af 26/12 2013 (Rådgivning og handleplaner til voksne udsat for æresrelaterede konflikter).

§ 12 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til § 10.

Stk. 2. Skønner kommunalbestyrelsen, at der er behov for det, skal personer over 18 år, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan.

Stk. 3. Handleplanen skal indeholde

1) en risikovurdering for den pågældende borger,

2) oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse og forholdet til pårørende,

3) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet hermed og

4) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder efter denne lov eller efter anden lovgivning og formålet hermed.

Stk. 4. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Vejledninger mv.

Skrivelse om lov om ændring af lov om social service - æresrelaterede konflikter (Social-, Børne- og Integrationsmin. skr. nr. 9033 af 23/1 2013).

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 2. Æresrelaterede konflikter (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

§ 12 a med tilhørende overskrift indsat 1/1 2014 ved lov nr. 1632 af 26/12 2013 (Rådgivning og handleplaner til voksne udsat for æresrelaterede konflikter).

Til toppen

Kapitel 4 – Statslig koordinering og rådgivning, Tilbudsportalen og uvildig konsulentordning

Lovændringer

Ny overskrift indsat 1/7 2014 ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1.

§ 13. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation i Socialstyrelsen bistår kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder gratis vejledende udredning til kommuner og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Tilsvarende ydes gratis bistand til kommunens udredning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om henvisning af borgeren efter 1. pkt.

Stk. 3. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation træffer afgørelse om ydelser efter stk. 1 og 2. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal tilvejebringe de mest specialiserede rådgivningsydelser, herunder relevant materialeproduktion, til kommuner, borgere, skoler m.fl. i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 benytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation efter stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunalbestyrelsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger uden samtykke forsøge at få samtykke til henholdsvis at videregive og behandle oplysningerne.

Stk. 6. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation kan uden samtykke behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, som videregives fra en kommune i forbindelse med rådgivning og udredning efter stk. 1 og 2, hvis oplysningerne videregives som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11.

Stk. 7. Den nationale viden- og specialrådgivningsorganisation yder gratis vejledende rådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i forhold til enkeltsager.

Stk. 8. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation sikrer en systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale område og på området for den mest specialiserede specialundervisning og specialpædagogiske bistand m.v.. Videns- og specialrådgivningsorganisationen sørger for at koordinere og deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.

Stk. 9. Kommunalbestyrelser og regionsråd kan indgå aftale med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om, at kommunen eller regionen mod betaling kan levere de ydelser for videns- og specialrådgivningsorganisationen, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4.

Stk. 10. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren i en bekendtgørelse nærmere regler om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisations virksomhed og organisering.

Kommende lovændring

Ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1 ophæves stk. 6, der bliver stk. 7, efter børne-, ligestillings-, integrations- og socialministerens nærmere bestemmelse.

Bekendtgørelser

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO - i Socialstyrelsen (Børn-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 817 af 27/6 2014).

Befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i sager, hvor Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service anviser specialrådgivningsydelser (Socialmin. bek. nr. 1748 af 20/12 2006).

Vejledninger mv.

Orienter om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9299 af 21/6 2012).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 22. National videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Lovændringer

1/7 2014 ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1.

1/7 2012 ved lov nr. 597 af 18/6 2012 (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte).

§ 13 a. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder godtgørelse for nødvendig befordring til og fra specialrådgivning og andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed, når borgere modtager gratis vejledende specialrådgivning efter § 13, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Befordring, for hvilken der ydes godtgørelse efter stk. 1, skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 3. Godtgørelse for udgifter efter stk. 1 ydes kun, når afstanden til behandlingsstedet overstiger en af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsat grænse.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren i en bekendtgørelse nærmere regler om befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed.

Bekendtgørelser

Befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i sager, hvor Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service anviser specialrådgivningsydelser (Socialmin. bek. nr. 1748 af 20/12 2006).

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 22. National videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

§ 13 b. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning, der gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne.

Stk. 2. For at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov, på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning kan Socialstyrelsen udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner.

Stk. 3. Socialstyrelsen kan på baggrund af afrapporteringer om kommunalbestyrelsernes tilrettelæggelse og organisering af indsatsen i forhold til centralt udmeldte målgrupper og indsatser, jf. stk. 2, anmode kommunalbestyrelserne i en eller flere regioner om at foretage en fornyet behandling af deres tilrettelæggelse og organisering af indsatsen.

Stk. 4. Socialstyrelsen kan i forbindelse med en anmodning efter stk. 3 meddele en kommunalbestyrelse eller et regionsråd et midlertidigt pålæg om at opretholde et tilbud, indtil Socialstyrelsen i medfør af § 13 c har truffet afgørelse om pålæg vedrørende det pågældende tilbud eller ophæver det midlertidige pålæg.

Stk. 5. Socialstyrelsens udmelding af målgrupper og indsatser efter stk. 2 og afgørelser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter stk. 3 og 4 sker efter forhandling med Undervisningsministeriet.

Lovændringer

Indsat 1/7 2014 ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1.

§ 13 c. For at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov, på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde kan Socialstyrelsen undtagelsesvis pålægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablere eller fortsat at drive et tilbud eller tilbyde en indsats omfattet af denne lov. Socialstyrelsen kan endvidere undtagelsesvis pålægge en kommune eller en region at videreføre eller forny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud og at indgå en ny driftsaftale, hvis en eksisterende driftsaftale er opsagt.

Stk. 2. På samme betingelser som i stk. 1 kan Socialstyrelsen undtagelsesvis meddele et pålæg om samling af små tilbud rettet mod samme målgruppe til ét tilbud, hvis Socialstyrelsen vurderer, at tilbuddene ikke hver for sig er fagligt og økonomisk bæredygtige. Kommunerne og regionerne aftaler, hvilken kommune eller region der skal drive det samlede tilbud og herunder overtage et eller flere tilbud efter § 186 a, stk. 1 eller 2. Hvis kommunerne og regionerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om, hvem der skal drive tilbuddet, træffer Socialstyrelsen afgørelse herom. Andre kommuner og regioner kan i den periode, pålægget gælder, ikke oprette nye tilbud i forhold til denne målgruppe uden Socialstyrelsens godkendelse.

Stk. 3. Socialstyrelsen skal i forbindelse med et pålæg efter stk. 1 og 2 pålægge kommunerne i den pågældende region eller landsdel at indgå aftale om finansiering af driften af det tilbud, som pålægget vedrører. Hvis kommunerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om en finansieringsmodel, træffer Socialstyrelsen afgørelse herom.

Stk. 4. Socialstyrelsen kan i forbindelse med et pålæg efter stk. 1 og 2 meddele eller forlænge et midlertidigt pålæg efter § 13 b, stk. 4, indtil aftale eller afgørelse om finansieringsmodel, jf. stk. 3, foreligger.

Stk. 5. Socialstyrelsen fastsætter i forbindelse med en afgørelse om pålæg efter stk. 1 og 2 en frist for, hvor længe pålægget skal gælde. Et pålæg kan højst gælde i 2 år. Socialstyrelsen kan inden fristens udløb træffe afgørelse om at forny pålægget.

Stk. 6. Afgørelse om driftspålæg, herunder eventuel afgørelse om en finansieringsmodel, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Socialstyrelsens afgørelser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter denne bestemmelse træffes efter forhandling med Undervisningsministeriet.

Stk. 8. Hvis et pålæg efter stk. 1 eller 2 vedrører et eksisterende tilbud eller etablering af et tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, er det en betingelse, at det kompetente socialtilsyn, jf. den nævnte lovs § 2 henholdsvis § 5, har godkendt eller efterfølgende godkender det eller de pågældende tilbud.

Lovændringer

Indsat 1/7 2014 ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1.

§ 14. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold samler og formidler oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn og om kommunale, regionale og private tilbud efter denne lovs §§ 32, 36, 103 og 104 i en landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen).

Stk. 2. Kun tilbud, som er registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. Sociale tilbud m.v., der er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, kan kun registreres i Tilbudsportalen, hvis de er godkendt af socialtilsynet.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud for at kontrollere, om de faktiske forhold er i overensstemmelse med registreringerne i Tilbudsportalen. Efter et tilsynsbesøg kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold påtale uoverensstemmelser over for henholdsvis kommunalbestyrelsen i den kommune eller regionsrådet i den region, som fører tilsyn med tilbuddet, og underrette kommunalbestyrelsen i de kommuner, der har pligt til at yde hjælp til brugerne efter denne lov. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold sender tilsynsrapporterne til handicapråd i de berørte kommuner.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om Tilbudsportalen, herunder om kommuners og regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan endvidere beslutte, at Tilbudsportalen skal omfatte andre tilbud end de tilbud, som er nævnt i stk. 1.

Bekendtgørelser

Tilbudsportalen (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1558 af 19/12 2013).

Socialtilsyn (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1557 af 19/12 2013).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 561. Tilbudsportalen (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Ændring af bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9215 af 14/5 2013).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 9. Tilbudsportalen & Kapitel 10. Godkendelse af visse private tilbud mv. som led i optagelsen på Tilbudsportalen (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 15. En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 22. Den uvildige konsulentordning - DUKH (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Til toppen

Afsnit III – Brugerinddragelse

Kapitel 5 – Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

§ 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 7. Brugerinddragelse (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

§ 17. (Ophævet).

§ 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.

Bekendtgørelser

Retssikkerhed og administration på det sociale område (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 1221 af 21/11 2014).

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 30. Kommunernes samspil med frivillige organisationer og foreninger & Kapitel 31. Det kommunale samarbejde & Kapitel 32. Økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde & Kapitel 33. Generelle mål og rammer for støtten til den frivillige indsats & Kapitel 34. Tilrettelæggelsen af støttetildelingen (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Andre regler

Børneattestlov.

Indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 572 af 4/6 2014).

Indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i skoler, dag- fritids- og klubtilbud (Undervisningsmin. bek. nr. 494 af 21/5 2014).

Indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i den kommunale sundhedstjeneste, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehus, private hospitaler og klinikker samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer (Sundheds- og Forebyggelsesmin. bek. nr. 487 af 25/5 2012).

Til toppen

Afsnit IV – Børn og unge

Kapitel 6 – Generelle bestemmelser

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres .

Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog med maksimalt 4 års interval.

Kommende lovændring

Ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1 ophæves stk. 3, og stk. 4 bliver herefter stk. 3, efter social- og integrationsministerens nærmere bestemmelse.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier
- Kapitel 1. Generelle bestemmelser
- Pkt. 18-34. Sammenhængende børnepolitik mv.
- Kapitel 12. Sagsbehandling i sager om børn og unge med særlige behov
(Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Andre regler

Konvention af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (Udenrigsmin. bek. nr. 57 af 15/10 2010).

Børnekonvention (FN´s regler af 1989).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

Til toppen

Kapitel 7 – Dagtilbud til børn

§§ 20-31. (Ophævet).

Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet

§ 32. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af barnet eller den unge, om udredning af barnets eller den unges behov og om fremgangsmåden ved kommunens sagsbehandling.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige dagtilbud.

Stk. 6. Efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden godkender kommunalbestyrelsen under de betingelser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., at forældrene helt eller delvis udfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne. Træning af barnet i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen over for barnet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.

Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med indsatsen og om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.

Beløb 1/1 2015

Årlig kr.

Hjemmetræning, træningsredskaber, højst

588.443

Bekendtgørelser

Hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp til særlig støtte (Socialmin. bek. nr. 1130 af 27/9 2010).

Tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (Socialmin. bek. nr. 1034 af 20/8 2007).

Forældrebestyrelser i særlige dagtilbud (Socialmin. bek. nr. 1033 af 20/8 2007).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 7. Særlige dagtilbud til børn med funktionsnedsættelse og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Orientering om hjemmetræning efter servicelovens § 32 og brug af trykkammerbehandling, respirationsterapi og udstyr til respirationsterapi (Socialmin. skr. nr. 9150 af 6/5 2011).

Til toppen

Kapitel 8 – Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

§§ 33-35. (Ophævet).

Særlige klubtilbud

§ 36. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.

Bekendtgørelser

Tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (Socialmin. bek. nr. 1034 af 20/8 2007).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 158-162. Særlige klubtilbud (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Til toppen

Kapitel 9 – Økonomiske tilskud m.v.

Tilskud til forældre, der vælger privat pasning

§§ 37-38. (Ophævet).

Tilskud til forældre med børnepasningsorlov

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.

Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.

§ 40. Kommunalbestyrelsen giver et særligt supplerende tilskud til enlige forældre, der

1) er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende,

2) har børn i alderen fra 24 uger og indtil det fyldte 5. år, som kommunalbestyrelsen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, jf. §§ 19 og 21 i dagtilbudsloven, og

3) vælger børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2. Der kan alene udbetales særligt supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor mest hos. Hvis et barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt supplerende tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret.

Stk. 3. Det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen og kontanthjælpens forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25.

Stk. 4. Det særligt supplerende tilskud og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter § 39 giver et supplerende tilskud, der er højere end eller lig med tilskud efter stk. 1, udbetales alene tilskud efter § 39. Hvis det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end tilskud efter § 39, udbetales alene tilskud efter stk. 1.

Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for, at modtageren modtager orlovsydelse til børnepasning.

Merudgiftsydelse

§ 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 4.596 kr. pr. år (2015-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

 

Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.

Beløb 1/1 2015

Merudgiftsydelse 

Kr. 

Standardbeløb, beregningsgrundlag (stk. 2), månedlig 

3.064

Merudgiftsydelsen, minimum 1/8 (stk. 3), månedlig 

383

Minimum, merudgifter (stk. 3), årlig 

4.596

Bekendtgørelser

Tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1548 af 16/12 2013).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregistger (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Ændringer i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (Social-, Børne- og Integrationsmin. skr. nr. 9008 af 7/1 2014).

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 8. Merudgiftsydelse (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Principafgørelser

2014

9490 af 4/7 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 42-14 om merudgifter - børn - grænsearbejder - naturalydelser - EU-regler.

9384 af 12/6 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 40-14 om merudgifter - tabt arbejdsfortjeneste - lockout - strejke - barnets alder - pasningsbehov.

9383 af 12/6 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 39-14 om merudgifter - kost - større arbejdsbyrde.

9065 af 7/2 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 10-14 om - merudgifter - kost - beregning - diabetikere - børn.

2013

9759 af 30/8 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 99-13 om merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter - inden for et år - opfølgning.

9758 af 3078 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 98-13 om merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte udgifter - dokumentation.

9745 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 85-13 om aflastningsordning - merudgiftsydelse - børn - særlig behov.

9715 af 30/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 55-13 om behandlingsmæssigt fripladstilskud - merudgiftsydelse - sektoransvar.

9688 af 28/2 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 28-13 om merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr - afholdelse af ferie - aflastning.

2012

10062 af 1/9 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 121-12 om handicapbil - driftsudgifter - merudgifter.

10034 af 1/5 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 92-12 om nødvendige merudgifter - børn - personkreds - funktionsevnevurdering.

10027 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 85-12 om merudgiftsydelse - økonomisk støtte - transportudgift - aflastning - hjemmel.

2011

10196 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 159-11 om merudgifter - nødvendig - snerydning.

10158 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 120-11 om nødvendig merudgift - sansehave - blind.

10154 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 116-11 om merudgifter - transport - skole - delebørn.

10153 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 115-11 om aflastning - barnepige - delebørn.

10131 af 30/6 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 93-11 om nødvendig merudgift ved forsørgelsen - merudgifter til børn - parallelcykel - tandemcykel.

10116 af 31/5 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 78-11 om merudgifter ved forsørgelsen - indlæggelse - aflastning - pasning - sektoransvarlighedsprincip.

10115 af 31/5 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 77-11 om merudgifter ved forsørgelsen - nødvendige merudgifter - ødelæggelser - forbrug - autistisk barn.

10094 af 30/4 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 55-11 om merudgifter ved forsørgelsen - personkreds - udviklingsforstyrrelse - medicinsk behandling - ADHD - uafhængig af behandling - væsentlig funktionsnedsættelse.

10093 af 30/4 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 54-11 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - udviklingsforstyrrelse - dokumentationskrav.

10061 af 28/2 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 22-11 om hjælpemiddel - merudgift - sportsprotese - daglig idrætsudøvelse - idrætsefterskole.

2010

10370 af 2/9 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 194-10 om merudgifter til børn - personkreds - afgrænsning - rengøring - praktisk hjælp.

10342 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 164-10 om merudgifter - handicap - barn - kortvarige ferieophold - rejseudgifter - ekstra omkostninger - udlandsbekendtgørelse.

10254 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 71-10 om merudgifter - børneulykkesforsikring.

2009

10793 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 259-09 om merudgifter til børn - særlige tilfælde - ekstra omkostninger - kortvarige ferieophold - udland.

10787 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 253-09 om merudgift - børn - el-kørestol - el-kørestolsfodbold.

10730 af 1/9 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 193-09 om merudgifter - barn - boligudgifter - andelsbolig - løbende ydelse - engangsudgift - andelsbevis.

10637 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 97-09 om merudgifter - diætkost - autisme - dokumentation.

10636 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 96-09 om merudgifter - diætkost - dokumentation - komælksallergi - barn.

10633 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 93-09 om merudgiftsydelse - aflønning - nævnets kompetence.

10632 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 92-09 om merudgifter - beregning - faktiske udgifter.

2008

10924 af 2/9 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-27-08 om handicapbil - merudgifter - reparationsudgifter - serviceaftale/kontrakt.

10922 af 2/9 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-08 om beregning - flytning - forbrugsafgifter - merudgifter - netto prisindeks - årlig regulering.

10903 af 1/2 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-08 om merudgifter til børn - særlige tilfælde - ekstra omkostninger - ferieophold - familiebesøg - udlandet.

2006

10882 af 1/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-06 om særlige tilfælde - ekstra omkostninger - kortvarige ferieophold - 14 dages ferie i udlandet - merudgifter til voksne.

2005

10705 af 1/11 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-47-05 om psykologbehandling - merudgifter ved forsørgelsen.

10672 af 5/4 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-05 om merudgift - boligskift - merudgifter til dobbelte boligudgifter - dobbelt husleje - salg af tidligere ejerbolig - fastsættelse af tidsfrist.

10666 af 4/2 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-5-05 om nødvendige - forsørgelse i hjemmet - handicappet barn - børneleddegigt - rumopvarmning - varmt bad - varmtvandsbassintræning - merudgifter til voksne.

2004

9318 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-43-04 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgifter - afgrænsning - mini - disc og mikrofon - stærkt multihandicappet barn - kommunikation.

9316 af 1/12 204: Ankestyrelsens principafgørelse C-41-04 om merudgift - boligændring - optagelse af egen drift - ændring - begunstigende forvaltningsakt - væsentlig - særlige omstændigheder - flytning til handicapvenlig bolig.

9313 af 6/11 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-38-04 om driftsudgifter - hjælpemiddelbil - sandsynliggørelse - merudgifter til voksne.

9296 af 29/7 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-20-04 om tabt arbejdsfortjeneste - grænsegænger - forrang - familieydelse - forordning 1408/71 - merudgifter til voksne.

9295 af 5/6 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-19-04 om for tidligt fødte børn - personkreds - indgribende kronisk eller langvarig lidelse - merudgifter til voksne.

9287 af 20/4 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-10-04 om børn - infantil autist - særligt legetøj - sandsynliggørelse af merudgift - spejlkarrusel - merudgifter.

9286 af 20/4 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-9-04 om personkreds - medicinudgifter - astma og allergi - merudgifter ved forsørgelsen.

9285 af 20/4 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-8-04 om hjælpemiddel - merudgift ved forsørgelsen af handicappet barn - afgrænsning - særlig beklædningsgenstand - køredragt (flyverdragt).

2003

9351 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-49-03 om særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarig ferie i udlandet - psykisk funktionsnedsættelse - flybilletter - merudgifter.

9348 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-46-03 om boligskift - ejerbolig - varme - skønnet udgift - rimelighedsbetragtning - handicappet barn - merudgifter.

9342 af 6/11 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-40-03 om særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarigt ferieophold i udlandet - hjælpers rejse og ophold - udgift til liftbus - muskelsvind - merudgifter.

9333 af 25/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-31-03 om forsørgelse i hjemmet - handicappet barn - tandemcykel - anbringelse i døgninstitution - merudgifter.

9322 af 4/4 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-15-03 om opholdskommune - handlekommune - merudgifter ved forsørgelsen af et handicappet barn - befordringsudgifter - fælles forældremyndighed.

9310 af 7/1 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-2-03 om nødvendig merudgift - forsørgelsesudgifter - aflastning - søskende til handicappet barn - tæt knyttet til handicappet.

2002

9294 af 9/4 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-02 om tatovering af øjenvipper og øjenbryn - nødvendig - forsørgelse i hjemmet - behandlingsmæssig karakter - hjælpemiddeldefinition - hjælpemidler - merudgifter.

9282 af 3/1 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-02 om salgsomkostninger - boligskift - ikke anskaffelsesudgifter - merudgifter.

2001

9270 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-13-01 om aflastning - praktisk hjælp og ledsagelse af barn til fritidsaktiviteter - merudgifter til voksne.

9269 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-12-01 om tvillinger - særskilte befordringsudgifter for den ene tvilling - merudgifter til voksne - hjælpemiddelbil.

9268 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-01 om driftsudgifter - handicapbus - barns kørsel - ikke formålsbestemt kørsel - merudgifter til voksne.

2000

9260 af 15/5 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-18-00 om boligændring - tilbygning - løbende højere boligudgifter - forhøjet lejeværdi - forhøjelse af ejendomsforsikring - større forbrug af el og varme - merudgifter til voksne.

9259 af 15/5 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-00 om boligskift - ejerbolig til ejerbolig - lån - vejledningspligt.

9258 af 15/5 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-00 om særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet - merudgifter.

1999

9216 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-13-99 om handicappet barn - indgribende lidelse - langvarig lidelse - merudgifter til voksne.

9276 af 15/9 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-50-99 om briller - handicappet barn - betydelig nærsynet - merudgifter til voksne.

9270 af 15/8 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-44-99 om kontanthjælp - handicappet barn - beregningsgrundlag - tabt arbejdsfortjeneste - hjemmehjælperløn.

9265 af 15/6 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-39-99 om barn - CD-I-afspiller og CD-Itegnordbog "Basistegn" - hørelidelse - merudgifter til voksne.

9262 af 15/6 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-36-99 om behandlingsudgift - støvprøveanalyse - astma/allergi - hos barn - merudgifter til voksne.

9207 af 15/5 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-99 om tilbagekaldelse - lovændring - tidsbegrænset bevilling - begunstigende forvaltningsakt.

9250 af 15/3 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-19-99 om handicappet barn - institutionsophold - forsørgelse i hjemmet - merudgifter ved forsørgelsen.

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2014 (Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.).

Tabt arbejdsfortjeneste

§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1 nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

Stk. 3. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 27.500 kr. om måneden. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag.

Beløb 1/1 2015

Tabt arbejdsfortjeneste (stk. 2) 

Pct. 

Hjælp, tabt arbejdsfortjeneste, regulering 

1,5

Ferietillæg, pct. af sidste års bruttoydelse 

1,0

Ophørstillæg, pct. af sidste 12 måneders bruttoydelse 

12,5

Bekendtgørelser

Tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1548 af 16/12 2013).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Ændringer i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (Social-, Børne- og Integrationsmin. skr. nr. 9008 af 7/1 2014).

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 9. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Principafgørelser

2014

10291 af 9/12 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 74-14 om tabt arbejdsfortjeneste - ophør - ferietillæg.

9947 af 25/11 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 69-14 om hjemmetræning - hjemmeundervisning - tabt arbejdsfortjeneste - Højesteret.

9493 af 4/7 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 45-14 om tabt arbejdsfortjeneste - ophør - afviklingsperiode.

9492 af 4/7 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 44-14 om tabt arbejdsfortjeneste - tidligere bruttoindtægt - flere børn - et barn - uafbrudt forløb.

2013

9760 af 30/8 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 100-13 om barselsdagpenge - alvorligt syge børn - stedforældre - personkreds - konkret vurdering.

9746 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 86-13 om tabt arbejdsfortjeneste - beregning - ydelsesloft - overgangsregler.

9690 af 28/2 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 30-13 om tabt arbejdsfortjeneste - beregningsgrundlag - tidligere bruttoindtægt - seneste lønindtægt.

9689 af 28/2 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 29-13 om tabt arbejdsfortjeneste - diabetes - insulinpumpe - skole - sektoransvarlighedsprincip.

2011

10191 af 4710 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 154-11 om tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - medfødt lidelse - indgribende karakter - operation - operativt indgreb.

10135 af 30/6 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 97-11 om tabt arbejdsfortjeneste - beregningsgrundlag - afbrydelse - enkeltstående - bevilling.

10129 af 30/6 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 91-11 om tabt arbejdsfortjeneste - indtægtstab - forsørgelsespligt - udlændingelovgivningen.

10118 af 31/5 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 80-11 om tabt arbejdsfortjeneste - barns 1. sygedag - overenskomst.

10117 af 31/5 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 79-11 om tabt arbejdsfortjeneste - lægebehandling - hospitalskontrol.

10093 af 30/4 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 54-11 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - udviklingsforstyrrelse - dokumentationskrav.

2010

10405 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 231-10 om tabt arbejdsfortjeneste - nedsættelse - afviklingsperiode - handicappet barn.

10347 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 169-10 om tabt arbejdsfortjeneste - handicappet barn - beregningsgrundlag - kontanthjælpsniveau - hjemmehjælperløn - tilknytning til arbejdsmarkedet.

10252 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 69-10 om tabt arbejdsfortjeneste - beregning - pensionsbidrag.

10245 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 62-10 om tabt arbejdsfortjeneste - ledsagelse - fritidsaktivitet.

2009

10728 af 1/9 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 191-09 om tabt arbejdsfortjeneste - handicappet barn - kontrolundersøgelse.

10561 af 26/1 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 15-09 om tabt arbejdsfortjeneste - barn - hospital - overarbejde - kompensation.

2008

10921 af 2/9 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-24-08 om løbende ydelse - periode - tabt arbejdsfortjeneste - udløbsdato.

10908 af 1/4 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-8-08 om tabt arbejdsfortjeneste - handicappet barn - hospitalskontrol.

2007

11140 af 28/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-23-07 om dækning af tabt arbejdsfortjeneste - afviklingsperiode - arbejdsindtægter - modregning - krone for krone princippet.

2006

10920 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-58-06 om tabt arbejdsfortjeneste - vejledningspligt - udvidet barselsorlov - aflastningsordning.

10914 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-52-06 om tabt arbejdsfortjeneste - udmåling - beregning - forudgående nedgang i ugentlig arbejdstid.

10904 af 1/11 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-40-06 om tabt arbejdsfortjeneste - handicappet barn - studerende - SU.

10902 af 1/11 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-38-06 om tabt arbejdsfortjeneste - skolemøder - handicappet barn.

2005

10680 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-19-05 om tabt arbejdsfortjeneste - beregningsgrundlag - barselsorlov - seneste lønindtægt.

10670 af 8/3 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-9-05 om tabt arbejdsfortjeneste - beregning - lønmodtager - selvstændig erhvervsdrivende - anpartsselskab.

2004

9296 af 29/7 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-20-04 om tabt arbejdsfortjeneste - grænsegænger - forrang - familieydelse - forordning 1408/71 - merudgifter til voksne.

9282 af 6/2 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-4-04 om efterbetaling - forældelse - afbrydelse - tabt arbejdsfortjeneste - forældelsesfrist på 5 år - suspension af forældelsesfristen - retligt ukendskab - faktisk ukendskab - ulovbestemt suspension.

2003

9392 af 22/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse F-3-03 om notatpligt - garantiforskrifter - ugyldighed - udtalelse til lægekonsulent - partshøring.

9362 af 22/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-61-03 om tabt arbejdsfortjeneste - pensionsbidrag - ikrafttræden.

9352 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-50-03 om tabt arbejdsfortjeneste - tillæg til ferieformål - 12,5 % - ophør - hjælp på enkeltdage - løbende bevilling.

9350 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-48-03 om tabt arbejdsfortjeneste - tillæg til ferieformål - hjælp på enkeltdage - løbende bevilling.

9338 af 3/9 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-36-03 om tabt arbejdsfortjeneste - beregningsgrundlag - tillæg til løn - personalegode - fri bil - kompensationsprincip - leukæmi.

9327 af 7/5 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-23-03 om tabt arbejdsfortjeneste - udviklingsforstyrrelse - fobisk angst - sektoransvarlighed - venteliste - skolefritidsordning - kompensationsprincip.

9318 af 6/3 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-03 om tabt arbejdsfortjeneste - sektoransvarlighed - folkeskole - skolefritidsordning - skoleferie - autisme.

9312 af 7/1 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-4-03 om tabt arbejdsfortjeneste - beregningsgrundlag - arbejdsindtægt i Danmark - arbejdsindtægt i udlandet - dokumentation af indtægt - hjemmehjælperløn.

2002

9323 af 3/12 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-49-02 om tabt arbejdsfortjeneste - handicappet barn - lønkompensation til begge forældre samtidig - udover 37 timer pr. uge - særlig situation.

9319 af 1/11 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-45-02 om tabt arbejdsfortjeneste - selvstændig erhvervsdrivende - beregningsgrundlag - afskrivninger - renter - medhjælpende ægtefælle.

9301 af 31/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-02 om tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - for tidligt født barn - indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

9292 af 9/4 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-15-02 om tabt arbejdsfortjeneste - beregning - hjemmehjælperløn - forudgående lønindtægt - indtægt efter forholdene iøvrigt - aftale om ansættelse.

2001

9313 af 1/12 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-63-01 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste - pasning af barn med handicap i hjemmet - beregningsgrundlag - regulering - ændrede løn - og arbejdsforhold.

9284 af 15/5 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-28-01 om tabt arbejdsfortjeneste - pasning af handicappet barn - fødsel af rask barn - ret til barselsdagpenge.

9283 af 15/5 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-27-01 om tabt arbejdsfortjeneste - pasning af handicappet barn - børnepasningsorlov i forhold til et andet barn.

9278 af 15/4 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-22-01 om tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - indgribende langvarig lidelse - for tidligt født barn - lungelidelse.

9277 af 15/4 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-21-01 om tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - indgribende langvarig lidelse - for tidligt født barn - koldbrand i mavesækken - gentagne infektioner - salmonellaforgiftning - dagpengeloven - merudgifter.

9259 af 15/1 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-01 om tabt arbejdsfortjeneste - handicappet barn - sygehusbesøg - indlæggelse - personkreds - stedforældre - forsørgelse i hjemmet.

1999

9274 af 15/8 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-48-99 om handicappet barn - beregning - tabt arbejdsfortjeneste - provision.

1998

9231 af 15/4 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-34-98 om handicappet barn - tabt arbejdsfortjeneste - barn i risikogruppe - vuggedød - merudgifter ved forsørgelsen.

9222 af 15/2 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-22-98 om beregningsgrundlag - selvstændig erhvervsdrivende - tabt arbejdsfortjeneste - underskud.

Lovændringer

1/7 2012 ved lov nr. 286 af 28/3 2012 (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste).

1/1 2012 ved lov nr. 468 af 18/5 2011 (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet).

§ 43. I tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen give en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp efter § 42, i op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at personen

1) er arbejdsløshedsforsikret,

2) ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3) ikke er selvforskyldt ledig,

4) ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og

5) ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give den særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 3. Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ydelsen kan dog højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.

Stk. 4. Den særlige supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Kommunen skal indbetale ATP-bidrag af den særlige supplerende ydelse efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte regler om bidragsbetaling.

Stk. 6. Kommunen skal indbetale bidrag til den særlige pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til den særlige pensionsopsparing af den særlige supplerende ydelse. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om bidragsbetaling og indberetning. Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Bekendtgørelser

Tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1548 af 16/12 2013).

Vejledninger mv.

Ændringer i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (Social-, Børne- og Integrationsmin. skr. nr. 9008 af 7/1 2014).

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 258-261. Særlig supplerende ydelse ved ledighed mv. (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Til toppen

Kapitel 10 – Personlig hjælp og ledsagelse

§ 44. Bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 10. Personlig hjælp, pleje, aflastning og vedligeholdelsestræning (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Aflastning til børn og unge med nedsat funktionsevne (KL skr. af 24/3 2011).

§ 45. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som har et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7.

Stk. 2. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1.

Stk. 4. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor.

Stk. 5. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

Beløb 1/1 2015

Ledsagelse (stk. 3) 

Årlig  kr.

Ledsagerens befordring mv., udgifter, højst 

837

Bekendtgørelser

Betingelser for ledsageordningen efter serviceloven (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 235 af 9/3 2012).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 11. Ledsagelse for børn og unge mellem 12 og 18 år (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

15/3 2012 ved lov nr. 222 af 6/3 2012 (Ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år med nedsat funktionsevne).

Til toppen

Kapitel 11 – Særlig støtte til børn og unge

Vejledninger mv.

Orientering om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets reform) (Socialmin. skr. nr. 9710 af 18/6 2010).

Formål

§ 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at

1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,

2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,

3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,

4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og

5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 1. Generelle bestemmelser (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 1. Formål og principper (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Inddragelse af familie og netværk

§ 47. Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 281. Systematisk inddragelse af familie og netværk (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 48. Inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 282-291. Høring mv. af barnet eller den unge (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

Bisidder til børn og unge

§ 48 a. Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges.

Stk. 3. Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.

Stk. 4. En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 417-423. Børn og unge hvis sag behandles efter kap. 11 har ret til en bisidder (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

§ 49. (Ophævet).

Lovændring

Overskrift og paragraf ophævet 1/1 2011 ved lov nr. 628 af 11/6 2010 (Barnets Reform) § 1.

Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde

§ 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.

Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.

Stk. 3. Selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 292-298. SSP-samarbejdet (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Orienter om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9299 af 21/6 2012).

Lovændringer

1/7 2012 ved lov nr. 597 af 18/6 2012 (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte).

§ 49 b. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 299. Udveksling af oplysninger mellem politi og sociale myndigheder (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

Indsat 1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

Børnefaglig undersøgelse

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der, medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold.

Stk. 9. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse ved afgørelsen. 

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier
Kapitel 13. Undersøgelser
Pkt. 389-390. Undersøgelse uden for hjemmet
(Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Social forsorg og bistand - coaching - kursusvirksomhed (Skats skr. nr. 1031 af 19/12 2008).

Andre regler

Autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser (Socialmin. bek. nr. 813 af 12/9 1994).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1.

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

§ 50 a. Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v.

Bekendtgørelser

Børnehuse (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1153 af 1/10 2013).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 27. Børnehuse (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

Indsat 1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.) §1, og hvis § 2, stk. 3, indeholder bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det børnehus, som kommunen er tilknyttet efter § 50 a, stk. 1, skal benyttes til brug for en på tidspunktet for lovens ikrafttræden igangværende eller planlagt børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om social service af et barn eller en ung, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom.

§ 50 b. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a.

Lovændringer

Indsat 1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.) §1, og hvis § 2, stk. 3, indeholder bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det børnehus, som kommunen er tilknyttet efter § 50 a, stk. 1, skal benyttes til brug for en på tidspunktet for lovens ikrafttræden igangværende eller planlagt børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om social service af et barn eller en ung, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom.

§ 50 c. Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. § 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.

Lovændringer

Indsat 1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.) §1, og hvis § 2, stk. 3, indeholder bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det børnehus, som kommunen er tilknyttet efter § 50 a, stk. 1, skal benyttes til brug for en på tidspunktet for lovens ikrafttræden igangværende eller planlagt børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om social service af et barn eller en ung, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom.

§ 51. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse.

Stk. 2. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 389-390. Undersøgelse uden for hjemmet (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

Foranstaltninger

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. § 107.

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.

6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

Beløb 1/1 2015

 

Kr. 

Personlig rådgiver, normalhonorar 

814

Praktikophold, timegodtgørelse 

31

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 15. Foranstaltninger (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Aflastning til børn og unge med nedsat funktionsevne (KL skr. af 24/3 2011).

Søfartsstyrelsens vejledning om skibe der anvendes til sejlads med personer anbragt i henhold til serviceloven (Søfartsst. vejl. nr. 9100 af 16/3 2010).

Andre regler

Behandling af funktionsnedsættelser momsfritaget som social forsorg og bistand (SKATs skr. nr. 701 af 13/11 2009).

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende - eget skib - sejlads med unge fra institution - bopæl på skibet (Skats skr. nr. 248 af 30/3 2009).

Social forsorg og bistand - coaching - kursusvirksomhed (Skats skr. nr. 1031 af 19/12 2008).

Moms - ydelser udført for en kommune i form af mentorordninger rettet mod unge efter lov om social service anset for momsfritaget social forsorg og bistand (Skat skr. af 30/5 2008).

Principafgørelser

2013

9753 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 93-13 om nævnets kompetence - valg af anbringelsessted - ændring af anbringelsessted - faktisk forvaltningsvirksomhed - væsentlig personlig betydning - religionsfrihed.

9745 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 85-13 om aflastningsordning - merudgiftsydelse - børn - særlig behov.

2012

10098 af 2/10 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 157-12 om nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed - konkret individuel vurdering - valg af konkret behandlingssted - ændring af behandlingssted.

10064 af 1/9 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 123-12 om anbringelse uden for hjemmet - samtykke - handlekommune - valg af anbringelsessted - opsættende virkning.

10027 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 85-12 om merudgiftsydelse - økonomisk støtte - transportudgift - aflastning - hjemmel.

10022 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 80-12 om behandling - træning - ergoterapi - babysvømning.

2011

10147 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 109-11 om anbringelse udenfor hjemmet - foreløbig afgørelse - børnefaglig undersøgelse - egen drift.

10083 af 31/3 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 44-11 om anbringelse - aflastning - afgrænsning - tidsperspektiv.

2010

10384 af 30/10 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 209-10 om anbringelse - socialfaglig undersøgelse - ugyldighed - foranstaltninger - efterskoleophold.

10380 af 30/9 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 204-10 om arbejdsskade - ulykke - virksomhedspraktik - lov om social service - saerlig stoette til boern og unge - nytteværdi - personkreds.

2009

10710 af 3/8 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 171-09 om dækning af tabt arbejdsfortjeneste - hospitalsbesøg - anbragt barn.

10558 af 26/1 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 12-09 om transportudgifter - samvær - hospitalsbesøg - anbragt barn.

2008

10927 af 10/11 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-30-08 om kompetence - valg af anbringelsessted - institution - ambulant indsats - klage.

10923 af 2/9 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-26-08 om frivillig anbringelse - klageadgang - nævnets kompetence - tidspunkt for anbringelse.

2007

11139 af 28/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-21-07 om foranstaltninger til børn og unge - efterskoleophold - afslag - parter - forældremyndighed - sagsbehandlingsfejl - krav til undersøgelse.

11130 af 30/3 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-07 om foranstaltninger - børn med særlige behov - økonomisk hjælp - løbende forsørgelsesudgifter.

2006

10905 af 1/11 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-41-06 om foranstaltninger for børn og unge - uledsaget flygtningebarn - forældremyndighed.

10903 af 1/11 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-39-06 om kompetence - klageadgang - støtteforanstaltning - aflastning - pålæg om iværksættelse.

10883 af 1/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-18-06 om foranstaltning - støtte til samvær - ikke anbragt barn - retlig interesse - parter.

11013 af 20/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse R-8-06 om støtteforanstaltninger - tidligere anbringelse - sammenhængende forløb - mellemkommunal refusion - barn født efter anbringelsens ophør.

2005

10697 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-39-05 om afgørelseskompetence - anbringelse uden for hjemmet - alternativ afsoning.

10633 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse A-20-05 om kontanthjælp - transportudgifter - samværsudgifter - anbragt barn.

2004

9298 af 29/7 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-22-04 om aflastning - multihandicappet - helhedsvurdering.

2003

9355 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-53-03 om frivillige foranstaltninger - næsten 18-årig - selvstændig bolig - konkret skøn - forældremyndighedsindehaverens forsørgerpligt - nævnets efterprøvelse - særlige forhold.

9329 af 4/6 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-26-03 om foranstaltninger for børn og unge - behandlingsudgifter - behandling i privat regi - anoreksi - psykiatrisk behandling - offentlige behandlingssystem - behandlerskift - ventetid.

2001

9307 af 1/11 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-56-01 om anbringelse uden for hjemmet - foranstaltning - gaver fra indehaver af forældremyndigheden.

9327 af 15/5 2001: Ankestyrelsens principafgørelse F-6-01 om hjælpeforanstaltning - barn - daginstitution - berettiget videregivelse af oplysninger - værdispringsreglen

1999

9254 af 15/4 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-26-99 om rådgivning - efterskole - væsentlig betydning - individuelt behov - undervisningsmæssige problemer - folkeskoleloven - særlige behov.

1998

9257 af 15/7 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-76-98 om særlige behov - udgifter i forbindelse med besøg i hjemmet - kontakt under anbringelse uden for hjemmet - autistisk barn - amtskommunal institution.

9243 af 15/5 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-52-98 om hjælpeforanstaltninger - underretning.

9237 af 15/5 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-44-98 om transportudgifter - handicappet barn - tabt arbejdsfortjeneste - familiebehandling - familiens behov.

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 52 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog stk. 2. Der kan ydes økonomisk støtte til:

1) Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52, stk. 3, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter § 52, stk. 3, eller.

2) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes.

3) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

Stk. 2. Støtte efter stk. 1, nr. 1, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 364-371. Økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltninger (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/10 2014 ved lov nr. 576 af 10/6 2014 (En tidlig forebyggende indsats m.v.) § 1.

§ 53. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk. 3, 1. pkt.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 372-375. Samtykke til anbringelsen (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 54. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.

Stk. 2. Under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter stk. 1, efter § 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 376-377. Tilbud om en støtteperson (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Social forsorg og bistand - coaching - kursusvirksomhed (Skats skr. nr. 1031 af 19/12 2008).

§ 54 a. Kommunalbestyrelsen skal tilknytte en koordinator til unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a. Koordinatoren skal være tilknyttet gennem hele forløbet og være den unges rådgiver, sikre sammenhængen i faserne og afholde møder med den unge, forældrene og andre relevante parter med henblik på at fastholde de målsætninger, der er fastlagt i handleplanen, jf. § 140.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 674-675. Koordinator mv. (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 55. Under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2, modtager barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling.

Stk. 2. Et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan ydes af det sted, hvor barnet, den unge eller de vordende forældre har døgnophold, eller på anden måde.

Beløb 1/1 2015

Lommepenge

Ugtl.kr.

3-10 år

29

11-13 år

61

4-15 år

123

16 år og ældre

248

Arbejdsdusør

Kr./time

Ugtl. kr.

Udredes af opholdsstedet >16 år

30

920

Kost, logi og vask, højest

435

Uden for opholdssted ½ til den unge,dog min.

435

Kost, logi og vask, højst

1.058

Beklædning

Kr.

Indskrivning, højst

9.202

- 0-10 år (pr. uge)

105

- 11-13 år  (pr. uge)

123

- 14-15 år (pr. uge)

144

- 16 år og ældre (pr. uge)

158

Konfirmation

5.647

Udskrivning - 0-15 år, højst

3.541

Udskrivning - 16 år og ælde, højst

5.308

Gaver

Kr.

Fødselsdag og jul - 0-13 år, højst

215

Fødselsdag og jul - 14 år og ældre, højst

320

Eksamen, konfirmation, svendeprøve

531

Kostpenge

Kr.

Kostpenge, min. 3 dages fere, pr. døgn

49

Ferietilskud

Ugtl. kr.

Over 16 pr, betaler for opholdet, højst 5 uger

 

709

Vejledninger mv.

Taksttabel gældende for 2015. Vederlag m.v. jvf. § 142 samt vejledende satser for lommepenge, arbejdsvederlag m.v. til børn og unge i formidlet døgnophold og i døgninstitution efter §§ 142 og 67 (KL skr. af 27/8 2014).

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 20. Dagligdag og driftsmæssige forhold m.v. på anbringelsesstederne (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1.

§ 56. Afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1 og 3, for så vidt angår behandling af barnets eller den unges problemer, og nr. 6, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 378. Foranstaltning af ophold i dagtilbud mv., behandling af barnet eller den unge og kontaktperson uden samtykke (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 57. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 50-60. Udpegning af forældremyndighedsindehaver (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Forældrepålæg

§ 57 a. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, jf. stk. 3, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.

Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om,

1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,

2) at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

3) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller

4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren skal

1) sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i skole,

2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang,

3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågældende sted,

4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram eller

6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Stk. 4. Hvis der er truffet afgørelse om forældrepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 6 og 9, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes, at formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Stk. 5. Afgørelsen om forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed. Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, jf. lov om en børne- og ungeydelse, og for, at det pågældende barn eller den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte.

Stk. 7. Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,

1) at forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller

2) at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 17. Evidensbaserede familieprogrammer, forældrerettede indsatser, forældrepålæg og ungepålæg (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændring

1/7 2011 ved lov nr. 461 af 18/5 2011 (Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.) § 3.

1/1 2011 ved lov nr. 628 af 11/6 2010 (Barnets Reform) § 1.

1/1 2011 ved lov nr. 624 af 11/6 2010 (Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen, m.v.) § 3.

1/7 2009 ved lov nr. 317 af 28/4 2009 (Skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg).

Ungepålæg

§ 57 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele et barn eller en ung i alderen 12-17 år et ungepålæg, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer. Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Stk. 2. Meddelelse af et ungepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge

1) har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,

2) har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

3) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller

4) nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Stk. 3. Et ungepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller den unge skal

1) modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,

2) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller

3) bidrage til at genoprette forrettet skade.

Stk. 4. Hvis der er truffet afgørelse om ungepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes, at formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Stk. 5. § 57 a, stk. 5 og 8, finder tilsvarende anvendelse på ungepålægget efter stk. 1.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om ungepålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig bør træffes afgørelse om forældrepålæg efter § 57 a.

Stk. 7. Politiet kan yde bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter § 64, stk. 2, når disse beføjelser udøves i forbindelse med en afgørelse om ungepålæg.

Stk. 8. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand til kommunerne i forbindelse med gennemførelse af ungepålæg.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 472-488. Ungepålæg (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/3 2012 ved lov nr. 162 af 28/2 2012 (Afskaffelse af elektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger).

Netværkssamråd

Lovændringer

Nye §§ 57 c-d med tilhørende overskrifter indsat 1/10 2014 ved lov nr. 577 af 10/6 2014 (Forstærket indsats mod asocial adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.).

§ 57 c. Kommunalbestyrelsen skal, senest 7 dage efter den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, indkalde den unge, forældremyndigheds­indehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til et netværkssamråd.

Stk. 2. På baggrund af drøftelser på netværkssamrådet med den unge, forældremyndigheds­indehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner skal kommunalbestyrelsen efter netværkssamrådet udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan modvirke yderligere kriminalitet.

Stk. 3. Modtager kommunalbestyrelsen inden for 1 år efter netværkssamrådets afholdelse, jf. stk. 1, dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for gentagen, alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen uden fornyet indkaldelse til netværkssamråd vurdere, om der er behov for at revidere handleplanen.

Bekendtgørelser

Kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen for visse persongrupper (Socialmin. bek. nr. 642 af 15/6 2006).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 25. Børn og unge, der har begået kriminalitet (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Andre regler

Behandlingen af 15-17 årige, der anbringes i kriminalforsorgens institutioner (Dir. f. Kriminalforsorgens vejl. nr. 22 af 19/3 2012).

Underretning af kommunen om afhøringer af sigtede under 18 år (Rigsadvokatens bek. nr. 803 af 28/6 2010).

Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere (Rigsadvokatens medd. nr. 9852 af 1/7 2004).

Politimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale (Rigsadvokatens bek. nr. 621 af 25/6 2001, ændret ved bek. nr. 861 af 28/6 2013).

Kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring (Socialmin. bek. nr. 79 af 4/2 1998).

Udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne m.v. (Justitsmin. vejl. nr. 163 af 17/8 1990).

Lovændringer

Nye §§ 57 c-d med tilhørende overskrifter indsat 1/10 2014 ved lov nr. 577 af 10/6 2014 (Forstærket indsats mod asocial adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.).

Kriminalitetstruede børn og unge

Lovændringer

Nye §§ 57 c-d med tilhørende overskrifter indsat 1/10 2014 ved lov nr. 577 af 10/6 2014 (Forstærket indsats mod asocial adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.).

§ 57 d. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løsladelse give unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf eller været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, et tilbud om udslusning. Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum have et omfang svarende til en kontaktperson efter § 52, stk. 3, nr. 6.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og unge på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og fra unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om screeningens omfang, herunder hvem der kan udføre den, og hvornår den skal udføres.

Lovændringer

Nye §§ 57 c-d med tilhørende overskrifter indsat 1/10 2014 ved lov nr. 577 af 10/6 2014 (Forstærket indsats mod asocial adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.).

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,

2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller

4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.

Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 395-403. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Principafgørelser

2010

10411 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 237-10 om anbringelse - uden samtykke - vold - dom.

10409 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 235-10 om fortsat anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - genbehandling - længere frist - uændrede forhold - behandlingsbehov - 4 år.

2009

10709 af 3/8 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 170-09 om anbringelse - behandlingsbehov - kriminel adfærd.

10708 af 3/8 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 169-09 om anbringelse - konflikter i hjemmet - uden samtykke.

10682 af 29/6 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 143-09 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - vold - erkendelse.

2008

10911 af 1/4 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-08 om anbringelse - samtykke - formandsafgørelse - manglende begrundelse - akut situation.

10909 af 1/4 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-9-08 om pålæg til kommunen - revision af undersøgelse - forældreevneundersøgelse.

2006

10918 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-56-06 om anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - anbringelsesgrundlag - vold - forældremyndighed - samlever - biologisk far.

2003

9340 af 6/11 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-38-03 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - ophold samme sted som forældremyndighedsindehaveren - bortfald - hjemgivelse.

2002

9314 af 3/9 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-38-02 om anbringelse uden for hjemmet - ugyldig afgørelse - Børn og unge - udvalgets kompetence - indstilling.

2001

9308 af 1/11 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-57-01 om anbringelse uden for hjemmet - fælles forældremyndighed - Børn og ungeudvalgsmøde - ugyldig afgørelse - partshøring.

2000

9270 af 15/9 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-32-00 om anbringelse uden for hjemmet - udenlandsk statsborger - udrejse af Danmark.

9209 af 15/7 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-5-99 om hjemgivelse - hjemvisning - barn - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.

1999

92345 af 15/2 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-12-99 om overvåget samvær - ugyldig afgørelse - inhabilitet - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - domstolsafgørelse.

1998

9235 af 15/4 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-40-98 om ugyldighed - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - formelle mangler.

9233 af 15/4 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-37-98 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - tvangsmæssig anbringelse uanset samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

9220 af 15/2 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-15-98 om flygtning - overvåget samvær - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - omsorgssvigt - forlængelse af genbehandlingsfristen - adfærdsvanskeligheder.

1997

9282 af 15/3 1997: Ankestyrelsens principafgørelse O-58-97 om fælles forældremyndighed - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - Børn og unge-udvalgets afgørelse.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=155180

9281 af 15/3 1997: Ankestyrelsens principafgørelse O-57-97 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - gået under jorden - utilstrækkelig omsorg - adfærdsvanskeligheder - støtteforanstaltninger.

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

§ 59. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 58 skal omfatte

1) den børnefaglige undersøgelse, jf. § 50, herunder beskrivelsen af, at betingelserne i § 58 anses for opfyldt, og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf. § 50, stk. 6,

2) den handleplan for anbringelsen, jf. § 140, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og

3) barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 424-432. Indstilling vedrørende anbringelse efter § 58 (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

§§ 60-61. (Ophævet).

§ 62. Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud over 1 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 2. Hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 3. Er sagen efter stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget.

Stk. 4. Børn og unge-udvalget kan ved afgørelser efter § 58 undtagelsesvis fastsætte en længere frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.

Stk. 5. Børn og unge-udvalget kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en anbringelse uden for hjemmet efter § 58 af et barn, der ikke er fyldt 1 år, skal gælde i 3 år, hvis det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i denne periode. De samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter § 65, stk. 3.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 404-413. Genbehandling (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Principafgørelser

2011

10060 af 28/2 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 21-11 om genbehandlingsfrist - fortsat anbringelse uden for hjemmet - barn under 1 aar.

2010

10411 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 237-10 om anbringelse - uden samtykke - vold - dom.

10410 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 236-10 om fortsat anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - genbehandling - længere frist - uændrede forhold - behandlingsbehov - kontinuitet - til det fyldte 18. aar.

10409 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 235-10 om fortsat anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - genbehandling - længere frist - uændrede forhold - behandlingsbehov - 4 år.

2009

10666 af 28/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 126-09 om anbringelse - genbehandlingsfrist - forældreevneundersøgelse - forkortelse - god udvikling.

2008

10909 af 1/4 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-9-08 om pålæg til kommunen - revision af undersøgelse - forældreevneundersøgelse.

2002

9298 af 2/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-21-02 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - børn - genbehandlingsfrister for fornyet behandling i Børn og ungeudvalget - lovændring pr. 1. januar 2001.

9297 af 1/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-20-02 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - genbehandlingsfrister for fornyet behandling i Børn og ungeudvalget - foreløbig afgørelse - landsretterne ændrer praksis.

2000

9289 af 15/12 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-53-00 om genbehandlingsfrist - nedsættelse af fristen - indbringelse for Landsretten.

Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke

§ 63. Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen eller behandlingen.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 391-394. Undersøgelse eller behandling for sygdom uden samtykke (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Orienter om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9299 af 21/6 2012).

Fuldbyrdelse af afgørelser og adgang til hjemmet

Lovændringer

Ny overskrift indsat 1/7 2012 ved lov nr. 597 af 18/6 2012 (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte).

§ 64. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter §§ 51, 57 b, 58 og 63, § 68, stk. 2, og § 68 a fuldbyrdes.

Stk. 2. Kommunen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og bringe barnet eller den unge til stedet, hvor ungepålægget skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 57 b.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum, når

1) adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50 og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og

2) forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger.

Stk. 4. Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2 og 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udarbejder årligt en opgørelse over kommunernes anvendelse af bestemmelsen i stk. 3.

Vejledinger mv.

Orienter om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9299 af 21/6 2012).

Lovændringer

1/7 2012 ved lov nr. 597 af 18/6 2012 (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte).

Ankestyrelsens beføjelser uden klage

§ 65. Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.

Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63 og 68 a.

Stk. 4. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.

Stk. 5. Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 752. Ankestyrelsens egendriftskompetence (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 65 a. Ankestyrelsen følger til og med den 30. juni 2016 løbende i sin virksomhed, herunder ved gennemgang af et antal konkrete sager, kommunernes indsats over for børn eller unge, der mistænkes for eller har begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Politiet orienterer efter anmodning fra Ankestyrelsen skriftligt om konkrete underretninger til kommunerne vedrørende børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet.

Lovændringer

Ny § 65 a indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Anbringelsessteder for børn og unge

§ 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være

1) plejefamilier,

2) kommunale plejefamilier,

3) netværksplejefamilier,

4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder,

5) opholdssteder for børn og unge eller

6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 67.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 eller 5, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 19. Anbringelsessteder (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Andre regler

Medicelicens (Kulturmin. bek. nr. 812 af 24/6 2013, ændret ved bek. nr. 972 af 2/9 2014).

Lovændringer

1/7 2014 ved lov nr. 577 af 10/6 2014 (Forstærket indsats mod asocial adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.).

Ny § 66 indsat 1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 66 a. Plejefamilier og kommunale plejefamilier for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, skal være godkendt

1) som generelt egnede af den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for socialtilsyn for det geografiske område, hvor plejefamilien bor, jf. §§ 2 og 5 i lov om socialtilsyn, eller

2) som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere angivne børn eller unge af den anbringende kommune.

Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender plejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, skal i forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et kursus i at være plejefamilie.

Stk. 4. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, skal den kommunalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12, sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Stk. 5. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 66, stk.1, nr. 4, skal være godkendt som konkret egnede i forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og egne værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og 5, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. stk. 3 og 4, om satser for godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet og om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, og om godtgørelse for netværksplejefamilier.

Bekendtgørelser

Socialtilsyn (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1557 af 19/12 2013).

Plejefamilier (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1554 af 18/12 2013).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 502-530. Forskellige typer af anbringelsessteder (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2014 (Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.).

Indsat 1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1.

§ 67. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner, herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge for, at der er mulighed for ambulant behandling.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner.

Stk. 4. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, jf. § 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.

Beløb 1/1 2015

1 ) Vederlag:

Takster

Kr.

1 gange normalvederlag . pr. måned  

4.002

Vederlag pr. døgn beregnes som følger: 4.002 kr./(365/12)  

 

2 ) Kost, logi og daglige fornødenheder:  

 

Pr. barn under 10 år) pr. døgn  

171

Pr. barn eller ung (på 10 år og derover) pr. døgn  

183

For 3. og eventuelt 4. barn (uanset alder) . dog pr. døgn  

159

3 ) Øvrige udgifter; opholdssted:

 

Til øvrige udgifter kan der maksimalt ydes indtil pr. måned  

9.953

4 ) Lommepenge: 

 

Alder:  

 

3-10 år pr. uge  

29

11-13 år pr. uge  

61

14-15 år pr. uge  

123

16 år og ældre pr. uge  

248

5 ) Arbejdsdusør: 

 

a. Dusør for arbejde i opholdssted. Dusøren udredes af opholdsstedet. 

 

For unge på 16 år og ældre pr. time  

30

pr. uge  

920

Ud af dusøren kan der for kost, logi og vask højst betales pr. uge  

435

b. Løn for arbejde uden for opholdsstedet  

 

Den unge beholder halvdelen af det indtjente til lommepenge og beklædning, dog mindst pr. uge  

435

Betaling for kost, logi og vask udgør dog højst pr. uge  

1.068

For unge under 18 år kan betalingen ikke overstige satserne i punkt a. og b. 

 

6 ) Beklædning:

 

Supplerende udstyr ved indskrivning, afhængig af en konkret vurdering, indtil  

9.202

For børn på 0-10 år ydes pr. uge  

105

For børn på 11-13 år ydes pr. uge  

123

For børn på 14-15 år ydes pr. uge  

144

For unge på 16 år og ældre ydes pr. uge  

158

Ved konfirmation  

5.647

Ved udskrivning til børn i alderen 0-15 år, afhængig af en konkret vurdering, indtil  

3.541

Ved udskrivning til unge på 16 år og derover, afhængig af en konkret vurdering, indtil  

5.308

Det anbefales, at ind- og udskrivningsudstyr ydes efter en konkret vurdering i hvert enkelt plejeforhold. 

 

7 ) Gaver:

 

Til børn under 14 år kan ydes til fødselsdag og jul  

215

Til unge over 14 år kan ydes til fødselsdag og jul  

320

Ved eksamen, konfirmation og svendeprøve kan ydes  

531

8 ) Kostpenge:

 

Ved ferier af mindst 3 døgns varighed ydes pr. døgn  

49

Den enkelte kommune kan dog overveje, af hensyn til barnets/den unges kontakt med biologisk familie at yde kostpenge ved aflastningsophold m.v. af mindre end tre døgns varighed, når særlige forhold taler herfor. 

 

Efter anmodning fra forældre eller andre, kan der ydes kostpenge til børn og unge ved fravær fra døgninstitutionen eller plejehjemmet. Beløbet udredes af institutionen eller plejehjemmet. 

 

Kostpenge bør svare til det beløb, som anbringelsesstedet sparer ved barnets fravær, dog max. pr. døgn  

49

Beløbet udredes af institutionen eller plejehjemmet, såfremt det modtager kost og logiandelen af plejevederlaget under feriefraværet. 

 

9 ) Ferietilskud:

 

Til elever over 16 år, der betaler for opholdet på institutionen, frigives under ferie af højst 5 ugers varighed. pr. uge  

709

Beløbet ydes udover de egentlige lommepenge. 

 

10) Personlige rådgivere:

 

Honorar udgør pr. måned  

814

I særligt vanskelige tilfælde kan vederlaget, under hensyn til omfanget af vedkommende personlige rådgivers opgave, fastsættes til det dobbelte eller tredobbelte af normalhonoraret. Der kan udover vederlaget ydes kørselsgodtgørelse efter de almindelige gældende regler. 

 

11 ) Administration og tilsyn:

 

Udgifter til administration og tilsyn kan maksimalt udgøre pr. måned  

2.940

12 ) Praktikgodtgørelse, jf. § 52, stk. 3, nr. 9:

 

Godtgørelsen udgør pr. time  

31

Bekendtgørelser

Embedslægeinstitutionernes opgaver i forhold til dag- og døgninstitutioner (Sundhedsmin. bek. nr. 514 af 16/6 1992, ændret ved bek. nr. 877 af 20/9 2002).

Vejledninger mv.

Taksttabel gældende for 2015. Vederlag m.v. jvf. § 142 samt vejledende satser for lommepenge, arbejdsvederlag m.v. til børn og unge i formidlet døgnophold og i døgninstitution efter §§ 142 og 67 (KL skr. af 27/8 2014).

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 531-538. Skibsprojekter og tilbudsportalen mv. (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Andre regler

Børneattestlov.

Indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 572 af 4/6 2014).

Indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i skoler, dag- fritids- og klubtilbud (Undervisningsmin. bek. nr. 494 af 21/5 2014).

Indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i den kommunale sundhedstjeneste, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse, private hospitaler og klinikker samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer (Sundheds- og Forebyggelsesmin. bek. nr. 487 af 25/5 2012).

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser

§ 68. Foranstaltninger efter § 52, stk. 3, skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 og 76 a.

Stk. 2. Et anbragt barn eller en anbragt ung kan først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 4. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode.

Stk. 3. I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest 7 dage fra anmodningen fremsættes. Det samme gælder, såfremt en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, anmoder om at blive hjemgivet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte længden af en hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare op til 6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til:

1) muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge,

2) forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 5 eller 6, og

3) kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter § 58 eller § 68 a i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.

Stk. 5. Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.

Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 58 eller § 68 a.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en begæring fra forældrene om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter

1) § 58 med en længere genbehandlingsfrist efter § 62, stk. 5, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældrene, anbringelsesstedet, barnet eller den unge, eller

2) § 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos anbringelsesstedet, barnet eller den unge.

Stk. 8. Afvises begæringen om hjemgivelse ikke, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse.

Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme begæringen om hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget.

Stk. 10. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en begæring om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten.

Stk. 11. Forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere handleplanen, jf. § 140, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a skal revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse nås.

Stk. 12. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, jf. § 76 a, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76 a. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold.

Stk. 13. Hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune, skal den hidtidige opholdskommune forud for skiftet oversende den unges reviderede handleplan, jf. stk. 12, til den nye opholdskommune, medmindre der er truffet afgørelse om foranstaltninger efter § 76 a. Oversendelse af handleplanen skal ske med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren.

Stk. 14. Den nye opholdskommune skal inden 30 dage fra modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for støtte efter § 76, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis der iværksættes støtte efter § 76, skal der udarbejdes en ny handleplan, jf. § 140.

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1.

§ 68 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter § 62.

Stk. 2. For et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, hvis barnet eller den unge samtykker i afgørelsen.

Stk. 3. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, uanset at betingelserne i § 52, stk. 1, eller § 58, stk. 1, ikke længere er opfyldt.

Stk. 4. Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om videreførelse af anbringelsen, jf. stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder

1) en revideret undersøgelse af barnets forhold, jf. § 50,

2) en revideret handleplan, jf. § 140,

3) en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og

4) barnets eller den unges holdning til videreførelse af anbringelsen.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 613-620. Unges tilknytning til anbringelsesstedet (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Kommunens opgaver i forbindelse med anbringelsen

§ 68 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen.

Stk. 2. Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, er mest hensigtsmæssig.

Stk. 3. Hvis barnet eller den unge har søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette.

Stk. 4. Forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Kommunen kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon, transport og lign.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 562-582. Kommunens opgaver i forbindelse med anbringelsen mv. (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 68 c. Ved anbringelse med henblik på adoption skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt anbringe barnet eller den unge i en plejefamilie, der er indstillet på at adoptere barnet eller den unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde faglig støtte til plejefamilier, der har et barn eller en ung anbragt med henblik på at adoptere barnet eller den unge. Den faglige støtte skal målrettes situationen før adoptionen.

Lovændringer 

Indsat 1/7 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

Kommunens opgaver under anbringelsen

§ 69. I det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 70, stk. 2, og § 148, træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Er anbringelse sket med samtykke efter § 52, stk. 3, nr. 7, og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse efter § 58, hvis betingelserne herfor er til stede. Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.

Stk. 4. Er anbringelse sket uden samtykke efter § 58 eller § 68 a, og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe fornyet afgørelse efter § 58 eller § 68 a, hvis betingelserne herfor er til stede. Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, kan dog meddele samtykke til, at der ikke skal træffes fornyet afgørelse efter § 58 eller § 68 a. Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, uanset om børn og unge-udvalget efterprøver anbringelsesgrundlaget.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier
Kapitel 20. Anbringelse og forholdene under anbringelsen
Kapitel 21. Samvær og kontakt med forældrene og andre fra netværket
(Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Principafgørelser

2013

9753 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 93-13 om nævnets kompetence - valg af anbringelsessted - ændring af anbringelsessted - faktisk forvaltningsvirksomhed - væsentlig personlig betydning - religionsfrihed.

2009

10630 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 90-09 om kompetence - anbragt barn - mobiltelefon - internettet.

10598 af 27/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 52-09 om nævnets kompetence - forældremyndighedsindhaverens anmodning - personlig betydning - anbringelses formål - barnets bedste - omskæring.

2008

10927 af 10/11 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-30-08 om kompetence - valg af anbringelsessted - institution - ambulant indsats - klage.

10910 af 1/4 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-10-08 om ændret anbringelsessted - uden samtykke - fælles forældremyndighed - ugyldighed.

2007

11133 af 1/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-15-07 om ændring af anbringelsessted - formålet med anbringelsen - klageadgang.

2005

10697 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-39-05 om afgørelseskompetence - anbringelse uden for hjemmet - alternativ afsoning.

2003

9363 af 22/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-62-03 om anbringelse uden for hjemmet - fritidsaktiviteter - handicappet barn - forhold under anbringelsen - bistandsudøvelse - klageadgang - konkret vurdering.

9330 af 4/6 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-27-03 om anbringelse uden for hjemmet - frivillig anbringelse - opsigelse af plejeforholdet - flytning uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden - forelæggelse for Børn og unge - udvalget - udefra kommende begivenhed - flytning nødvendig under hensyn til formålet med anbringelsen - nævnets kompetence - bistandsudøvelse.

2002

9315 af 3/9 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-40-02 om fælles forældremyndighed - uenighed mellem forældrene - anbragt barn - undersøgelse efter eget valg og for egen regning.

2001

9294 af 1/8 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-41-01 om anbringelse uden for hjemmet - samvær og kontakt med andre end forældrene - afgørelse overfor forældremyndighedsindehaveren - klageberettiget.

9281 af 15/4 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-01 om anbringelse uden for hjemmet - kommune - kompetence - klageadgang - tilsyn - bistandsudøvelse - pas.

9276 af 15/3 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-20-01 om undersøgelse og behandling - formandsafgørelse - kommunernes kompetence - anbringelse uden for hjemmet.

2000

9290 af 15/12 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-54-00 om fælles forældremyndighed - part - anbringelse uden for hjemmet - lægelig behandling - ugyldig afgørelse.

9261 af 15/5 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-19-00 om anbringelse uden for hjemmet - kommune - kompetence - tilsyn - bistandsudøvelse - tandbehandling.

9257 af 15/5 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-12-00 om anbringelse uden for hjemmet - kommune - kompetence - tilsyn - bistandsudøvelsen - anbringelsessted - ferie.

9251 af 15/1 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-00 om skolevalg - anbringelse - kompetencefordeling - betaling.

1999

9221 af 15/12 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-18-99 om overvåget samvær - periodefastsættelse - kortere periode.

1996

9286 af 15/6 1996: Ankestyrelsens principafgørelse O-81-96 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - kommunens tilsynspligt - valg af læge - kontakt med læge.

Lovændringer

1/7 2012 ved lov nr. 595 af 18/6 2012 (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.).

§ 70. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Afgørelse om revision af handleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan.

Stk. 3. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal vurdering og revision af handleplan og indsats særlig vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Det skal senest i forbindelse med den første vurdering konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen.

Stk. 4. Er der udarbejdet en særskilt plan for støtten til forældrene efter § 54, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne plan, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision af planen. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier
Pkt. 379-383. Opfølgning af foranstaltninger
Pkt. 676. Opfølgning på handleplanen
(Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Samvær og kontakt

§ 71. Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.

Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket.

Stk. 4. Ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Stk. 5. Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2.

Stk. 6. En afgørelse efter stk. 3 og 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 7. En afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 123, stk. 2.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune kan yde støtte til udgifter til forældrenes transport i forbindelse med møder i barnets opholdskommune.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 22. Samvær og kontakt med forældrene og andre fra netværket (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Rådighed og samvær med tvangsfjernede børn (Arbejdsdir. skr. nr. 9534 af 15/9 2010).

Principafgørelser

2013

9787 af 29/11 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær.

9702 af 2/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 42-13 om tilbagebetaling - sygedagpenge - erstatning for løn - dobbelt forsørgelse - bortvisning.

2012

10124 af 30/11 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 184-12 om gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse - afbrydelse af forbindelsen - kommunens forpligtelse.

10063 af 1/9 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 122-12 om anbringelse uden for hjemmet - samvær - omfang - en time hver 4.uge - forældrebegrænset kendskab til barnet.

2010

10410 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 236-10 om fortsat anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - genbehandling - længere frist - uændrede forhold - behandlingsbehov - kontinuitet - til det fyldte 18. aar.

10265 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 83-10 om overvåget samvær - periode for overvåget samvær - videreført anbringelse - stærk tilknytning til plejefamilie - manglende kendskab - ustabile samvær.

2009

10715 af 3/8 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 177-09 om samvær under anbringelse - kommunens forpligtelse - afgørelse.

10665 af 28/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 125-09 om anbringelse udenfor hjemmet - overvåget samvær - risiko.

2007

11142 af 26/7 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-07 om telefon- og brevkontrol - nærmere angivne personer - ubestemt bredere kreds af personer - ophold i institution.

2006

10872 af 2/3 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-7-06 om anbringelse - afbrydelse af samvær - anonymisering af opholdsted.

2003

9320 af 6/3 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-13-03 om udpegning af overvåger ved overvåget samvær - klageadgang - bistandsudøvelse - personalets optræden - kommunalbestyrelsens kompetence.

9319 af 6/3 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-12-03 om samvær - vilkår - stedlig regulering - neutralt sted - konkret skøn - formålet med anbringelsen - kommunens kompetence.

2002

9316 af 3/9 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-41-02 om indskrænkning af samvær - overvåget samvær - vilkår.

9296 af 9/4 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-19-02 om forældremyndighed - biologisk forælder - regulering af samvær og kontakt - klageadgang - kompetence - partsstatus.

2001

9299 af 1/9 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-47-01 om anbringelse i plejefamilie - afbrydelse af telefonkontakten - afbrydelse af forbindelsen.

9290 af 15/6 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-34-01 om afbrydelse af samvær - fastsættelse af samvær til mindre end 1 gang om måneden.

9289 af 15/6 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-33-01 om overvåget samvær - forvaltningens indstilling - ugyldighed.

9286 af 15/5 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-30-01 om overvåget samvær - kommunens kompetence til at tilrettelægge samvær - Børn og unge - udvalgets kompetence.

9280 af 15/4 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-24-01 om afbrydelse af samvær - formandsbeslutning - godkendelse af formandsbeslutning - skriftlig afgørelse.

9261 af 15/1 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-01 om overvåget samvær - forældremyndighed - partsbeføjelser - aktindsigt - gratis advokatbistand - udtaleret - klageadgang.

2000

9287 af 15/12 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-50-00 om overvåget samvær - samvær mindre end en gang om måneden - hyppighed og varighed af samvær - afbrydelse af forbindelsen i form af samvær - Børn og unge - udvalgets kompetence.

9358 af 15/8 2000: Ankestyrelsens principafgørelse R-15-00 om retsvirkning - hjemvisning - hjemmehjælp.

9352 af 15/6 2000: Ankestyrelsens principafgørelse R-9-00 om klageadgang - retskrav på realitetsbehandling - hjemmehjælp - ulovlig afvisning.

9255 af 15/5 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-10-00 om anbringelse uden for hjemmet - samværsbegrænsning - retten til familieliv - hensynet til barnet - prøvelse af skøn - domstolspraksis.

1999

9221 af 15/12 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-18-99 om overvåget samvær - periodefastsættelse - kortere periode.

92345 af 15/2 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-12-99 om overvåget samvær - ugyldig afgørelse - inhabilitet - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - domstolsafgørelse.

9210 af 15/6 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-6-99 om barn - telefon- og brevkontrol - magtanvendelsesbekendtgørelsen - ugyldig afgørelse - anbragt i familiepleje.

1998

9246 af 15/6 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-59-98 om kompetence - Børn og unge-udvalget - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - afbrydelse - samvær - kommunalbestyrelsen.

9245 af 15/6 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-58-98 om overvåget samvær - åbenbart urimelig - samvær - stedlig begrænsning - skøn.

1994

9243 af 15/6 1994: Ankestyrelsens principafgørelse O-57-94 om aktindsigt - part - samværsbegrænsning - psykolograpport.

Lovændringer 

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

Advokatbistand, aktindsigt m.v.

§ 72. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand under en sag om

1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,

2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,

3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,

4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63,

5) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,

6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,

7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58,

8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,

9) brev og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,

10) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1, og

11) tilbageholdelse efter § 123 c.

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver, den unge, der er fyldt 12 år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter § 78, stk. 4.

Stk. 3. Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, og en sag om brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.

Stk. 4. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 415-416. Advokatbistand (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 73. Inden der træffes afgørelse i en sag efter § 72, påhviler det kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 12 år, bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes.

Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har kommunalbestyrelsen over for de personer, der er nævnt i § 72, stk. 2 og 3, for så vidt angår de heri nævnte afgørelser.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 414. Aktindsigt (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 74. Børn og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse om

1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,

2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,

3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,

4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63,

5) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,

6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,

7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58,

8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,

9) flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4,

10) brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,

11) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1,

12) tilbageholdelse efter § 123 c og

13) anbefaling til Ankestyrelsen af adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven.

Stk. 2. Inden der træffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter § 71, stk. 3-5, og § 123, stk. 2. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre, inden der træffes afgørelse efter § 78, stk. 4.

Stk. 4. Til vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51, 58, 62, 63, 68 a, § 69, stk. 3 eller 4, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, og §§ 123 b og 123 c, samt afgørelse om anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 13, kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter § 78, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 5. Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende opfattelse.

Stk. 6. Børn og unge-udvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og indeholde oplysning om klageadgang.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 16. Foranstaltninger mv., der kan gennemføres tvangsmæssigt (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Andre regler

Adoption (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 1204 af 13/11 2014).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Foreløbige afgørelser

§ 75. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter §§ 51, 58, 63, 68 a, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver og eventuelle andre parter, jf. § 72, skal inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri advokatbistand.

Stk. 3. En foreløbig afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.

Stk. 4. En afgørelse, der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende § 51 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2 måneder regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende § 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.

Stk. 5. Styrelseschefen for Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned, jf. dog de frister, der er nævnt i stk. 4, 2. og 3. pkt. Styrelseschefen kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 6. Hvis børn og unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med styrelseschefens foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets afgørelse har ikke virkning, før styrelseschefen snarest muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis styrelseschefen træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 65, stk. 3, senest 8 uger efter børn og unge-udvalgets afgørelse.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 433-440. Foreløbige afgørelser (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Principafgørelser

2014

10301 af 9/12 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 84-14 om anbringelse - formandsafgørelse - godkendelse - hjemgivelsesperiode.

2009

10664 af 28/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 124-09 om lægebehandling - barn - operation - uden samtykke - blodtransfusion.

2008

10911 af 1/4 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-08 om anbringelse - samtykke - formandsafgørelse - manglende begrundelse - akut situation.

2002

9297 af 1/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-20-02 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - genbehandlingsfrister for fornyet behandling i Børn og ungeudvalget - foreløbig afgørelse - landsretterne ændrer praksis.

2001

9280 af 15/4 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-24-01 om afbrydelse af samvær - formandsbeslutning - godkendelse af formandsbeslutning - skriftlig afgørelse.

2000

9283 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-45-00 om retsasessors kompetence - mødeleder i Børn og unge - udvalget - godkendelse af formandsbeslutning.

9282 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-44-00 om Børn og unge - udvalgsformandens habilitet - medlem af børn - og ungeudvalget - godkendelse af formandsbeslutning.

9358 af 15/8 2000: Ankestyrelsens principafgørelse R-15-00 om retsvirkning - hjemvisning - hjemmehjælp.

9352 af 15/6 2000: Ankestyrelsens principafgørelse R-9-00 om klageadgang - retskrav på realitetsbehandling - hjemmehjælp - ulovlig afvisning.

1999

9206 af 1573 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-99 om kompetence - undersøgelse af barn uden samtykke - formandsafgørelse - 7-dages-frist - indkaldelse til møde.

1998

9229 af 15/3 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-31-98 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - ophævelse af formandsbeslutning - formalitetsfejl - endelig afgørelse.

9225 af 15/3 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-27-98 om foreløbig beslutning - godkendelse - nødvendig behandling - nye oplysninger.

9223 af 15/8 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-25-98 om tvangsmæssig/ frivillig undersøgelse - formandsbeslutning - akut undersøgelsesbehov.

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

Til toppen

Kapitel 12 – Tilbud til unge fra 18 til 22 år

§ 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år.

Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om,

1) at døgnophold, jf. § 55, på et anbringelsessted, jf. § 66, opretholdes,

2) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,

3) at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige anbringelsessted og

4) at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis

1) den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede,

2) den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller

3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor opstår igen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. § 58, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 7. Tilbud efter stk. 2-6 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3 eller § 76 a, stk. 2.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 492-497. Tilbud til de over 18-årige (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Orienter om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9299 af 21/6 2012).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1.

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

1/7 2012 ved lov nr. 597 af 18/6 2012 (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte).

§ 76 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.

Stk. 2. For unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold, jf. § 52, opretholdes. Såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved. Ved tilbud om anbringelse hos en anden plejefamilie skal betingelserne i stk. 1 være opfyldt.

Stk. 3. Opretholdelse af døgnophold efter stk. 2 skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.

Vejledninger mv.

Orientering om ændringer i servicelovens og retssikkerhedslovens regler om mulighed for opretholdt anbringelse samt ændring i reglerne om supervision og efteruddannelse til plejefamilier (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. skr. nr. 9977 af 18/12 2013).

Lovændringer

Indsat 1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1, og hvis § 5 indeholder følgende bestemmelser:

"§ 5
Stk. 1. For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtages pligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får forlænget sit ophold i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8. Kommunen bevarer pligten til at yde hjælp efter lov om social service, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af opholdet i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service, får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Hvis den kommunalbestyrelse, der efter stk. 1, 1. pkt., skal overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, ikke umiddelbart forud herfor var opholdskommune for den unge, kan kommunalbestyrelsen dog, inden den unge fylder 18 år, under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service til den pågældende. Afgørelsen efter 1. pkt. om ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.".


Til toppen

Kapitel 13 – Private pasningsordninger uden offentlige tilskud

Privat dagpasning

§ 77. (Ophævet).

Privat døgnpleje

§ 78. Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.

Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 3. Det påhviler forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.

Stk. 4. Børn og unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune.

Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene.

Stk. 7. Døgnplejehjem, der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 24. Privat døgnpleje (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Til toppen

Afsnit V – Voksne

Kapitel 14 – Almene tilbud

§ 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen.

Beløb 1/1 2015

Midlertidig personlig og praktisk hjælp 

Årlig  kr.

Kr./time 

Fradragsbeløb, enlige 

145.400

 

Fradragsbeløb, ægtepar 

218.500

 

Supplerende fradragsbeløb pr. barn, enlige

41.076

 

Supplerende fradragsbeløb pr. barn, ægtepar 

13.692

 

Betaling ved indtægt under 2.701 kr. efter fradrag 

 

0,00 

Betaling ved indtægt 2.701-5.400 kr. efter fradrag 

 

3,00 

Forhøjelse af betaling pr. 2.700 kr. indkomst over 5.401 

 

1,00 

Maksimal betaling 

 

127,00 

Bekendtgørelser

Betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 (Socialmin. bek. nr. 343 af 26/3 2013).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven
Kapitel 3. Aktiverende og forebyggende tilbud efter § 79

Afsnit VII. Betaling for tilbud efter servicelovens Kap. 16
(Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Momspligt ved Plejecaféers salg af mad og drikke til pårørende, gæster og ikke visiterede personer (Skats skr. nr. 639 af 11/10 2010).

§ 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov. Kommunalbestyrelsen skal dog tilbyde mindst ét årligt forebyggende hjemmebesøg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i samarbejde med økonomi- og indenrigsministeren fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-3, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 2. Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ældre (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Husvilde

§ 80. Kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse.

Vejledninger mv.

Botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven - Kapitel 11. Tilbud til husvilde, servicelovens § 80 (Socialmin. vejl. nr. 14 af 15/2 2011).

Til toppen

Kapitel 15 – Formål

§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er

1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,

2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,

3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og

4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 1. Formål og principper (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 2. Det generelle retlige grundlag (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Til toppen

§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 1. Formål og principper & Kapitel 6. Administrationsaftaler, fuldmagt, værgemål mv. (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 2. Det generelle retlige grundlag & Kapitel 5. Anvendelsesområdet & Kapitel 14. Forholdet til værgemålsloven (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Betaling, administration og opbevaring m.v. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (Socialmin. vejl. nr. 200 af 30/11 1998).

Andre regler

Værgemål (Justitsmin. bek. nr. 1444 af 13/12 2013).

Behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) (Justitsmin. bek. nr. 1075 af 11/12 2003, senest ændret ved bek. nr. 766 af 24/6 2013).

Til toppen

Kapitel 16 – Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven
Kapitel 13. Personale – uddannelse m.v.
Kapitel 14. Arbejdsmiljø
Kapitel 20. Myndighed og leverandør
Afsnit XI. Demens
(Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Multimediebeskatning, hjemmehjælperes brug af PDA´er (Skats skr. nr. 171 af 3/3 2010).

§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 

1) personlig hjælp og pleje,

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og

3) madservice.

Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.

Stk. 4. Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 6. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83.

 

Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.

Stk. 8. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

Beløb 1/1 2015

Kr. hovedret

Mdl. kr.

Maksimal egenbetaling

50

3.425

Bekendtgørelser

Betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 (Socialmin. bek. nr. 343 af 26/3 2013).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Hjælp og støtte efter serviceloven
Kapitel 8. Personlig og praktisk hjælp og madservice
Kapitel 63. Plejetestamenter
(Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Sundhedsst. vejl. nr. 9204 af 7/6 2011).

Momspligt ved Plejecaféers salg af mad og drikke til pårørende, gæster og ikke visiterede personer (Skats skr. nr. 639 af 11/10 2010).

Patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger (Sundhedsst. vejl. af 20/12 2007).

Andre regler

Måltider, der serveres for spisevenner - skattefrihed (Skats skr. nr. 150 af 25/2 2013).

OPP-leverandørs levering af "samtlige" plejehjemsydelser er momsfritaget (Skats skr. nr. 60 af 21/1 2013).

Forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet (Skattemin. bek. nr. 240 af 15/3 2012).

Momspligt ved Plejecaféers salg af mad og drikke til pårørende, gæster og ikke visiterede personer (Skat skr. nr. 639 af 11/10 2010).

Principafgørelser

2014

9064 af 7/2 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 9-14 om - pension - naturalydelser - social sikring - EU-forordning.

2013

9727 af 31/5 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 67-13 om aflastning - afløsning - praktisk hjælp.

9708 af 2/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 48-13 om personlig hjælp og pleje - medicin - hjælp til indtagelse - handlekommune - sundhedsloven.

2012

10035 af 1/5 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 93-12 om kontant tilskud - service niveau - praktisk hjælp.

10025 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 83-12 om praktisk hjælp - rengøring - teknologiske hjælpemidler - robotstøvsuger - kvalitetsstandarder.

10024 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 82-12 om nævnets efterprøvelse - kompetence - kvalitetsstandard - service niveau - praktisk hjælp - rengøring.

9995 af 1/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 53-12 om hjemmehjælp - praktisk bistand - pasning af barn i hjemmet - hjemmelsmangel.

2011

10254 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 221-11 om hjemmehjælp - praktisk hjælp - ægtefælle.

2010

10247 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 64-10 om klageberettiget - afdød ægtefælle - fuldmagt - hjemmehjælp.

2008

10928 af 10/11 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-31-08 om hjemmehjælp - rengøring - indkøb - ledsageordning - hjælp fra ægtefælle - uændrede forhold.

2006

10916 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-54-06 om personlig hjælp - hjemmehjælp - sexualhjælpemiddel.

10913 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-51-06 om hjemmehjælp - praktisk hjælp - nedsættelse - kompetence - kvalitetsstandarder.

2005

10710 af 22/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-52-05 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - konkret vurdering - begrundelsesmangel - praktisk hjælp.

10706 af 1/11 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-48-05 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet - hjemmehjælp - kontant tilskud til personlig hjælp - kommunal tilsynspligt.

10793 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse P-21-05 om plejetillæg - døgndækning - kontant tilskud - hjælpeordning.

10665 af 4/2 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-05 om hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - hjemmehjælp - strygning af tøj - kvalitetsstandarder.

10663 af 4/2 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-05 om afgrænsning - rengøring - rask ægtefælle - merudgifter til voksne - praktisk hjælp.

2003

9349 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-47-03 om hjemmehjælp - klageberettigelse - familie - retlig interesse - afledet klageret - afgået ved døden.

2002

9291 af 9/4 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-14-02 om hjemmehæmodialyse - personlig og praktisk hjælp - behandlingsudgift.

2001

9275 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-18-01 om hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - hjemmehjælp til rengøring - fælles bolig - familiemedlemmer - voksne børn.

9274 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-01 om hjemmehjælp - handicappet forælder - personlig og praktisk hjælp til børn.

9273 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-01 om hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - hjemmehjælp - indkøb - udbringning af varer - kontant tilskud - ledsagelse - kvalitetsstandard.

1999

9220 af 15/12 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-99 om begrundelse - hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - hjemmehjælp - kvalitetsstandarder - visitationskriterier - ulovlige kriterier - konkret individuel vurdering - skriftlighed.

9211 af 15/7 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-7-99 om begrundelse - kvalitetsstandarder - ulovlige kriterier - skriftlighed - nævnsafgørelser - praktisk bistand i hjemmet - skøn - konkret vurdering.

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2015 (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.).

§ 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.

Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.

Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6.

Lovændringer

Indsat 1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2015 (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.).

§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Bekendtgørelser

Betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 (Socialmin. bek. nr. 343 af 26/3 2013).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 15. Afløsning og aflastning (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 5. Socialpædagogisk bistand (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Andre regler

Tolkelov

Forsøgsordninger efter lov om tolkning til personer med hørehandicap (Socialmin. bek. nr. 774 af 27/6 2011).

Størrelsen af timebanken til tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap (Socialmin. bek. nr. 738 af 27/6 2011).

Forsøg med ansøgningspuljer efter lov om tolkning til personer med hørehandicap (Socialmin. bek. nr. 640 af 14/6 2011).

Aktiviteter med tisubegrænset tolkning til personer med hørehandicap (Socialmin. bek. nr. 945 af 27/7 2010).

Tolkning til personer med hørehandicap (Indenrigs- og Socialmin. bek. nr. 162 af 15/2 2010).

§ 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Vejledninger mv.
Genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (Sundheds- og Forebyggelsesmin. vejl. nr. 9759 af 8/10 2014).

Kapitel 6. Genoptræning
Kapitel 7. Vedligeholdelsestræning
(Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

§ 87. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt.

Afgørelse m.v.

§ 88. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter § 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren.

Stk. 2. Tilbud efter § 86 gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet. Genoptræningstilbud efter § 86, stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Tilbud efter § 86, stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 19. Afgørelser (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Domme

Højesteretsdom af 23/5 2013: Begrænsning af kommunal hjemmehjælp

Principafgørelser

2012

10025 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 83-12 om praktisk hjælp - rengøring - teknologiske hjælpemidler - robotstøvsuger - kvalitetsstandarder.

10024 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 82-12 om nævnets efterprøvelse - kompetence - kvalitetsstandard - service niveau - praktisk hjælp - rengøring.

2006

10916 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-54-06 om personlig hjælp - hjemmehjælp - sexualhjælpemiddel.

10913 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-51-06 om hjemmehjælp - praktisk hjælp - nedsættelse - kompetence - kvalitetsstandarder.

2005

10710 af 22/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-52-05 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - konkret vurdering - begrundelsesmangel - praktisk hjælp.

10665 af 4/2 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-05 om hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - hjemmehjælp - strygning af tøj - kvalitetsstandarder.

2002

9291 af 9/4 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-14-02 om hjemmehæmodialyse - personlig og praktisk hjælp - behandlingsudgift.

2001

9275 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-18-01 om hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - hjemmehjælp til rengøring - fælles bolig - familiemedlemmer - voksne børn.

9274 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-01 om hjemmehjælp - handicappet forælder - personlig og praktisk hjælp til børn.

9273 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-01 om hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - hjemmehjælp - indkøb - udbringning af varer - kontant tilskud - ledsagelse - kvalitetsstandard.

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2015 (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.).

§ 89. I forbindelse med afgørelsen efter dette kapitel skal ansøgeren skriftligt oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven
Kapitel 9. Fast kontaktperson
Kapitel 19. Afgørelser
(Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2015 (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.).

§ 90. Hjælp efter §§ 83 og 86 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen har truffet efter §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælp efter § 83 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen efter § 88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter § 83 oplyse modtageren af hjælpen om, hvor hos myndigheden denne kan rette henvendelse, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 10. Erstatningshjælp (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2015 (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.).

Tilrettelæggelse og levering af hjælpen

§ 91. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum

1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller

2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk. 2, nr. 2, om ordningen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter § 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen. Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk. 2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6.

Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om leverandørernes tilbagemeldingspligt, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi.

Bekendtgørelser

Frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter serviceloven § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83 (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 344 af 26/3 2013, ændret ved bek. nr. 375 af 12/4 2013).

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven
Afsnit VI. Frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp og madservice (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Lovændringer

Ny § 91 indsat 1/4 2013 ved lov nr. 326 af 23/3 2013 (Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis).

§ 92. (Ophævet).

Lovændringer

Ophævet 1/4 2013 ved lov nr. 326 af 23/3 2013 (Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis).

§ 93. Bestemmelserne i §§ 91 og 94 omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. § 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven
Kapitel 22. Valg af leverandør
Kapitel 27. Kvalitetskrav
(Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Offentliggørelse af bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. (Socialmin. skr. nr. 9107 af 25/3 2010).

Lovændringer

1/4 2013 ved lov nr. 326 af 23/3 2013 (Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis).

§ 94. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. § 90, og om betaling m.v.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 12. Modtagerens eget valg af hjælper (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

§ 94 a. Personer, der modtager hjælp efter § 83, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. §§ 88 og 89. En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter § 90.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 11. Fleksibel hjemmehjælp (bytte ydelser, bytteret, fleksibel hjemmehjælp) (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

§ 94 b. (Ophævet).

Vejledninger mv.

Borgerstyret personlig assistance (Socialministeriets vejledning nr. 9 af 15/2 2011).

Lovændringer

Ophævet 1/4 2013 ved lov nr. 326 af 23/3 2013 (Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis) § 1, hvis § 3, stk. 2, indeholder bestemmelse om, at borgere, der før lovens ikrafttræden har valgt et servicebevis efter § 94 b, og som har ansat en person eller indgået aftale med en virksomhed om at udføre hjælpen, kan dog fortsætte med denne ordning til og med 30/9 2013 efter den hidtil gældende § 94 b.

Kontant tilskud

Vejledninger mv.

Orientering om kommunernes mulighed for at føre tilsyn med BPA-ordninger (Socialmin. skr. nr. 9186 af 18/5 2011).

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp) (Indenrigs- og Socialmin. skr. af 20/4 2009).

§ 95. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende.

Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.

Principafgørelser

2012

10118 af 30/11 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 178-12 om kontant tilskud - servicelovens § 95 - udlandsbekendtgørelse - ekstra omkostninger - særlige tilfælde.

10102 af 2/10 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 161-12 om kontant tilskud til personlig hjælp - arbejdsleder - nærtstående - værge.

10101 af 2/10 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 160-12 om borgerstyret personlig assistance - tilskud - moms.

10054 af 2/7 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 113-12 om hjælpeordning - arbejdstid - tilskudsmodtager - nærtstående.

10035 af 1/5 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 93-12 om kontant tilskud - service niveau - praktisk hjælp.http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/default.asp?pid=/principafgoerelser/aktuelle/aktive/2012/maj/093-12.aspx

2009

10585 af 10/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 39-09 om hjemmeboende voksne børn - pasning af nærtstående i hjemmet - aflastning - afløsning.

2005

10706 af 1/11 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-48-05 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet - hjemmehjælp - kontant tilskud til personlig hjælp - kommunal tilsynspligt.

2003

9421 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse P-27-03 om plejetillæg - hjælp efter anden lovgivning - bistands - eller plejebehov - frakendelse.

2001

9305 af 1/11 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-54-01 om personlig og praktisk hjælp - valg af kontant tilskud - overførsel af hjælp - aflastning - kommunal boform.

2000

9269 af 15/9 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-31-00 om tilskud til personlig og praktisk hjælp - hjælp pågældende selv antager - beregning - tillæg for forskudt tid og lørdag/søndag.

§ 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.

Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.

Vejledninger mv.

Koordinering af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 105 af 21/12 2011)

Kontantlønnedgang - sundhedsordning - handicaphjælper (Skat skr. nr. SKM2009.362.SR af 27/5 2009).

Principafgørelser

2014

10293 af 9/12 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 76-14 om borgerstyret personlig assistance - personkreds - betydelig nedsat funktionsevne - aktivitetsniveau.

2013

9709 af 2/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 49-13 om borgerstyret personlig assistance - BPA-ordningen - prøvelsesadgang - udmåling - hjemmehjælp - rask ægtefælle.

2012

10103 af 2/10 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 162-12 om borgerstyret personlig assistance - arbejdsleder - værge - nærtstående.

2011

10148 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 110-11 om borgerstyret personlig assistance - udmåling - hjælpetimer.

10134 af 30/6 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 96-11 om borgerstyret personlig assistance - arbejdsleder.

10133 af 30/6 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 95-11 om ferieophold i udlandet - særlige tilfælde - udlandsbekendtgørelse.

2009

10786 af 20/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 252-09 om merudgifter - kortvarige ferieophold - udlandet.

10627 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 87-09 om udmåling - hjælpeordning - behovsvurdering.

10592 af 10/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 46-09 om hjælpeordning - kommunens vejledningsforpligtelse - nævnets kompetence - arbejdsgiver - opsigelse - uberettiget - bod.

2007

11128 af 30/3 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-9-07 om merudgifter til voksne - håndsrækninger - iværksættelse - tilbagevirkende kraft - hjælpeordning. 

2005

10712 af 22/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-55-05 om hjælpeordning - udlandsbekendtgørelse - midlertidigt ophold - udland - ganske særlige forhold - udviklingsarbejde.

10673 af 29/4 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-12-05 om handleplan - garantiforskrift - ugyldighed - hjælpeordning - standsning.

2004

9308 af 13/10 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-33-04 om hjælper til pleje, overvågning og ledsagelse - tilskud - aflønning - forbedring af lønforhold - kompetence - hjælpeordning.

2003

9422 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse P-28-03 om plejetillæg - merudgifter efter serviceloven.

2000

9279 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-41-00 om tilskud til hjælpere - særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarigt ferieophold i udlandet - hjælpers rejseudgift.

1999

9277 af 15/9 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-52-99 om personlig hjælper - ophold i eget hjem - bopæl sammen med forældre.

9251 af 15/3 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-20-99 om arbejdstid - vilkår - hjemmel - arbejdsretlige regler - kommunens tilsynspligt - hjælpeordning.

§ 96 a. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver m.v. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp.

Stk. 2. Tilskud til borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 udbetales månedsvis forud.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om udbetaling og regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud.

Bekendtgørelser

Udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 647 af 25/6 2012).

Vejledninger mv.

Orientering om ændringer i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9269 af 26/6 2012).

§ 96 b. Flytter en person fra en kommune, der udbetaler tilskud efter §§ 95 eller 96, skal den hidtidige opholdskommune, uanset reglerne i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fortsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse om tilskud efter §§ 95 eller 96.

Stk. 2. Har en kommune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kommunen krav på refusion herfor fra den nye opholdskommune. Refusionskravet omfatter tilskud, som den hidtidige opholdskommune har betalt efter borgerens flytning fra den tidligere opholdskommune og frem til datoen for den nye opholdskommunes afgørelse.

§ 96 c. Hvis en borger, der modtager tilskud efter §§ 95 og 96, dør, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen dækker dog eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om udbetaling.

Bekendtgørelser

Udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 647 af 25/6 2012).

Vejledninger mv.

Orientering om ændringer i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9269 af 26/6 2012).

Ledsagelse og kontaktperson

§ 97. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.

Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.

Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor.

Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter § 96.

Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

Beløb 1/1 2015

Ledsagelse 

Årlig  kr.

Ledsagerens befordring mv., udgifter, højst 

837

Bekendtgørelser

Betingelser for ledsageordningen efter serviceloven (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 235 af 9/3 2012).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Særlig støtte til voksne - Afsnit I. Ledsageordning efter servicelovens § 97 (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 10 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9262 af 2/5 2014).

Principafgørelser

2011

10132 af 30/5 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 94-11 om ledsagelse - merudgifter - befordring.

2010

10257 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 74-10 om ledsageordning - personkreds - kommunikationshandicap.

2007

11143 af 26/7 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-26-07 om ledsageordning - fysisk nedsættelse af funktionsevnen - sindslidelse - botilbud.

2006

10912 af 1/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-48-06 om merudgiftsydelse - ledsageordning - personkreds - synshandicap.

10873 af 2/3 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-8-06 om ledsagelse - integreret del af servicetilbud - botilbud - selvvalgte aktiviteter.

2005

10704 af 4/10 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-46-05 om hjælpemiddel - synshandicap - mobiltelefon - skærmlæser - taleprogram - særlig informationsteknologisk hjælpemiddel.

2003

9325 af 4/4 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-20-03 om ledsageordning - Huntington Chorea - medtage børn - selvhjulpne - ansvar for børnene.

9324 af 4/4 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-03 om ledsageordning - personkreds - kromosomfejl - psykisk udviklingshæmning - efterspørgsel af aktiviteter uden socialpædagogisk indhold.

9317 af 6/3 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-10-03 om MicroLink anlæg - hørehandicap - væsentlighed - aktivitetsniveau - kommunikationsbehov - hjælpemidler.

2002

9283 af 3/1 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-4-02 om ledsageordning - Downs syndrom - færden alene udenfor hjemmet - større lokalområde.

2000

9281 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-43-00 om ledsageordning - færdes alene uden for hjemmet - betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - spastisk lammelse - primært kørestolsbruger - funktioner forbundet med aktiviteter uden for hjemmet.

9280 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-42-00 om ledsageordning - personkreds - somatisk grundlidelse - organisk hjernelidelse - psykiske symptomer.

9265 af 15/8 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-00 om ledsageordning - brugeren selv bestemmer indholdet af aktiviteterne - verbalt sprog - administration af ordningen - botilbud - ophold på sygehus - efterspørgsel af aktiviteter uden socialpædagogisk indhold.

1999

9219 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-99 om ledsageordning - betydelig og varigt nedsat funktionsevne - færdes alene uden for hjemmet.

9218 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-15-99 om ledsageordning - sindslidelse - panikangst - angstneurose.

§ 98. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til voksne - Afsnit II. Kontaktperson til døvblinde efter servicelovens § 98 (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 10 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9262 af 2/5 2014).

§ 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 17. Støtte- og kontaktperson efter servicelovens § 99 (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Andre regler

Politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) og som videregivelse af oplysninger i forbindelse med samarbejdet (Justitsmin. vejl. nr. 60 af 10/7 2009).

Lovændring

Lov nr. 369 af 1/5 2006 (Udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af ordningen m.v.) § 4.

Til toppen

Kapitel 17 – Dækning af nødvendige merudgifter

§ 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen.

Stk. 5. Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

Beløb

Merudgifter

Tilskud mdl. kr.

< 500 kr. mdl.

0

> 500 kr. mdl.: udgiften - 500 kr. oprundet til nærmeste 100 kr.

Bekendtgørelser

Nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 1434 af 23/12 2012).

Vejledninger mv.

Nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9246 af 30/4 2014).

Orientering om ændringer i servicelovens regler om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9033 af 16/1 2013).

Orientering om ændring i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9270 af 26/6 2012).

Særlig støtte til voksne - Afnsit IV. Funktionsevnemetoden - metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 10 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9262 af 2/5 2014).

Nye principafgørelser om personkredsen for merudgiftsydelsen i servicelovens § 100 (Indenrigs- og Socialmin. skr. nr. 9003 af 5/1 2010).

Andre regler

Metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser (Socialmin. bek. nr. 369 af 27/4 2011).

Principafgørelser

2014

9719 af 26/9 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 56-14 om merudgifter - personkreds - medicinske lidelser - ophør med medicin.

9494 af 4/7 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 46-14 om merudgifter - diætkost - diabetes - specialvarer - voksne - sukker.

9328 af 27/5 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 31-14 om nødvendige merudgifter - kopimedicin - prisforskel - bivirkninger - allergi.

2013

9785 af 29/11 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 122-13 om merudgifter - opfølgning - boligudgift - skøn.

9777 af 1/11 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 114-13 om merudgifter - personkreds - laktoseintolerans.

9776 af 1/11 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 113-13 om merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift - boligstøtteloven - almen ældrebolig.

9744 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 84-13 om beboerindskudslån - merudgiftsydelse - boligskift - lejebolig.

9743 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 83-13 om bil - trivselsmæssigt grundlag - behandlingsmuligheder - vægttab - merudgifter.

9728 af 31/5 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 68-13 om merudgifter - enkeltudgift - kørekort - diabetes.

9720 af 30/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 60-13 om merudgift - personkreds - funktionsnedsættelse - deformiteter - beklædning.

9718 af 30/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 58-13 om hjælpemidler - merudgifter - kørestole - fritidsbeskæftigelse - sport - sportsudstyr.

9717 af 30/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 57-13 om merudgifter til voksne - subsidiær - befordringsudgifter - transport - egenbetaling - fysioterapeutisk behandling.

9716 af 30/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 56-13 om merudgifter til voksne - udmåling - transport - befordring - behandling - sektoransvar.

2012

10120 af 30/11 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 180-12 om nødvendige merudgifter - creme - hudlidelse - fiskeskælshud - sektoransvarlighed.

10119 af 30/11 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 179-12 om merudgifter til voksne - virkningstidspunkt - Ankestyrelsens principafgørelse.

10111 af 1/11 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 171-12 om merudgifter til voksne - personkreds - førtidspension - hjælpeforanstaltning.

10104 af 2/10 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 163-12 om nødvendige merudgifter - ferie - hjælpere - serviceniveau - efterprøvelse af kommunens skøn.

10055 af 2/7 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 114-12 om merudgifter - personkreds - hjælpeforanstaltninger - OCD.

10029 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 87-12 om merudgifter - personkreds - blind - indgribende karakter - hjælpeforanstaltninger.

10028 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 86-12 om merudgifter - benzinudgifter - kørselsgodtgørelse - fradrag - beregning.

9992 af 1/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 50-12 om merudgifter - sclerose - personkreds.

9988 af 1/2 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 46-12 om merudgifter - nødvendig - bilforsikring - uheld - præmieforhøjelse.

9961 af 3/1 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 19-12 om merudgifter - klage - antagen sag - principafgørelse - retsvirkning - lighedsgrundsætning.

2011

10260 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 227-11 om merudgifter - nye regler - personkredsen - ikrafttræden.

10259 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 226-11 om merudgifter til voksne - kursusudgifter - nedsat funktionsevne - begge ægtefæller.

10258 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 225-11 om hjælpemiddel - merudgifter - driftsudgifter - el.

10229 af 1/11 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 196-11 om merudgifter til voksne - naturalydelser - EU regler - grænsearbejder.

10198 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 161-11 om merudgifter - nødvendig - kanylebokse.

10197 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 160-11 om merudgifter - dieselbus - udligningsafgift.

10157 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 119-11 om merudgifter - personkreds - psoriasisgigt - indgribende karakter - funktionsnedsættelse.

10156 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 118-11 om merudgifter - personkreds - lårbensamputation - indgribende karakter - funktionsnedsættelse.

10151 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 113-11 om social service - nødvendige merudgifter - medicin - erektiv dysfunktion - rygmarvsskade.

10150 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 112-11 om nødvendige merudgifter - diabetes - medicin - erektiv dysfunktion.

10149 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 111-11 om merudgifter - beregning - transport mellem hjem og arbejdsplads - kassebil - befordringsfradrag - ligningsloven - udtømmende regler - kompensationsniveau.

10133 af 30/6 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 95-11 om ferieophold i udlandet - særlige tilfælde - udlandsbekendtgørelse.

10132 af 30/5 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 94-11 om ledsagelse - merudgifter - befordring.

10092 af 30/4 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 53-11 om merudgifter til voksne - personkreds - funktionsevnevurdering - transport - lægebesøg - nødvendige merudgifter.

10090 af 30/4 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 51-11 om merudgifter - personkreds - døv - ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

10088 af 30/4 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 49-11 om merudgifter - personkreds - blind - helhedsvurdering - funktionsnedsættelse.

2010

10432 af 23/12 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 258-10 om driftsudgifter - beregning - kassebil - merudgifter - hjælpemiddelbil - fritidskørsel - bilforsikring - benzinudgifter.

10431 af 23/12 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 257-10 om merudgifter - transport - statens kørselstakst.

10406 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 232-10 om nødvendig merudgift - personkreds - funktionsevnevurdering.

10382 af 30/9 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 207-10 om nødvendige merudgifter - livsforsikring - forøget præmie - diabetes.

10346 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 168-10 om merudgifter - personkreds - indgribende karakter.

10344 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 166-10 om merudgifter - transport - bil - billigste - offentlig befordring.

10313 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 132-10 om merudgifter - personkreds - døv.

10312 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 131-10 om merudgifter - vådservietter - engangsvaskeklude - ekstra el-udgifter - behandlingsredskaber - hjælpemidler.

10311 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 130-10 om merudgifter - ekstra varme - muskelsvind.

10284 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 103-10 om merudgifter - diabetiker - juice - druesukker - lavt blodsukker - ulykkesforsikring.

10283 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 102-10 om merudgifter - diabetes - druesukker - juice - lavt blodsukker.

10281 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 100-10 om merudgifter - sandsynliggjorte udgifter - transport - behandling - kontrolundersøgelse - diabetiker.

10263 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 81-10 om merudgifter - handicaprettede kurser.

10262 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 80-10 om merudgifter - hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - batterier.

10250 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 67-10 om hjælpemidler - merudgifter - kontaktlinser.

10248 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 65-10 om Merudgifter - vejledningsforpligtigelse - ansøgningstidspunkt.

10219 af 9/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 32-10 om merudgifter - personkreds - indgribende karakter - fleksjob.

10218 af 9/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 31-10 om merudgifter - personkreds - indgribende karakter - nye regler - afgørelsestidspunkt.

10217 af 9/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 30-10 om merudgift - personkredsen - dværgvækst.

2009

10796 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 262-09 om merudgifter - tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt - kosttilskud - vejledende takster - skøn.

10788 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 254-09 om merudgift - voksne - graviditetsbehandling - offentlige behandlingssystem - privathospital - sektoransvarlighedsprincip - behandling.

10786 af 20/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 252-09 om merudgifter - kortvarige ferieophold - udlandet.

10765 af 1/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 230-09 om merudgifter - diabetes - kost.

10758 af 17/11 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 223-09 om Merudgifter - personkredsen - indgribende karakter - hjælpeforanstaltning.

10757 af 17/11 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 222-09 om merudgifter - personkreds - nye regler - sclerose - funktionsnedsættelse - indgribende konsekvenser - hjælpeforanstaltninger.

10756 af 17/11 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 221-09 om merudgifter - personkreds - nye regler - svær åreforkalkning - delvis lammelse - synshandicap - funktionsnedsættelse - indgribende konsekvenser - hjælpeforanstaltninger.

10748 af 30/10 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 213-09 om merudgifter - boligudgifter - hjælperværelse.

10729 af 1/9 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 192-09 om merudgift - voksne - forhøjet husleje - boligudgifter.

10634 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 94-09 om merudgift - diætkost - Aspergers syndrom - dokumentation - personkreds.

10602 af 27/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 56-09 om merudgifter - personkreds - medicinske lidelser - ophør med medicin.

10599 af 27/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 53-09 om fodpleje - multihandicappet - nødvendig merudgift.

10597 af 27/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 51-09 om merudgifter - synshandicap - selvhjulpen.

10596 af 27/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 50-09 om merudgift - medlemskab - patientforening.

2008

10935 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-39-08 om merudgifter - nedsat funktionsevne - personkreds - funktionsevnemetoden - udeladelse af aftaleskema.

10931 af 13/11 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-34-08 om merudgifter - hjælper - transportudgifter - højskoleophold.

10919 af 18/7 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-21-08 om frakendelse - funktionsnedsættelse - merudgifter - personkreds - utilstrækkelige oplysninger - uændrede forhold.

10916 af 31/5 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-08 om beregning - invaliditetsydelse - nødvendig merudgift.

10905 af 1/2 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-08 om voksne med handicap - beregning - medlemskab - Sygeforsikringen Danmark - merudgifter.

2007

11155 af 21/12 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-40-07 om sagsbehandling - aftaleskema - sammenfatning - væsentlig mangel - fortsat bevilling - merudgifter.

11152 af 28/11 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-37-07 om merudgift - Falck - abonnement - ikke nødvendig merudgift - hjælpemiddelbil.

11150 af 28/11 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-34-07 om leje af sommerhus - hjælpere - gennemsnitsberegning - merudgifter til voksne.

11147 af 27/9 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-31-07 om nødvendig merudgift - hjælpemiddel - selvrisiko - driftsudgift - bil.

11145 af 31/8 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-29-07 om sagsbehandling - funktionsevnemetoden - væsentlige ændringer - samtaleskema - aftaleskema - sammenfatning - ændrede forhold - el - varme - merudgifter til voksne.

11137 af 1/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-19-07 om istandsættelse - maling - merudgifter ved forsørgelsen - nyindkøbt hus - anlæg af have.

11134 af 1/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-07 om merudgiftsydelse til voksne - fritidsaktivitet - el-hockey.

11127 af 1/3 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-8-07 om voksne med handicap - diabetes - beregning Sygeforsikringen Danmark - merudgifter til voksne.

11126 af 1/3 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-7-07 om voksne med handicap - tandbehandling - merudgifter til voksne.

11124 af 31/1 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-5-07 om nødvendige merudgifter - lægeerklæring - den offentlige rejsesygesikring.

2006

10915 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-53-06 om voksen - handicap - nødvendighed - behandlingsudgifter - fysioterapi - varmtvandsbassin - akupunktur - kranio - sakral terapi - merudgifter til voksne.

10912 af 1/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-48-06 om merudgiftsydelse - ledsageordning - personkreds - synshandicap.

10910 af 1/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-46-06 om voksne - handicap - personkreds - betydelige hjælpeforanstaltninger - dværgvækst - merudgifter til voksne.

11002 af 1/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse P-23-06 om folkepension - opsat pension - nødvendige merudgifter.

10908 af 1/11 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-44-06 om vejledningspligt - tilbagevirkende kraft - udækkede hjælpebehov - insulinkrævende diabetes - merudgifter til voksne.

10907 af 1/11 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-43-06 om vejledningspligt - praksisændring - insulinkrævende diabetes - merudgifter til voksne - genoptagelse.

10899 af 29/9 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-35-06 om ledsageordning - yderligere ledsagetimer - merudgifter til voksne.

10896 af 23/8 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-31-06 om befordringsudgifter - beregning - fradrag - driftsudgifter til bil - HT - kort - merudgifter til voksne.

10888 af 20/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-23-06 om fornyelse af kørekort - insulinkrævende diabetes - egen bil - kørselsbehov - merudgifter til voksne.

10881 af 1/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-06 om merudgifter - personkreds - insulinkrævende diabetes.

10879 af 1/6 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-14-06 om merudgift - medicin - diætkost - forrang - aktivloven - sygebehandling mv. - subsidiær.

10877 af 3/5 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-12-06 om garantiforskrift - sagsbehandling - aftaleskema - sammenfatning - væsentlig mangel - udenlandsk barn - merudgifter til voksne.

10876 af 3/5 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-06 om merudgift - internetabonnement - forbrugsgode - sædvanligt indbo.

10871 af 2/3 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-6-06 om personkreds - forhøjet blodtryk - medicin - behandling - merudgifter til voksne.

10869 af 3/2 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-4-06 om driftsudgifter - kørselsbehov - merudgifter til voksne - hjælpemiddelbil.

10867 af 3/2 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-2-06 om driftsudgifter - kørselsbehov - merudgifter til voksne - hjælpemiddelbil.

10866 af 24/1 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-06 om nødvendig - lovens formål - seksuelle ydelser - escortpige - merudgifter til voksne.

2005

10711 af 22/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-53-05 om merudgift - boligindskud - enkeltudgift - flytning.

10698 af 31/8 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-40-05 om samtaleskema - væsentlig mangel - garantiforskrift - ikke ordensforskrift - merudgifter til voksne.

10695 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-37-05 om diætkost - funktionsevnevurdering - insulinkrævende diabetes - merudgifter til voksne.

10694 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-36-05 om cøliaki - diætkost - merudgifter til voksne.

10689 af 6/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-31-05 om cystisk fibrose - medicin m.m - merudgifter til voksne.

10685 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-05 om personkreds - varigt nedsat funktionsevne - betydelige hjælpeforanstaltninger - fleksjob - merudgifter til voksne.

10682 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-21-05 om personkreds - førtidspension - ophør - merudgifter til voksne - hjælpeordning.

10676 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-15-05 om maling af lejlighed - arbejdsløn - merudgifter ved forsørgelsen.

10663 af 4/2 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-05 om afgrænsning - rengøring - rask ægtefælle - merudgifter til voksne - praktisk hjælp.

2004

9312 af 6/11 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-37-04 om ekstra varmeudgifter i sommerhus - vedligeholdelsesudgifter af sommerhus - følge af funktionsnedsættelsen - merudgifter.

9304 af 7/9 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-29-04 om personkreds - betydelige hjælpeforanstaltninger - insulinkrævende diabetes - diætkost - medicin - merudgifter.

2003

9360 af 22/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-59-03 om merudgift - handicap - voksne - personkreds - ikke synlig - ikke umiddelbart konstaterbar funktionsevnenedsættelse - cøliaki - diætkost - bagatelgrænse.

9358 af 22/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-57-03 om merudgift - rimeligt begrundet enkeltudgift - handicap - voksen - advokatsalær - administrative klagesystem - helhedsvurdering - officialmaksime - pensionssag.

9356 af 22/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-55-03 om merudgift - voksen - døv - tabt arbejdsfortjeneste - tegnsprogskursus - samlever - bagatelgrænse.

9422 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse P-28-03 om plejetillæg - merudgifter efter serviceloven.

Lovændringer

1/1 2013 ved lov nr. 1380 af 23/12 2012 (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) § 12.

Til toppen

Kapitel 18 – Behandling

§ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.

Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1.

Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det.

Bekendtgørelser

Garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 714 af 19/6 2013).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 345. Social behandlingsgaranti til unge stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Særlig støtte til voksne - Afsnit VII. Tilbud på stofmisbrugsområdet (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 10 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9262 af 2/5 2014).

Klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling (Socialmin. og Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. 9810 af 27/7 2007).

Andre regler

Behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere (Justitsmin. skr. nr. 47 af 30/5 2011).

§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 16. Behandling efter servicelovens § 102 (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Til toppen

Kapitel 19 – Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

§ 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til voksne - Afsnit V. Beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter § 103 (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 10 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9262 af 2/5 2014).

§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Vejledninger mv.

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Særlig støtte til voksne - Afsnit VI. Aktivitets- og samværstilbud efter § 104 (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 10 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9262 af 2/5 2014).

§ 105. Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter §§ 103 og 104.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og 104.

Bekendtgørelser

Aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud (Socialmin. bek. nr. 483 af 19/5 2011).

Vejledninger mv.

Orientering om bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud (Socialmin. skr. nr. 9212 af 31/5 2011).

Særlig støtte til voksne - Kapitel 32. Løn, arbejdsdusør, befordring (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 10 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9262 af 2/5 2014).

§ 106. En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2. KL (Kommunernes Landsforening) udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til voksne - Kapitel 33. Konkurrence og prisberegning (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 10 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9262 af 2/5 2014).

Afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige (Arbejdsmarkeds- og Rekrutterignsst. vejl. nr. 9066 af 11/1 2005, senest ændret ved skr. nr. 9150 af 21/3 2014).

Til toppen

Kapitel 20 – Botilbud

Vejledninger mv.

Patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger (Sundhedsst. vejl. 10409 af 20/12 2007).

Andre regler

Medicelicens (Kulturmin. bek. nr. 812 af 24/6 2013, ændret ved bek. nr. 972 af 2/9 2014).

OPP-leverandørs levering af "samtlige" plejehjemsydelser er momsfritaget (Skats skr. nr. 60 af 21/1 2013).

Deponering og rydning af indbo efter afdød plejehjemsbeboer (By-, Bolíg- og Landdistriktmin. vejl. nr. 9396 af 8/8 2012).

Fri kost - de ansattes deltagelse i spisning på en ældreafdeling (SKATs skr. nr. 694 af 10/11 2009).

Brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen (Velfærdsmin. bek. 130 af 19/2 2009).

Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker (Beredskabsst. bek. nr. 212 af 27/3 2008).

Brandsværnsforantaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker (Forsvarsmin. bek. nr. 174 af 25/2 2008).

Tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder (Sundhedsst. vejl. nr. 10334 af 20/12 2007).

§ 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold

1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Vejledninger mv.

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven - Kapitel 6. Botilbud til midlertidige ophold efter servicelovens § 107 (Socialmin. vejl. nr. 14 af 15/2 2011).

§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer

1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse,

2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller

3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse.

Bekendtgørelser

Rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 1156 af 29/10 2014).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 392 af 23/4 2014).

Betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 (Velfærdsmin. bek. nr. 1387 af 12/12 2006, senest ændret ved bek. nr. 1065 af 11/11 2009).

Vejledninger mv.

Botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven - Kapitel 7. Botilbud til længerevarende tilbud efter servicelovens § 108 & Kapitel 8. Modtagepligt og særlige sikkerhedsforanstaltninger mv. & Kapitel 15. Frit valg-ordningerne & Kapitel 17. Lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven (Socialmin. vejl. nr. 14 af 15/2 2011).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper Kapitel 5. Anvendelsesområdet (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Andre regler

Ældreboliglov.

Administration af ældreboliger (Socialmin. bek. nr. 190 af 20/3 1990, senest ændret ved bek. nr. 1496 af 12/12 2007).

Principafgørelser

2014

9950 af 25/11 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 72-14 om botilbud - personkreds - længerevarende botilbud - flytning - magtanvendelse.

2013

9713 af 2/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 53-13 om personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke - botilbud - frit valg - døgninstitution - udviklingshæmmet - værge.

2012

10061 af 1/9 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 120-12 om mellemkommunal refusion - Tilbudsportalen - registrering - boform.

2011

10214 af 20/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 178-11 om botilbud - længerevarende - visitation - frit valg - Tilbudsportalen - registrering - økonomiske hensyn - godkendelse.

10192 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 155-11 om kompetence - forældelse.

2010

10343 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 165-10 om botilbud - visitation - frit valg.

2005

10693 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-35-05 om klageadgang - institution - lovovertræder - visitation - flytning - retssikkerhedsloven - retarderet - straffri - udlægningsloven.

10675 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-14-05 om boformer - amtskommunale boformer - andelsboligforening - selvstændig bolig - basisinventar - hjælpemiddel - drejeskive.

2004

9301 af 7/9 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-04 om basisinventar - bleer - amtsligt botilbud - hjælpemidler.

2002

9281 af 3/1 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-2-02 om basisinventar - kaldeanlæg - særlig type - amtsligt botilbud - hjælpemidler.

§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 384-386. Familierådgivning til kvinder med børn på krisecentre og psykologhjælp til børn på krisecentre (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven - Kapitel 9. Botilbud efter servicelovens § 109 (Kvindekrisecentre) (Socialmin. vejl. nr. 14 af 15/2 2011).

§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Vejledninger mv.

Botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven - Kapitel 10. Botilbud efter § 110 - forsorgshjem mv. (Socialmin. vejl. nr. 14 af 15/2 2011).

Andre regler

Tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger) (Socialmin. bek. nr. 138 af 17/2 2009, ændret ved bek. nr. 8 af 6/1 2011).

Moms - forsorgshjems aktiviteter ansås som levering i nær tilknytning til social forsorg og bistand (Skats skr. af 20/3 2007Skr. af 20/3 2007).

§ 111. Boformer efter denne lov er ikke omfattet af lejelovgivningen.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om lejerrettigheder for beboere i længerevarende botilbud efter denne lov.

Bekendtgørelser

Lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 715 af 19/6 2013).

Vejledninger mv.

Botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven - Afsnit III. Botilbud efter servicelovens kapitel 20 (Socialmin. vejl. nr. 14 af 15/2 2011).

Afsnit VI – Hjælpemidler m.v.

Kapitel 21 – Hjælpemidler, boligindretning og befordring

Hjælpemidler

§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om

1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,

3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,

4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og

5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud.

Beløb 1/1 2015

 

Støtte til diverse hjælpemidler (stk. 4 og 6) 

Kr. 

Ortopædisk fodtøj, voksne, egenbetaling 

830

Ortopædisk fodtøj, børn, egenbetaling 

460

Almindeligt fodtøj, tilskud 

1.370

Prisliste fra Kennedy Centret

 

Svagsynskikkert og kikkertbriller, fabriksfærdige 

1.250 

Natkikkert 

4.800 

Lupbriller 

4.200 

Prismelupbriller/Teleskopiske prismesystemer 

8.000 

Brilleglas og stel, almindelige styrker 

3.500 

Brilleglas og stel, specialfremstillede styrker 

5.200 

Medicinske filterglas, forhæng eller færdigstel uden styrke, eventuelt polariserede 

1.950 

Medicinske filterglas med styrke 

4.200 

Kontaktlinser: optiske og protektive speciallinser, håndteringsfarve 

5.000 

Kontaktlinser: kosmetiske diafragmalinser og sklerallinser 

7.000 

Akryløjenproteser 

8.300 

Bekendtgørelser

Hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (Social- og Integratrionsmin. bek. nr. 1432 af 23/12 2012).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Helbredstillæg til høreapparater (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9351 af 5/7 2013).

Hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Socialmin. vejl. nr. 7 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 90 af 17/12 2012)
Kapitel 1. Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder
Kapitel 3. Sagsbehandlingen
Kapitel 4. Hjælpemidler
Kapitel 5. Leverandørhjælp - Hjælpemidler
Kapitel 6. Frit valg af hjælpemidler
Kapitel 9. Afgrænsning til anden lovgivning
Kapitel 10. De enkelte hjælpemidler
Kapitel 11. Individuelt tilpassede kørestole
Kapitel 12. Tilskud til høreapparater.

Andre regler

Afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (Sundheds- og Forebyggelsesmin. cirk. nr. 9079 af 22/2 2013).

Hjemmesygepleje (Sundhedsst. vejl. nr. 102 af 11/12 2006).

Folkeskolelov § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1

Specialpædagogiskstøttelov

Specialundervisningslov

Besættelsesestidens ofre - lov

Arbejdsskadelov §§ 15-16

Værnepligtserstatningslov

Principafgørelser

2014

9903 af 14/11 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 63-14 om hjælpemiddel - elektroder til dropfodsstimulator - driftsudgift.

9102 af 3/3 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 11-14 om hjælpemiddel - personkreds - lidelsens karakter - briller - kontaktlinser - sygdomsbetinget dobbeltsyn - medfødt lidelse.

2013

9784 af 29/11 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 121-13 om hjælpemiddel - forbrugsgoder - frit leverandørvalg - frit valg.

9778 af 1/11 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 115-13 om keton - ketonstrimler - diabetes - måling - hjælpemiddel - væsentlig - væsentlighedskriterium - formål.

9718 af 30/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 58-13 om hjælpemidler - merudgifter - kørestole - fritidsbeskæftigelse - sport - sportsudstyr.

9712 af 2/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 52-13 om hjælpemiddel - børn - briller - synsstyrke - brillestyrke.

9692 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 32-13 om hjælpemiddel - ernæringspræparat - fortykningsmiddel - synkebesvær - luftveje - sektoransvar.

9675 af 31/1 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 15-13 om hjælpemidler - anskaffelse før bevilling - klageadgang - rekursinstans - nævnets kompetence.

9674 af 31/1 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 14-13 om hjælpemiddel - teststrimler - tabletbehandlet diabetiker.

2012

10044 af 1/6 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 103-12 om hjælpemiddel - høreapparat - bevilling - udlån - henvisning - lægelig vurdering.

10026 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 84-12 om personlige hjælpemidler - frit leverandørvalg - billigst og bedst egnet.

9991 af 1/2 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 49-12 om svagsynet - kommunikationstekniske hjælpemidler - computer - væsentlig.

2011

10258 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 225-11 om hjælpemiddel - merudgifter - driftsudgifter - el.

10256 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 223-11 om hjælpemiddel - beskyttelsesmaske - åndedrætsværn - MCS - duftoverfølsomhed - kemikalieoverfølsomhed.

10230 af 1/11 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 197-11 om hjælpemidler - frakendelse - reservehjælpemiddel - væsentlighedskriterium.

10193 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 156-11 om 3-hjulet elkøretøj - el-scooter - forbrugsgode - handicapkørsel.

10189 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 152-11 om hjælpemidler - forbrugsgoder - merudgifter - engangsvaskeklude - engangshandsker.

10188 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 151-11 om hjælpemiddel - el-kørestol - væsentlighedskriterium - social isolation - handicapkørsel.

10155 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 117-11 om trehjulet knallert - forbrugsgode - hjælpemidler - el-scooter.

10131 af 30/6 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 93-11 om nødvendig merudgift ved forsørgelsen - merudgifter til børn - parallelcykel - tandemcykel.

10130 af 30/6 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 92-11 om hjælpemidler - reparation - udlandet - transport.

10091 af 30/4 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 52-11 om hjælpemidler - førtidig udskiftning - privat leverandør - høreapparat.

10062 af 28/2 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 23-11 om hjælpemidler - barn - handicaptandem - retarderet - ADHD - autisme.

10061 af 28/2 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 22-11 om hjælpemiddel - merudgift - sportsprotese - daglig idrætsudøvelse - idrætsefterskole.

2010

10433 af 23/12 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 259-10 om hjælpemiddel - laryngectomi - gåsefjer - driftsudgift.

10404 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 230-10 om hjælpemiddel - høreapparat - tab af høreapparat - privat godkendt leverandør.

10317 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 136-10 om boligindretning - forbrugsgode - el-udtag - el-kørestol - mur- og nagelfast installation.

10315 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 134-10 om hjælpemiddel - kuvertlampe - elektronisk lup.

10314 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 133-10 om hjælpemiddel - hverdagsprotese - fod.

10312 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 131-10 om merudgifter - vådservietter - engangsvaskeklude - ekstra el-udgifter - behandlingsredskaber - hjælpemidler.

10302 af 31/5 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 121-10 om hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter.

10301 af 31/5 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 120-10 om hjælpemiddel - optikunderstøttende synshjælpemidler - synsnedsættelse - bordlampe.

10285 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 104-10 om hjælpemiddel - høreapparat - udskiftning - bevilling - privat leverandør.

10282 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 101-10 om hjælpemiddel - høreapparat - offentlig leverandør - tab af høreapparat.

10280 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 99-10 om hjælpemiddel - tilretning - el-scooter.

10264 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 82-10 om hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter.

10250 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 67-10 om hjælpemidler - merudgifter - kontaktlinser.

10249 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 66-10 om hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - behandlingsredskab.

10244 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 61-10 om hjælpemiddel - knallert - reparation - egen skyld.

10226 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 41-10 om kompetence - processuel beslutning - hjælpemiddel - leverandørvalg.

10216 af 9/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 29-10 om hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter - udskiftning.

10215 af 9/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 28-10 om hjælpemiddel - reparation - el-scooter.

10214 af 9/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 27-10 om hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter.

2009

10798 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 264-09 om hjælpemidler - midlertidigt udlån af hjælpemidler - ferieophold i Danmark.

10797 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 263-09 om hjælpemidler - midlertidigt udlån af hjælpemidler - ferieophold i Danmark.

10795 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 261-09 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - ståstøttebord - konkret vurdering.

10792 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 258-09 om hjælpemidler - foddeformitet - ortopædiske fodindlæg.

10791 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 257-09 om hjælpemidler - foddeformitet - ortopædiske fodindlæg.

10789 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 255-09 om hjælpemidler - foddeformitet - ortopædiske fodindlæg.

10763 af 1/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 228-09 om hjælpemidler - rollator - rengøring.

10747 af 30/10 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 212-09 om hjælpemiddel - svagtseende - lydafspiller.

10746 af 30/10 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 211-09 om hjælpemiddel - svagtseende - lydafspiller.

10745 af 30/10 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 210-09 om hjælpemiddel - svagtseende - lydafspiller.

10683 af 29/6 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 144-09 om hjælpemiddel - voksne - liggeunderlag.

10631 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 91-09 om hjælpemiddel - førtidig udskiftning - privat leverandør - høreapparat.

10604 af 27/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 58-09 om hjælpemiddel - servicehund - hund - nødvendig for at udøve erhverv.

10595 af 27/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 49-09 om hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - aflæsningsenhed.

2008

10938 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-42-08 om forbrugsgode - hjælpemiddel - el-scooter.

10934 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-38-08 om hjælpemiddel - alternative kriterier - væsentlighedskriterium - trappelift - transportabel lift - fritidsbenyttelse.

10933 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-37-08 om hjælpemidler - el-kørestol - kørselsbehov - plejecenter - handicapkørsel.

10929 af 10/11 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-32-08 om hjælpemidler - befordringsgodtgørelse - ortopædisk fodtøj - afprøvning - samlet udgift.

10920 af 2/9 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-23-08 om afføringsinkontinens - behandlingsredskab - forstoppelse - hjælpemiddel - sektoransvarlighed - transanal irrigation.

10918 af 18/7 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-20-08 om Cochrane analyse - hjælpemiddel - husstøvmideallergi - madrasbetræk - manglende videnskabelig evidens.

10914 af 31/5 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-15-08 om foddeformitet - indlæg - hjælpemiddel - personkreds.

10907 af 1/4 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-7-08 om hjælpemiddel - kugledyne - barn - nedsat funktionsevne - længerevarende.

2007

11151 af 28/11 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-36-07 om forbrugsgode - sædvanligt indbo - hæve/sænke skrivebord.

11146 af 27/9 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-30-07 om hjælpemiddel - insuflon - insulin - diabetes - barn.

11144 af 26/7 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-28-07 om hjælpemiddel - midlertidig udlån af ekstra plejeseng - familiebesøg - beskeden varighed.

11136 af 1/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-18-07 om trehjulet knallert - styrthjelm - hjælpemidler.

2006

10895 af 23/8 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-30-06 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - elektrisk fodcykel - afgrænsning.

10893 af 20/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-28-06 om hjælpemiddel - telefon med telespole - hørehæmmet barn - kommunikationsbehov.

10890 af 2077 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-06 om forbrugsgode - hjælpemiddel - tohjulet cykel - hjælpemotor - sclerose.

2005

10714 af 22/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-58-05 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - injektionsmateriale - insulinpumpe.

10713 af 22/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-57-05 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - gangstativ.

10709 af 1/2 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-51-05 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgift - særlige beklædningsgenstande - særligt udformet tøj - specialsyede bukser.

10703 af 4/10 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-45-05 om hjælpemiddel - stomi - gaze - gazeservietter - creme - forbrugsgode - løbende udgifter.

10688 af 6/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-30-05 om sikringsydelser - EU - forordning 1408/71 - bopæl i udland - lovligt ophold i Danmark - teststrimler og fingerprikker. - hjælpemidler.

10679 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-18-05 om hjælpemiddel - badeprotese - svømme - og idrætsundervisning.

10678 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-05 om ren optisk indikation - læsebriller - manglende øjenlinser - medicinsk - optisk defineret øjenlidelse - hjælpemidler.

2004

9318 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-43-04 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgifter - afgrænsning - mini - disc og mikrofon - stærkt multihandicappet barn - kommunikation.

9314 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-39-04 om forbrugsgoder - kunstige øjenvipper - manglende hårvækst - psykisk belastning - hjælpemidler.

9309 af 6/11 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-34-04 om hjælpemiddel - genopsætning - hørehandicap - flytning til ny bolig.

9301 af 7/9 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-04 om basisinventar - bleer - amtsligt botilbud - hjælpemidler.

9292 af 7/5 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-04 om hjælpemiddel - el - køretøj - udskiftning af batteri.

9285 af 20/4 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-8-04 om hjælpemiddel - merudgift ved forsørgelsen af handicappet barn - afgrænsning - særlig beklædningsgenstand - køredragt (flyverdragt).

2003

9345 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-43-03 om særligt personlige hjælpemidler - leverandørvalg - bleer - inkontinens - hjælpemidler.

9341 af 6/11 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-39-03 om hjælpemiddel - afgrænsning - rideproteser - konkret og individuel vurdering.

9337 af 3/9 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-35-03 om hjælpemiddel - paryk "Hår for livet" - konkret og individuel vurdering - bedst egnet og billigst.

9335 af 3/9 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-33-03 om reparation - håndsyet hjelm med kæbebeskytter - Rett Syndrom - epilepsi - afgrænsning - hjælpemidler.

9331 af 1/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-28-03 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - Méniett - apparat - Mb. Méniere - afgrænsning.

9321 af 4/4 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-14-03 om forbrugsgoder - optikunderstøttende synshjælpemidler - boligindretning - synshandicap - loftsbelysning i form af ophængte lysarmaturer - bevillingskompetence - hjælpemidler.

2002

9317 af 3/10 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-42-02 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - bidskinne - piskesmæld - konkret og individuel vurdering.

9310 af 31/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-34-02 om forbrugsgoder - arbejdsredskaber - ryglidelse - arbejdsstol - arbejdsmiljølovgivning - basisinventar - fælles hjælpemidler - beskyttet værksted - hjælpemidler.

9309 af 31/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-33-02 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - varig lidelse - indtagelse af medicin - luerlock - kateter - sprøjter - medicinbægre - sterilt saltvand.

9306 af 2/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-30-02 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - oppustelig tommelortose - konkret og lægelig vurdering - oplysningsgrundlag.

9303 af 31/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-27-02 om hjælpemiddel - høreapparat - privat godkendt leverandør - tilskud - udskiftning - ny bevilling - 4-årsfrist.

9302 af 31/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-26-02 om hjælpemiddel - el - kørestol - aktivitetsniveau - livskvalitet - hjerneskadet - andre hjælpemidler - ikke selvhjulpen - værgebeskikkelse.

9300 af 2/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-24-02 om hjælpemiddel - hjælpemiddeldefinition - personligt hjælpemiddel - armprotese - æstetisk hånd - psykisk belastende.

9293 af 9/4 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-02 om tatovering af øjenbryn og øjenvipper - hjælpemiddeldefinition - hjælpemidler.

9376 af 1/11 2002: Ankestyrelsens principafgørelse R-6-02 om midlertidig opholdskommune - sommerhus - opholds - og handlekommune - ansøgning om plejeseng - hjælpemidler.

9281 af 3/1 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-2-02 om basisinventar - kaldeanlæg - særlig type - amtsligt botilbud - hjælpemidler.

2001

9312 af 1/12 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-61-01 om kørestole - driftsudgifter - udskiftning af dæk og slanger - hjælpemidler.

9311 af 1/12 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-60-01 om hjælpemiddel - forbrugsgode - forstærkertelefon - hørenedsættelse - sædvanligt indbo - særlig indretning.

9309 af 1/12 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-58-01 om forbrugsgoder - behandlingsredskaber - løbende udgifter - bagatelgrænse - egenbetaling - gummi - og bomuldshandsker - kemikalie varmepuder - Duodermplaster - hjælpemidler.

9304 af 1/11 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-52-01 om forbrugsgoder - afgrænsning - synshandicap - dansktalende ur - hjælpemidler.

9287 af 15/6 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-31-01 om Innovo Insulinsystem med hukommelse - insulinkrævende diabetiker - særligt behov - hjælpemidler.

9265 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-7-01 om kugledyne - behandlingsredskab - varig brug - hjælpemidler.

9260 af 15/1 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-2-01 om høreapparater - anden type - udskiftning efter behov - ombytning - bedst egnet - billigste - hjælpemidler.

2000

9286 af 15/12 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-48-00 om rollator - almindelige aldersbetingede lidelser - dobbeltsidig slidgigt - varige følger - væsentlig grad lette den daglige tilværelse - selvhjulpen - hjælpemidler.

9278 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-40-00 om ortopædiske fodindlæg - ortopædisk fodtøj - moderat forfodsnedsynkning - begyndende funktionel platfod - hjælpemidler.

9267 af 15/9 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-28-00 om ortopædisk fodtøj - udskiftning efter behov - udskiftningsinterval - hjælpemidler.

9264 af 15/7 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-24-00 om forbrugsgode - kassettebåndoptager - bedst egnet og billigst - ingen egenbetaling - særlig indretning - sædvanligt indbo - minimumsreglen - synshandicappet.

9250 af 15/1 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-00 om reparation - driftsudgifter - elkøretøj - hårdhændet brug - hjælpemiddel.

1999

9275 af 15/9 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-49-99 om ortopædisk fodtøj - hjælpemiddel - personlige hjælpemidler - frit leverandørvalg - uddannelsesmæssige krav.

9271 af 15/8 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-45-99 om varig lidelse - behandlingsredskab - hjælpemiddel - dilatationskateter.

9295 af 15/6 1999: Ankestyrelsens principafgørelse U-9-99 om udgifter til hjælpemidler - hjælpemiddel beskadiget som følge af arbejdet - brystprotese - arbejdsskade.

9208 af 15/6 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-4-99 om døgninstitution - basisinventar - badestol - iværksættelse før bevilling - kørestol - hjælpemiddel.

1998

9263 af 15/9 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-88-98 om briller - kontaktlinser - hjælpemiddel - sygdomsbetinget dobbeltsyn - grå stær - manglende øjenlinse - ekstreme optiske synsfejl.

9253 af 15/6 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-71-98 om blinde - hjælpemiddel - fritidsaktivitet - punktskriftprinter.

9248 af 15/6 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-63-98 om hjælpemiddel - hoftebeskytter - forebyggende formål.

9242 af 15/5 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-51-98 om behandlingsredskaber - dropstativ - køleskab.

9218 af 15/2 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-8-98 om astma - allergi - hjælpemiddel - allergibetræk - dyne.

1997

9312 af 15/11 1997: Ankestyrelsens principafgørelse O-151-97 om behandlingsredskab - hjælpemiddel - behandlingsudgift - helbensortoser - rygmarvsbrok.

1996

9300 af 15/12 1996: Ankestyrelsens principafgørelse O-158-96 om kredsløbslidelse - hjælpemiddel - svær, varig lidelse - støttestrømper - kompressionsstrømper - kompressionsklasse.

1995

9230 af 15/8 1995: Ankestyrelsens principafgørelse O-90-95 om hjælpemiddel - bandager - hudlidelse - Compeed/Duoderm - kunstig hud - behandlingsmiddel.

1992

9093 af 15/9 1992: Ankestyrelsens principafgørelse O-46-92 om varig lidelse - hjælpemiddel - bandager - løse knæskaller - operation.

1988

9067 af 14/10 1985: Ankestyrelsens principafgørelse O-85-88 om vidtgående handicap - teleslyngeanlæg - ophold på døgninstitution - institutionsudgift - hjælpemiddel.

Lovændringer

1/1 2013 ved lov nr. 1400 af 23/12 2012 (Samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater) § 1, hvis § 3 indeholder følgende bestemmelse:
"Stk. 2. For ansøgninger om tilskud til høreapparater efter § 112, stk. 5, i lov om social service indgivet før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.".

§ 112 a. Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. § 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

Lovændringer

Indsat 1/12 2013 ved lov nr. 622 af 12/6 2013 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) § 8.

Forbrugsgoder

§ 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.

Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.

Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om

1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og

2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.

Beløb

Forbrugsgoder

Kr.

Bagatelgrænse

500

Bekendtgørelser

Hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (Social- og Integratrionsmin. bek. nr. 1432 af 23/12 2012).

Vejledninger mv.

Hjælpemidler, biler, boligindretning mv. - Kapitel 1. Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder & Kapitel 3. Sagsbehandlingen & Kapitel 7. Forbrugsgoder (Socialmin. vejl. nr. 7 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 90 af 17/12 2012).

Principafgørelser

2013

9784 af 29/11 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 121-13 om hjælpemiddel - forbrugsgoder - frit leverandørvalg - frit valg.

9719 af 30/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 59-13 om forbrugsgode - sædvanligt indbo - smartphone - elektroniske hjælpemidler.

2012

10025 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 83-12 om praktisk hjælp - rengøring - teknologiske hjælpemidler - robotstøvsuger - kvalitetsstandarder.

9991 af 1/2 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 49-12 om svagsynet - kommunikationstekniske hjælpemidler - computer - væsentlig.

2011

10193 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 156-11 om 3-hjulet elkøretøj - el-scooter - forbrugsgode - handicapkørsel.

10190 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 153-11 om sædvanligt indbo - digitalkamera - forbrugsgode.

10189 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 152-11 om hjælpemidler - forbrugsgoder - merudgifter - engangsvaskeklude - engangshandsker.

10155 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 117-11 om trehjulet knallert - forbrugsgode - hjælpemidler - el-scooter.

2010

10345 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 167-10 om hjælpemidler - creme - udtømmende opregning.

10302 af 31/5 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 121-10 om hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter.

10280 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 99-10 om hjælpemiddel - tilretning - el-scooter.

10264 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 82-10 om hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter.

10216 af 9/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 29-10 om hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter - udskiftning.

10214 af 9/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 27-10 om hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter.

2009

10794 af 30/12 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 260-09 om hjælpemiddel - forbrugsgode - sædvanligt indbo - opvaskemaskine.

10683 af 29/6 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 144-09 om hjælpemiddel - voksne - liggeunderlag.

2008

10938 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-42-08 om forbrugsgode - hjælpemiddel - el-scooter.

2007

11151 af 28/11 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-36-07 om forbrugsgode - sædvanligt indbo - hæve/sænke skrivebord.

11149 af 27/9 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-33-07 om forbrugsgoder - personkreds - OCD - lidelse - behandlingsmulighed - tørretumbler.

2006

10890 af 2077 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-25-06 om forbrugsgode - hjælpemiddel - tohjulet cykel - hjælpemotor - sclerose.

10876 af 3/5 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-06 om merudgift - internetabonnement - forbrugsgode - sædvanligt indbo.

2005

10709 af 1/2 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-51-05 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgift - særlige beklædningsgenstande - særligt udformet tøj - specialsyede bukser.

10703 af 4/10 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-45-05 om hjælpemiddel - stomi - gaze - gazeservietter - creme - forbrugsgode - løbende udgifter.

10683 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-22-05 om hjælpemiddel - forbrugsgode - sædvanligt indbo - elevationssengebund.

2004

9318 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-43-04 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgifter - afgrænsning - mini - disc og mikrofon - stærkt multihandicappet barn - kommunikation.

9314 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-39-04 om forbrugsgoder - kunstige øjenvipper - manglende hårvækst - psykisk belastning - hjælpemidler.

2003

9321 af 4/4 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-14-03 om forbrugsgoder - optikunderstøttende synshjælpemidler - boligindretning - synshandicap - loftsbelysning i form af ophængte lysarmaturer - bevillingskompetence - hjælpemidler.

2002

9311 af 3/9 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-35-02 om hjælpemiddel - forbrugsgode - sædvanligt indbo - faconhovedpude - samfundsudviklingen.

9310 af 31/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-34-02 om forbrugsgoder - arbejdsredskaber - ryglidelse - arbejdsstol - arbejdsmiljølovgivning - basisinventar - fælles hjælpemidler - beskyttet værksted - hjælpemidler.

9307 af 2/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-31-02 om hjælpemiddel - forbrugsgode - vaskemaskine - sædvanligt indbo - samfundsudviklingen - ejerbolig - lejebolig.

2001

9311 af 1/12 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-60-01 om hjælpemiddel - forbrugsgode - forstærkertelefon - hørenedsættelse - sædvanligt indbo - særlig indretning.

9309 af 1/12 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-58-01 om forbrugsgoder - behandlingsredskaber - løbende udgifter - bagatelgrænse - egenbetaling - gummi - og bomuldshandsker - kemikalie varmepuder - Duodermplaster - hjælpemidler.

9304 af 1/11 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-52-01 om forbrugsgoder - afgrænsning - synshandicap - dansktalende ur - hjælpemidler.

9279 af 15/4 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-23-01 om forbrugsgoder - hvilestol - væsentlig handicapkompenserende funktion - konkret vurdering.

2000

9264 af 15/7 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-24-00 om forbrugsgode - kassettebåndoptager - bedst egnet og billigst - ingen egenbetaling - særlig indretning - sædvanligt indbo - minimumsreglen - synshandicappet.

1999

9213 af 15/10 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-10-99 om forbrugsgoder - handicapkompensation - egenbetaling - kassettebåndoptager - Christiania Ladcykel - computer - synshandicappede - hjælpemiddel.

1997

9293 af 15/5 1997: Ankestyrelsens principafgørelse O-88-97 om udskiftning - hjælpemiddel - almindeligt forbrugsgode - opvaskemaskine.

Støtte til bil

§ 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad

1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,

2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller

3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 160.000 kr.

Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om

1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte,

2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri,

3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil,

4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil,

5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen,

6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v.,

7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og

8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil.

Beløb 1/1 2015

Støtte til køb af bil 

Årlig  kr.

Kr. én gang 

Bilstøtte, lån, max 

177.000 

Bilstøtte, indkomstgrundlag 

211.000 

Bilstøtte, automatgear 

24.555

Bekendtgørelser

Støtte til køb af bil efter serviceloven (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 719 af 19/6 2013).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Andre regler

Parkeringskort for personer med handicap (Justitsmin. bek. nr. 661 af 11/6 2010).

Principafgørelser

2014

9902 af 14/11 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 62-14 om bil - udskiftning - beregning - nettoprovenu ved salg af tidligere bil.

9715 af 26/9 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 53-14 om bil - særlig indretning - udskiftning efter behov - automatgear.

9714 af 26/9 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 52-14 om bilstøtte - nedsat funktionsevne - skånebehov - kørselsbehov - trivselsmæssigt grundlag - erhvervsmæssigt grundlag.

2013

9743 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 83-13 om bil - trivselsmæssigt grundlag - behandlingsmuligheder - vægttab - merudgifter.

9694 af 28/2 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 34-13 om hjælpemidler - bil - leasing - afgiftsfritagelse.

2012

9993 af 1/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 51-12 om bilstøtte - afdragsordning - betalingsevne - indfrielse af gæld - tilbagebetaling.

9989 af 1/2 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 47-12 om støtte til køb af bil - tilbagekaldelse - begunstigende forvaltningsakt - løbende retsforhold - faktiske ændringer - retlige ændringer.

2011

10194 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 157-11 om støtte til køb af bil - funktionsnedsættelse - svær lammelse - kørselsbehov - andre ordninger - handicaptransport.

10152 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 114-11 om hjælpemiddel - høreapparat - udstationering - naturalydelser - EU regler.

10087 af 3074 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 48-11 om anden aktør - kompetence - indstilling - ugyldig - afgørelse - støtte - særlige indretninger - bil.

2010

10385 af 30/10 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 210-10 om særlig indretning - solfilm - nødvendig indretning - kørselsbehov - daglig anvendelse.

10341 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 163-10 om kompetence - klageadgang - bilstøtte - gældsbrev.

10310 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 129-10 om bilstøtte - udland - 1-dags registrering.

10279 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 98-10 om bilstøtte - kørselsbehov - gangdistance - benamputation - andre kørselsordninger.

10243 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 60-10 om bilstøtte - ægtefælleindtægt - økonomiske forhold.

10242 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 59-10 om bilstøtte - lungelidelse - gangdistance - funktionsniveau - kørselsbehov - andre kørselsordninger.

10241 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 58-10 om bilstøtte - barn - institutionsophold - kørselsbehov - weekendophold - ferie.

2009

10618 af 27/3 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 77-09 om støtte til bil - trivselsmæssigt grundlag - gangdistance 1 km - stomiproblemer - lugtgener.

2008

10936 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-40-08 om støtte til køb af bil - ansøgningstidspunkt - iværksættelse før bevilling - nødvendig indretning - bilsæde.

10930 af 10/11 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-33-08 om bilstøtte - oplysningsgrundlag - trivselsbil - skånebehov - gangdistance.

10926 af 10/11 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-29-08 om støtte til køb af bil - standardindretning - særlig indretning - sæder ved baghjul - lys ved lift - trepunktsele - montering på fabrik.

2007

11154 af 21/12 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-39-07 om frakendelse - tidligere bevilget bilstøtte - gangdistance - ikke særligt skånebehov - lang afstand til offentlig transport - leddegigt - trivselsbil - bil - hjælpemidler.

11121 af 31/1 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-2-07 om støtte til bil - særlig indretning - køreundervisning - selvhjulpenhed.

11120 af 31/1 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-07 om støtte til bil - særlig indretning - klimaanlæg - temperatursvingninger - cerebral parese - korset.

2006

10919 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-57-06 om bil - trivselsbil - kørselsbehov - chaufførmuligheder - bofællesskab - socialpædagogisk bistand.

10917 af 21/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-55-06 om afdragsfrihed - uddannelse - forrevalidering - kontanthjælp - bil.

10911 af 1/12 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-47-06 om afdragsfrihed - uddannelse - revalideringsydelse - indtægt i stedet for erhvervsindtægt - overgangsbestemmelse - bil.

10901 af 1/11 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-37-06 om afdragsfrihed - uddannelse - erhvervsindtægt - førtidspension - bil.

10900 af 29/9 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-36-06 om bilstøtte - særlig indretning - udmåling - billigst egnet.

10892 af 20/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-27-06 om særlig indretning - fjernbetjening - motor - kabinevarmer med ur - varierende arbejdstider - fleksibilitet - bil - hjælpemidler

10891 af 20/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-26-06 om døgninstitution - kørselsbehov - institutionsanbragt - udækket kørselsbehov - afgiftsfritagelse - bil.

10880 af 1/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-15-06 om afdragsfrihed under uddannelse - barselsorlov - midlertidig afbrydelse - ligebehandling - bil.

2005

10717 af 22/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-61-05 om bedømmelsesgrundlag - ledighedsydelse - visiteret - fleksjob - bil.

10708 af 1/11 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-50-05 om tilbagebetaling - opsigelse af lån - udvidet støtte - automatisk transmission - reformatio in pejus - delafgørelse - bil.

10692 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-34-05 om almindeligt lån - konkret vurdering af behovet - billigst og bedst egnede bil - låneramme - automatisk transmission - automatgear - bil.

10669 af 8/3 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-8-05 om andre kørselsordninger - kørselsbehov - afgiftsfritagelse - bil - hjælpemidler.

10664 af 4/2 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-2-05 om andre kørselsordninger - kørselsbehov - funktionsniveau - svær lungesygdom - bil - hjælpemidler.

2004

9315 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-40-04 om afdragsfrihed - under uddannelse - videreuddannelse - klageberettiget - kommune - bil.

9305 af 7/9 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-30-04 om kronisk træthedssyndrom - ikke erhvervsmæssigt grundlag - bil - hjælpemidler.

9281 af 6/2 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-04 om carony transportkørestol - særlig indretning - bil - hjælpemidler.

9280 af 6/2 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-2-04 om beregning - nettoprovenu ved salg af tidligere bil - privat gæld - bil - hjælpemidler.

9279 af 6/2 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-04 om førtidig udskiftning - totalskade - særlig indretning - anvendelse af forsikringssum - bil - hjælpemidler.

2003

9359 af 22/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-58-03 om udvidet lån - særlige indretninger - bedst og billigst - bilens pris før indretninger - samlet pris - bil - hjælpemidler.

9347 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-45-03 om hjælpemiddel - barn - kørekort - forælder - samvær - bil.

9346 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-44-03 om erhvervsmæssigt grundlag - indtægtsforhold - social pension - privat pension - væsentligt bidrag til forsørgelsen - bil.

2002

9321 af 1/11 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-47-02 om psykisk lidelse - barn - Angelmans Syndrom - grænseoverskridende aktiv adfærd - fysiske formåen - bil - hjælpemidler.

9313 af 3/9 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-37-02 om progressiv lidelse - Duchennes muskeldystrofi - 6 - årsperiodens udløb - førtidig udskiftning - udvidet lån - bil - hjælpemidler.

9308 af 31/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-32-02 om erhvervsmæssigt grundlag - trivselsmæssigt grundlag - lønmodtager - skiftende arbejdssteder - arbejdets karakter - bedømmelsesgrundlag - lårbensamputation - ensidig benlidelse - skånehensyn - bil - hjælpemidler.

9290 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-13-02 om ekstraudstyr - metallak - gældsbrev - låneramme - provenue - beregningsgrundlag - bil - hjælpemidler.

9286 af 1/2 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-9-02 om hjælpemidler - vurderingsgrundlag - frivilligt arbejde - blind - bil.

9284 af 3/1 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-5-02 om udskiftning - 6 års perioden - bilens tilstand - retskrav - bil - hjælpemidler.

2001

9306 af 1/11 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-55-01 om el - kørestol - selvhjulpen - chaufførmulighed - kørselsbehov - bil - hjælpemidler.

9292 af 6/7 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-36-01 om særlig indretning - afmontering - ratknop - bremseforstærker - bilens alder - Statens Bilinspektion - inddragelse - vægtafgift - bevilling - bil - hjælpemidler.

9264 af 15/1 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-6-01 om særlig indretning - trailer - el - knallert - bil - hjælpemidler.

9263 af 15/1 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-5-01 om samlet kørselsbehov - økonomiske forhold - andre ordninger - bil - hjælpemidler.

9262 af 15/1 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-4-01 om særlig indretning - fjernbetjening - motor - bil - hjælpemidler.

2000

9285 af 15/12 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-47-00 om særlig indretning - eget bilvalg - bil - hjælpemidler.

9275 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-37-00 om tidligere bevilget bilstøtte - frakendelse - bil - hjælpemidler.

9268 af 15/9 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-29-00 om erhvervsmæssigt grundlag - plejefamilie - arbejdsadresse - hjemmeadresse - kørselsbehov - bedømmelsesgrundlag - sklerodermi - bil - hjælpemidler.

1999

9217 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-14-99 om erhvervsmæssigt grundlag - firmaadresse - kørselsbehov - bedømmelsesgrundlag - selvstændig erhvervsdrivende - hjælpemiddel - bil.

9214 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-99 om særlig indretning - servostyring - hjælpemiddel - bil.

9261 af 15/6 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-35-99 om særlig indretning - hjælpemiddel - iværksat før ansøgning og bevilling - bil.

9257 af 15/6 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-31-99 om døgninstitution - kørselsbehov - udskiftning - hjælpemiddel - institutionsanbragt - bil.

9256 af 15/5 1999: Ankestyrelsens principafgørelse O-30-99 om erhvervsmæssigt grundlag - firmaadresse - kørselsbehov - bedømmelsesgrundlag - selvstændig erhvervsdrivende - hjælpemiddel - bil.

1998

9244 af 15/5 1998: Ankestyrelsens principafgørelse O-57-98 om erhvervsmæssigt grundlag - hjælpemiddel - indtægtsforhold - pension - bil.

1995

9235 af 15/11 1995: Ankestyrelsens principafgørelse O-121-95 om hjælpemiddel - fibromyalgi - bil.

Lovændringer

1/1 2012 ved lov nr. 468 af 18/5 2011 (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet).

§ 115. Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112-114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

Boligindretning

§ 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor.

Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96.

Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

Bekendtgørelser

Afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1389 af 11/12 2013).

Adgangen til frit valg af boligindretning efter lov om social service (Socialmin. bek. nr. 1076 af 14/9 2010).

Vejledninger mv.

Ændringer i bekendtgørelse om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig (Social-, Børne- og Integrationsmin. skr. nr. 9843 af 19/12 2013).

Hjælpemidler, biler, boligindretning mv. - Afsnit IV. Støtte til boligindretning og boligskift – Indledning (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 7 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 90 af 17/12 2012).

Hjælpemidler, biler, boligindretning mv. - Kapitel 28. Generelt (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 7 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 90 af 17/12 2012).

Hjælpemidler, biler, boligindretning mv. - Kapitel 29. Boligindretning efter § 116, stk. 1 (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 7 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 90 af 17/12 2012).

Hjælpemidler, biler, boligindretning mv. - Kapitel 30. Frit valg af boligindretning (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 7 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 90 af 17/12 2012).

Hjælpemidler, biler, boligindretning mv. - Kapitel 31. Boligskift efter servicelovens § 116, stk. 4 (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 7 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 90 af 17/12 2012).

Principafgørelser

2014

9716 af 26/9 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 54-14 om hjælpemidler - boligindretning - toilet med skylle-tørrefunktion - toiletsæde med skylle-tørre funktion.

2013

9693 af 28/2 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 33-13 om boligindretning - boligskift - anvisning af anden bolig - fysisk funktionsnedsættelse.

9673 af 31/1 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 13-13 om boligindretning - ansøgningstidspunkt - iværksættelse - ansøgning.

2012

9975 af 1/2 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 33-12 om efterprøvelse af retlige spørgsmål - skønsmæssig afgørelse - boligindretning.

2011

10257 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 224-11 om boligindretning - boligskift - selv anskaffet.

10253 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 220-11 om klage - afgørelse - kompetence - boligindretning - opgørelse af boligudgift.

2010

10408 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 234-10 om boligindretning - nødvendig - hæve/sænke puslebord.

10317 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 136-10 om boligindretning - forbrugsgode - el-udtag - el-kørestol - mur- og nagelfast installation.

10260 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 78-10 om boligindretning - bedre egnet som opholdssted - badeværelse - tilbygning.

10259 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 76-10 om boligindretning - VISO - flytning - institutionsanbringelse.

10256 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 73-10 om boligindretning - anvisning af anden bolig - psykisk funktionsnedsættelse.

10255 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 72-10 om boligindretning - forældrenes bolig.

10253 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 70-10 om boligindretning - større bolig.

10251 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 68-10 om boligindretning - ekstra værelse - psykisk funktionsnedsættelse.

10246 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 63-10 om boligindretning - nødvendig - rampe - gårdhave.

2009

10606 af 27/2 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 60-09 om indretning af bolig - integreret carport - nødvendig indretning.

2008

10937 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse C-41-08 om boligindretning - ansøgningstidspunkt - iværksættelse før bevilling - gelænder.

2007

11148 af 27/9 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-32-07 om boligindretning - automatisk døråbner - bedre egnet som opholdssted - klare sig alene.

11125 af 31/1 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-6-07 om boligskift - handicap - ejerbolig - kompensationsprincip - merudgift - finansiering - huslejeindtægt.

11123 af 31/1 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-4-07 om boligindretning - hjælpemiddel - el-udtag - el-kørestol.

11122 af 31/1 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-07 om boligskift - handicap - ejerbolig - kompensationsprincip - hjælp udover pant - engangsbeløb - løbende ydelse.

2005

10684 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-24-05 om boligændring - badeværelse - midlertidig periode - flytning.

2004

9316 af 1/12 204: Ankestyrelsens principafgørelse C-41-04 om merudgift - boligændring - optagelse af egen drift - ændring - begunstigende forvaltningsakt - væsentlig - særlige omstændigheder - flytning til handicapvenlig bolig.

9310 af 6/11 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-35-04 om boligskift - lejebolig til ejerbolig - højere boligudgift - løbende ydelse - årlig omberegning.

9302 af 7/9 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-26-04 om boligindretning - værdiforøgelse - pantebrev - fordeling - ombygning - lån - offentlig vurdering.

9300 af 7/9 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-24-04 om boligændring - handicappet barn - reparation - udskiftning - vedligeholdelse - el - kontakt - lysreguleringskontakt.

9294 af 5/6 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-18-04 om boligindretning - dørautomatik - dissemineret sklerose - forlade huset på egen hånd.

9293 af 5/6 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-04 om kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed - ikke klageadgang - boligindretning - rykning af pantebrev - bistandsudøvelse.

2003

9357 af 22/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-56-03 om boligskift - hjælp køb af ejerbolig - anvisning af anden bolig - sagsbehandlingstid - rimelig tid.

9334 af 25/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-32-03 om boligindretning - retablering - ramper - valg af boligindretning - ejerbolig - borgerinddragelse - begrundelse - leddegigt.

9323 af 474 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-16-03 om boligændring - badeværelse - retablering - lejelejlighed - klage - udlejers retsstilling - kompetence.

9321 af 4/4 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-14-03 om forbrugsgoder - optikunderstøttende synshjælpemidler - boligindretning - synshandicap - loftsbelysning i form af ophængte lysarmaturer - bevillingskompetence - hjælpemidler.

9314 af 29/1 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-6-03 om boligskift - salg af ejerbolig - køb af ejerbolig - friværdi - formandsafgørelse - opsættende virkning.

9311 af 7/1 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-3-03 om boligændring - badeværelse - kørestolsbruger - selvstændig virksomhed i hjemmet - etablering af erstatningskontor - opsættende virkning.

2002

9299 af 2/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-22-02 om boligindretning - boligskift - nyopført hus - hjælperværelse - muskelsvind - hjælpeordning.

2001

9302 af 1/10 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-50-01 om nødvendig boligændring - fjernelse af badekar og etablering af bruseniche - afhjælpning med mindre omfattende ændringer - funktionsniveau - badeværelsets indretning og størrelse.

9361 af 15/1 2001: Ankestyrelsens principafgørelse R-3-01 om opholdskommune - handlekommune - flyttesituation - hjælp til indretning af bolig.

2000

9259 af 15/5 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-00 om boligskift - ejerbolig til ejerbolig - lån - vejledningspligt.

9252 af 15/4 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-4-00 om boligskift - lejebolig til ejerbolig - købsomkostninger - løbende højere boligudgifter - udbetaling på ejerbolig - tilbagebetaling - pant.

Støtte til individuel befordring

§ 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Andre regler

Befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven (Sundheds- og Forebyggelsesmin. bek. nr. 959 af 29/8 2014).

Til toppen

Kapitel 22 – Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

§ 118. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når

1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde,

2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og

3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Stk. 3. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen.

Stk. 5. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse.

Beløb 1/1 2015 

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 

Mdl.  kr.

Kr./time 

Løn 

21.249

 

Pasning af døende 

 

 

Plejevederlag, højst 

 

167,64

Basisbeløb 

14.684

 

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Hjælp og støtte efter serviceloven - Afsnit VIII. Pasning af nærtstående med handicap og alvorlig sygdom (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Andre regler

Fraværslov

Til toppen

Kapitel 23 – Pasning af døende

§ 119. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Hjælp og støtte efter serviceloven - Afsnit IX. Hjælp i forbindelse med pasning af døende (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Andre regler

Levering af forplejning og overnatning på patienthoteller/hospicer - styresignal (SKATs skr. nr. 673 af 27/10 2009).

§ 120. Plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.

Stk. 3. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3.

Beløb 1/1 2015

Døende

Kr.

Plejevederlag højst pr. time

167,64

Basisbeløb, pr. måned

14.684

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Hjælp og støtte efter serviceloven - Afsnit IX. Hjælp i forbindelse med pasning af døende (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

§ 121. Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Sygeplejeartikler og lign.

§ 122. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når

1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en døende,

2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien selv antager, eller

3) et hospice varetager plejen.

Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 57. Hjælp til sygeplejeartikler og personlig og praktisk hjælp (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Til toppen

Afsnit VII – Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

Kapitel 24 – Magtanvendelse

Børn og unge

§ 123. Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Isolation m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.

Stk. 2. Under ophold i institutioner eller på opholdssteder beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen. Afgørelsen træffes for en bestemt periode. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3, må ikke finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Stk. 3. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Ved magtanvendelse, der har fundet sted over for et barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om magtanvendelse og om registrering og indberetning heraf.

Stk. 6. For unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, finder retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v. tilsvarende anvendelse. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Stk. 7. Stk. 1 og 3-6 finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.

Bekendtgørelser

Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (Børne-, Ligestillings- Integrations- og Socialmin. bek. nr. 419 af 29/4 2014).

Socialtilsyn (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1557 af 19/12 2013).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier
- Kapitel 4. Tilsyn
- Pkt. 598. Brev- og telefonkontrol
(Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Ændring af lov om ændring af serviceloven (Udskydelse af revision af servicelovens § 13 d om brug af alarm- eller pejlesystemer) (Social-, Børne- og Integrationsmin. skr. nr. 9840 af 19/12 2013).

Magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 9293 af 23/5 2013).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 8. Tilsyn (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Lovændringer

1/7 2014 ved lov nr. 577 af 10/6 2014 (Forstærket indsats mod asocial adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.).

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/62013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

1/3 2012 ved lov nr. 162 af 28/2 2012 (Afskaffelse af elektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger).

Undersøgelse af børn og unges person og opholdsrum

§ 123 a. En sikret afdeling kan uden retskendelse undersøge, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen, har i sin besiddelse i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages,

1) når barnet eller den unge anbringes på en sikret afdeling,

2) før og efter besøg og

3) før og efter fravær fra den sikrede afdeling.

Stk. 2. På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger, delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, samt opholdssteder kan anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.

Stk. 3. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 4. Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 5. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af personer af andet køn end den unge.

Stk. 6. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendelse træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Stk. 7. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.

Stk. 8. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om gennemførelsen af undersøgelser af barnets eller den unges person eller opholdsrum.

Bekendtgørelser

Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (Børne-, Ligestillings- Integrations- og Socialmin. bek. nr. 419 af 29/4 2014).

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 9293 af 23/5 2013).

Lovændringer

1/7 2014 ved lov nr. 577 af 10/6 2014 (Forstærket indsats mod asocial adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.).

1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 123 b. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,

2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller

3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Stk. 2. På delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan yderdøre og vinduer aflåses i perioder, og børn og unge fastholdes fysisk.

Stk. 3. Børn og unge-udvalget kan, jf. § 52, stk. 1, og § 58, træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en delvis lukket institution eller på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår ved den konkrete anbringelse efter stk. 1.

Stk. 5. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om anbringelse på og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.

Bekendtgørelser

Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (Børne-, Ligestillings- Integrations- og Socialmin. bek. nr. 419 af 29/4 2014).

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 9293 af 23/5 2013).

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse

§ 123 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tilbageholdes i op til 14 dage efter anbringelsen på den pågældende døgninstitution eller det pågældende opholdssted, når

1) det må anses for at være af væsentlig betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte og

2) det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om procedurerne og vilkårene for tilbageholdelsen.

Bekendtgørelser

Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (Børne-, Ligestillings- Integrations- og Socialmin. bek. nr. 419 af 29/4 2014).

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 9293 af 23/5 2013).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 123 d. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra døgninstitution eller opholdssted i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted, og som har betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når

1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade døgninstitutionen eller opholdsstedet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade,

2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko og

3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om afgrænsning af den periode, hvor der kan anvendes personlige alarm- eller pejlesystemer, om behandling af ansøgninger om iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 1 og om, hvilke typer alarm- eller pejlesystemer der lovligt kan anvendes m.v.

Bekendtgørelser

Alarm- eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted (Socialmin. bek. nr. 511 af 26/5 2011).

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge (Social- og Integrationsmin. vejl. nr. 9293 af 23/5 2013).

Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted (Socialmin. vejl. nr. 42 af 26/5 2011).

Voksne

Anvendelsesområde

§ 124. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 3. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 4. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 5. Indgreb efter § 126, kan udføres af ansatte i tilbud, der drives af regionen eller af de private leverandører, der efter kommunal visitation yder service over for den pågældende, jf. § 124 a. Det påhviler kommunalbestyrelsen at vejlede private leverandører af service om betingelserne for at foretage indgreb i medfør af § 126, herunder om kravet om indberetning, jf. § 136. I tilbud etableret af regionsrådet påhviler vejledningsforpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 5. Anvendelsesområdet & Kapitel 6. Forudsætninger for at iværksætte fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

§ 124 a. Bestemmelserne i §§ 124-137 gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 125-129. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 5. Anvendelsesområdet & Kapitel 6. Forudsætninger for at iværksætte fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Alarmsystemer

§ 125. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når

1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

Stk. 2. For personer, hvor den nedsatte funktionsevne, jf. § 124 a, er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer iværksættes, medmindre den pågældende modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse heraf, jf. stk. 1. Afgørelsen efter 2. pkt. kan gøres tidsubegrænset.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når

1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og

3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.

Stk. 4. Hvis foranstaltninger efter stk. 3 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 3, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 127 samtidig hermed finder anvendelse.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 8. Alarm- eller pejlesystemer og særlige døråbnere samt tilbageholdelse (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Fastholdelse m.v.

§ 126. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når

1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 7. Fastholdelse (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

§ 126 a. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten, jf. § 82, stk. 1, i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem handleplanen, jf. § 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 7. Fastholdelse (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Tilbageholdelse i boligen

§ 127. Under samme betingelser som i § 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 8. Alarm- eller pejlesystemer og særlige døråbnere samt tilbageholdelse (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Anvendelse af stofseler

§ 128. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 9. Anvendelse af stofseler (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

§ 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 131, indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger m.v., når

1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og

3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og

5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Stk. 2. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131, når

1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde indstille til statsforvaltningen, at der træffes afgørelse om, at en person, der er optaget i et botilbud som nævnt i stk. 1, og som mangler evnen til at give informeret samtykke, kan flyttes til en anden tilsvarende bolig, hvor omsorgen for personen kan varetages, selv om betingelserne i stk.1, nr. 1-5, ikke er opfyldt, hvis det skønnes at være i den pågældendes egen interesse, herunder af hensyn til mulighederne for, at den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende.

Stk. 4. Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den pågældende.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til statsforvaltningen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131, indstiller kommunalbestyrelsen til statsforvaltningen at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2.

Vejledninger mv.

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 10. Flytning uden samtykke (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Principafgørelser

2014

9905 af 14/11 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 65-14 om magtanvendelse - optagelse i botilbud uden samtykke - botilbud - konkret plads - tidsperspektiv.

2013

9713 af 2/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 53-13 om personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke - botilbud - frit valg - døgninstitution - udviklingshæmmet - værge.

2011

10059 af 28/2 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 20-11 om botilbud - magtanvendelse - flytning uden samtykke - bevare tilknytning - pårørende.

10058 af 28/2 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 19-11 om botilbud - magtanvendelse - flytning uden samtykke - bevare tilknytning - pårørende.

2007

11138 af 1/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-20-07 om magtanvendelse - optagelse i særligt botilbud - ikke flytning - midlertidigt botilbud.

2006

10870 af 3/2 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-5-06 om magtanvendelse - flytning uden samtykke - værgens samtykke - alzheimers - plejecenter.

2005

10671 af 5/4 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-10-05 om magtanvendelse - flytning uden samtykke - optagelse i særligt botilbud - demens - absolut påkrævet - risiko for væsentlig personskade.

2004

9320 af 23/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-45-04 om magtanvendelse - flytning uden samtykke - værgens samtykke - fremadskridende demens - modsætte sig - egen bolig - sengeliggende - plejehjem - speciallægefaglig dokumentation.

9317 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-42-04 om optagelse i særligt botilbud - uden samtykke - magtanvendelse - demens - alvorlig personskade - flytning absolut påkrævet.

9311 af 6/11 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-36-04 om magtanvendelse - optagelse i særligt botilbud uden samtykke - infantil autisme - omsorgssvigt - absolut påkrævet - mindre indgribende foranstaltninger - risiko for væsentlig personskade.

9289 af 20/4 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-12-04 om magtanvendelse - demens - optagelse i bestemt botilbud uden samtykke - alvorlig personskade - stærkt uhygiejniske forhold - flytning absolut påkrævet.

2003

9343 af 6/11 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-41-03 om optagelse i midlertidigt botilbud - uden samtykke - udvisitering fra midlertidigt botilbud - omsorgspligt - midlertidigt eller varigt botilbud.

9316 af 6/3 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-9-03 om magtanvendelse - demens - optagelse i bestemt botilbud uden samtykke - midlertidigt botilbud - valg af botilbud.

2002

9324 af 3/12 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-51-02 om magtanvendelse - demens - optagelse i bestemt botilbud uden samtykke - valg af botilbud - amtskommunalt botilbud - specialfaglig indsats - velegnet botilbud.

9304 af 31/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-28-02 om magtanvendelse - demens - uden samtykke - flytning til et andet botilbud - absolut påkrævet - alvorlig personskade - mindre indgribende foranstaltninger.

9280 af 3/1 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-02 om magtanvendelse - demens - flytning mellem plejehjem - flytning fra særlig psykiatrisk afdeling til somatisk afdeling - uden samtykke.

2001

9301 af 1/01 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-49-01 om magtanvendelse - optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke - lettere demens - hjerneblødning - ikke betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne - ikke absolut påkrævet - alvorlig personskade mindre indgribende foranstaltninger - værgebeskikkelse - retsgaranti.

9300 af 1/10 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-48-01 om magtanvendelse - optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke - betydeligt misbrug - skizofreni - midlertidigt eller varigt ophold - botilbuddet ikke omfattet af bestemmelsen.

9285 af 15/5 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-29-01 om magtanvendelse - flytning indenfor et plejehjem - demens - uden samtykke.

9282 af 15/5 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-26-01 om magtanvendelse - flytning fra amtskommunal boform - demens - uden samtykke.

2000

9272 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-34-00 om magtanvendelse - optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke - progredierende demens - personkreds - alvorlig personskade - absolut påkrævet.

9271 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-33-00 om magtanvendelse - optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke - Chorea Huntingtons sygdom - absolut påkrævet - alvorlig personskade - opsættende virkning.

9266 af 15/8 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-26-00 om magtanvendelse - optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke - betydeligt alkoholforbrug - demens - stærkt uhygiejniske forhold - alvorlig personskade - mindre indgribende foranstaltning.

9263 af 15/6 2000: Ankestyrelsens principafgørelse C-21-00 om magtanvendelse - optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke - sindslidelse - fordærvet mad - absolut påkrævet - alvorlig personskade - mindre indgribende foranstaltning.

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

Sagsbehandling, administration m.v.

§ 130. Som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125, 126 a, 127 og 128 skal der foreligge

1) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

2) oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat før den påtænkte afgørelse om iværksættelse af foranstaltningerne,

3) oplysninger om den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 9. Anvendelse af stofseler & Kapitel 14. Forholdet til værgemålsloven (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Statsforvaltningens afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke

Vejledninger mv.

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

§ 131. Statsforvaltningen træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningens afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling.

Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for

1) grundlaget for, at betingelserne i § 129 anses for opfyldt,

2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3) den hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet,

4) indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og

5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen.

Stk. 3. En ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører, er berettiget til at klage over kommunalbestyrelsens afslag på at indstille til optagelse i særlige botilbud efter denne bestemmelse. Klagen kan indbringes for statsforvaltningen, men ikke for anden administrativ klagemyndighed. Reglerne i §§ 66-69, § 70, 1. pkt., og § 74 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse ved indbringelse af klager for statsforvaltningen.

Stk. 4. Har den pågældende ikke allerede en værge, skal kommunalbestyrelsen, når der indstilles til flytning, anmode statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Stk. 5. Kommunen kan om fornødent anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om flytning.

Vejledninger mv.

Orientering om nye bekendtgørelser pr. 1. juli som følge af den forenklede klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, herunder om det ankeskema, der skal bruges ved kommunernes genvurdering i klagesager (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9288 af 19/6 2013).

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 11. § 131, sagsbehandlingsregler - indgreb efter § 129 & Kapitel 14. Forholdet til værgemålsloven (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Principafgørelser

2014

9905 af 14/11 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 65-14 om magtanvendelse - optagelse i botilbud uden samtykke - botilbud - konkret plads - tidsperspektiv.

2013

9713 af 2/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 53-13 om personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke - botilbud - frit valg - døgninstitution - udviklingshæmmet - værge.

2005

10687 af 6/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-29-05 om magtanvendelse - flytning - kompetence til at klage.

2004

9320 af 23/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-45-04 om magtanvendelse - flytning uden samtykke - værgens samtykke - fremadskridende demens - modsætte sig - egen bolig - sengeliggende - plejehjem - speciallægefaglig dokumentation.

2003

9316 af 6/3 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-9-03 om magtanvendelse - demens - optagelse i bestemt botilbud uden samtykke - midlertidigt botilbud - valg af botilbud.

2002

9324 af 3/12 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-51-02 om magtanvendelse - demens - optagelse i bestemt botilbud uden samtykke - valg af botilbud - amtskommunalt botilbud - specialfaglig indsats - velegnet botilbud.

9304 af 31/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-28-02 om magtanvendelse - demens - uden samtykke - flytning til et andet botilbud - absolut påkrævet - alvorlig personskade - mindre indgribende foranstaltninger.

9280 af 3/1 2002: Ankestyrelsens principafgørelse C-1-02 om magtanvendelse - demens - flytning mellem plejehjem - flytning fra særlig psykiatrisk afdeling til somatisk afdeling - uden samtykke.

2001

9300 af 1/10 2001: Ankestyrelsens principafgørelse C-48-01 om magtanvendelse - optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke - betydeligt misbrug - skizofreni - midlertidigt eller varigt ophold - botilbuddet ikke omfattet af bestemmelsen.

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

Advokatbistand

§ 132. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser i sager om

1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127 mod den pågældendes vilje eller

2) optagelse i særlige botilbud efter § 129, stk. 1.

Stk. 2. Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 8. Alarm- eller pejlesystemer og særlige døråbnere samt tilbageholdelse & Kapitel 9. Anvendelse af stofseler (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Klage til Ankestyrelsen

Vejledninger mv.

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

§ 133. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125, 126, 126 a, 127, 128 og 137 b og § 137 c, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Klager over indgreb efter § 126, som udføres af private leverandører, ansatte i regionale tilbud eller private leverandører i tilbud etableret af regionsrådet, kan indgives efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. stk. 1. Klagen indsendes til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsen vurderer klagen efter § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunalbestyrelsens beslutning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Vejledninger mv.

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 9. Anvendelse af stofseler & Kapitel 12. Klageregler og tilsyn (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

§ 134. Statsforvaltningens afgørelser efter § 131 om optagelse i bestemte botilbud efter § 129 kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Det er den person, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbestyrelsen, der kan klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over statsforvaltningens afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Stk. 4. Når Ankestyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område bortset fra § 66 i lovens kapitel 10.

Vejledninger mv.

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 12. Klageregler og tilsyn (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

Domstolsprøvelse

§ 135. Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse omhandler

1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127 eller

2) optagelse i særlige botilbud efter § 129.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 12. Klageregler og tilsyn (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Registrering, indberetning og handleplaner

§ 136. Optagelse i botilbud efter § 129 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 148 a i denne lov eller § 2 i lov om socialtilsyn. Har den borger, som indberetningen vedrører, ophold i et regionalt eller et kommunalt botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med § 141 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 13. Registrering, indberetning og handleplaner (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

Bemyndigelser m.v.

§ 137. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af handleplaner, jf. §§ 125-131 og 136.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 127 og 129, og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. § 132.

Bekendtgørelser

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 392 af 23/4 2014).

Socialtilsyn (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1557 af 19/12 2013).

Vejledninger mv.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 1. Intentionerne bag reglerne om magtanvendelse & Kapitel 3. Magtanvendelse – omsorgspligt. Pædagogisk vejledning & Kapitel 4. Myndighedsstruktur m.v. (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Regulering af besøgsrestriktioner m.v.

Vejledninger mv.

Orientering om lov om ændring af lov om social service (Regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmeplejen) (Socialmin. skr. nr. 9187 af 26/5 2011).

§ 137 a. Personer, som bor i plejeboliger, plejehjem eller andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, bestemmer selv, hvem vedkommende vil have besøg af, jf. dog § 137 b, stk. 1, og § 137 c, stk. 2.

§ 137 b. Kommunalbestyrelsen kan for visse besøgende træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer i de boformer, der er nævnt i § 137 a, hvis

1) den besøgende udøver vold eller truer med vold over for andre beboere eller personalet eller i øvrigt udviser en adfærd, der er til fare for de øvrige beboere eller personalet,

2) den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold, generer eller udøver chikane over for andre beboere eller personalet eller

3) den besøgendes adfærd er stærkt generende for de andre beboere eller personalet ved at skabe generel utryghed ved at opholde sig på fællesboligarealerne eller forråelse af miljøet på fællesboligarealerne eller ved at vanskeliggøre den nødvendige hjælp efter lov om social service.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse efter stk. 1 sikre den besøgendes adgang i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over.

§ 137 c. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om at begrænse konkrete besøgendes adgang i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog træffe afgørelse om, at visse besøgende, der over for personalet udviser en adfærd som nævnt i § 137 b, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må være til stede i denne del af boligen i de tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp efter lov om social service.

§ 137 d. Afgørelser efter § 137 b, stk. 1, og § 137 c, stk. 2, træffes på et møde i kommunalbestyrelsen eller i det stående udvalg, i kommuner med magistratsordning dog af det magistratsmedlem, som ydelser efter § 83 i lov om social service henhører under.

Stk. 2. Forvaltningen kan dog træffe foreløbige afgørelser efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, som af hensyn til det øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i kommunalbestyrelsen eller det stående udvalg, jf. stk. 1.

Stk. 3. En foreløbig afgørelse efter stk. 2 skal snarest muligt efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges til godkendelse hos den myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse efter stk. 1.

Stk. 4. Afgørelser efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, skal i det enkelte tilfælde begrænses til det absolut nødvendige. Omfanget og den tidsmæssige udstrækning af besøgsrestriktionen skal fremgå af afgørelsen. Det er herunder en betingelse for at træffe afgørelse, at mindre indgribende initiativer har været søgt anvendt over for den besøgende.

Stk. 5. Afgørelse efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, træffes over for såvel den besøgende som beboeren.

Stk. 6. Afgørelser efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan påklages til Ankestyrelsen, jf. reglerne i § 133, stk. 1.

Vejledninger mv.

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

Til toppen

Kapitel 24 a – Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.

Vejledninger mv.

Ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9238 af 17/5 2013).

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Anvendelsesområde og formål

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 137 e. Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgørelse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.

Stk. 2. Personer med eller uden nedsat psykisk funktionsevne kan være omfattet af indgreb efter § 137 g, hvis de pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.

Stk. 3. Dette kapitel omfatter ikke personer, som bliver boende på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller i boformen, jf. § 108, efter at den strafferetlige foranstaltning er ophævet.

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 2.

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Myndighed

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 137 f. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, træffer afgørelse om de i § 137 g-§ 137 j nævnte indgreb.

Stk. 2. Lederen af boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan dog træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g-§ 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og lederens stedfortræder kan træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Foreløbige afgørelser, jf. 1. og 2. pkt., kan træffes af ledere og lederes stedfortrædere på anbringelsessteder, jf. § § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner, regioner og private.

Stk. 3. En foreløbig afgørelse, jf. stk. 2, skal snarest muligt forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.

Stk. 4. Indgreb kan udføres af ansatte på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner, regioner eller private.

Stk. 5. Det er en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer.

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 2.

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

De enkelte indgreb

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon

Lovændringer

Indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 137 g. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon og internet i et konkret tilfælde skal påhøres eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Stk. 2. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes adgang til at benytte telefon og internet afbrydes eller forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Stk. 3. Den anbragtes kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger eller bistandsværger kan dog hverken påhøres, overvåges, afbrydes eller forhindres.

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 137 h. For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der uden retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele.

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Inddragelse af den anbragtes effekter

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 137 i. For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der uden retskendelse træffes afgørelse om inddragelse af effekter, der er i den anbragtes besiddelse, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Stk. 2. Hvis effekter, som er i den anbragtes besiddelse, inddrages, skal personalet udfærdige en liste over de effekter, der inddrages. Den anbragte skal orienteres om inddragelsen og have udleveret en kopi af listen.

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Aflåsning af den anbragtes bolig for natten

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 137 j. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til 8 timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen.

Stk. 2. Afgørelse om indgreb efter stk. 1 forudsætter, at

1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte,

2) den anbragte ikke er selvmordstruet,

3) den anbragte har tilkaldemulighed fra boligen, som den pågældende er i stand til at betjene, og at personalet via den kan tilkaldes,

4) den anbragte har adgang til toilet og vand i sin bolig og

5) der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst inde.

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Indgrebets udstrækning

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 137 k. Iværksatte indgreb skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til stede.

Stk. 2. Den kommune eller person, der har truffet afgørelsen om indgreb, jf. § 137 f, stk. 1-3, skal løbende overveje spørgsmålet om at bringe et iværksat indgreb til ophør.

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Klageadgang

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 137 l. Afgørelser om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. En værge, bistandsværge, ægtefælle eller pårørende eller en anden repræsentant for den person, som indgrebet vedrører, kan klage over afgørelsen, når den pågældende ikke selv er i stand til at klage.

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Registrering og indberetning

Lovændringer

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

§ 137 m. Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, der er eller har været iværksat, skal registreres straks. Registreringen indberettes straks af lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Registreringen skal indeholde oplysninger om

1) den anbragtes navn,

2) tidspunktet for indgrebet,

3) indgrebets varighed,

4) indgrebets art og

5) begrundelse for indgrebet.

Stk. 2. Den anbragte, som indgrebet er eller har været rettet imod, skal gøres bekendt med registreringen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse.

Stk. 3. Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af registreringerne, jf. stk. 1, til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet eller boformen, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Ved indgreb, der er eller har været iværksat i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal lederen eller dennes stedfortræder desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om indgrebet.

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 2.

Kapitel 24 a (§§ 137 e-m) indsat 1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

Til toppen

Afsnit VIII – Administration m.v.

Kapitel 25 – Kvalitetsstandarder og handleplaner

Kvalitetsstandarder

§ 138. Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Vejledninger mv.

Orientering om vedtagelse af L 140 (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9231 af 31/5 2012).

Lovændringer

Ny indsat 1/9 2012 ved lov nr. 596 af 18/6 2012 (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.) § 1.

§ 139. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger op.

Bekendtgørlser

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 430 af 30/4 2014).

Kvalitetsstandarder og for hjemmehjælp og træning efter serviceloven §§ 83 og 86 (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 342 af 26/3 2013).

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service (Socialmin. bek. nr. 631 af 15/6 2006).

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 18. Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp samt træning (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 6. Kvalitetsstandarder (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Offentliggørelse af bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. (Socialmin. skr. nr. 9107 af 25/3 2010).

Domme

Højesteretsdom af 23/5 2013: Begrænsning af kommunal hjemmehjælp

Handleplaner

§ 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.

Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 3. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Stk. 4. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

Stk. 5. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.

Stk. 6. Der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold.

Stk. 7. Når en handleplan indebærer, at barnet eller den unge anbringes på et anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 14. Handleplaner (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Orienter om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9299 af 21/6 2012).

Orientering om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af ungdomssanktionen og undersøgelse af den unges person og opholdsrum på sikrede institutioner) (Socialmin. skr. af 30/5 2007).

Orientering om administrative retningslinier vedrørende ungdomssanktionen (Socialmin. skr. af 24/4 2007).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1.

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

1/7 2012 ved lov nr. 597 af 18/6 2012 (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte).

§ 141. Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til

1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 3. Handleplanen skal angive

1) formålet med indsatsen,

2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,

3) den forventede varighed af indsatsen og

4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.

Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Stk. 5. Når en handleplan indebærer, at en person visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 17. Handleplaner (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder socialpædagogiske principper - Kapitel 13. Registrering, indberetning og handleplaner (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 8 af 15/2 2011, senest ændret ved vejl. nr. 9596 af 31/10 2013).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

Til toppen

Kapitel 26 – Opfølgning, tilsyn og betaling for tilsynet

Lovændringer

Ny overskrift indsat 1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§§ 142-143. (Ophævet).

Lovændringer

Ophævet 1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 144. (Ophævet).

§ 145. (Ophævet).

Lovændringer

Ophævet 1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 146. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører sit tilsyn efter stk. 1 på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, eller hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 4. Tilsyn (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 147. (Ophævet).

§ 148. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a og lov om socialtilsyn.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Stk. 3. Hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 103. Tilsyn med børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 18. Det personrettede tilsyn og opfølgning (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 148 a. Kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi.

Stk. 2. Tilsynet efter stk. 1 omfatter dog ikke tilbud, hvor en anden kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn.

Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, der er godkendt som konkret egnede efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, eller netværksplejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, og egne værelser m.v., jf. § 66, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om socialtilsyn.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om det driftsorienterede tilsyn.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 108-116. Tilsyn med plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 10. Godkendelse af visse private tilbud mv. som led i optagelsen på Tilbudsportalen (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Lovændringer

Ny § 148 a indsat 1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 149. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fastsætter en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 8, og § 148 a, som betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet.

Stk. 2. Taksten efter stk. 1 skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 8. Tilsyn (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Takst for driftsorienteret tilsyn) (Velfærdsmin. skr. nr. 9147 af 28/4 2008).

Lovændringer

1/7 2014 ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1.

§ 150. (Ophævet).

§ 151. Den stedlige kommune har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.

Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter stk. 1 og 2 gælder ikke tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 60. Tilsyn og opfølgning (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2015 (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.).

1/1 2014 ved lov nr. 651 af 12/6 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.) § 1.

§ 151 a. Pligten til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn, jf. § 148, stk. 1 og  2, og § 151, stk. 1, påhviler for lejere og beboere i friplejeboliger kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.

Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboligerne. Tilsynet omfatter indsatsen over for de lejere og beboere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for den friplejeboligleverandør, som tilsynet omfatter.

Stk. 3. Som led i hvert tilsynsbesøg skal kommunalbestyrelsen sikre, at den service, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certifikation.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 61. Tilsyn med friplejeboliger (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Andre regler

Friplejeboliglov

Takster for egenbetaling om mellemkommunal refusion for tilsyn med service i friplejeboliger (Velfærdsmin. bek. nr. 1245 af 15/12 2008).

Drift, udbud og afhændelse af friplejeboliger (By-, Bolig- og Landdistriktmin. bek. nr. 1244 af 15/12 2008, ændret ved bek nr. 1165 af 11/12 2012).

Etablering af friplejeboliger (Socialmin. bek. nr. 753 af 3/7 2008, senest ændret ved bek. nr. 918 af 24/8 2011).

Afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen og procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling (Velfærdsmin. bek. nr. 751 af 3/7 2008).

Certificering af friplejeboligleverandører (Socialministeriets bekendtgørelse nr. 986 af 3/8 2007).

§ 151 b. Konstaterer kommunalbestyrelsen ved tilsynsbesøget i friplejeboligerne, at borgeren ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen har krav på, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren og den kommune, der har truffet afgørelse efter denne lov, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele friplejeboligleverandøren de påbud, som er nødvendige for at sikre, at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligleverandøren, at undladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med afgørelsen kan medføre indberetning til Socialstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks forholdet til Socialstyrelsen. Kommunalbestyrelsen udarbejder indstilling til brug for afgørelser, der træffes af Socialstyrelsen.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 61. Tilsyn med friplejeboliger (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

§ 151 c. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91.

Stk. 2. Tilsynspolitikken skal indeholde kommunens procedurer for udførelse af tilsyn med disse tilbud og for opfølgning på tilsynet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter § 83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter § 139 mindst én gang årligt følge op på tilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige justeringer.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 60. Tilsyn og opfølgning (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Orientering om lov om ændring af lov om social service (Regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmeplejen) (Socialmin. skr. nr. 9187 af 26/5 2011).

Til toppen

Kapitel 27 – Underretningspligt

§ 152. Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.

Stk. 2. I forbindelse med en underretning efter stk. 1, skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 92-94. Tværkommunal underretningspligt (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Orienter om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9299 af 21/6 2012).

Lovændringer

1/7 2012 ved lov nr. 597 af 18/6 2012 (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) , hvor stk. 2 finder anvendelse på underretninger, som foretages efter lovens ikrafttræden.

§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,

3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller

4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

Bekendtgørelser

Underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (Socialmin. bek. nr. 1466 af 16/12 2010).

Videregivelse af oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til og fra Synsregistret, der føres af Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik (KISØ) (Socialmin. bek. nr. 372 af 17/4 2007).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 3. Underretningspligt (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Andre regler

Sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen (Sundhedsst. vejl. af 18/4 2006).

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge (KL pjece af august 2004).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

§ 153 a. Praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndighederne.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret efter stk 1.

§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 81-82. Borgerens underretningspligt (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 155. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter §§ 152-154 med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 84-86. Kommunalbestyrelsens behandling af underretninger (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

Ny § 155 indsat 1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

§ 155 a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

Stk. 2. Til brug for vurderingen af en underretning efter §§ 152-154, jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse.

Stk. 3. Samtale efter denne bestemmelse kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 87-91. Genvurdering af en underretning (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

Indsat 1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

§ 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter §§ 152-154 bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har foretaget underretning efter § 153, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning efter § 153 orientere den, der foretog underretningen, om, hvilken type foranstaltning den har iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 83. Kvittering for underretninger (Social- Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2014 (Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.).

Indsat 1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

Til toppen

Kapitel 28 – Straffebestemmelser

Vejledninger mv.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - Straffebestemmelser Kapitel 22 (Socialmin. vejl. nr. 73 af 3/10 2006).

§ 156. Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med fængsel i indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2014 (Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.).

§ 157. Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje, straffes med bøde.

Til toppen

Kapitel 29 – Betaling og tilbagebetaling m.v.

Betaling

§ 158. Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der modtages.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter denne lov.

§ 159. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a.

Beløb 1/1 2015

Formidlet døgnophold, døgninstitution, betaling 

Årlig  kr.

Indtægtsgrænse 

129.900 

Maksimum for 18 pct. betaling (5/3 af normalbørnebidrag) 

25.800 

Maksimum for betaling i alt (10/3 af normalbørnebidrag) 

51.600 

Bekendtgørelser

Betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 712 af 19/6 2013).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 556-559. Børn og unge under 18 års egenbetaling for ophold på anbringelsessteder (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 160. Den unge betaler for døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, og for udslusningsophold efter § 76, stk. 3, nr. 3, efter regler, der fastsættes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i en bekendtgørelse.

Bekendtgørelser

Betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 712 af 19/6 2013).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 498. Den unges forsørgelse og betaling i forbindelse med anbringelsen (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1.

§ 161. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter kapitel 16 og om beregnings- og indkomstgrundlaget for betalingen.

Stk. 2. Der kan opkræves betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til hjælp efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter §§ 41, 42, 96 eller 100.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.

Beløb 1/1 2015

Hjemmehjælp

Årlig kr.

Fradragsbeløb

enlige

ægtepar

Voksne

145.400

218.500

Pr. barn

41.076

13.692

Betalig

Kr./time

Under 2.701 kr. efter fradrag

0

2.701-5.400 kr. efter fradrag

3

Forhøjelse pr. 270 kr. indkomst over 5.401 kr.

1

Betaling, højst

127

Madservice

Kr./hovedret

Mdl. kr.

Maksimal egenbetaling

50

3.425

Bekendtgørelser

Betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 (Socialmin. bek. nr. 343 af 26/3 2013).

Betalíng for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 (Velfærdsmin. bek. nr. 1387 af 12/12 2006, senest ændret ved bek. nr. 1065 af 11/11 2009).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Hjælp og støtte efter serviceloven - Afsnit VII. Betaling for tilbud efter servicelovens Kap. 16 (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2015 (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.).

§ 162. (Ophævet).

§ 163. Ved ophold i boformer efter §§ 107-110 gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Beboerne betaler for ophold i boformer efter §§ 107-110, jf. dog stk. 3. For beboere i længerevarende botilbud, jf. § 108, fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb, der opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om individuel boligstøtte.

Beløb 1/1 2015

Betalingsandel

Årlig kr.

%

- boligomkostninger / indkomst op til 191.500

10

- indkomst over 191.500

20

Nedsættelse

- indkomst, reelt enlige pensionist

41.600

- betaling kompensationsbeløb

- under 175.500

500

- på /over 175.500

1.000

1 pct. nedsættelse af 25% rabt

4.853

Bekendtgørelser

Betalíng for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 (Velfærdsmin. bek. nr. 1387 af 12/12 2006, senest ændret ved bek. nr. 1065 af 11/11 2009).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

§ 163 a. Den kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk. 2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107 eller 110. Lejerens udgifter til beboerindskud eller depositum indgår dog ikke i beregningen af refusionen. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler i en bekendtgørelse om de i denne bestemmelse nævnte forhold.

Bekendtgørelser

Refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 718 af 19/6 2013).

Vejledninger mv.

Botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven - Kapitel 12. Udslusningsboliger og Skæve boliger & Kapitel 13. Skæve boliger - boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper (Socialmin. vejl. nr. 14 af 15/2 2011).

Tilbagebetaling

§ 164. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling,

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.

§ 164 a. (Ophævet).

§ 165. Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af kommunen efter regler fastsat af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Bekendtgørelser

Kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1368 af 5/12 2013).

Til toppen

Kapitel 29 a – Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige tilfælde

§ 165 a. Udbetaling af ydelser efter § 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter § 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3. Ophør af udbetaling af en bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af en forudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor den pågældende unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Ydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

§ 165 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 165 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 165 a, stk. 2, samtidig modtager ydelser, som er omfattet af § 165 a, stk. 1 og 2.

Til toppen

Kapitel 30 – Klage og domstolsprøvelse

§ 166. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Vejledninger mv.

Hjælp og støtte efter serviceloven - Kapitel 59. Særlige klageregler (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9441 af 24/6 2014).

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 28. Klageregler (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 28. Klageregler (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Principafgørelser

2014

9900 af 14/11 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 60-14 om klageadgang - privat - kommunalt - optagelse - udskrivning - § 110-botilbud.

2013

9753 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 93-13 om nævnets kompetence - valg af anbringelsessted - ændring af anbringelsessted - faktisk forvaltningsvirksomhed - væsentlig personlig betydning - religionsfrihed.

9675 af 31/1 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 15-13 om hjælpemidler - anskaffelse før bevilling - klageadgang - rekursinstans - nævnets kompetence.

2012

10024 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 82-12 om nævnets efterprøvelse - kompetence - kvalitetsstandard - service niveau - praktisk hjælp - rengøring.

2011

10269 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 236-11 om nævnets kompetence - nævnets efterprøvelse - stofmisbrug - døgnbehandling - dagbehandling - frit valg.

10253 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 220-11 om klage - afgørelse - kompetence - boligindretning - opgørelse af boligudgift.

10195 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 158-11 om klageadgang - netværksplejefamilie - omkostninger - kompetence.

10192 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 155-11 om kompetence - forældelse.

2010

10341 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 163-10 om kompetence - klageadgang - bilstøtte - gældsbrev.

10338 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 160-10 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - plejefamilie - ophold i udlandet - udstationering.

2007

11133 af 1/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse C-15-07 om ændring af anbringelsessted - formålet med anbringelsen - klageadgang.

2006

10875 af 31/3 2006: Ankestyrelsens principafgørelse C-10-06 om klage - kompetence - ansættelse - godkendelse.

2005

10697 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse C-39-05 om afgørelseskompetence - anbringelse uden for hjemmet - alternativ afsoning.

2004

9299 af 29/7 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-23-04 om kompetence - prøvelsesbegrænsning - betaling - madserviceordning - serviceniveau.

9293 af 5/6 2004: Ankestyrelsens principafgørelse C-17-04 om kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed - ikke klageadgang - boligindretning - rykning af pantebrev - bistandsudøvelse.

2003

9332 af 1/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse C-30-03 om kompetence - klageadgang - kommunal daginstitution - flytning - amtskommunalt særligt dagtilbud - udmeldelse - opsigelse.

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

§ 166 a. (Ophævet).

§ 167. Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:

1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3.

2) Ungepålæg efter § 57 b.

3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.

4) Valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, samt ændret anbringelsessted efter § 69, stk. 1.

5) Behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1.

6) Samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.

7) Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d.

8) Indskrænkning i adgang til telefon og internet efter § 137 g.

Stk. 2. I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 5 og 6, angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Afgørelser om efterværn efter § 76 eller opretholdt anbringelse efter § 76 a, der træffes i medfør af § 68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18 år, kan af den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Kapitel 28. Klageregler (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9216 af 15/5 2013).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1.

1/7 2013 ved lov nr. 493 af 21/5 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 2.

1/7 2013 ved lov nr. 495 af 21/5 2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser) § 1.

1/7 2012 ved lov nr. 595 af 18/6 2012 (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.).

Børn og unge-udvalgets afgørelser

Klage til Ankestyrelsen

§ 168. Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74, kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 58 for børn og unge-udvalget.

Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år. Afgørelser efter § 71, stk. 3-5, og § 123, stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 78, stk. 4.

Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger m.v. Dog kan styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder § 72, § 73 og § 74, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om særlig støtte til børn og unge op, jf. § 65, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse efter § 65, stk. 3.

Stk. 5. I forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 743-746. Klage til Ankestyrelsen over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

1/7 2012 ved lov nr. 595 af 18/6 2012 (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.), der finder anvendelse på sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift efter lovens ikrafttræden.

Domstolsprøvelse

§ 169. Ankestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 3, og § 168 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten.

Stk. 2. Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 747-751. Domstolsprøvelse (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

§ 170. Byretten tiltrædes under hovedforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer, der er angivet i dette kapitel.

Stk. 3. Som parter anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.

Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Stk. 6. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.

Vejledninger mv.

Særlig støtte til børn og unge og deres familier - Pkt. 747-751. Domstolsprøvelse (Social-, Børne- og Integrationsmin. vejl. nr. 9007 af 7/1 2014).

Lovændringer

1/7 2012 ved lov nr. 595 af 18/6 2012 (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.), der finder anvendelse på sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift efter lovens ikrafttræden.

§ 171. Byrettens afgørelse kan ikke indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.

Lovændringer

Indsat 1/7 2014 ved lov nr. 737 af 25/6 2014 (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.) § 11.

§ 172. De sagkyndige, der er nævnt i § 170, beskikkes af domstolsstyrelsen efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.

Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Til toppen

Kapitel 30 a – Bemyndigelser m.v.

§ 172 a. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunernes adgang til at opkræve betaling for foranstaltninger, der er truffet med henvisning til konventionen..

Til toppen

Afsnit IX – Finansiering, takster og refusion m.v.

Kapitel 31 – Finansiering og taksberegning

§ 173. Kommunen afholder endeligt udgifterne efter denne lov.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 4. Kommunalbestyrelsens opgaver & Kapitel 24. Finansiering og takstberegning (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

§ 174. Den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter denne lov, jf. dog stk. 3. Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.

Stk. 2. Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk. 1, være fremsat, senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om takstberegningen, herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud efter loven der er omfattet af stk. 1, og om, hvornår stk. 1 kan fraviges.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om principperne for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når unge under 18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner.

Beløb 1/1 2015

Årlig kr.

Takst for kommunal medfinansiering

1.375.964

Bekendtgørelser

Kommunernes finansiering af Døvekonsulentordningen ved CFD og driften af den sikrede boform Kofoedsminde (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 816 af 27/6 2014).

Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (Børne-, Ligestillings- Integrations- og Socialmin. bek. nr. 419 af 29/4 2014).

Omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud (Socialmin. bek. nr. 683 af 20/6 2007).

Vejledninger mv.

Orientering om vedtagelse af L 140 (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9231 af 31/5 2012).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 24. Finansiering og takstberegning (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Orienteringsskrivelse om bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud (Socialmin. skr. nr. 10029 af 14/11 2006).

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1.

1/9 2012 ved lov nr. 596 af 18/6 2012 (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.) § 1. Ændringen har alene virkning for hjælp, der er ydet efter lovens ikrafttræden.

§ 175. Staten afholder udgifterne til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation samt Tilbudsportalen, jf. kapitel 4.

Statsrefusion

§ 176. I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven for en person under 67 år i en konkret sag overstiger 950.000 kr. årligt, refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb, jf. dog § 176 a. For den del af udgifterne, der overstiger 1.770.000 kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct., jf. dog § 176 a.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om statsrefusionen efter denne bestemmelse.

Stk. 3. [Udeladt].

Beløb 1/1 2015

 

Særligt dyre enkeltsager

Pct. 

- under 1.000.000 kr. årligt 

- fra 1.000.000 til 1.859.999 kr. årligt 

25 

- over 1.860.000

50 

Bekendtgørelser

Statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter § lov om social service (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 873 af 29/8 2012).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Orientering om vedtagelse af L 140 (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9231 af 31/5 2012).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 25. Statsrefusion (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Lovændringer

1/9 2012 ved lov nr. 596 af 18/6 2012 (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.) § 1.

§ 176 a. I de tilfælde, hvor kommunens udgifter til hjælp og støtte efter loven til personer, som er under 18 år, eller som modtager støtte efter §§ 76 eller 76 a, i en konkret sag overstiger 710.000 kr. årligt, refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, der overstiger 1.420.000 kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct.

Stk. 2. Refusionsgrænserne og -beløbene i stk. 1 gælder ligeledes for en kommunes samlede udgifter til hjælp og støtte, hvis fire eller flere børn i samme husstand er anbragt efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller har ophold på et anbringelsessted efter § 76, stk. 3, nr. 1 eller 3, eller § 76 a, stk. 2.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om statsrefusionen efter stk. 1 og 2.

Beløb 1/1 2015

 

Særligt dyre enkeltsager

Pct. 

- under 740.000 kr. årligt 

- fra 740.000 til 1.489.999 kr. årligt 

25 

- over 1.490.000

50 

Bekendtgørelser

Statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter § lov om social service (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 873 af 29/8 2012).

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Orientering om vedtagelse af L 140 (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9231 af 31/5 2012).

Lovændringer

1/1 2014 ved lov nr. 1462 af 17/12 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) § 1.

Indsat 1/9 2012 ved lov nr. 596 af 18/6 2012 (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.) § 1.

§ 177. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:

1) Tilskud efter § 41 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

2) Hjælp efter § 42 til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.

3) Gratis advokatbistand, jf. § 72.

4) Tilskud efter § 100 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

5) Boformer efter §§ 109 og 110, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 25. Statsrefusion (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

§ 178. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer efter § 109 og § 110, stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud efter §§ 103 og 104 for personer med særlige sociale problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.

§ 179. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 180. Staten afholder udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 15.

Mellemstatslig refusion efter EF-retten

§ 180 a. Staten refunderer kommunernes udgifter til ydelser efter denne lov, når udgiften er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion, kommunen anmelder krav herom og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.

Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter efter forhandlign med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EF-retten.

Beløb 1/1 2015

Kr.

Administrationsgebyr 

74

Bekendtgørelser

Refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller EF-retten (Indenrigs- og Sundhedsmin. bek. nr. 704 af 21/6 2007).

Vejledninger mv.

 

Regulering for 2015 af gebyr til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion af offentlige sundhedsudgifter mv. i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten (Sundheds- og Forebyggelsesmin. cirk.skr. nr. 10243 af 27/11 2014).

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 26. Mellemstatslig refusion efter EF-retten (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Orienteringsskrivelse om bekendtgørelse om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten (Socialmin. skr. nr. 9575 af 12/7 2007).

Udgifter til udlændinge

§ 181. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9 b,

3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller

9) udlændingelovens § 9 e.

Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 27. Udgifter til udlændinge (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

Lovændringer

1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

Regulering

§ 182. Det beløb, der er nævnt i § 41, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2016.

Stk. 2. Det beløb, der er nævnt i § 32, stk. 8, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2009.

Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 42, stk. 3, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2012.

Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i § 45, stk. 5, og § 97, stk. 7, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2006.

Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 100, stk. 3, 1. pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014.

Stk. 6. Det beløb, der er nævnt i § 114, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

Stk. 7. Det beløb, der er nævnt i § 118, stk. 2, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1. januar 2006.

Stk. 8. Det beløb, der er nævnt i § 120, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1. januar 2006.

Stk. 9. Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 161, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 10.Beløbene i §§ 176 og 176 a reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2013, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste 10.000 kr.

Vejledninger mv.

Regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område (Børne-, Ligestilling- Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9781 af 20/10 2014, ændret ved vejl. nr. 9805 af 24/10 2014).

Lovændringer

1/1 2015 ved lov nr. xx af xx 2014 (Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.).

1/1 2013 ved lov nr. 1380 af 23/12 2012 (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) § 12.

1/1 2013 ved lov nr. 1400 af 23/12 2012 (Samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater) § 1.

1/9 2012 ved lov nr. 596 af 18/6 2012 (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.) § 1.

1/1 2012 ved lov nr. 468 af 18/5 2011 (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet).

§ 183. Opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter §§ 114 og 161 foretages af Skat på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Til toppen

Kapitel 32 – Forsøgsbestemmelser

§ 184. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan endvidere efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for en forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering. Der kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der medfører fravigelse fra de almindelige regler om forældrenes egenbetaling.

Bekendtgørelser

Forsøgsordninger efter lov om social service (Velfærdsmin. bek. nr. 217 af 23/3 2009).

Vejledninger mv.

Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 29. Forsøgsbestemmelser (Socialmin. vejl. nr. 12 af 15/2 2011).

§ 185. (Ophævet).

Til toppen

Kapitel 33 – Aftale om overførsel af regionale tilbud

§ 186. En kommunalbestyrelse kan efter reglerne i denne lov en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud efter 1. pkt., skal meddele regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. Overtagelse skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år.

Stk. 2. Overtagelse som nævnt i stk. 1 kan dog ske på andre tidspunkter, når overtagelse af regionalt tilbud sker i henhold til § 186 a, stk. 1, efter pålæg i henhold til § 13 c, stk. 2.

Stk. 3. På kommunalbestyrelsens anmodning skal regionsrådet udarbejde et udkast til aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. For den kommunalbestyrelse, som overtager et tilbud efter stk. 1, fastsættes følgende vilkår:

1) Tilbuddet skal være til rådighed for øvrige kommuner, i det omfang det fastlægges i rammeaftalen, jf. § 6.

2) Kommunalbestyrelsen overtager regionsrådets forpligtelse til at koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, som overtager et tilbud efter stk. 1, overtager aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke til hinanden, skal den kommunalbestyrelse, der overtager det regionale tilbud, eller regionsrådet kompenseres herfor.

Stk. 6. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale omfattet af stk. 5, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Stk. 7. Tjenestemænd, der overføres som følge af en kommunalbestyrelses overtagelse af et regionalt tilbud efter stk. 1, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 8. Tjenestemænd omfattet af stk. 7 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tjenestemandspension af den nye ansættelsesmyndighed.

Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i tilbuddet efter stk. 5, herunder regler om fordelingen mellem regionen og beliggenhedskommunen af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd og andre ansatte omfattet af stk. 5.

Bekendtgørelser

Overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v., herunder regler om fordeling af pensionsforpligtelser, der overtages af en kommunalbestyrelse (Socialmin. bek. nr. 782 af 6/7 2006).

Lovændringer

1/7 2014 ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1.

§ 186 a. En kommunalbestyrelse kan efter Socialstyrelsens udmelding eller anmodning om fornyet behandling efter § 13 b, stk. 2 og 3, og med Socialstyrelsens godkendelse overtage andre kommuners tilbud og regionale tilbud efter denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en regions overtagelse af kommunale tilbud og regionale tilbud i andre regioner efter denne lov i henhold til § 13 b, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Ved pålæg om samling af flere små tilbud til ét tilbud efter § 13 c, stk. 2, kan en kommunalbestyrelse overtage andre kommuners tilbud og regionale tilbud efter denne lov.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på en regions overtagelse af kommunale tilbud og regionale tilbud i andre regioner efter denne lov i henhold til § 13 c, stk. 2.

Stk. 5. Ved overtagelse efter stk.1-4 finder § 186, stk. 2-9, anvendelse.

Lovændringer

Indsat 1/7 2014 ved lov nr. 722 af 25/6 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) § 1.

§ 187. Enhver kommunalbestyrelse i regionen kan anmode om, at et ønske fra en kommunalbestyrelse i en beliggenhedskommune om at overtage et regionalt tilbud, jf. § 186, stk. 1, drøftes i kontaktudvalget.

Stk. 2. Kontaktudvalget skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen er sociale tilbud, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til en beliggenhedskommunes ansvar.

§ 188. (Ophævet).

Til toppen

Kapitel 34 – Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 189. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2-5. (Udeladt).

§§ 190-191. [Udeladt].

§ 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Bekendtgørelser

Plejehjem og beskyttede boliger (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 1324 af 10/12 2014).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Deponering og rydning af indbo efter afdød plejehjemsbeboer (By-, Bolíg- og Landdistriktmin. vejl. nr. 9396 af 8/8 2012).

Botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven - Kapitel 4. Plejehjem og beskyttede boliger & Kapitel 17. Lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven (Socialmin. vejl. nr. 14 af 15/2 2011).

Patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger (Sundhedsst. vejl. af 20/12 2007).

Andre regler

Medicelicens (Kulturmin. bek. nr. 812 af 24/6 2013, ændret ved bek. nr. 972 af 2/9 2014).

Brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen (Velfærdsmin. bek. 130 af 19/2 2009).

Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker (Beredskabsst. bek. nr. 212 af 27/3 2008).

Brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker (Forsvarsmin. bek. nr. 174 af 25/2 2008).

Omdannelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene og private plejeboliger (Socialmin. bek. nr. 644 af 15/6 2006).

Omdannelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger (Erhvervs- og Boligstyrelsens vejl. nr. 103 af 16/9 2003).

§ 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.

Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.

Bekendtgørelser

Plejehjem og beskyttede boliger (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 1324 af 10/12 2014).

Vejledninger mv.

Botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven - Kapitel 16. Plejeboliggarantien (Socialmin. vejl. nr. 14 af 15/2 2011).

§ 193. (Ophævet).

§ 194. Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud efter § 67, stk. 1, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67, stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskommunen driver tilbud efter § 67, stk. 1, hvis tilbud ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1. januar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar 2007, kan aftale efter 1. pkt. indgås af sammenlægningsudvalget.

§ 195. Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud efter § 5, stk. 1 og 3, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne inden for regionen.

Stk. 2. Regionsrådene overtager dog ikke ansvaret for tilbud jf. § 5, stk. 1 og 3, som er etableret eller godkendt af Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Stk. 3. Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007 ansvaret for tilbud oprettet efter §§ 5 og 6 i den hidtil gældende lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

§ 195 a. (Ophævet).

Lovændringer

Ophævet 1/10 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

§ 195 b. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fremsætter senest i folketingsåret 2015-16 forslag til revision af § 32, stk. 6-9.

Lovændringer

1/7 2012 ved lov nr. 599 af 18/6 2012 (Ændring af revisionsbestemmelse).

§ 196. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre i en bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellem sociale myndigheder i Danmark og Grønland og mellem sociale myndigheder i Danmark og på Færøerne.

Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.

Bekendtgørelser

Besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 1389 af 12/12 2006, ændret ved bek. nr. 735 af 27/6 2012).

Besøgsrejser og ophold i Danmark eller på Færøerne i tilbud i boformer (Social- og Integrationsmin. bek. nr. 1388 af 12/12 2006, ændret ved bek. nr. 769 af 25/6 2013).

Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (Socialmin. bek. nr. 1384 af 12/12 2006).

Vejledninger mv.

Orienter om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9299 af 21/6 2012).

Lovændringer

1/7 2013 ved lov nr. 496 af 21/5 2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.).

1/7 2012 ved lov nr. 597 af 18/6 2012 (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte).

Til toppen