Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om ændring af pensionslov, førtidspensionslov og beskæftigelsesindsatsindsats (Afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspe

Lov om ændring af lov om om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en 3-årig periode m.v.)

 

Beskæftigelsesministeriets lov nr. 875 af 21/6 2022.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Personlig indkomst«: », jf. dog nr. 8-10,«.

2. I § 29, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., indsættes efter »en folkepensionists«: »egen«.

3. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 10:

»10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.«

4. I § 29, stk. 5, 2. pkt., udgår »personligt arbejde,«, », sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge« og », efterløn«.

5. I § 32 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Personlig indkomst«: », jf. dog nr. 6-8,«.

6. § 32 a, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.«

7. § 43 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis en pensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst, som kan være et udtryk for, at pensionisten vedvarende vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for vurderingen af, om førtidspension kan gøres hvilende.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indtægtsgivende arbejde«: », jf. dog stk. 4«.

9. I § 44 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

10. I § 44, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt.«

§ 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 26, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.«

2. I § 26, stk. 3, 2. pkt., udgår »personligt arbejde,« og », sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge«, og », overgangsydelse eller efterløn« ændres til: »eller overgangsydelse«.

§ 3

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 106, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fleksydelse«: », tidlig pension, seniorpension«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning fra den 1. januar 2023.

Til toppen