Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om ændring af psykiatrienlov (Præcisering af målgruppen for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, indstillingsret for regionsrådet og justering af visitationskriterierne for de særlige pladser på psykiatrisk afdelideling)

Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

(Præcisering af målgruppen for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, indstillingsret for regionsrådet og justering af visitationskriterierne for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling)

 

Sundheds- og Ældreministeriets lov nr. 274 af 26/3 2019.

§ 1

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015, som ændret ved § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 691 af 8. juni 2017 og § 32 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 42 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »tilbyde«: »habile patienter, der er fyldt 18 år og giver informeret samtykke hertil,«.

2. I § 42 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »fra kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune«: »eller regionsrådet i patientens bopælsregion«.

3. I § 42 b ændres i stk. 4, 2. pkt., »betingelserne i § 42 c, stk. 1, nr. 1 eller 2« til: »betingelserne om, at patienten vurderes at være eller er i risiko for at blive til fare for andre og uforudsigelig i sin adfærd eller har eller må formodes at have en svær psykisk lidelse, jf. § 42 c, stk. 1, 2. pkt.«, og i 3. pkt. ændres »betingelserne i § 42 c, stk. 1, nr. 1 eller 3« til: »betingelserne om, at patienten vurderes at være eller er i risiko for at blive til fare for andre og uforudsigelig i sin adfærd eller har særlige sociale problemer, jf. § 42 c, stk. 1, 2. pkt.«

4. I § 42 b indsættes i stk. 5, 1. pkt., efter »handlekommune«: »eller regionsrådet i patientens bopælsregion«.

5. § 42 c, stk. 1, affattes således:

»Visitationen til en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling skal tage udgangspunkt i den enkelte patients behov. Der kan visiteres til ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, hvis patienten vurderes at være eller i risiko for at blive til fare for andre og uforudsigelig i sin adfærd, har eller må formodes at have en svær psykisk lidelse og har særlige sociale problemer, hvis

1) patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri,

2) opholdet vurderes at være det bedst egnede for at kunne imødekomme patientens særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, herunder eventuelt misbrugsbehandling, eller

3) opholdet på baggrund af en begrundet formodning vurderes at være egnet til at forhindre, at patienten vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve vold.«

6. I § 42 h, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kommunalbestyrelsens«: »eller regionsrådets«, og efter »kommunalbestyrelsen«: », regionsrådet«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2019.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Til toppen